Undgå at blive distraheret på denne „dag med gode nyheder“

DE FIRE spedalske mænd drøftede hvilke muligheder de havde. Ingen havde givet dem almisser ved byporten. Aramæerne havde belejret Samaria og udsultede byen. Det nyttede ikke noget at tage ind i byen, for prisen på madvarer var skyhøj. Der var allerede blevet rapporteret om et tilfælde af kannibalisme. — 2 Kong. 6:24-29.

’Hvorfor ikke tage hen til aramæernes lejr,’ tænkte de spedalske. ’Vi har intet at tabe.’ I ly af mørket drog de derfor ud den aften. Da de ankom til lejren, var alt stille. Der var ingen vagter. Heste og æsler stod bundet, men der var ingen soldater. De fire mænd kiggede ind i et telt. Der var ingen mennesker, men masser af mad og drikke. Mændene begyndte at spise og drikke. De fik også øje på guld, sølv, klæder og andre værdifulde ting. De tog noget af det og gemte det, hvorefter de gik tilbage efter mere. Hele lejren var forladt. Jehova havde på mirakuløs vis forårsaget at aramæerne havde hørt lyden af en kampstyrke. I tro på at de blev angrebet, var de flygtet til fods. Nu kunne enhver frit forsyne sig med alt det de havde ladt tilbage!

De spedalske mænd tog flere værdifulde sager som de gemte. Men så kom de i tanker om at folk i Samaria, ikke så langt derfra, sultede, og deres samvittighed begyndte at nage dem. De sagde til hinanden: „Det er ikke rigtigt, det vi gør. Denne dag er en dag med gode nyheder!“ De skyndte sig derfor tilbage til Samaria og fortalte den gode nyhed om det de havde fundet. — 2 Kong. 7:1-11.

Vi lever også på hvad man kunne kalde „en dag med gode nyheder“. Jesus pegede på en særlig del af „tegnet på . . . afslutningen på tingenes ordning“ med ordene: „Denne gode nyhed om riget vil blive forkyndt på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne; og så vil enden komme.“ (Matt. 24:3, 14) Hvordan burde det berøre os?

For optaget af det daglige livs bekymringer?

De spedalske mænd var så henrykte over deres opdagelse at de for en tid helt glemte Samaria. De tænkte kun på hvad de selv kunne få ud af situationen. Kan noget lignende ske for os? „Hungersnød“ er en del af det sammensatte tegn der skulle vise at enden for denne tingenes ordning var nær. (Luk. 21:7, 11) Jesus advarede samtidig sine disciple: „Vær opmærksomme på jer selv, så jeres hjerter aldrig bliver tynget af frådseri og drikkeri og det daglige livs bekymringer.“ (Luk. 21:34) Som kristne må vi passe på ikke at lade dagliglivets bekymringer få os til at glemme at vi lever på „en dag med gode nyheder“.

En kristen søster ved navn Blessing lod ikke sine egne personlige interesser være det vigtigste. Hun tjente som pioner samtidig med at hun færdiggjorde en uddannelse. Senere giftede hun sig med en broder på Betel og blev selv et medlem af betelfamilien i Benin. Hun siger: „Jeg gør rent på betelfamiliens værelser, og den opgave er jeg rigtig glad  for.“ Blessing kan nu se tilbage på 12 gode år i heltidstjenesten, og hun kan glæde sig over at hun har holdt sig for øje at vi befinder os på „en dag med gode nyheder“.

Pas på distraherende tidsslugere

Da Jesus udsendte 70 disciple, sagde han: „Høsten er i sandhed stor, men arbejderne er få. Bed derfor høstens Herre om at sende arbejdere ud til sin høst.“ (Luk. 10:2) Ligesom en forsinkelse under høsten kunne betyde tab af afgrøder, kunne menneskeliv gå tabt hvis der ikke blev forkyndt. Jesus sagde derfor videre: „I skal ikke til hilsen omfavne nogen på vejen.“ (Luk. 10:4) Det græske ord for ’omfavne til hilsen’ kan betyde mere end blot „hilse på“, som når vi siger et almindeligt „hej“ eller „goddag“. Det kan indbefatte de omfavnelser og den lange samtale som finder sted når man møder en ven. Jesus vejledte altså sine disciple om ikke unødigt at lade sig distrahere, men i stedet udnytte tiden bedst muligt. Budskabet de skulle forkynde, hastede.

Tænk på hvor meget tid adspredelser kan sluge. I årevis har fjernsynet mange steder været den største tidssluger. Men hvad med mobiltelefoner og computere? Ifølge en undersøgelse der omfattede 1000 personer i Storbritannien, „bruger briterne hver dag i gennemsnit 88 minutter på at tale i fastnettelefon, 62 minutter på at tale i mobiltelefon, 53 minutter på e-mails og 22 minutter på sms’er“. Det svarer sammenlagt til mere end dobbelt så mange timer som en hjælpepioner bruger i forkyndelsen hver dag! Hvor meget tid bruger du på disse kommunikationsmidler?

Ernst og Hildegard Seliger var opmærksomme på hvordan de brugte deres tid i det daglige. I alt havde de tilbragt mere end 40 år i nazistiske koncentrationslejre og kommunistiske fængsler. Efter deres løsladelse tjente de som pionerer indtil de afsluttede deres jordiske tjeneste.

Der var mange som gerne ville korrespondere med Ernst og Hildegard, og parret kunne have brugt det meste af deres tid på at læse og skrive breve. Men de prioriterede altid åndelige anliggender højest.

Vi er naturligvis alle glade for at kunne holde kontakt med familie og venner, og det er der ikke noget galt i. Det er forfriskende med lidt variation i den daglige rutine. Ikke desto mindre gør vi klogt i at begrænse hvor meget vi lader distraherende tidsslugere stjæle vores tid, nu hvor forkyndelsen af den gode nyhed finder sted.

Vær grundig i forkyndelsen

Det er en stor forret at leve på „en dag med gode nyheder“. Lad os ikke blive distraheret sådan som de fire spedalske mænd blev det til at begynde med. Husk at de senere sagde: „Det er ikke rigtigt, det vi gør.“ Det er heller ikke rigtigt for os at lade personlige gøremål eller tidsslugende adspredelser hindre os i at have en fuld andel i forkyndelsesarbejdet.

I den forbindelse er apostelen Paulus et godt eksempel at følge. Da han så tilbage på de første 20 år af sin tjeneste, kunne han sige: „[Jeg har] fuldt ud . . . forkyndt den gode nyhed om Messias.“ (Rom. 15:19) Han tillod ikke at noget lagde en dæmper på hans nidkærhed. Lad os være lige så nidkære som Paulus i forkyndelsen af Riget på denne „dag med gode nyheder“.

[Illustration på side 28]

Blessing lod ikke noget gribe forstyrrende ind i sin heltidstjeneste

[Illustration på side 29]

Ernst og Hildegard Seliger var opmærksomme på hvordan de brugte deres tid