JESUS fremmede respekten for Guds ord. Det fremgår tydeligt af det han sagde da han blev fristet af Satan Djævelen. (Mattæus 4:4-11) Hvordan reagerede Jesus for eksempel da Djævelen prøvede at få ham til at forvandle nogle sten til brød? Han modstod fristelsen idet han citerede de inspirerede ord af Moses der står i Femte Mosebog 8:3. Og hvordan reagerede Jesus da Djævelen tilbød ham herredømmet over alle verdens riger i bytte for en enkelt tilbedelseshandling? Han afviste tilbuddet ved at henvise til det bibelske princip i Femte Mosebog 6:13.

Tænk engang — selvom Jesus var Guds egen søn, så støttede han sig til De Hellige Skrifter som sin autoritet når han underviste andre. Og han tilsidesatte aldrig Guds ord til fordel for menneskers overleveringer. (Johannes 7:16-18) Der var imidlertid mange af de religiøse ledere på Jesu tid der ikke havde samme respekt for Guds ord. Hvorfor havde de ikke det? De var begyndt at mene at menneskers overleveringer havde større betydning end De Hellige Skrifter. Jesus sagde ligeud til disse religiøse mænd: „I har sat Guds ord ud af kraft af hensyn til jeres overlevering. Hyklere! Esajas profeterede rigtigt om jer, da han sagde: Dette folk ærer mig med læberne, men deres hjerte er langt borte fra mig, forgæves dyrker de mig, for det, de lærer, er menneskebud.“ — Mattæus 15:6-9, da. aut.

Mange trossamfund i verden, kristne som ikkekristne, hævder at de respekterer Bibelen.  Men hvor mange af de trossamfund du kender til, forkaster menneskers overleveringer når disse ikke stemmer overens med de klare lærepunkter i Guds ord? Overvej blot to eksempler.

HVAD BIBELEN LÆRER: Jesus fordømte de religiøse ledere på hans tid fordi de havde forkærlighed for titler og ønskede at være fremtrædende. Han sagde om dem: „De elsker at få de bedste pladser ved middagsbordene og i synagogerne og nyder når folk på torvene hilser på dem og kalder dem rabbi.“ Derefter indskærpede Jesus sine disciple: „Men I må ikke lade folk kalde jer rabbi, for I har kun én læremester, og I er alle sammen brødre. Og I må ikke kalde nogen her på jorden far, for I har kun én, nemlig jeres far i himlen.“ — Mattæus 23:1-10, Den Nye Aftale.

SPØRGSMÅL: Kan lederne i dette trossamfund lide at blive tiltalt med ærefulde titler, og søger de en fremtrædende stilling i samfundet. Eller adlyder de Jesu bud om at undgå at gøre noget sådant?

HVAD BIBELEN LÆRER: „Du må ikke gøre dig noget udskåret billede eller noget afbillede af det, som er oppe i himmelen eller nede på jorden eller i vandet under jorden; du må ikke tilbede eller dyrke det.“ — 2 Mosebog 20:4, 5, da. aut. 1931.

Apostelen Johannes skrev til de kristne: „Vogt jer for afguderne!“ — 1 Johannes 5:21, da. aut.

SPØRGSMÅL: Følger trossamfundet Bibelens klare bud om ikke at bruge billeder eller afguder i tilbedelsen af Gud?

Selvom det virker forvirrende med de mange forskellige religioner, eller åndelige veje, der findes i dag, så kan du finde den vej der fører til livet. Der er mange ting der kendetegner den gudsdyrkelse der er „ren og ubesmittet“ i Guds øjne. (Jakob 1:27, da. aut. 1948) De skriftsteder der har været behandlet i disse artikler, kan sammenlignes med vejskilte som kan lede dig til den religion Gud godkender.

Prøv at spørge Jehovas Vidner hvad de vil svare på de spørgsmål der er blevet stillet i disse artikler. Tænk over det de siger, og gør som dem der levede i byen Berøa i det første århundrede. Efter at de havde hørt Paulus forkynde, siges der om dem at „de modtog ordet med megen velvilje og granskede dagligt Skrifterne for at se, om det forholdt sig sådan“. (Apostelgerninger 17:11, da. aut.) Hvis du ligesom indbyggerne i Berøa har respekt for Guds ord og flittigt studerer det, vil du finde vejen til livet. Om du så også vil gå på den vej, er et valg du selv må træffe.