Skip to content

Skip to table of contents

A Jehovah a Omesterir a Rechedal—A Diak el Mekimed el Bltikerreng

A Jehovah a Omesterir a Rechedal—A Diak el Mekimed el Bltikerreng

A Jehovah a Omesterir a Rechedal​—A Diak el Mekimed el Bltikerreng

“Kede di kloklel a Rubak [Jehovah].”​​—ROM 14:⁠8.

1, 2. (a) Ngera el ileakl el techall a dobang? (b) Ngera el ker a bo dosaod?

 NGKMAL ileakl a techall el mlo er a renged er a Israel er a ledu er tir a Jehovah el kmo: “A beluulchad el rokir a kloklek, e ngdi kemiu a mo ngellitel chedak.” (Exodus 19:⁠5) Chelecha el taem, e a rechedal a ongdibel er a Rekristiano a oba tia el osisiu el techall, el dirrek el chedal a Jehovah. (1 Petrus 2:9; Chocholt 7:​9, 14, 15) Tiang a ileakl el tekoi el sebechel el mo uchul a diak a ulebengelel el klungioled.

2 Malta e tia el techall a mo er a rokui el chedal a Jehovah, engdi ngdirk ngar er ngii a ngerachel el kired el meruul. A rebebil a locha mo melekoi el kmo: ‘Ngak, ngsebechek el remuul aike el soal a Jehovah a bo kuruul? A lsekum e ak ruebet er a klengit, e a Jehovah ngmo otngeklak? Kele bo lak a techellek el meruul aike el soak a lsekum e ak mo chedal a Jehovah?’ Chouaika el tekoi a kired el mo ungil el melatk. A kot, e ngkired el mo melatk er a ta er a ker el kmo: Ngmo uchul a ngera el klungiaol a bo dechedal a Jehovah?

A Bo Dechedal a Jehovah e Ngmo Uchul a Deurreng

3. Ngera el klungiaol a lengilai a Rahab er sera letibir a rengul el mo mesiou er a Jehovah?

3 A rechad ngsebechir el mo ngmai a klungiolir a bo lechedal a Jehovah? Ka momtab er a tekoi el dilubech el mo er a Rahab, el oteruul el dil el kiliei er a beluu er a Jeriko er a irechar. Kede medengei el kmo ngmlukeroul er a chelsel a delengchokl el milengull aike el mekngit el chelid er a beluu er a Kanaan. Engdi sera lerenges el kmo a Jehovah a milsterir a rechad er a Israel a klisiich er a mekemad, e ngmlo melechesuar el kmo, Ngii a mera el Dios. Me ngkilengei el mo tongetengii a klengar er ngii el omekerreu er a rengellitel el chedal a Dios, me bo el sebechel el oterekeklii a klengar er ngii er a chimorir. A Biblia a kmo: “Ngkora dirrek el uaisei ngikel Rahab el tingaol dil el mluklemalt el omerellel a uchul er sera longedmokl erar udruchel e le ngederterir loeak a ngodech el rael?” (Jakobus 2:​25) Ka di molatk aike el klungiaol el lengilai, e le ngii el mlo teloi er a reklikiid el chedal a Dios, el tir a chad el mlosisechakl er a Llechul a Dios er a rolel a bltikerreng me a llemalt. Ngulterekokl el kmal mlo dmeu a rengul er a lechitii sel dimla blekerdelel a klengar er ngii! Ngmlo bechil a ta er a chad er a Israel e milekurulii a ngelekel el sechal el Boas, el mlo ta er a melemalt el chedal a Dios.​—Josua 6:25; Ruth 2:​4-12; Matteus 1:​5, 6.

4. Ngmilekerang a Ruth e ngmai a klungiolel er a letibir er a rengul el mo mesiou er a Jehovah?

4 A Ruth el redil er a Moab a dirrek el tilbir er a rengul el mo mesiou er a Jehovah. Sera lekekerei el redil e nglocha milengull er a chelid el Kemos me a lmuut el bebil er a chelid er a Moab, engdi ngmlo medengelii a mera el Dios el Jehovah, e mlo bechil a chad er a Israel el kiliei er a Moab. (Monguiu er a Ruth 1:​1-6.) Me a lorolang a Naomi el mo remei er a Bethlehem, e a re buchelsechal er ngii el Ruth me a Orpa a ulekiuellel. Me a Naomi a ullengit er tir me lluut el mo er a belurir, e le ngmle medengei el kmo ngmo meringel a klengar er tir a bo lekiei er a beluu er a Israel. Me a Orpa a liluut el mo “remei er a re chedal ma chedul” engdi a Ruth a di ulebengkel a Naomi. Ngulechotii a klaumerang er ngii e le ngmla oterekeklii a rengul el soal el mo chedal a Jehovah. Ngdilu er a Naomi el kmo: “Lak moldurech er ngak me kungoit er kau; e lak molekebai er ngak a kubengkem! Sel bor ngii a kbor ngii; me sel bo mkiei er ngii a bo kkiei er ngii. E a re chad er a beluam a mo chedak; ma Dios er kau a mo Dios er ngak.” (Ruth 1:​15, 16) Me ngii el tilbir er a rengul el mo mesiou er a Jehovah a uchul, me ngmlo er ngii a techellel a Ruth el ngmai a betok el klungiaol el okiu a Llechul a Dios. E tia el Llach a mesterir a techellir a remellakl el dil me a remechebuul el tir a diak a chetemir el mo ngmai aike el lousbech. Me ngngar er a cheungel a ulekerreuil a Jehovah, e a Ruth a mle selebechakl e milechesuar a deurreng.

5. Ngera kede mla suubii er a omerellir a rechad el tir a blak a rengrir el mesiou er a Jehovah?

5 Ke locha dirrek el medengelterir a rebebil el tilib a rengrir e dirrek el meketeketang el mesiou er a Jehovah. Ngsebechem el oker er tir me louchais aike el klungiaol el bla lengai el okiu a omesiungir. Alta e a rokui el chad a chemur a mondai er tir, engdi a tekoi el medung er a Psalm 144:15 a meketeklii a klemerang er ngii el tekoi el kmo: ‘Te ngeltengat a re chad el Dios er tir a Jehovah.’

A Jehovah a Ngar er Ngii a Ungil el Uchul e Ngmengerechir a Tekoi

6. Ngera uchul me ngdiak el kired el medakt el meruul a tekoi el longerechir er kid a Jehovah?

6 Ke locha dirrek el melebedebek el kmo, ngak ngsebechek el remuul a tekoi el longerechir er ngak a Jehovah me a lechub e ngdiak. Ngsebeched el mo melatk el kmo ngkmal meringel a dosiou er a Dios, e dekiei el oltirakl a llechul e douchais el kirel a ngklel. El uai tiang, a Moses a ulemdasu el kmo ngmetitur el mengedecheduch er a lemodurech el mo mengedecheduch er a rechad er a Israel me a dirrek el king er a Ekipten. Engdi a Jehovah a mla er ngii a ungil el uchul e nguleldurech er a Moses, e dirrek el ‘ulsisecheklii er aike el bo loruul.’ (Monguiu er a Exodus 3:11; 4:​1, 10, 13-15.) Me ngii el kilengei er tia el ngeso a uchul me ngmlo sebechel el dmeu a rengul el meruul a soal a Dios. Me a Jehovah a uaisei el ngar er ngii a ungil el uchul e ngmengerechir er kid el mo meruul aike el soal. Ngmedengei el kmo ngdiak demecherrungel me ngsoal el olengeseu er kid. (Psalm 103:​14) Ngmo uchul a klou el ongelaod a dekiei el oltirakl er a Jesus el mesiou er a Dios, e le chouaitia el rolel a klengar a mo uchul a klungiolir a rebebil e dirrek el odeuir a rengul a Jehovah. A Jesus a dilu el kmo: “Mer ngak, . . . me kungellemiu. Mchelngii chongelungel er ngak e mosuub er ngak, e cho bo muaisei e a ulengull a mora reng er kemiu.”​—Matteus 11:​28, 29.

7. Ngera uchul me ngulterekokl a rengum el kmo a Jehovah a mo ngosukau el mo meruul a soal?

7 A Jehovah a melemolem el omeskid a omelisiich a lsekum e kede blechoel el ultuil er ngii el kirel a ngeso. El uai tiang, a Jeremia a dirrek el mle metitur el mengedecheduch. Me a Jehovah er a ltetkii el mo ta er a profet er Ngii, e a Jeremia a dilu el kmo: “Rubak el DIOS, ak metitur el mengedecheduch; ak kmal dirk ngeasek.” (Jeremia 1:6; 20:⁠9) Me nguaisei, a Jehovah a silisichii me ngmlo sebechel el 40 el rak el omerk er a klumech, el ngii a dimlak el semeriar el orrenges er ngii a rechad. Me a Jehovah a ulemelekl a tekoi el millisiich er ngii el kmo: “Ak mo obengkem el mesebechakl er kau e kudmeklau me ngdi ungilbesum.”​—Jeremia 1:​8, 19; 15:⁠20.

8. Kede mekerang e ochotii el kmo kede ultuil a klaumerang er kid er a Jehovah?

8 A Jehovah a sebechel el melisiich er a Rekristiano er a chelechang el mo meruul a soal, el di ua sera lolisiich er a Moses me a Jeremia. A kot el klou a ultutelel el tekoi a sel bo dultuil er a Dios, e le Biblia a kmo: “Moumeral ulsirs er a RUBAK el oba rengum el rokir. Lak mulsirs er a di llemesel a rengum. Mletkii a RUBAK er a ikel bek el moruul, e ngii a mo ochotii er kau a melemalt el rael.” (Osisechakl 3:​5, 6) Sel dekengei a ngelsuil a Jehovah, el okiu a Tekingel me a ongdibel er ngii, e kede ochotii el kmo kede ultuil a klaumerang er kid er ngii. A lsekum kede mecherei a Jehovah me ngomekrael a klengar er kid, e ngdiak a ngerang el sebechel el mo tomellii a blakerreng er kid el mo er ngii.

A Jehovah a Omekerreu er a Derta me a Derta el Chedal

9, 10. Ngera el rolel a ulekerreu a losaod er ngii a 91 el bliongel er a Psalm?

9 A rebebil sel lolatk er a telbilel a rengrir el mo er a Jehovah, e te mo bekikl el ruebet er a klengit me bo el uchul e a Jehovah loltngakl er tir. Ngkmal ungil a rengud e le a Jehovah a meskid a ulekerreu el dousbech er ngii me bo el sebeched el mekerreuii tia el mekreos el deleuill er kid el obengkel. Me bo desa sel rolel el mocholt er a 91 el bliongel er a Psalm.

10 A Psalm a kmo: “Ngikel mor a RUBAK el kirel osebechakl, me ngikel kiei er eungel osebecheklel a Olab a Bek el Klisiich, a sebechel dmu el kmo, Kau osebecheklek e klekerengek! Kau a Dios er ngak; ak uumeral ulsirs er kau. Ng ulterekokl el mo kudmeklau me ng diak mekesakl er a ikel berrotel el kdekudel.” (Psalm 91:​1-3) Ngsebeched el mesang el kmo a Dios a tibir el mo omekerreu er tirke el betik a rengrir er ngii e oumerang er ngii. (Monguiu er a Psalm 91:​9, 14.) Ngua ngera el rolel a ulekerreu a losaod er ngii? A Jehovah a ulemekerreu er a rebebil el mesiungel er a irechar er a kodall me bo el uchul e lak el metemall sel telbilel el kirel a uldidellel a rasech er ngike el telbiil el Messias. Me nguaisei, a rebetok el blak a rengrir el chad a mlekelebus, e mlechelebed, e mlad e le Satan el millasem el mengitechut er sel blakerreng er tir el mo er a Dios. (Hebru 11:​34-39) Te mle sebechir el outekangel, e le a Jehovah el ulemekerreu er tir e milsterir a klisiich me bo el sebechir el lomelemii a blakerreng er tir. Me nguaisei, a 91 el bliongel er a Psalm a melekoi el kmo, a Jehovah a tibir el mo meskid a ulekerreu el kirel a tekoi er a klereng er kid.

11. Ngera tia el basio er a “osebechakl,” e ngar er a chelsel e a Dios ngomekerreu er a rua techang?

11 A de “kiei er eungel osebecheklel a Olab a Bek el Klisiich” el medung er a Psalm a ua okesiu el basio er a ulekerreu er a tekoi er a klereng. Tirke el chedal a Dios el mo kiei er a chelsel a basio er a osebechakl a mo mukerreu er a ngii di el ngerang me a ngii di el chad el melasem el melemall er a klaumerang me a bltikerreng er tir el mo er a Dios. (Psalm 15:​1, 2; 121:⁠5) Tirke el diak el oumerang er a Jehovah a meringel er tir el metik er tia el basio er a osebechakl. Engdi a Jehovah a omekerreu er a rechad el tir a melekoi el kmo: “Kau a Dios er ngak; ak uumeral ulsirs er kau.” A lsekum e kede melemolem el kiei er a chelsel tia el basio er a osebechakl, e a Jehovah a ulterekokl el omekerreu er kid me ngdiak de “mekesakl er a ikel berrotel el kdekudel” el bedeklel a Satan.

12. Ngera el kdekudel el tekoi a sebechel el tomellii a deleuill er kid me a Dios?

12 Ngera el kdekudel el tekoi a sebechel el tomellii a mekreos el deleuill er kid me a Dios? A milluches er a Psalm a omasech a bebil er ngii el “meringel rakt el olsecher a le milkolk ma lechub a mekngit el ikel omekoad a le cheldecheos.” (Psalm 91:​5, 6) Ngoeak a “ikel berrotel el kdekudel” el bedeklel a Satan e ngmla omedikl er a rebetok, el tir a di melatk a ngelbesel a rengrir. (2 Korinth 11:⁠3) Ngomedikl er a rebebil el oeak sel lolisiich a rechorecherreng me a kldidairreng me a skel a kerruul. E dirrek el omedikl er a rebebil el ousbech a osisecheklir a rechad el melisiich a uldasu el kmo a belurir a kuk ngar er a bab er a bebil er a beluu, me a osisechakl el kmo a rechad a mla er a mongkii el mei, me a dirrek el osisechakl er a klsuul el klechelid. (Kolose 2:⁠8) Me a rebetok a dirrek el mla obedikl er a deleboes el omeruul. Chouaika el kdekudel el tekoi a uchul me ngmla metemall a klereng er a rebetok el miliol el chad me te mla choridii a bltikerreng er tir el mo er a Dios.​—Monguiu er a Psalm 91:​7-10; Matteus 24:⁠12.

Omekerreu er a Bltikerreng er Kid el Mo er a Dios

13. Ngmekerang a Jehovah a lomekerreu er kid er a kdekudel el omeruul el ngii a sebechel el tomellii a klereng er kid?

13 Ngmekerang a Jehovah a lomekerreu er a rechedal er a kdekudel el tekoi el sebechel el melemall a klereng er tir? A Psalm a kmo: “A Dios a mo melekoi er a re anghel er ngii me te mo oungerachel er kau, e mo mengkar er kau er a ngii di le ker el bor ngii.” (Psalm 91:​11) A rechanghel el ngar er a eanged a omekrael er kid e dirrek el omekerreu er kid me bo el sebeched el omerk er a ungil el chais. (Chocholt 14:⁠6) Me a Rekristiano el mechuodel a melisiich a tekoi er a klereng sel lolisechakl el ousbech er a Biblia el mo omekerreu er kid me ngdiak demechetikaik er a klsuul el osisechakl. Ngdirrek el sebechir el olengeseu er a derta me a derta er kid el mo mengikiid er kid er aike el cheleuid el uldesuel tia el beluulechad. (Titus 1:9; 1 Petrus 5:⁠2) E “ngikel blak a rengul e mellomes a rengul mesiou” a omeskid a okelel a reng el omekerreu er kid er a osisechakl el kmo, kede mla er a mongkii el mei, me a ongetikaik el mo er a deleboes el omeruul, me a skel a kerruul me a chetengakl, me a lmuut el bebil el ngibes el ngii a sebechel el mengetikaik er kid el mo meruul a mekngit. (Matteus 24:​45) Ngera el tekoi a mla ngosukau el mo oltngakl a kdekudel el omeruul?

14. Ngera kired el meruul me bo el sebeched el melemolem el “kiei er eungel osebecheklel” a Dios?

14 Ngera kired el meruul me bo el sebeched el melemolem el “kiei er eungel osebecheklel” a Dios? Ngkired el melemolem el omekerreu er kid er a kdekudel el tekoi el ua accident, me a remekngit el chad, me a bekoiueiuul el rakt, el ua sel deblechoel el omekerreu er kid er aike el kdekudel el tekoi el ngii a sebechel el tomellii a klereng er kid. Me a leuaisei, e ngkired el blechoel el melai a ulekrael er a Jehovah, el lomeskid el oeak aike el babilenged me a miting er a ongdibel me aike el ileakl el ongdibel er a bek el rak. Kede dirrek el osiik a ulekrael er a Rekristiano el mechuodel. Ngkmal sebeched el ngmai a betok el klungiaol er aike el kakerous el ungil el blekerdelir a Rekristiano, el rudam me a rudos er kid. Me nguaisei, ngmo uchul a llomeserreng a deblechoel el obengterir a rudam me a rudos er kid.​​—Osisechakl 13:20; monguiu er a 1 Petrus 4:⁠10.

15. Ngera uchul me ngulterekokl a rengud el kmo a Jehovah a mo omekerreu er kid er a ngii di el tekoi el sebechel el melemall er a deleuill er kid me ngii?

15 Ngulterekokl a rengud el kmo a Jehovah a mo omekerreu er kid er a tekoi el sebechel el mo tomellii a deleuill er kid me ngii. (Rom 8:​38, 39) A recherraro a ousbech a klisichel a klechelid me a tekoi er a balatiks el melasem el mengitechut er kid e mengeroid er kid er ngika el chedaol el Dios er kid, engdi ngii el Jehovah a melemolem el omekerreu er a ongdibel er ngii. Ngkmal klemerang a telbilel el kmo: “Ngdi diak a klekedall er a mekemad el merruul el mo sebechel tomellau.”​—Isaia 54:⁠17.

Ngtechang a Meskid a Ilmokl?

16. Ngera uchul me a beluulechad a diak el sebechel el meskid a ilmokl?

16 Ngmo diak a ilmekled el melilt a tekoi el doruul a bo dechedal a Jehovah? Ngdiak, ngbai sel bo dechedal a beluulechad e ngmo diak a ilmekled. E le tia el beluulechad a chederedall er ngike el mekngit el ngii a ousibai er a rechad me te cheroid er a Jehovah. (Johanes 14:​30) El uai tiang, tia el blekeradel er a Satan a ousbech a tekoi er a kerruul el omekcharm a uldesuir a rechad el mo uchul me te oriid a ilmeklir. (Momekesiu er a Chocholt 13:​16, 17.) A klengit a dirrek el ngar er ngii a klisichel el mo ousibai er a rechad. (Johanes 8:34; Hebru 3:​13) Tirke el orrenges e oltirakl a telbilir a rechad el melisiich a tekoi el ngii a omtok a osisecheklel a Jehovah, a di mereched el mo sibil a klengit e kmal mo mekngit a klengar er tir.​—Rom 1:​24-32.

17. Ngera el ilmokl a lomeskid a Jehovah?

17 Me nguaisei, a Jehovah a mo ngubetid er a rokui el tekoi el ngii a sebechel el melemall er kid a lsekum e kede otuil a klaumerang er kid er ngii. El ua tiang, a blekerdeled a ua blekerdelel a smecher el chad el otilii a klaumerang er ngii er a toktang er a botk el ngii a sebechel el ngosuir el mo ungil er a rektel. Me kid el rokui a dirrek el chelebangel er a omekodall el rakt, el ngii a klengit el demludiukes er ngii. Me ngdi sel dotuil a klaumerang er kid er a Jehovah el okiu a tengetengel a Kristus, e ngmo sebeched el mo mimokl er a terached er a klengit e mo kiei el diak a ulebengelel. (Johanes 3:​36) Me sel klaumerang er kid el kirel a toktang er a botk a meleketek sel bo dodengei a ungil el chisel, me ngdi osisiu a klaumerang er kid el mo er a Jehovah a mukeroul a dolemolem el mesuub el kirel. Me a dolemolem el mesuub a Tekingel a Dios e ngmo betik a rengud er ngii, e tiang a mo uchul me ngdiak a ngii di el tekoi el torebengid me lak bo dekeed er Ngii.​—1 Johanes 4:⁠18.

18. Ngera el klungiaol a mo er tirke el chad el chedal a Jehovah?

18 A Jehovah a mesterir a ilmeklir a rokui el chad el melilt a tekoi el loruul. A Tekingel a kmo: “Mngiltii a klengar. Bo le betik a rengmiu er a RUBAK el Dios er kemiu.” (Duteronomi 30:​19, 20) Ngii a soal a dolecholt er a bltkil a rengud el mo er ngii e melilt el mo mesiou er ngii. A bo dechedal a Dios el betik a rengud er ngii e ngmo uchul a deurreng er kid, e Ngii a meskid a ilmekled el melilt a tekoi el doruul.

19. Ngera uchul me a bo dechedal a Jehovah, e ngsebeched el nguu a diak el mekimd el bltkil a rengul?

19 Kid el diak demecherrungel a uchul me ngdiak derredemelel a mo chedal ngika el cherrungel el Dios. Engdi ngokiu a diak el mekimd el bltkil a rengul, e ngkongei er kid el mo chedal. (2 Timoteus 1:⁠9) Misei a uchul me a Paulus a milluches el kmo: “Ma de ngar, e kede ngar el kirel a Rubak, ma de mad, e kede mad el kirel a Rubak; misei e a de ngar ma de mad, me kede di kloklel a Rubak.” (Rom 14:⁠8) Ngkmal diak bo douuchel er a rengud sel dolilt el mo chedal a Jehovah.

Ngmekerang a Omonger?

• Ngerang a klungiolel a dechedal a Jehovah?

• Ngera me ngsebeched el meruul a tekoi el soal a Dios?

• Ngmekerang a Jehovah a lomekerreu er a remesiungel?

[Aike el Ker er a Suobel]

[Siasing el ngar er a 14 el llel]

Moker er a rebebil me louchais aike el klungiaol el lengilai e le tir el chedal a Jehovah