Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

En ufortjent godhed at tilhøre Jehova

En ufortjent godhed at tilhøre Jehova

En ufortjent godhed at tilhøre Jehova

’Vi tilhører Jehova.’ — ROM. 14:8.

1, 2. (a) Hvilken forret har vi? (b) Hvilke spørgsmål vil vi nu se på?

DET var en storslået forret israelitterne fik tilbudt da Jehova sagde til dem: „I [skal] blive min særlige ejendom blandt alle folkene.“ (2 Mos. 19:5) I dag har alle i den kristne menighed også den ære at tilhøre Jehova. (1 Pet. 2:9; Åb. 7:9, 14, 15) Det er en forret som kan gavne os for evigt.

2 At tilhøre Jehova er dog ikke alene en forret, det er også forbundet med et ansvar. Nogle tænker måske: ’Vil jeg være i stand til at gøre hvad Jehova forventer af mig? Hvis jeg begår en synd, vil han så forkaste mig? Vil det at tilhøre Jehova betyde at jeg mister min frihed?’ Det er nogle spørgsmål man må overveje grundigt. Men der er et andet spørgsmål man må tænke nøje over: Hvordan gavner det en at tilhøre Jehova?

At tilhøre Jehova fører til lykke

3. Hvordan var Rahabs beslutning om at tjene Jehova til gavn for hende?

3 Gavner det en at tilhøre Jehova? Tænk på eksemplet med Rahab, en prostitueret der levede i fortidens Jeriko. Hun var uden tvivl blevet opflasket med den fordærvede tilbedelse af de kana’anæiske guder. Men da hun hørte om de sejre Jehova havde givet Israel, indså hun at Jehova er den sande Gud. Hun satte derfor sit eget liv på spil for at beskytte Guds udvalgte folk og lagde sine fremtidsudsigter i dette folks hænder. Bibelen siger: „Blev ikke også skøgen Rahab . . . erklæret retfærdig som følge af gerninger, efter at hun havde taget gæstfrit imod sendebudene og sendt dem bort ad en anden vej?“ (Jak. 2:25) Tænk på hvor meget det gavnede hende da hun blev en del af Guds rene folk, et folk der ud fra Guds lov blev oplært til at vise kærlighed og retfærdighed. Hvor må hun have været lykkelig for at kunne lægge sit tidligere liv bag sig! Hun giftede sig med en israelit og blev mor til Boaz, der blev en gudfrygtig tjener. — Jos. 6:25; Rut 2:4-12; Matt. 1:5, 6.

4. Hvordan gavnede det Rut at hun valgte at tjene Jehova?

4 En anden kvinde der valgte at tjene Jehova, var moabitterinden Rut. Som ung pige havde hun sandsynligvis dyrket Kemosj og de andre moabitiske guder, men hun lærte den sande Gud, Jehova, at kende og giftede sig med en israelit som havde søgt tilflugt i hendes land. (Læs Rut 1:1-6). Da hun og hendes svigerinde, Orpa, senere var på vej til Betlehem sammen med deres svigermor, No’omi, tilskyndede No’omi de to unge kvinder til at tage hjem til deres eget land. Det ville ikke blive nemt for dem at bosætte sig i Israel. Orpa ’vendte tilbage til sit folk og sine guder’, men det gjorde Rut ikke. Hun handlede i overensstemmelse med sin tro og var ikke i tvivl om hvem hun ønskede at tilhøre. Hun sagde til No’omi: „Du må ikke bede mig om at forlade dig, om at vende tilbage og ikke følge dig; for dér hvor du går hen, vil jeg gå hen, og dér hvor du overnatter, vil jeg overnatte. Dit folk skal være mit folk, og din Gud skal være min Gud.“ (Rut 1:15, 16) Fordi Rut valgte at tjene Jehova, kunne hun nyde gavn af Guds lov, som indeholdt særlige foranstaltninger for enker og for de fattige og dem der ikke ejede jord. Hun fandt lykke og tryghed under Jehovas beskyttelse.

5. Hvad har du lagt mærke til hos dem der tjener Jehova trofast?

5 Du kender sikkert nogle som efter at have indviet sig til Jehova har tjent ham trofast i årtier. Spørg dem hvordan de har haft gavn af at tjene ham. Selvom ingen går gennem livet uden problemer, er der overvældende vidnesbyrd om at salmistens ord er sande: „Lykkeligt er det folk hvis Gud er Jehova!“ — Sl. 144:15.

Jehova er rimelig i sine forventninger

6. Hvorfor behøver vi ikke at være bekymrede for hvorvidt vi kan leve op til Jehovas forventninger?

6 Måske har du spekuleret på om du vil være i stand til at gøre hvad Jehova forventer af dig. Man kan meget let føle sig overvældet ved tanken om hvad det indebærer at være en tjener for Gud, at følge hans lov og at tale i hans navn. Her kan man tænke på Moses. Han følte sig utilstrækkelig da han fik til opgave at tale til israelitterne og Ægyptens konge. Men Jehova stillede ikke urimelige krav til Moses. Han ’lærte ham hvad han skulle gøre’. (Læs Anden Mosebog 3:11; 4:1, 10, 13-15). Fordi Moses tog imod den hjælp han blev tilbudt, erfarede han glæden ved at gøre Guds vilje. Jehova er ligeså rimelig i sine forventninger til os. Han har forståelse for at vi er ufuldkomne, og han ønsker at hjælpe os. (Sl. 103:14) At tjene Gud som en af Jesu disciple er ikke tyngende, men giver derimod ny styrke, for en sådan livsvej er til gavn for andre og glæder Jehovas hjerte. Jesus sagde: „Kom til mig, . . . og jeg vil give jer ny styrke. Tag mit åg på jer og lær af mig, for jeg har et mildt sind og er ydmyg af hjertet.“ — Matt. 11:28, 29.

7. Hvorfor kan du have tillid til at Jehova vil hjælpe dig til at gøre hvad han forventer af dig?

7 Så længe vi ser hen til Jehova efter styrke, vil han altid give os den opmuntring vi behøver. Tag for eksempel Jeremias, som åbenbart ikke var særlig frimodig af natur. Da Jehova gav ham den opgave at være profet, sagde han: „Ak, suveræne Herre Jehova! Se, jeg ved jo ikke hvordan jeg skal tale, for jeg er kun en dreng.“ Senere sagde han endda: „Jeg vil ikke mere tale i hans navn.“ (Jer. 1:6; 20:9) Men med opmuntring fra Jehova var Jeremias i stand til at forkynde et upopulært budskab i 40 år. Jehova gav ham gentagne gange denne forsikring: „Jeg er med dig for at frelse dig og for at udfri dig.“ — Jer. 1:8, 19; 15:20.

8. Hvordan viser vi at vi stoler på Jehova?

8 Ligesom Jehova styrkede Moses og Jeremias, kan han hjælpe os til at gøre hvad han forventer af kristne i dag. Det afgørende er at vi stoler på ham. Bibelen siger: „Stol på Jehova af hele dit hjerte og støt dig ikke til din egen forstand. Tag ham i betragtning på alle dine veje, så vil han jævne dine stier.“ (Ordsp. 3:5, 6) Vi viser at vi stoler på Jehova når vi tager imod den hjælp han giver gennem sit ord og sin menighed. Hvis vi lader Jehova lede vores skridt gennem livet, vil intet kunne forhindre os i at forblive trofaste mod ham.

Jehova tager sig af hver enkelt af sine tjenere

9, 10. Hvilken form for beskyttelse giver Salme 91 løfte om?

9 Nogle der overvejer at indvi sig til Jehova, er måske bekymrede for om de en dag begår en alvorlig synd, viser sig uværdige og bliver forkastet af Jehova. Lykkeligvis giver Jehova os al den beskyttelse vi behøver for at bevare vores dyrebare forhold til ham. Lad os se hvordan det udtrykkes i Salme 91.

10 Salmen begynder med ordene: „Den der bor i den Højestes skjul, skaffer sig husly i den Almægtiges skygge. Jeg siger til Jehova: ’Du er min tilflugt og min borg, min Gud, som jeg stoler på.’ For det er ham der udfrier dig fra fuglefængerens fælde.“ (Sl. 91:1-3) Læg mærke til at Gud lover at beskytte dem der elsker ham og stoler på ham. (Læs Salme 91:9, 14). Hvilken form for beskyttelse havde han i tanke? Jehova sørgede for at nogle af hans tjenere i fortiden blev beskyttet fysisk — i visse tilfælde for at bevare den slægtslinje der førte frem til den lovede Messias. Men mange andre trofaste mænd blev fængslet, torteret eller dræbt i et djævelsk forsøg på at vende dem bort fra Gud. (Hebr. 11:34-39) De fik det fornødne mod til at holde ud fordi Jehova beskyttede dem åndeligt mod faren for at give slip på deres uangribelighed. Salme 91 kan derfor betragtes som et løfte fra Gud om at han vil beskytte sine tjenere åndeligt.

11. Hvad er „den Højestes skjul“, og hvem er det Gud beskytter der?

11 „Den Højestes skjul“, som salmisten omtaler, er altså et symbolsk sted med åndelig beskyttelse. De der bor hos Gud som hans gæster på dette sted, bliver beskyttet mod alt og alle der udgør en trussel mod deres tro og deres kærlighed til Gud. (Sl. 15:1, 2; 121:5) Det er et skjult sted i den forstand at det er ukendt for ikketroende. Her beskytter Jehova sit folk, som i realiteten siger: ’Du er min Gud som jeg stoler på.’ Hvis vi bliver på dette tilflugtssted, behøver vi ikke at være unødigt bekymrede for at blive fanget i „fuglefængerens“, Satans, fælde og derved miste Guds gunst.

12. Hvilke farer truer vores forhold til Gud?

12 Hvilke farer truer vores dyrebare forhold til Gud? Salmisten nævner adskillige, deriblandt „pesten der vandrer i mulmet“, og „ødelæggelsen der hærger ved middagstid“. (Sl. 91:5, 6) ’Fuglefængeren’ har fanget mange med et selvisk ønske om uafhængighed. (2 Kor. 11:3) Andre fanger han ved at fremme begærlighed, stolthed og materialisme. Andre igen vildleder han ved hjælp af sådan noget som patriotisme, evolutionslæren og falsk religion. (Kol. 2:8) Og mange er blevet lokket i umoralitetens fælde. På grund af sådanne åndeligt skadelige plager har millioner af mennesker mistet deres kærlighed til Gud. — Læs Salme 91:7-10; Matt. 24:12.

Hvordan du kan beskytte din kærlighed til Gud

13. Hvordan beskytter Jehova os mod farer der truer vores åndelige velfærd?

13 Hvordan beskytter Jehova sit folk mod disse åndelige farer? I salmen siges der: „Han vil give sine engle påbud om dig, at vogte dig på alle dine veje.“ (Sl. 91:11) Englene i himmelen leder og beskytter os så vi kan forkynde den gode nyhed. (Åb. 14:6) Ud over englenes beskyttelse får vi hjælp af kristne ældste, som beskytter os mod at blive vildledt af falsk lære ved at de holder sig nøje til Bibelen i deres undervisning. De kan yde personlig hjælp til dem der kæmper for at overvinde en verdslig indstilling. (Tit. 1:9; 1 Pet. 5:2) Dertil kommer at „den trofaste og kloge træl“ sørger for åndelig føde for at beskytte os mod at bukke under for evolutionslæren, fristelsen til at begå umoralitet, ønsket om at opnå rigdom og berømmelse og mange andre forkerte ønsker og skadelige former for påvirkning. (Matt. 24:45) Hvad har hjulpet dig til at modstå sådanne farer?

14. Hvordan kan vi få gavn af den beskyttelse Gud tilbyder?

14 Hvad må vi gøre for at forblive i Guds beskyttende „skjul“? Ligesom vi konstant må beskytte os mod fysiske farer, som ulykker, forbrydere eller infektioner, sådan må vi også bestandig beskytte os mod åndelige farer. Vi må derfor hele tiden sørge for at få fuldt udbytte af den vejledning Jehova giver os i vores publikationer og ved møderne og stævnerne. Vi kan desuden søge råd hos de ældste. Og har vi ikke også stor gavn af de mange forskellige egenskaber vores kristne brødre og søstre udviser? Ja, samværet i menigheden hjælper os til at blive víse. — Ordsp. 13:20; læs Første Petersbrev 4:10.

15. Hvorfor kan du have tillid til at Jehova kan beskytte dig mod alt hvad der kunne få dig til at miste hans godkendelse?

15 Vi har ingen grund til at tvivle på at Jehova kan beskytte os mod alt hvad der kunne få os til at miste hans godkendelse. (Rom. 8:38, 39) Han har beskyttet menigheden mod magtfulde religiøse og politiske fjender hvis mål almindeligvis ikke har været at dræbe os, men at skille os fra vores hellige Gud. Jehovas løfte har holdt stik: „Intet våben der dannes imod dig vil du’.“ — Es. 54:17.

Hvem kan give os frihed?

16. Hvorfor kan verden ikke give os frihed?

16 Mister vi vores frihed når vi tilhører Jehova? Nej, men det ville vi gøre hvis vi valgte at tilhøre verden. Denne verden har fjernet sig fra Jehova og bliver styret af en grusom gud der trælbinder folk. (Joh. 14:30) Satans ordning bruger for eksempel økonomisk pres til at berøve folk deres frihed. (Jævnfør Åbenbaringen 13:16, 17). Synden har også en bedragende magt til at trælbinde mennesker. (Joh. 8:34; Hebr. 3:13) Ikketroende lover måske frihed når de gør sig til talsmænd for en livsførelse der er imod Jehovas normer, men enhver der lytter til dem, vil hurtigt blive slave af en syndig og umoralsk livsførelse. — Rom. 1:24-32.

17. Hvilken frihed tilbyder Jehova os?

17 Jehova, derimod, vil befri os fra alt hvad der kan skade os, hvis vi overgiver os i hans varetægt. Vi er i visse henseender i samme situation som en der lægger sit liv i hænderne på en dygtig kirurg, der kan befri ham for en livstruende tilstand. Vi befinder os alle i en livstruende tilstand — vi har arvet synden. Det er kun hvis vi overgiver os til Jehova på grundlag af Kristi offer at vi kan gøre os håb om at blive fri for syndens virkninger og få evigt liv. (Joh. 3:36) Ligesom vi kan få større tillid til en kirurg efterhånden som vi får mere at vide om ham, kan vi få større tillid til Jehova når vi lærer ham bedre at kende. Vi fortsætter derfor med at studere Guds ord omhyggeligt fordi det hjælper os til at elske ham på en måde som fjerner enhver frygt for at tilhøre ham. — 1 Joh. 4:18.

18. Hvad vil det medføre at tilhøre Jehova?

18 Jehova har givet alle mennesker frihed til at vælge. Hans ord siger: „Du skal vælge livet for at du kan blive i live, du og dit afkom, ved at elske Jehova din Gud.“ (5 Mos. 30:19, 20) Han ønsker at vi viser ham vores kærlighed ved at vi af egen fri vilje vælger at tjene ham. At tilhøre den Gud vi elsker, berøver os ikke vores frihed, men vil derimod gøre os lykkelige.

19. Hvorfor er det at tilhøre Jehova en ufortjent godhed?

19 Da vi er syndere, fortjener vi ikke at tilhøre en fuldkommen Gud. Det kan kun lade sig gøre på grund af Guds ufortjente godhed. (2 Tim. 1:9) Paulus skrev: „Når vi lever, lever vi for Jehova, og når vi dør, dør vi for Jehova. Derfor, både når vi lever og når vi dør, tilhører vi Jehova.“ (Rom. 14:8) Vi vil helt sikkert aldrig fortryde at vi har valgt at tilhøre Jehova.

Hvordan vil du svare?

• Hvordan er det til gavn for os at tilhøre Jehova?

• Hvorfor er det muligt at gøre hvad Gud forventer af os?

• Hvordan beskytter Jehova sine tjenere?

[Studiespørgsmål]

[Illustrationer på side 8]

Spørg andre hvordan det har gavnet dem at tilhøre Jehova

[Illustration på side 10]

På hvilke måder yder Jehova beskyttelse?