Hvordan er der i himmelen?

NOGLE mener at man ikke kan vide noget om himmelen da ingen nogen sinde er kommet ned derfra og har fortalt os om hvordan der er. Måske har de glemt at Jesus sagde at han var „kommet ned fra himmelen“. (Johannes 6:38) Til nogle af de religiøse ledere sagde han: „I er fra regionerne nedentil; jeg er fra regionerne oventil.“ (Johannes 8:23) Hvad sagde Jesus om himmelen?

Jesus bekræftede at himmelen er det sted hvor Jehova bor. Han kaldte Gud „vor Fader i himlene“. (Mattæus 6:9) Jesus brugte dog ordet ’himmel’ i mere end én betydning. For eksempel omtalte han jordens atmosfære som ’himmelen’ da han sagde: „Se nøje på himmelens fugle.“ (Mattæus 6:26) Men Jehova bor uden for atmosfæren. Bibelen siger: „Det er Ham der bor over jordens kreds.“ — Esajas 40:22.

Bor „vor Fader i himlene“ så blandt stjernerne? I Bibelen bruges udtrykket ’himmelen’ også om det fysiske univers. For eksempel skrev en af salmisterne: „Når jeg ser din himmel, dine fingres værk, månen og stjernerne som du gjorde rede, hvad er da et dødeligt menneske at du husker ham?“ — Salme 8:3, 4.

Jehova Gud er på ingen måde nødt til at bo i det fysiske univers han har skabt — lige så lidt som en murer er nødt til at bo i et hus han har bygget. Da kong Salomon indviede templet i Jerusalem til Jehova, sagde han derfor: „Bor Gud da virkelig på jorden? Se, himmelen, ja, himlenes himle kan ikke rumme dig; hvor langt mindre da dette hus som jeg har bygget!“ (1 Kongebog 8:27) Hvis Jehova ikke bor i den fysiske himmel, hvilken himmel bor han da i?

Selvom mennesker har studeret den fysiske himmel ved hjælp af kraftige teleskoper og nogle er rejst ud i det ydre rum, er det sandt når Bibelen siger: „Ingen har nogen sinde set Gud.“ (Johannes 1:18) Jesus forklarede hvorfor det forholder sig sådan. Han sagde: „Gud er en ånd.“ — Johannes 4:24.

En ånd lever på et højere plan end vi mennesker. En ånd består ikke af materielle stoffer som kød og blod, der kan ses og mærkes ved hjælp af menneskets sanser. Da Jesus sagde at han havde haft sin bolig hos sin Fader i „himlene“, mente han at han havde haft en form for liv der var langt mere herlig end nogen som helst form for fysisk liv. (Johannes 17:5; Filipperne 3:20, 21) Det er disse åndelige regioner hvor Jesus havde boet sammen med sin Fader, der omtales som „himlene“ i Bibelen. Hvordan er der i himmelen? Hvad sker der deroppe?

Et sted med glad tjeneste for Gud

Bibelen beskriver himmelen som et sted hvor der er stor aktivitet. Den nævner at der her lever flere hundrede millioner trofaste åndeskabninger. (Daniel 7:9, 10) Hver eneste  af disse åndeskabninger har sin helt egen personlighed. Hvordan ved vi det? I hele det synlige skaberværk findes der ikke to levende organismer der er fuldstændig ens, så vi kan være sikre på at der også i himmelen findes stor variation. Og alle disse personligheder i himmelen arbejder enigt sammen — en stor kontrast til forholdene på jorden i dag, hvor det er sjældent at mennesker samarbejder på en god måde.

Læg mærke til hvordan Bibelen beskriver den aktivitet der er i himmelen. „Velsign Jehova, I hans engle, som er vældige i kraft, som udfører hans ord, ved at høre når hans ord lyder. Velsign Jehova, alle hans hærstyrker, hans tjenere som udfører hans vilje.“ (Salme 103:20, 21) Der bliver altså udført meget arbejde i himmelen. Og vi kan være sikre på at det er tilfredsstillende arbejde.

Helt tilbage fra tiden før jorden blev skabt, har englene med glæde ydet Gud tjeneste. Bibelen fortæller at gudssønnerne „sammen råbte af glæde“ og „brød ud i hyldestråb“ da Jehova grundlagde jorden. (Job 38:4, 7) En af Guds himmelske sønner fik endda det privilegium at samarbejde med Gud om at skabe alt andet. (Kolossenserne 1:15-17) Denne interessante beskrivelse af aktiviteterne i himmelen rejser måske nogle spørgsmål angående himmelen og mennesker.

Var det meningen at mennesker skulle i himmelen?

Eftersom englene tjente Gud i himmelen før jorden blev grundlagt, er det klart at den første mand og kvinde ikke blev skabt til at skulle befolke himmelen. Gud sagde derimod til de første to mennesker: „Bliv frugtbare og talrige og fyld jorden.“ (1 Mosebog 1:28; Apostelgerninger 17:26) Adam var den første af sin art på jorden, den første skabning der var i stand til at lære Gud at kende og tjene ham trofast. Han skulle blive far til en menneskeslægt hvis hjem ville være jorden. „Himmelen — himmelen tilhører Jehova, men jorden har han givet til menneskesønnerne.“ — Salme 115:16.

Normalt har folk ikke lyst til at dø; døden er ikke noget naturligt for mennesker. Gud omtalte kun døden over for Adam som en straf for ulydighed. Hvis Adam havde været lydig, ville han aldrig have skullet dø. — 1 Mosebog 2:17; Romerne 5:12.

Det er derfor ikke overraskende at Gud ikke nævnte noget for Adam om at han skulle i himmelen. Jorden skulle ikke være et prøvested hvor mennesker blev testet for at se om de var kvalificerede til at komme i himmelen. Guds hensigt med at skabe menneskene var at de skulle leve evigt på jorden, og denne hensigt vil han gennemføre. Bibelen lover: „De retfærdige tager jorden i besiddelse, og de skal bo for evigt på den.“ (Salme 37:29) Det er tydeligt at det ikke oprindelig var meningen at mennesker skulle i himmelen. Men hvorfor lovede Jesus så sine apostle himmelsk liv? Mente Jesus at alle gode mennesker skulle i himmelen?