Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Når du føler dig forurettet

Når du føler dig forurettet

Når du føler dig forurettet

HÆVNEN er sød, siger man. Det er fordi det er naturligt for os at blive vrede når nogen på en eller anden måde krænker os eller gør os fortræd. Vores medfødte fornemmelse af hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert, kræver at der rettes op på en uretfærdighed. Spørgsmålet er bare: Hvordan?

Der er selvfølgelig mange former for forurettelser, lige fra tjatten, skubben eller hån til tyveri, verbale angreb, fysiske overfald eller lignende. Hvordan har du det når du bliver uretfærdigt behandlet? Reaktionen hos mange i dag lader til at være: ’Det skal de få betalt.’

I USA har flere highschool-elever indgivet falske anklager om misbrug for at hævne sig på lærere der har irettesat dem. Brenda Mitchell, der er formand for lærerforeningen i New Orleans, siger: „Når først en lærer har været anklaget, er hans eller hendes omdømme ødelagt.“ Selv når det kommer frem at anklagen er falsk, kan skaden være uoprettelig.

På arbejdsmarkedet er der flere og flere utilfredse ansatte der forsøger at hævne sig på deres arbejdsgiver ved at ændre eller slette vigtige oplysninger på virksomhedens computersystem. Andre stjæler forretningshemmeligheder og sælger dem eller forærer dem væk. Ud over at der bliver stjålet elektroniske filer, er „det at stjæle på gammeldags manér stadig en meget almindelig måde for ansatte at hævne sig på“, rapporterer The New York Times. I et forsøg på at undgå hævnakter er mange virksomheder begyndt at bruge sikkerhedsvagter til at eskortere opsagte medarbejdere hen til deres skrivebord, vente dér mens de pakker deres ting, og derefter ledsage dem ud af bygningen.

Hævn forekommer oftest blandt nogle der står hinanden nær — venner, kolleger og familiemedlemmer. Sårede følelser på grund af hårde ord eller tankeløse handlinger kan ofte medføre en eller anden form for gengældelse. Hvis en ven taler strengt til dig, svarer du så igen i en uvenlig tone? Hvis en i din familie gør dig vred eller ked af det, tænker du så på hvordan du kan få hævn? Desværre er vi ofte tilbøjelige til at reagere sådan når det er en vi kender godt.

Det tåbelige i at søge hævn

I mange tilfælde hævner folk sig for at lindre den smerte som en forurettelse har påført dem. Bibelen siger for eksempel at da den hebraiske patriark Jakobs sønner fandt ud af at kana’anæeren Sikem havde krænket deres søster Dina, ’følte de sig sårede og blev optændt af stor vrede’. (1 Mosebog 34:1-7) To af Jakobs sønner planlagde at hævne sig på Sikem og hans hus for det der var sket med Dina. Ved list gik Simeon og Levi ind i kana’anæernes by og dræbte alle af mandkøn, deriblandt Sikem. — 1 Mosebog 34:13-27.

Blev al denne blodsudgydelse enden på sagen? Da Jakob hørte hvad hans sønner havde gjort, irettesatte han dem med ordene: „I har styrtet mig i ulykke ved at gøre mig til en stank for landets indbyggere, . . . og de vil ganske givet samle sig imod mig og overfalde mig og jeg bliver tilintetgjort, jeg og mit hus.“ (1 Mosebog 34:30) Nej, deres hævnakt, førte ikke noget godt med sig, tværtimod; Jakobs familie måtte nu hele tiden være på vagt over for modangreb fra vrede naboer. Det var sikkert for at forhindre dette at Gud gav Jakob besked på at flytte sin familie væk fra området og til Betel. — 1 Mosebog 35:1, 5.

Begivenhederne i forbindelse med den voldtægt Dina blev udsat for, lærer os noget vigtigt. Hævn fører ofte til nye hævnakter, og en ond cirkel er i gang. Det tyske ordsprog er derfor sandt når det siger: Hævnen forbliver ikke uhævnet.

En ond cirkel

Det kan være skadeligt at bruge tid og energi på at spekulere over hvordan man kan hævne sig på nogen som har behandlet en uretfærdigt. I bogen Forgiveness — How to Make Peace With Your Past and Get On With Your Life (Tilgivelse — Hvordan du slutter fred med fortiden og kommer videre med dit liv) står der: „Vreden tærer på dig. Den tærer på din tid og din energi når du grubler over dine smertelige oplevelser, når du indvendigt forbander dem der har såret dig, og når du går og pønser på hævn.“ Bibelen beskriver det malende: „Skinsyge er råddenskab i knoglerne.“ — Ordsprogene 14:30.

Ja, hvordan kan man være glad hvis man er fyldt med had og destruktive følelser? En forfatter har skrevet: „Hvis du tror at ’hævnen er sød’, så se ansigterne hos dem som i årevis har søgt den.“

Tænk på de mange steder i verden hvor der er etniske og religiøse spændinger. Ofte har det ene drab ført det andet med sig og derved holdt gang i en ond cirkel af had og død. Et eksempel: Da 18 unge mennesker ved et terrorangreb blev dræbt af en bombe, råbte en sørgende kvinde: „Vi vil give dem tusindfold igen!“ På den måde eskalerer brutaliteten, og flere og flere mennesker inddrages i konflikten.

„Øje for øje“

Nogle prøver at retfærdiggøre deres hævntørst ved at henvise til Bibelen. De siger: „Taler Bibelen ikke om ’øje for øje, tand for tand’?“ (3 Mosebog 24:20) Umiddelbart kan det se ud som om loven om „øje for øje“ tilskynder til hævn. Men i virkeligheden var den med til at begrænse hævnakter. Hvordan det?

Hvis en israelit overfaldt en landsmand og ødelagde hans øje, tillod Loven en retfærdig straf. Men det var ikke op til offeret selv at straffe gerningsmanden eller en i hans familie. Loven foreskrev at han skulle lade de rette myndigheder — de udnævnte dommere — tage hånd om sagen. At en person der med vilje handlede voldeligt over for andre eller begik en anden forbrydelse, kunne få en straf der svarede til forbrydelsen, havde en stærk præventiv virkning. Men det er ikke alt.

Inden Jehova Gud fremsatte ovennævnte lov om gengældelse, sagde han gennem Moses til Israels nation: „Du må ikke hade din broder i dit hjerte. . . . Du må ikke hævne dig eller bære nag.“ (3 Mosebog 19:17, 18) Ja, loven om „øje for øje, tand for tand“ skulle forstås i lyset af hele Lovpagten, som Jesus sagde var sammenfattet i to bud: „Du skal elske Jehova din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind“ og „du skal elske din næste som dig selv“. (Mattæus 22:37-40) Men hvordan skal sande kristne reagere hvis de udsættes for en uretfærdighed?

Gå på fredens vej

Bibelen beskriver Jehova som „fredens Gud“ og opfordrer hans tjenere til at „søge fred og jage efter den“. (Hebræerne 13:20; 1 Peter 3:11) Men vil en sådan indstilling give et godt resultat?

Mens Jesus var her på jorden, blev han spyttet på, pisket og forfulgt af sine fjender; han blev forrådt af en af sine nærmeste og endda ladt i stikken af sine egne disciple. (Mattæus 26:48-50; 27:27-31) Hvordan reagerede han? „Når han blev skældt ud, skældte han ikke igen,“ skrev apostelen Peter. „Når han led, truede han ikke, men overgav sig til ham der dømmer retfærdigt.“ — 1 Peter 2:23.

„Kristus led for jer,“ forklarede Peter, „hvorved han efterlod jer et forbillede så I kan følge lige i hans fodspor.“ (1 Peter 2:21) Ja, kristne tilskyndes til at efterligne Jesus, også hans måde at tackle uretfærdigheder på. I den forbindelse sagde Jesus i Bjergprædikenen: „Bliv ved med at elske jeres fjender og at bede for dem som forfølger jer, så I kan vise at I er sønner af jeres Fader som er i himlene.“ — Mattæus 5:44, 45.

Hvordan reagerer de som har kristen kærlighed, på en reel eller formodet uretfærdighed? Ordsprogene 19:11 siger: „Et menneskes indsigt bremser hans vrede, og det er til hæder for ham at han bærer over med andres overtrædelse.“ De tager også følgende advarsel til hjerte: „Lad dig ikke overvinde af det onde, men overvind til stadighed det onde med det gode.“ (Romerne 12:21) Sikken en kontrast til den udbredte hævngerrighed man ser i verden i dag. Sand kristen kærlighed kan hjælpe os til at modstå trangen til at gengælde og i stedet ’bære over med andres overtrædelse’, for kærligheden „holder ikke regnskab med hver en forurettelse“. — 1 Korinther 13:5.

Vil det sige at vi blot skal acceptere det hvis vi bliver ofre for en forbrydelse eller bliver truet på den ene eller den anden måde? Absolut ikke! Da Paulus sagde „overvind til stadighed det onde med det gode“, mente han ikke at en kristen skulle ønske at lide en martyrdød, tværtimod. Hvis vi bliver overfaldet, har vi selvfølgelig ret til at forsvare os. Hvis vi selv eller vores ejendom bliver angrebet, kan vi ringe til politiet. Og opstår der et lignende problem på arbejdspladsen eller i skolen, er der instanser man kan henvende sig til. — Romerne 13:3, 4.

Men det er klogt at huske at sand retfærdighed i denne verden kan være svær at opnå. Faktisk har mange brugt det meste af deres liv på at finde den, kun for at blive tæret op af bitterhed og vrede når deres forventninger ikke er blevet indfriet.

Der er ikke noget Satan hellere vil end at se mennesker blive splittet på grund af hævn og had. (1 Johannes 3:7, 8) Det vil være langt bedre at huske disse ord fra Bibelen: „I må ikke hævne jer, I elskede, men giv plads for vreden; for der står skrevet: ’Hævnen er min; jeg vil gengælde, siger Jehova.’“ (Romerne 12:19) Når vi lægger tingene i Jehovas hænder, kan vi spare os selv for megen vrede, vold og smerte. — Ordsprogene 3:3-6.

[Tekstcitat på side 22]

„Du skal elske Jehova din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind“ og „du skal elske din næste som dig selv“

[Illustrationer på side 23]

Kærligheden „holder ikke regnskab med hver en forurettelse“. — 1 Korinther 13:5