Bibelen kommer til den Store Røde Ø

MADAGASKAR, som ligger cirka 400 kilometer ud for Afrikas sydøstlige kyst, er den fjerdestørste ø på jorden. Folk på Madagaskar har længe været bekendt med navnet Jehova, for bibeloversættelser der bruger Guds navn, har været tilgængelige på malagassisk i over 170 år. Hvordan Bibelen blev oversat til malagassisk er en beretning om udholdenhed og selvopofrelse.

Forsøgene på at oversætte Bibelen til malagassisk begyndte egentlig på den nærliggende ø Mauritius. Så tidligt som i 1813 tog sir Robert Farquhar, den britiske guvernør på Mauritius, de første skridt til at få oversat evangelierne til malagassisk. Senere opfordrede han Radama I, Madagaskars konge, til at invitere nogle lærere fra Londons missionsselskab til den Store Røde Ø, som Madagaskar ofte kaldes.

Den 18. august 1818 kom to walisere, David Jones og Thomas Bevan, fra Mauritius til havnebyen Toamasina. Der fandt de et samfund af dybt religiøse mennesker, blandt hvem forfædretilbedelse og mundtlige overleveringer havde en vigtig plads. Madagaskerne talte et farverigt sprog som hovedsageligt var af malayisk-polynesisk oprindelse.

Kort efter at Jones og Bevan havde åbnet en lille skole, sørgede de for at deres koner og børn kom til Toamasina fra Mauritius. Desværre blev de alle ramt af malaria, og i december 1818 mistede Jones både sin kone og sin datter. To måneder senere døde hele familien Bevan. Jones var den eneste fra de to familier der overlevede.

David Jones lod ikke tragedien afskrække ham. Han var fast besluttet på at Guds ord skulle gøres tilgængeligt for Madagaskars befolkning. Efter at have genvundet kræfterne på Mauritius påbegyndte han den vanskelige opgave at lære det malagassiske sprog. Kort derefter indledte han det forberedende arbejde med oversættelsen af Johannesevangeliet.

I oktober 1820 tog Jones tilbage til Madagaskar. Han ankom til hovedstaden Antananarivo hvor han oprettede en ny skole. Forholdene var primitive. Der var ingen tavle, skolebøger eller borde, men undervisningen gik fortræffeligt, og børnene var ivrige efter at lære noget.

Efter at Jones havde arbejdet alene i omkring syv måneder, blev Bevan erstattet af en ny missionær, David Griffiths. Disse to gav utrætteligt af sig selv i arbejdet med at oversætte Bibelen til malagassisk.

Oversættelsen tager sin begyndelse

I begyndelsen af 1820’erne blev malagassisk kun skrevet i en form der hed sorabe — malagassiske ord skrevet med arabiske skrifttegn. Kun nogle ganske få kunne læse det. Så efter at missionærerne havde rådført sig med kong Radama I, gav kongen tilladelse til at anvende det romerske alfabet i stedet for sorabe.

 Den 10. september 1823 gik oversættelsen i gang. Jones arbejdede på Første Mosebog og Mattæus, mens Griffiths tog sig af Anden Mosebog og Lukas. Begge havde de en forbløffende udholdenhed. Samtidig med oversættelsesarbejdet, som de stort set var alene om, fortsatte de med at undervise på skolen både om formiddagen og om eftermiddagen. Desuden forberedte og ledede de gudstjenester på tre forskellige sprog. Men oversættelsesarbejdet kom alligevel før alt andet.

Med hjælp fra 12 studerende oversatte de to missionærer alle De Kristne Græske Skrifter og mange af bøgerne i De Hebraiske Skrifter på blot 18 måneder. Året efter havde de en foreløbig oversættelse klar af hele Bibelen. Der var selvfølgelig behov for rettelser og forbedringer i teksten. Derfor blev to sprogkyndige, David Johns og Joseph Freeman, sendt dertil fra England.

Arbejdet fortsætter trods hindringer

Da den malagassiske oversættelse var færdig, sendte Londons missionsselskab Charles Hovenden af sted for at installere Madagaskars første trykpresse. Hovenden ankom den 21. november 1826. Men kun en måned efter at han var kommet dertil, fik han malaria og døde, og der var ikke andre der kunne betjene maskinen. Det følgende år lykkedes det James Cameron, en dygtig håndværker fra Skotland, at samle trykpressen ved hjælp af en instruktionsbog der fulgte med maskinen. Den 4. december 1827, efter flere fejlslagne forsøg, lykkedes det Cameron at trykke en del af kapitel 1 i Første Mosebog. *

Den 27. juli 1828 kom der en anden hindring da kong Radama døde. Kong Radama havde støttet oversættelsesprojektet. David Jones sagde på det tidspunkt: „Kong Radama er yderst elskværdig og imødekommende. Han er en stor fortaler for uddannelse, og det at hans folk bliver undervist i vor civilisation og alt hvad den formår, sætter han højere end guld og sølv.“ Men kongen blev efterfulgt af sin hustru, Ranavalona I, og det blev snart tydeligt at hun ikke var ligeså begejstret for arbejdet som hendes mand havde været det.

Kort tid efter dronningens indsættelse ønskede en gæst fra England at komme i audiens hos dronningen angående oversættelsesarbejdet. Han blev afvist. Da missionærerne ved en anden lejlighed fortalte dronningen at der stadig var meget de skulle lære folket, deriblandt græsk og hebraisk, sagde hun: „Jeg interesserer mig ikke for græsk og hebraisk, men jeg så gerne at I lærte mit folk noget mere praktisk, for eksempel at fremstille sæbe.“ Da det gik op for dem at de måske ville blive tvunget til at rejse før den malagassiske bibel var færdig, bad Cameron dronningen om en uges tænkepause.

Den følgende uge kunne Cameron fremvise to små stykker sæbe fremstillet af materialer der fandtes på øen, til dronningens budbringer. Dette samt andre offentlige projekter der var sat i gang af missionærerne, gjorde dronningen mildere stemt så de kunne blive færdige med at trykke alt på nær nogle få bøger i De Hebraiske Skrifter.

Først en overraskelse, så en skuffelse

På trods af at dronningen til at begynde med havde afvist missionærerne, kom hun i maj 1831 med et overraskende dekret. Hun ville tillade sine undersåtter at blive døbt som kristne! Men denne beslutning var kortvarig. Ifølge bogen A History of Madagascar „foruroligede antallet af døbte de konservative kredse ved hoffet, og de overbeviste dronningen om at det at deltage i nadveren var det samme som at sværge troskab mod briterne“. Sidst i 1831 blev tilladelsen til at blive døbt som kristen derfor trukket tilbage, kun seks måneder efter at den var blevet givet.

 Dronningens vægelsind samt traditionalisternes tydeligt voksende indflydelse på regeringen fik missionærerne til at skynde sig med at færdiggøre trykningen af Bibelen. De Kristne Græske Skrifter var allerede færdige, og tusinder af eksemplarer var i omløb. Men den 1. marts 1835 kom der endnu en forhindring da dronning Ranavalona I erklærede kristendommen for ulovlig og beordrede at alle kristne bøger skulle afleveres til myndighederne.

Dronningens forbud betød også at de madagaskiske lærlinge ikke længere kunne arbejde på trykkeprojektet. Så med blot nogle få missionærer til at gøre arbejdet færdigt, fortsatte det dag og nat indtil man i juni 1835 endelig kunne udgive hele Bibelen. Ja, den malagassiske bibel var kommet til verden!

Eftersom forbuddet allerede var trådt i kraft, blev biblerne hurtigt distribueret, og 70 eksemplarer blev gravet ned for at redde dem fra at blive destrueret. Det var ikke et øjeblik for tidligt, for inden året var omme, måtte alle missionærerne på nær to forlade øen. Men Guds ord blev nu udbredt på den Store Røde Ø.

Madagaskernes kærlighed til Bibelen

Det har været til stor glæde for befolkningen på Madagaskar at de har kunnet læse Guds ord på deres eget sprog. Oversættelsen indeholder ganske vist visse unøjagtigheder og sproget virker nu ret gammeldags, men det er sjældent at finde et hus uden en bibel, og mange madagaskere læser i den regelmæssigt. Noget der er bemærkelsesværdigt i forbindelse med denne oversættelse, er dens omfattende brug af Guds navn, Jehova, i De Hebraiske Skrifter. Guds navn findes også i de originale eksemplarer af De Græske Skrifter. Som følge heraf er de fleste på Madagaskar kendt med Guds navn.

Da de første eksemplarer af De Græske Skrifter forlod trykpressen, så operatøren, hr. Baker, madagaskernes glæde og udbrød: „Jeg kan ikke forudsige hvordan det vil komme til at gå, men jeg tror ikke at Guds ord nogen sinde vil blive udryddet fra dette land!“ Hans ord har vist sig at være sande. Hverken malaria eller udfordringen ved at lære et vanskeligt sprog eller en herskers fjendtlige bestemmelser har kunnet hindre Guds ord i at blive udbredt på Madagaskar.

Nu er situationen blevet yderligere forbedret. Hvordan? I 2008 blev hele Ny Verden-​Oversættelsen af De Hellige Skrifter udgivet på malagassisk. Denne oversættelse er et stort fremskridt på grund af dens tidssvarende og letforståelige sprog. Guds ord er nu blevet endnu mere grundfæstet på den Store Røde Ø. — Es. 40:8.

[Fodnote]

[Illustration på side 31]

„Ny Verden-Oversættelsen“ på malagassisk ærer Guds navn, Jehova