Følger du kærlighedens „langt bedre vej“?

„GUD er kærlighed.“ Disse ord af apostelen Johannes viser at kærlighed er den egenskab der mere end nogen anden kendetegner Gud. (1 Joh. 4:8) Det er Guds kærlighed til menneskene der gør det muligt for os at få et nært personligt forhold til ham. På hvilken anden måde øver Guds kærlighed indflydelse på os? Det er blevet sagt at „vi påvirkes og formes af det vi elsker“. Det er sandt. Men det er også sandt at vi påvirkes og formes af dem vi elsker, og af dem der elsker os. Da vi er skabt i Guds billede, har vi evnen til at genspejle Guds kærlighed i vort liv. (1 Mos. 1:27) Derfor skrev apostelen Johannes at vi elsker Gud „fordi han elskede os først“. — 1 Joh. 4:19.

Fire ord for kærlighed

Apostelen Paulus kaldte kærligheden for „en langt bedre vej“. (1 Kor. 12:31) Hvorfor beskrev han kærligheden på denne måde, og hvilken kærlighed talte han om? Lad os se nærmere på ordet „kærlighed“ for at finde svarene herpå.

De gamle grækere havde fire ord for kærlighed: storgēʹ, eʹros, filiʹa og agaʹpē, som bliver brugt i forskellige former. Af disse er agaʹpē det ord der bruges i beskrivelsen af Gud når der siges: „Gud er kærlighed.“ * Om denne kærlighed siger professor William Barclay i New Testament Words: „Agapē har at gøre med forstanden: det er ikke blot en følelse der af sig selv vælder op i hjertet; det er et princip som vi bevidst søger at efterleve. Agapē har først og fremmest at gøre med viljen.“ I denne sammenhæng er agaʹpē en kærlighed der styres, eller ledes, af principper, men den er ofte forbundet med stærke følelser. Da der findes både gode og dårlige principper, er det klart at kristne bør lade sig lede af gode principper, som er fastlagt af Jehova Gud selv og nedfældet i Bibelen. Når vi sammenligner Bibelens beskrivelse af agaʹpē-kærligheden med de andre bibelske ord for kærlighed, vil det øge vores forståelse af den kærlighed vi bør vise.

Kærlighed i familien

Det er skønt at være medlem af en kærlig, tæt sammenknyttet familie. Storgēʹ var det græske ord der ofte blev brugt om den naturlige hengivenhed der råder i en familie.  Kristne stræber efter at vise kærlighed mod medlemmerne af deres familie. Paulus siger i en profeti om de sidste dage at folk i almindelighed ville være „uden naturlig hengivenhed“. * — 2 Tim. 3:1, 3.

Den naturlige hengivenhed der skulle være i en familie, mangler desværre i mange tilfælde i dag. Hvorfor er der så mange gravide kvinder der får foretaget en abort? Hvorfor er der så mange der ikke viser nogen interesse for deres aldrende forældre? Hvorfor er skilsmissetallene så høje? Svaret er i realiteten: Manglende naturlig hengivenhed.

Bibelen siger desuden at „hjertet er mere forræderisk end noget andet“. (Jer. 17:9) Den kærlighed der råder i en familie, involverer vort hjerte og vore følelser. Det er dog interessant at Paulus brugte agaʹpē til at beskrive den kærlighed en ægtemand bør vise sin hustru. Han sammenlignede denne kærlighed med den kærlighed Kristus nærer til menigheden. (Ef. 5:28, 29) Denne kærlighed er grundlagt på principper der er givet af Jehova, som har indstiftet familieordningen.

Når der råder sand kærlighed i en familie, vil det få os til at vise interesse for vore aldrende forældre og til at tage ansvar for vore børn. Det vil også få forældre til i kærlighed at tugte deres børn når det er nødvendigt, og forhindre forældrene i at lade følelserne løbe af med sig og være alt for eftergivende over for deres børn. — Ef. 6:1-4.

Den romantiske kærlighed og Bibelens principper

Den erotiske kærlighed mellem en mand og en kvinde i ægteskabet er en gave fra Gud. (Ordsp. 5:15-17) Imidlertid findes ordet eʹros, der anvendes om den romantiske kærlighed, ikke i Bibelen. Hvorfor ikke? For en del år siden kunne man i Vagttårnet læse følgende kommentar til dette ord: „I dag ser det ud til at hele verden begår den samme fejl som de gamle grækere begik. De tilbad Eros som en gud, bøjede sig for hans alter og bragte ham ofre. . . . Historien viser at denne tilbedelse af kærligheden mellem kønnene blot medfører nedværdigelse, [et udsvævende liv] og forfald. Måske er det grunden til at bibelskribenterne ikke brugte dette ord.“ Hvis vi skal undgå et forhold der udelukkende er baseret på den fysiske tiltrækning, må de romantiske følelser holdes i tømme af Bibelens principper. Spørg derfor dig selv: ’Er mine romantiske følelser afvejet med sand kærlighed til min ægtefælle?’

 I „ungdommens vår“, når kønsdriften som oftest er stærk, vil unge mennesker der holder sig til Bibelens principper, forblive moralsk rene. (1 Kor. 7:36; Kol. 3:5) Vi betragter ægteskabet som helligt, en gave fra Gud. Jesus sagde om ægtefæller: „Hvad Gud har sat sammen, må intet menneske skille ad.“ (Matt. 19:6) I stedet for blot at blive sammen så længe de føler sig tiltrukket af hinanden, vil de føle sig forpligtede over for hinanden. Når der opstår problemer, vil de ikke søge den letteste måde at komme ud af ægteskabet på, men vil alvorligt bestræbe sig på at lægge gode kristne egenskaber for dagen for at få et lykkeligt familieliv. Det vil føre til varig lykke. — Ef. 5:33; Hebr. 13:4.

Kærlighed mellem venner

Livet ville være kedeligt uden venner! Et ordsprog i Bibelen siger: „En ven kan vise større troskab end en broder.“ (Ordsp. 18:24) Jehova ønsker at vi skal have sande venner. Det nære venskab mellem David og Jonatan er velkendt. (1 Sam. 18:1) Og Bibelen siger at Jesus „holdt af“ apostelen Johannes. (Joh. 20:2) Det græske ord for ’det at holde af’, eller „venskab“, er filiʹa. Der er intet forkert ved at have en nær ven i menigheden. I Andet Petersbrev 1:7 bliver vi opfordret til at føje kærlighed (agaʹpē) til vores „broderlige hengivenhed“ (filadelfiʹa, sammensat af fiʹlos, „ven“, og adelfosʹ, „broder“). For at få et varigt venskab må vi følge denne opfordring. Vi kan derfor spørge os selv: ’Er mine venskabelige følelser afvejet med Bibelens principper?’

Guds ord hjælper os til ikke at være partiske over for vore venner. Vi har ikke et dobbelt sæt handleregler, et hvor vi er forholdsvis milde i vort syn på vore venner, og et andet hvor vi ser med strengere øjne på dem som ikke er vore venner. Vi gør heller ikke brug af smiger for at skaffe os venner. Bibelens principper giver os den fornødne dømmekraft til at vælge de rette venner og til at undgå ’dårligt selskab som ødelægger gode vaner’. — 1 Kor. 15:33.

Kærlighedens uforlignelige bånd!

Det bånd der binder de kristne sammen, er i sandhed uforligneligt! Apostelen Paulus skrev: „Lad jeres kærlighed være uden hykleri. . . . Vis i broderkærligheden inderlig hengivenhed for hinanden.“ (Rom. 12:9, 10) Ja, de kristne er i besiddelse af ’en kærlighed (agaʹpē) som er uden hykleri’. Det er ikke blot en kærlighed der spontant vælder op i hjertet. Nej, det er en kærlighed der er dybt forankret i Bibelens principper. Men Paulus taler også her om „broderkærlighed“ (filadelfiʹa) og „inderlig hengivenhed“ (filoʹstorgos, sammensat af fiʹlos, „ven“, og storgēʹ, „hengivenhed“). Ifølge en sprogkyndig er „broderkærlighed“ det at vise „inderlig kærlighed, at vise venlighed og medfølelse, at yde hjælp“. Sammen med agaʹpē fører denne egenskab til at de der tilbeder Jehova, føler sig nært knyttet til hinanden. (1 Thess. 4:9, 10) Det andet udtryk (filoʹstorgos), som er oversat med „inderlig hengivenhed“, forekommer kun én gang i Bibelen og betegner et nært og fortroligt forhold som det der findes blandt medlemmerne af en familie. *

Det bånd der binder sande kristne sammen, er altså en kærlighed som den der råder i en familie, i forening med den kærlighed der råder mellem sande venner, og den kærlighed der er baseret på Bibelens principper. Den kristne menighed er ikke en selskabelig forening eller klub, men en tæt sammenknyttet familie der er forenet i tilbedelsen af Jehova Gud. Vi kalder hinanden for brødre og søstre, og sådan betragter vi også hinanden. De er vores åndelige familie. Vi elsker dem som vore venner og behandler dem altid i overensstemmelse med Bibelens principper. Måtte vi alle yde vort til det kærlighedsbånd der forener og kendetegner den sande kristne menighed. — Joh. 13:35.

[Fodnoter]

[Tekstcitat på side 12, 13]

Hvordan bidrager du til det kærlighedsbånd der forener os?