Skip to content

Skip to table of contents

Omekeroul er a Diak el Ngemed el Bltikerreng

Omekeroul er a Diak el Ngemed el Bltikerreng

‘A bltikerreng a outekangel a rokuil tekoi. A bltikerreng a diak a ullebengelel.’​—1 KORINTH 13:7, 8.

1. (a) A bltikerreng ngblechoel el mocholt el oeak a ngera el rolel? (b) E a oumesingd er a rechad te olecholt er a bltikerreng el mo er a rua techang me a ngerang?

 NGKMAL betok el babier el mesaod er a bltikerreng a mla meluches e motobed. Tia el bltikerreng a betok el taem el losaod er ngii a rechad e dirrek el melibech a chelitakl el kirel, e le klechad a kmal ousbech er a bltikerreng. Me ngbetok er aika el babier me a mubi el bla lrruul el mesaod a delbochel el tekoi el kirel a bltikerreng, a bla lotobed me ngsebeched el omechar er a betok el stoang. Me nguaisei, engdi ngmeringel el debetik er a mera el bltikerreng el mo er a Dios me a rechad. A tekoi el lulemlaoch a Biblia el kirel a uriul el sils a sebeched el omes el duubechang er a chelecha el taem. A rechad a “betik a rengrir ra di tir, e nguibes a udoud . . . betik a rengrir ra tametereng el kuk ngaruchei ra le betik a rengrir ra Dios.”​—2 Timoteus 3:1-5.

2. A Biblia ngomeskid a ngera el uleklatk el kirel a cheleuid el bltikerreng?

2 A rechad a ngar er ngii a blekerdelir el sebechir el olecholt er a bltikerreng, engdi a Tekingel a Dios a omeklatk er kid el kirel a cheleuid el bltikerreng. Me a Biblia a mesaod a tekoi el mo duubech a lsekum a chad a mekurulii a cheleuid el bltikerreng er a chelsel a rengul. (1 Timoteus 6:9, 10) Ke dirk medengei a tekoi el lulluches a apostol el Paulus el kirel a Demas? Alta e a Demas a ulebengkel a Paulus, engdi uriul e ngmlo betik a rengul er a tekoi er a beluulechad. (2 Timoteus 4:10) E a apostol el Johanes a milengelechel er a Rekristiano el kirel tia el kdekudel el omeruul. (Monguiu er a 1 Johanes 2:15, 16.) A bltikerreng el kirel tia el beluulechad me a tekoi el ngar er a chelsel el di kmedu el mo nguemed, a diak el sebechel el mekesiur sel bltikerreng er kid el mo er a Dios me aike el ungil el tekoi el lomeskid.

3. Ngera el ker a mo duubech sel bo dechelebangel a omelsemai?

3 Me alta e kede kiei er a chelsel tia el beluulechad, engdi ngdiak doltirakl a mekngit el omerellel. Me nguaisei, engdi kede chelebangel er a omelsemai er a cheleuid el bltikerreng er a beluulechad el kired el mengeroid er kid er ngii. Me ngklou a ultutelel el kired el kerekikl me lak doruul a tekoi el ngii a sebechel el mo uchul e kede obedikl er a cheleuid el bltikerreng. Me a leuaisei, e ngkired el omekeroul e olecholt er a bltikerreng er kid el mo er a techang? Ngera el tekoi a sebechel el ngosukid el mo omekeroul er a bltikerreng, el ngii a outekangel a rokui el tekoi e diak a ulebengelel? Tia el omeruul ngsebechel el mo uchul a ngera el klungioled er a chelechang me a ngar er a medad el klebesei? Kede ousbech er a uldesuel a Dios el omekrael er kid, me bo el sebeched el kiei el melemalt a rolel a klengar er kid.

Mekurulii a Bltikerreng el Mo er a Jehovah

4. Kede mekerang e mekurulii a bltikerreng el mo er a Dios?

4 A okurulel a tekoi me a omeruul a mo uchul e ngsebeched el mo meduch er a tekoi el doruul. Ka molatk er a chad er a sers el meringel el oureor el mengetmokl er a sersel e melalem a dellomel, e melatk el kmo ngmo ungil a dbechel a dellemelel. (Hebru 6:7) Me ngdi osisiu, ngkired el omekeroul er a bltikerreng er kid el mo er a Dios. Me ngera kired el meruul me bo el sebeched el mekurulii tia el bltikerreng? Ngkired el oureor el mekurulii tia el klemerang el tekoi er a Renged er a chelsel a rengud. E tiang a sebeched el meruul er ngii sel dedmolech el mesuub a Tekingel a Dios me bo el sebeched el kilungii a klemedengei er kid el kirel a Dios. (Kolose 1:10) Sel deblechoel el mo er a bek el miting e deteloi er a rekldemed el Kristiano e ngdirrek el sebechel el menglou er tia el klemedengei er kid. A derta me a derta er kid, kede meringel el oureor el kirel a dmolech el klemedengei er kid er a Tekingel a Dios?​—Osisechakl 2:1-7.

5. (a) Kede mekerang e suub aike el ngar er a bab el blekerdelel a Jehovah? (b) Ngera sebeched el dmung el kirel a llemeltel a Dios me a llemesel a rengul me a klisichel?

5 Ngoeak a Tekingel a Jehovah, e kede mo medengelii a blekerdelel. Me sel dosuub er a Tekingel el Biblia e dolai a klemedengei er kid el kirel, e ngsebeched el mekurulii a omereng el saul er kid el kirel aike el ngar er a bab el blekerdelel, el llemalt me a klisiich me a llomeserreng, e a kot el ngar er a bab er ngii el rokui a bltikerreng. A Jehovah a ochotii a llemeltel el ngar er sel rolel er ngii, me a cherrungel el llechul. (Duteronomi 32:4; Psalm 19:7) Ngmo mechas a rengud er a llemesel a rengul sel dedmolech el melebedebek a rokui el urerel. (Psalm 104:24) A cherrengelel a urerel er a eanged me a chutem a ochotii el kmo ngii el Jehovah a Uchul sel kot el klou el klisiich el diak a sebechel el mekesiur.​—Isaia 40:26.

6. Ngua ngerang a olechotel a bltkil a rengul a Dios el bedul kid? E ngera ngmla rullii el kirem?

6 Ngera sebeched el dmung el kirel sel ngar er a bab el blekerdelel a Dios, el bltikerreng? Ngkmal klou el diak a sebechel el mekesiur, e ngar er ngii a lerellii er kid el rokui. A Dios a ulechotii a bltkil a rengul er a leketmeklii a olubet el kirel a kngtil a klechad. (Monguiu er a Rom 5:8.) Tia el olubet a mileketmokl el kirir a rechad er a beluulechad el rokir, engdi tirke el kongei er a bltkil a rengul a Dios, e dirrek el olecholt er a klaumerang el bedul a Ngelekel, a mo ngmai a klungiolir er ngii. (Johanes 3:16, 36) Sel tngakireng el tenget el mla er a Dios el mei el kirel a kngtid, a kirel el rullid el mo betik a rengud er a Dios.

7, 8. (a) Ngera kired el meruul me bo el sebeched el olecholt er a bltikerreng el mo er a Dios? (b) A rechedal a Dios ngera kirir el outekangel me bo el sebechir el oltirakl a llechul?

7 Ngmekerang a dolecholt er a bltkil a rengud el mo er a Dios el kirel aike el rokui el tekoi el bla lrruul el kired? A nger a bleketakl el ngar er a mlukreng el tekingel el kmo: “Tial tekoi el kmo, ngbetik a rengud ra Dios, a melekoi ra bo dolab a llechul. E ngiil llechul a diak le meringel.” (1 Johanes 5:3) Me nguaisei, a bltkil a rengud el mo er a Jehovah el Dios a rullid el mo oltirakl a llechul. Tiaikid a ta er a uchul e kede ouchais el kirel a ngklel me a Rengedel, el ngii a sebechel el mo uchul a klungiolir a rebebil. Sel doruul er tia el tekoi el mera el ngar er a rengud, e ngolechotel a kmo kede oltirakl a llechul el oba bliochel el ukltked.​—Matteus 12:34.

8 A rudam er kid el meliuekl er a beluulechad a blak a rengrir el oltaut a llechul a Dios el omerk er a klumech er a Renged el mo er a rumtok me a rechad el tir a diak el semeriar. Ngdiak el bechei a ngii di lengerang me lorrob er tir me lak el cherrengelii a omesiungir. (2 Timoteus 4:5) Me nguaisei, kid me kede dirrek el semeriar el ouchais er tia el klemedengei er kid el kirel a Dios el mo er a rebebil, e dirrek el oltaut a rokui el llechul.

A Uchul Me Ngbetik a Rengud er a Rubak er Kid el Jesus Kristus

9. Ngera nguluutekangel a Kristus, e ngera rirellii me ngmlo sebechel el outekangel?

9 Ngobengkel a bltikerreng er kid el mo er a Dios, e ngngar er ngii a betok el uchul e kede omekeroul a bltikerreng er kid el mo er a Ngelekel. Me alta e ngdirkak desa Jesus, engdi sel dosuub a betok el kirel, e a bltikerreng er kid el mo er ngii a merael el mo dmolech. (1 Petrus 1:8) Ngera bebil er aike el tekoi el luluutekangel a Jesus? A Jesus er sera loruul a soal a Demal, e ngdimlak a ungil el uchul e ngmuketui, e modechelakl, e motelechakl, e medenguul, e mlo chuarm a betok el mekngit el omeruul. (Monguiu er a Johanes 15:25.) A bltikerreng er a Jesus el mo er a Demal el ngar er a eanged a rirellii me nguluutekangel aika el ringel. Me nguleak a bltikerreng, e a kodall el tenget el lerirellii a mlo uchul a olubet el mo er a rebetok.​—Matteus 20:28.

10, 11. A dolebedebek aike el leriruul a Kristus el mei er kid, e ngera kede melatk el mo meruul er ngii?

10 A blekerdelel a klengar er a Jesus a melisiich er kid. Sel dolebedebek aike el bla lrruul a Kristus el kired, e a bltikerreng er kid el mo er ngii a merael el mo dmolech. Me a doltirakl er ngii, e ngkired el melemolem el omekeroul, e olecholt er sel osisiu el bltikerreng el lullecholt er ngii a Kristus, me bo el sebeched el meduch a rengud el oltirakl er a llach el lebilskid el mo omerk el kirel a Renged, e meruul er a remo disaiplo.​—Matteus 28:19, 20.

11 Me a donger er tia el bltkil a rengul a Kristus el mei er a klechad, e kede melechesuar el kmo ngkmal kired el churrengelii tia el urered er a uchei er a lemei a ulebongel. (Monguiu er a 2 Korinth 5:14, 15.) A bltikerreng el lullecholt er ngii a Kristus, sei a mle kot el klou a ultutelel el tekoi er a chelsel a oketmeklel a moktek er a Dios el kirel a klechad. A kerebai el lebilecherei a Kristus el kired el oltirakl er ngii, a ngosuir a ta me a ta er kid el mo meruul aike el sebeched el kirel tia el moktek er a Dios. Tia belkul a kmo, ngkired el mo blak a rengud el omekeroul er a bltikerreng el mo er a Dios el mo er sel tkul er a bab el sebeched. (Matteus 22:37) A dekerekikl el oltirakl a osisecheklel a Jesus me a llach el lebilskid, e kede olecholt el kmo ngbetik a rengud er ngii e blak a rengud el melisiich er sel ngar er a bab el omengederederel a Dios el di uai ngii.​—Johanes 14:23, 24; 15:10.

Doltoir er Sel Ngar er a Bab el Rolel a Bltikerreng

12. Ngera mle belkul a tekingel a Paulus el kirel a “imong lungil rael”?

12 A apostol el Paulus a uluukerebai er a Kristus. Ngmle kerekikl el oltirakl er a Kristus a uchul me a Paulus a mle bekeu el mengelechel er a rudam er ngii el mo oukerebai er ngii. (1 Korinth 11:1) Alta e ngmillisiich er a Rekristiano er a Korinth el mo blak a rengrir el osiik a ngat er a reng el mla er ngii er a kot el dart el rak, el di ua klisiich el omekungil, e melekoi a kakerous el omelekoi, engdi a Paulus a ullecholt el mo er tir el kmo ngngar er ngii a lmuut el ungil el tekoi el mle sebechir el oltoir. Ngar er a 1 Korinth 12:31, e ngmelekoi el kmo: “E sola e ngak a mo ochotii er kemiu a lmuut el imong lungil rael.” Aike el lolekoi a ongingil el bades a olecholt el kmo tiang a mle rolel a bltikerreng. A Paulus a ulemeketakl er a uchul me a bltikerreng a mle imong el ungil el rael. (Monguiu er a 1 Korinth 13:1-3.) A lemla er ngii a ileakl el dechal, e ble el sebechel el remuul a betok el meklou el tekoi, e lemlak a bltikerreng er ngii e ngkmal dimlak lengerang! Nguleak a chedaol el reng er a Dios e ngmileketeklii a klemerang er tia el klou a ultutelel el tekoi. Me a tekoi el ledilung a mera el silisichii er a uldesued, a klungel a ultutelel a doltoir er a bltikerreng er a klengar er kid.

13. (a) Ngerang a bades er a rak er a 2010? (b) Ngoeak a ngera el rolel e a bltikerreng a diak a ulebengelel?

13 Ongingil e a Paulus a mesaod el kmo ngngerang a rolel a bltikerreng me a ngera diak. (Monguiu er a 1 Korinth 13:4-8.) Me chelechang e ka mchitii a telkib el taem el merriter el kmo ke ua ngerang er tia el ochotel a bltikerreng. Ka di momes er sel ulebongel er a 7 el bades, me sel uchelel a 8 el bades el melekoi el kmo: ‘A bltikerreng a outekangel a rokuil tekoi. A bltikerreng a diak a ullebengelel,’ el ngii a mo bades er kid er rak er a 2010. Mutebengii el kmo ngar er a 8 el kekerei el bades e a Paulus a dilu el kmo a ngat er a reng, el uldimukl er ngii a klisiich el omlaoch, e melekoi a ngodech el omelekoi el ngii a luluusbech er a taem el ledirk el mlukdubech a ongdibel er a Rekristiano, a rokui el mo nguemed. Ngmo nguemed engdi bltikerreng a di melemolem. A Jehovah ingii a bltikerreng, e ngii a diak a ulebengelel. Me seikid e a bltikerreng a diak a ulebengelel, me ngmelemolem el di ngar er ngii el blekerdelel a diak a ulebengelel el Dios er kid.​—1 Johanes 4:8.

Bltikerreng a Outekangel a Rokui el Tekoi

14, 15. (a) Ngmekerang a bltikerreng e ngosukid el mo outekangel a omelsemai? (b) Ngera uchul me a ta er a ngeasek el odam a dimlak el kengei el choitii a klaumerang er ngii?

14 Ngera rulleterir a Rekristiano me te outekangel a ngii di el omelsemai me a meringel el blekeradel me a mondai el bo lechelebangel? Ngsel bltikerreng el meteketek el oeak a omellach er a Dios. Choua isei el bltikerreng a mocholt el engelakl er a di doriid aike el rokui el ngar er ngii er kid. E le kede mo kongei el melemolem er a blakerreng er kid el mo lmuut er a klengar er kid me ngsebeched el oriid el kirel a Kristus. (Lukas 9:24, 25) Ka molebedebek aike el blakerreng er a Resioning el chilarm er a chelsel a kakerous el bedengel a kelebus er sel taem er a Ongeru el Mekemedil a Beluulechad me a uriul er ngii.

15 A ngeasek el Sioning er a beluu er a Dois el ngklel a Wilhelm a ungil el okesiul tiang. Ngdimlak el chitii a klaumerang er ngii e bai millemolem el blak a rengul el mo lmuut er a bo el chebengelii a kodall er a chimorir a resoldau er a Nazi. Ngar er a babilengel el melmesumech er a telungalek er ngii e ngmilluches el kmo: “Ngar er a bab er a rokui el tekoi, e ngkired el mo betik a rengud er a Dios el di ua lulellach a Mengetekled el Jesus Kristus. A bo dedechor el kirel, e ngmo meskid a omeksuled.” Ngar er a Ongkerongel el tilobed er a uriul e a ta er a rechedal a telungalek er ngii a milluches el kmo: “Ngar er a chelsel aika el meringel taem, e aki dilak el telungalek e mle kerekikl el meruul er a bltikerreng er kemam el mo er a Dios me ngmle blechoel el kot er a rokui el tekoi.” Tiang a osisiu el uldasu el lolecholt er ngii a rebetok el odam el outekangel er a chelecha el taem a kellebus er a beluu er a Armenia me a Eritrea me a Dimes er a Korea me a lmuut el bebil er a beluu. Tirka el odam a melemolem el mesisiich er a bltikerreng er tir el mo er a Jehovah.

16. Ngera te chilarm a rudam er kid el mla er a Malawi?

16 Ngar er a betok el beluu e a rudam er kid a outekangel a kuk ngodech el bedengel a omelsemai el kirel a klaumerang er tir. A Resioning er a Jehovah el ngar er a beluu er a Malawi a mle 26 el rak el lechilarm er a kabelment el milerrob er a omengull er tir e meringel el oldechelakl er tir me a lmuut el betok el mekngit el omeruul el mlo er tir. Te mlukngeltengat el kirel a ducherreng er tir. Sera letaut a odechelakl e te mle bekord el 18,000 el Sioning er a Jehovah a mla er sel beluu. Okedei el rak er a uriul e a ildisir a milechisois el mo 38,393. A osisiu el blekeradel a dirrek el mla er ngii er a bebil er a beluu.

17. Ngera kirir a rebebil el outekangel er a chelsel a delengchokl el kakerous a klaumerang er ngii, e ngera me ngsebechir el outekangel a mekngit el tekoi el loruul el mo er tir?

17 A odechelakl el mo er a rechedal a Dios a kuk ta er a tekoi. Engdi sel sekum a odechelakl a mo er a derta el Kristiano el mla er a telungalek er tir e ngkuk kmal ngodech a blekeradel. Ngsebechel a chad er a telungalek me a lechub e ngchedal el rullii a klengar er ngii el mo meringel. A Jesus ngdimlak louchais el kmo a choua isei el tekoi a mo duubech? Ngulterekokl el kmal betok er a chelecha el sils a melechesuar a klemerang er aika el tekoi el ledilung. (Matteus 10:35, 36) A rengeasek a uluutekangel a ultok el mla er a rediak loumerang el demerir me a rederrir. A rebebil er tir a mlodik, engdi a rebebil er a Resioning a ngilititerir. A rebebil er tir a mildort a klaungalek er tir. Ngerang a rirelleterir me ngmlo sebechir el outekangel a choua isei el tekoi? Ngdimlak di lebltikerreng er tir er a klodam a uchul, e ngbai ngar er a bab er ngii a sel mera el bltikerreng er tir el mo er a Jehovah me a Ngelekel.​—1 Petrus 1:22; 1 Johanes 4:21.

18. Ngmekerang a bltikerreng el outekangel a rokui el tekoi a lengesuterir a rebechiil el Kristiano?

18 Ngar er ngii a betok el blekeradel er a klengar el mo kired el ousbech er sel bltikerreng el outekangel a rokui el tekoi. Ngar er a chelsel a chebechiil e a bltikerreng a rulleterir a rubekel el mo mengull a tekingel a Jesus el kmo: “A ikel bla lodak a Dios, lak a chad el smaod.” (Matteus 19:6) Sel lebo lolechesuar el ‘chormang ra klechad’ e a rebechiil el Kristiano a kirir el di tir el omeklatk er tir el kmo a Jehovah a ngike el klou a ultutelel el chad er a chelsel a chebechiielir. (1 Korinth 7:28) A Tekingel a kmo: ‘A bltikerreng el outekangel a rokui el tekoi,’ me a bechiil el sechal me a bechiil el redil el oubail er tia el blekeradel a mongeseu el mo sebechir el di dmak e olekes er a chebechiielir.​—Kolose 3:14.

19. Ngera dilubech er a delongelir a rechedal a Dios er a uriul er a leduubech a meklou el tellemall er a beluu?

19 A bltikerreng a ngosukid el mo outekangel a rokui el tekoi er sel taem el leduubech a meklou el tellemall er a beluu. Tia el blekeradel a mlocholt er a uriul er a desiu a letemellii a dimes er a Peru me a Hurricane Katrina er a letemall aike el beluu el ngar er a dimes er a beluu er a Merikel. Te betok el odam me a rudos er kid a urriid a blirir me a kloklir er aikaikid el tellemall. Ngbltikerreng a riruul a ongdibel el meliuekl er a beluulechad me te mlo oldurokl a klalo el mo olengeseu, me a rechad a millenget a temir el mo omekedechor a blirir a rudam me a Blil a Ongdibel er aika el basio. Choua aika el omeruul a meketeklii el kmo a rudam a kaubltikerreng e kaukerreu er a rokui el taem el ngar er a chelsel a ngii di el blekeradel.​—Johanes 13:34, 35; 1 Petrus 2:17.

A Bltikerreng a Diak a Ulebengelel

20, 21. (a) Ngera uchul me a bltikerreng a kmal mekreos? (b) Ngera me ngkmal blak a rengum el oltoir er a rolel a bltikerreng?

20 Ngar er a delongelir a rechedal a Dios er a chelecha el sils e ngsebeched el mesang a llemesel a doltoir er a imong el ungil el rolel a bltikerreng. Ngmera el sebechel el mo uchul a klungiaol er a bek el blekeradel el mo er ngii. Ka mutebengii a apostol el Paulus er a lolisiich er a klemerang er tia el tekoi. A kot e ngulemeketakl el kmo a ngat er a reng a mo nguemed me a ongdibel er a Rekristiano a mukeroul el mo mesisiich. E a uriul e ngdilu el kmo: “Me nguaisei el mo medechel a ikal edei, el kloumerang, ma chomelatk, ma bltikerreng; e sel kot el ngarbab ra chelsel a ikang a bltikerreng.”​—1 Korinth 13:13.

21 Ngar er ngii a taem el mei e aike el tekoi el duluumerang a mera el mo er ngii, me seikid e a klaumerang el kirel a dikea belkul. A omelatk el kirel a telbiil el dongiil el mo omes a otutel a mo diak el usbechall er a uriul er a bocha lebeches a rokui el tekoi. Engdi a bltikerreng a kuk mekerang? A bltikerreng a diak a ulebengelel, e di melemolem el ngar er ngii. Me chelecha el dechelebangel er a diak a ulebengelel el klengar e kede ulterekokl el mo omes e mo bleketakl er a rengud a lmuut el betok el olechotel a bltikerreng er a Dios. Me a doruul a soal a Dios el oltoir er sel imong el ungil el rolel a bltikerreng el diak a ulebengelel, e ngsebeched el melemolem el di ngar el diak a ulebengelel.​—1 Johanes 2:17.

Ngmekerang a Omonger?

• Ngera me ngkired el mo kerekikl el omtok er a cheleuid el bltikerreng?

• A bltikerreng ngngosukid el mo outekangel a ngerang?

• Ngoeak a ngera el rolel e a bltikerreng a diak a ulebengelel?

[Aike el Ker er a Suobel]

[Siasing er a 31 el llel]

A bades er a rak er a 2010 a mo: ‘A bltikerreng a outekangel a rokuil tekoi. A bltikerreng a diak a ulebengelel.’​—1 Korinth 13:7, 8.

[Siasing er a 29 el llel]

A bltikerreng el mo er a Dios a rullid el mo ouchais el kirel

[Siasing er a 30 el llel]

A diak a ulebengelel el bltikerreng a ngilsuterir a rudam me a rudos er a beluu er a Malawi el chilarm a ringel