Skip to content

Skip to table of contents

Mochotii a Omereng el Saul el Mo er a Jehovah el Kirel a Osebelem

Mochotii a Omereng el Saul el Mo er a Jehovah el Kirel a Osebelem

“Le modanges a Rubak el Dios ra Israel, e ngngiluu chosengel el morar chad er ngii e mellubet er tir.”​—LUKAS 1:68.

1, 2. Kede mekerang a domekesiu er a blekeradel el dechelebangel er ngii er a chelechang, e kede mo mesaod a ngera el ker?

 KA MOLATK oleko ke smecher el niuing. Me ke ngar er a bet er kau er a osbitar el teloi er a rebetok el smecher er a osisiu el rakt el uai kau, e tia el rakt a diak a kerul. Ngmlo klou a rengum e le ke mlo medengei el kmo, ngar er ngii a toktang el melasem el osiik er a kerul tia el rakt, e dirrek el mlo soam el mo medengei el kmo ngmo ua ngerang. A telkib el taem er a uriul, e ke mlo medengei el kmo ngike el toktang el miltik er tia el kar a riruul a betok el tekoi el mlo uchul e ngmlo er ngii tia el kar. Me ngmlo ua ngerang a uldesuem? Ngulterekokl el kmal mlo ungil a rengum e dirrek el oba omereng el saul el bedul ngike el toktang, el ngii a mlo uchul e ngmlo sebechem kau me a rebetok el mo ungil er tia el rakt.

2 Tia el blekeradel a kora kmal meringel, engdi ngdi osisiu el ua blekeradel el dechelebangel er ngii er a chelecha el taem. A derta er kid a chelebangel a meringel el tekoi er a klengar er kid el uai tia el dosaod er ngii. Kede mera el ousbech er a osobel. (Monguiu er a Rom 7:24.) A Jehovah a riruul a betok el tekoi me bo el sebechel el olsobel er kid. Me a Ngelekel a dirrek el mle kirel el tonget a betok el tekoi el mlo uchul a osebeled. Kede mo mesaod a eua el ker el kmo: Ngera uchul me kede ousbech er a osobel? Ngerang mirruul a Jesus el mlo uchul a osebeled? Ngera el ringel a blo lechelebangel er ngii a Jehovah? E ke mekerang e ochotii a omereng el saul el kirel tia el osobel el mla er a Dios el mei?

A Uchul Me Kede Ousbech er a Osobel

3. Ngmekerang a domekesiu er a klengit el mo er a omekodall el rakt?

3 Ngar er a reksi, e a rakt el Spanish influenza el mlo er ngii er a rak er a 1918, a milekodeterir a bekord el teruich el milliol el chad. A bebil er a rakt a dirrek el kmal kdekudel, e le alta e te mo smecher er ngii a redi kesai el chad, engdi a rebetok er tirke el mo smecher er tia el rakt a mad. a Me a leuaisei, ngmekerang a domekesiu er a omekodall el rakt el mo er a klengit? Ka molatk a tekoi el medung er a Rom 5:12 el kmo: “Le tal chad a uchul ma klengit a siliseb ra belulechad ma rokuil chad a mlora klengit, me ngsiliseb ra rokuil chad a kodall, el ua kodall luleak a klengit el me soiseb.” Me a klengit a mlo er a rokui el chad. (Monguiu er a Rom 3:23.) Me te tela el chad a mad er a klengit? A Paulus a milluches el kmo te “rokuil chad.”

4. Ngerang a osengel a Jehovah el kirel a klemengetel a klengar er kid, e ngerang a klekakerous er ngii me a osengir a rebetok el chad er a chelechang?

4 A rebetok el chad er a chelechang a omes er a klengit me a kodall el ua el kirel el ngar er ngii el tekoi. Te omes er a chad el mo smecher e mad el kmo ngdiak el kirel, engdi a chad el mo chuodel e mad a di ungilbesul. Ngbeot er a rechad el obes er sel osengel a Ulemeob el kirel a klengar. A kldebengel a klengar er kid a dimlak el moktek er a Jehovah er a kot el uchul. Me nguaisei, e ngngar er a osengel a Jehovah e ngdirkak a ta el chad el mla kiei el “tal sils.” (2 Petrus 3:8) A Tekingel a Dios a melekoi el kmo, a klengar er kid a di kedeb el ua chudel el mo moalech me a lechub e ngta el outeliil a chad, me ngungil a lak dobes er tia el tekoi. (Psalm 39:5; 1 Petrus 1:24) E ngera uchul? Sel bo dolechesuar a telemellel a “rakt,” e ngmo uchul e kede oba omereng el saul el kirel a kerresel a “kar,” el ngii a osebeled.

5. Ngera el tekoi a diak er kid el klengit a uchul?

5 Ngkired el mo medengei el kmo a klengit ngerang ngrullii el mei er kid, me bo el sebeched el mo medengelii a mera el belkul me a telemellel. Ngulterekokl el mo meringel er kid el melechesuar tiang, e le kid el dirkak dechermii sel ulebang a Adam me a Eba, el ngii a cherrungel el klengar. Te mle sebechir el omtebechel a rengrir me a uldesuir me a omerellir, e le tir el mle cherrungel. Ngmle sebechir el melemolem el omekeroul aika el cherrungel el blekerdelir e mesiou er a Jehovah, engdi te bai millilt el mo omtok er Ngii, me te urridii a cherrungel el klengar. Me tiang a mlo uchul e a ruldidellel a rsechir a mlo diak el nguu sel klengar, el ngii a mle moktek er a Jehovah el kirir er a kot el uchul. (Genesis 3:16-19) Te dirrek el uliuelii tia el mekngit el “rakt” el dosaod er ngii el mo er a rengelekir. Me a Jehovah a millebeakl er tir, engdi ngmeskid a omelatk el kirel a osobel.​—Psalm 103:10.

A Tekoi el Lurruul a Jesus el Mlo Uchul a Osebeled

6, 7. (a) Ngmilekerang a Jehovah er a lochotii el kmo, a rechad a ousbech er a klou el tekoi el mo uchul a osebelir? (b) Ngera sebeched el suubii er a tengetengel a Abel me a rebebil el blak a rengrir el chad, el kiliei er a uchei er a lebo er ngii a Llach er a Moses?

6 A Jehovah a mle medengei el kmo ngousbech er a klou el tekoi el mo olsobel er a rengelekel a Adam me a Eba. Ngoeak a ulaoch el llechukl er a Genesis 3:15, e kede suubii el kmo ngera kede ousbech er ngii me bo denguu a osobel. A Jehovah a uldureklii a Jesus el kirel el mo okngemedii a Satan. Engdi, ngika el chad a mo mechitechut e chuarm el tedeb el taem el ua lobangch a kotel a ochil. Me tiang ngera belkul? Ngera el tekoi a kirel el outekangel er ngii Ngika el Ngellitel er a Jehovah?

7 Me a bo el olsobel er a klechad er a klengit, e a Jesus a mle kirel el rullii a tngakireng el tenget el mo suldii a klengit, me bo el smechii a deluill er a rechad me a Dios. Ngmekerang e mleketmokl tia el tekoi? Ngmleketmokl el oeak a rolel a omelenget el ua lurruul a reblak a rengrir el chad er a irechar. El di ua tiang, a Abel a uleldars a tenget el charm, e a Jehovah a kilengei er a tengetengel. E a uriul, e a meluu er a Dios el Noah me a Abraham me a Jakob me a Job a dirrek el millenget a charm, el uldeuir a rengul a Dios. (Genesis 4:4; 8:20, 21; 22:13; 31:54; Job 1:5) Betok el rak er a uriul, e a Llach er a Moses a liluut el meketeklii tia el tekoi er a omelenget.

8. Ngerang mo meruul a ngar er a bab el prist er sel Sils er a Tngakireng?

8 Ngoeak a llach, e sel klou a ultutelel el rolel a omelenget a mileketmokl er a Sils er a Tngakireng. Seikid el sils, engdi ngike el ngar er a bab el prist a mo melenget el mo er a Jehovah el melubet a kngterir tirke el ngar er a chelechad er a reprist me a tirke el chad er a ngodech el kebliil. Me ngmo soiseb er a Kmal Chedaol el Delemerab er a tento me a lechub e ngtemplo, el di tang er a ta el rak. Me ngar er isei, e ngmo dilechii a chimal er a rasech e meliim er a blil a telbiil. E tia el blil a telbiil a lebebil er a taem, e ngme duum er a bebul sel eabed el omtechei er a Jehovah el Dios.​—Exodus 25:22; Levitikus 16:1-30.

9. (a) Ngike el ngar er a bab el prist ngomtechei er a techang er sel Sils er a Tngakireng, e ngera belkul aike el tenget el lullenget? (b) Ngmelutk el kirel a ngerang sel bo el siseb er a Kmal Chedaol el Delemerab a ngar er a bab el prist?

9 A apostol el Paulus a mlukreng el mo omeketakl a belkul aike el rolel a omelenget er a irechar. Ngulechotii el kmo, a ngar er a bab el prist a ulemtechei er a Messias el Jesus Kristus, e aike el tenget a melutk el kirel sel tengetengel a Kristus el oeak a kodellel. (Hebru 9:11-14) Tia el cherrungel el tenget a mlo melubet a kngtil a eru el cheldebechel er a rechad, el chelechad er a reprist el tir a 144,000 el odam er a Kristus me a ‘ngodech el chermel el sib.’ (Johanes 10:16) Me tia el omeruul, el ngike el ngar er a bab el prist a mo soiseb er a Kmal Chedaol el Delemerab, a melutk er a Jesus el mlo duum er a medal a Jehovah el Dios er a eanged el oldars er a tengetengel.​—Hebru 9:24, 25.

10. Ngera ngolecholt a ulaoch er a Biblia el kirel aike el tekoi el bo el charm er ngii a Messias?

10 Ngbleketakl el kmo, a Messias a mle kirel el mo tongetengii a klengar er ngii el mo olsobel er a rengelekel a Adam me a Eba. A reprofet er a irechar a mileketakl a tekoi el kirel tiang. El uai tiang, a profet el Daniel a melsaod el kmo “ngikel le ngiltii a Dios el mo merreder a mo mokoad” me bo el sebechel a klengit el musubes. (Daniel 9:24-26) A Isaia a ulemlaoch el kmo a Messias a mo mutngakl, e mukcharm, e modechelakl, e medeel, me bo el sebechel el mengubet a kngterir a rediak el mecherrungel el chad.​—Isaia 53:4, 5, 7.

11. Ngoeak a ngera el rolel e a Ngelekel a Dios a kilengei el mo tongetengii a klengar er ngii el mo uchul a osobel?

11 Me a di ta el Ngelekel a Dios a mle medengei el kmo, ngera kirel el meruul el mo uchul a osobel er a uchei er a lemei er a chutem. Ngmle medengei el kmo, ngmo meringel el modechelakl e mo mad. Engdi sel taem er a louchais er ngii a Demal aika el tekoi, e ngulemtok er ngii? Ngdiak, ngbai kilengei el mo oltirakl a tekingel a Demal. (Isaia 50:4-6) Me nguaisei, sera lengar er tia el chutem, e ngdirrek el uleltirakl a soal a Demal. E ngera uchul? Ngdilu el kmo: “Ngbetik a renguk ra Chedam.” E dirrek el dilu el kmo: “Ngdiak a chad el oba guk kloul bltikerreng er tial le bengkengkii a klengar er ngii a chad el bedul ar sechelil.” (Johanes 14:31; 15:13) Me a osebeled a mo er ngii el oeak a bltkil a rengul a Ngelekel a Jehovah. E ngii a mle dmeu a rengul el mo kutmeklii tia el osobel, alta e ngmle medengei el kmo ngmo oridii a cherrungel el klengar er ngii.

Aike el Lurruul a Jehovah el Mlo Uchul a Osebeled

12. Ngmle moktek er techang tia el olubet, e ngera uchul me ngkiltmeklii?

12 Ngdiak el Jesus a Uchul a olubet el tenget me a lechub el ngii a kiltmeklii. Tia el osobel a mle klou a ultutelel el tekoi er a moktek er a Jehovah. A apostol el Paulus a millekoi el kmo sel olengetongel er a templo, el lullenget a tenget er a bebul, a ulemtechei er a moktek er a Jehovah. (Hebru 10:10) Me a leuaisei, e a osobel el denguu el oeak a tengetengel a Kristus a mla er a Jehovah el mei er kid. (Lukas 1:68) Tiang a olechotel a cherrungel el moktek er ngii me a klou el bltkil a rengul el mei er a klechad.​—Monguiu er a Johanes 3:16.

13, 14. Ngmekerang e sebechel a kerebil a Abraham el ngosukid el mo mereng a sulel a Jehovah el kirel aike el tekoi el bla leketmokl?

13 Ngmlo uchul a ngerang el kirel a Jehovah sel olechotel a bltkil a rengul el mei er kid? Ngmeringel er kid el mo melechesuar a ringel el blo lechelebangel er ngii a Jehovah. Engdi a Biblia a sebechel el ngosukid el mo bleketakl er a rengud tia el tekoi. A Jehovah a ullengit er a Abraham el mo meruul er a meringel el tekoi, el mo melenget er a ngelekel el Isak. Me a tekingel a Jehovah el kmo a “di tal ngelekem el Isak, el betik a rengum er ngii” a meketeklii el kmo, a Abraham a mle betik a rengul el chedam. (Genesis 22:2) Ngii a a ulemes er a moktek er a Jehovah el kmo nglmuut el klou a ultutelel er a bltkil a rengul el mo er a Isak, me tia rirellii el mo olengesenges. Me nguaisei, engdi a Jehovah a dimlak el kengei er a Abraham me letengetengii a ngelekel, el ngii a tekoi el Jehovah a kirel el mo kutmeklii er a ta er a klebesei. Ngbai uldureklii a anghel el mo torebengii er a uchei er a letengetengii a ngelekel. A Abraham a kmal mle kltmokl el mo olengesenges er a tekingel a Jehovah er a chelsel tia el meringel el tekoi, e le nguluumerang el kmo a omelatk el mo mesa ngelekel a mo er ngii el oeak a okiis. Tia el tekoi a mle meringel er ngii, engdi ngkmal uluumerang el kmo a Dios a sebechel el olekiis er a rulekoad. A Paulus a millekoi el kirel a Abraham el kmo nguai a le liluut el nguu a Isak er a kodall.​—Hebru 11:19.

14 Ngmeringel er kid el mo melechesuar a rengul a Abraham er sera longetmokl er ngii el mochu melenget er a ngelekel. Me ngoeak a tekoi el dilubech el mo er ngii, e ngsebeched el mo melechesuar a rengul a Jehovah er a lolenget er a ‘betik ra rengul el Ngelekel, el odeuir a rengul.’ (Matteus 3:17) Me lak dobes el kmo, ngkmal mle meringel er a Jehovah e le ngii el mla er ngii a kmes el deluill er ngii me a Ngelekel el kemanget el taem. A Ngelekel a mle dmeu a rengul el uluureor el obengkel a Demal el ua “chad er omelib el blai,” e dirrek el mle okedongall el “Tekoi.” (Osisechakl 8:22, 30, 31; Johanes 1:1) Ngdiak el sebeched el mo melechesuar a ringel el blo lolechesuar a Jehovah er sera lemodechelakl, e lemotuub, e lemokoad a Ngelekel el ua kmal mekngit el chad. Me a Jehovah a rirellii a kmal klou el tekoi el mlo uchul a osobel el kired! Me a leuaisei, e ngmekerang a dochotii a omereng el saul er kid el kirel tia el osobel?

Ke Mekerang e Ochotii a Omereng el Saul el Kirel a Osobel?

15. Ngmilekerang a Jesus e churrengelii a omerellel a tngakireng el tenget, e tiang ngmlo uchul a ngerang?

15 A Jesus a chirrengelii a omerellel sel tngakireng el tenget er a uriul er a lengasech el mo er a eanged. Ngmlo er a medal a Demal e uldersii a tengetengel el mlo uchul a betok el klengeltengat. Ngmlo er ngii a olbetel a klengit el ulemuchel el mo er a rengellitel el odam er ngii, e a uriul e ngmlo er a “belulechad el rokir.” Me ngoeak tia el tenget, e tirke el rokui el obult er a kngterir er a chelechang el mo oltirakl er a Kristus, a mo er ngii a ungil el deluill er tir me a Jehovah el Dios. (1 Johanes 2:2) Tiang ngera belkul el kirem?

16. Kede mekerang a dolecholt er a omereng el saul er kid el kirel a osobel el lekiltmeklii a Jehovah el kired?

16 Ka me deluut el omes er sel okesiu el dulsaod er ngii er a uchei. Oleko ngike el toktang el miltik er a kerul tia el rakt a soiseb er a delemerab er a resmecher e dmu el kmo, a chad el smecher er tia el rakt a lsekum e ngkongei el nguu tia el kar e oltirakl a llechul, e ngmo ungil er a rektel. Ngmo ua ngerang a uldesuem a lsekum a resmecher a diak el kengei el oltirakl er a ulekrael er a toktang e mengeremrum el kmo, ngkmal meringel a dolai er tia el kar e doltirakl a llechul? Ke mo kongei el diak molai er tia el kar alta e ke mla mes a olechotel el kmo ngmera el oureor? Ngkmal diak. Ke ulterekokl el oba omereng el saul e mo kerekikl el oltirakl a tekingel a toktang, e dirrek el locha ouchais er a rebebil er a uldesuem. Me nguaisei, a derta er kid a kmal kired el semeriar el olecholt er a omereng el saul er kid el mo er a Jehovah, el kirel a osobel el lekiltmeklii el oeak a tengetengel a Ngelekel.​—Monguiu er a Rom 6:17, 18.

17. Ke mekerang a omolecholt er a omereng el saul el mo er a Jehovah el kirel a tekoi el lekiltmokl el kirem?

17 Kede olecholt er a omereng el saul el mo er a Jehovah me a Ngelekel, e le tir el kiltmeklii a rolel a osobeled er a klengit me a kodall. (1 Johanes 5:3) Kede mo er a tkul er a bab el klisiched el omtok er a blekeradel el soad el mo er a klengit. E diak debechei a mekngit el omeruul me lechitikikid el mo er a klengit, el mo uchul e kede kiei el eru blekerdelel a klengar er kid. A choua itia el blekeradel a ochotii el kmo, ngdiak doba omereng el saul el kirel a kerresel a tenget el mileketmokl. Ngbai kired el melemolem el meruul er a ungil el deluill er kid el obengkel a Jehovah sel leblak a rengud el mengikiid a omerelled. (2 Petrus 3:14) Ngsebeched el ochotii tiang sel douchais er a rebebil el kirel a osobel, me bo el sebechir el mo klikiid er a medal a Jehovah e bo el oba omelatk er a ngar er a mederir el klebesei. (1 Timoteus 4:16) Me ngkmal kired el ousbech a temed me a klisiched el mengebkall er a Jehovah me a Ngelekel, el tir a rredemelel a odanges. (Markus 12:28-30) Ka molatk, ngsebeched el omes el bedul uchei el kirel sel taem el mo diak a klengit. E seikid, e ngmera el mo sebeched el kiei el diak a ulebengelel el cherrungel a klisichel a bedenged, el oltirakl er a moktek er a Jehovah, e le ngii el kiltmeklii a osobel el kired.​—Rom 8:21.

[Footnote]

a Te melekoi el kmo a bekord el 20 el mo er a 50 el basent er a rechad er a beluulechad a mlo smecher er a rakt el Spanish influenza. Tia el rakt a milekodeterir a rebekord el ngar er a tang el mo er a teruich el basent er tirke el mlo smecher er ngii. Engdi te kesai el chad a kuk mo smecher er a rakt el Ebola, e oumesingd er tirke el mo smecher er tia el rakt a mlad.

Ke Mekerang a Omonger?

• Ngera uchul me ke ousbech er a orechudel el osobel?

• Ngerang rullii er kau a tengetengel a Jesus?

• Ngua ngera uldesuem el kirel a sengk er a olubet el mla er a Jehovah el mei?

• Ngera ke mo meruul el kirel aike el bla leketmokl a Jehovah el kirel a osebelem?

[Aike el Ker er a Suobel]

[Siasing er a 29 el llel]

A ngar er a bab el prist er a Israel a omekesiu er a Messias er sel Sils er a Tngakireng

[Siasing er a 30 el llel]

A blekerdelel a Abraham el kilengei el mo melenget er a ngelekel a osisecheklid er a betok el tekoi el kirel a tengetengel a Jehovah