Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Skal man altid være ærlig?

Skal man altid være ærlig?

Skal man altid være ærlig?

ALLE er ærlige noget af tiden; mange måske det meste af tiden. Men hvor mange kender du der bestræber sig for altid at være ærlige?

I dag er ærlighed ofte en mangelvare. Ikke desto mindre er Guds syn på ærlighed velkendt. For eksempel kender de fleste ordene i det ottende af De Ti Bud: „Du må ikke stjæle.“ (2 Mosebog 20:15) Mange føler imidlertid at omstændighederne nogle gange retfærdiggør tyveri eller andre former for uærlighed. Lad os se på tre eksempler på tyveri som almindeligvis undskyldes.

Retfærdiggør fattigdom at man stjæler?

En romersk statsmand sagde engang: „Fattigdom er forbrydelsernes ophav.“ En der er fattig, kan føle at han har lov til at stjæle. Og det giver andre ham måske ret i. Hvad var Jesu holdning til dette spørgsmål? Han var meget medfølende over for dem der var i nød. „Han [fik] inderligt ondt af dem.“ (Mattæus 9:36) Men han så ikke — under nogen omstændigheder — gennem fingre med tyveri. Hvad skulle en der var fattig, så stille op?

Gud føler med dem der oprigtigt prøver at adlyde ham, og han vil velsigne deres anstrengelser for at skaffe sig det nødvendige. (Salme 37:25) Bibelen lover: „Jehova vil ikke lade den retfærdiges sjæl sulte, men de ugudeliges begær støder han bort.“ (Ordsprogene 10:3) Kan en der er fattig, stole på det? Det er Victorine overbevist om.

Som enke og mor til fem børn i skolealderen har Victorine det ikke let. Hun bor i et udviklingsland med begrænsede sociale ydelser. Dagligdagen tilbringes for det meste udendørs, hvor der er masser af muligheder for at stjæle. Men Victorine føler sig ikke fristet til at stjæle. I stedet prøver hun at skaffe sig sit udkomme som en ærlig gadesælger. Hvorfor bliver hun ved med at sætte ærlighed højt?

„For det første er jeg overbevist om at Gud er ærlig, og at han vil behandle mig godt og reelt hvis jeg efterligner ham. For det andet kan mine børn kun lære at være ærlige hvis de ser at jeg er det.“

Hvordan har hun klaret sig? „Vi har mad, tøj og husly. Der har dog været tidspunkter hvor jeg har måttet bede venner om hjælp, for eksempel til at betale uventede udgifter til medicin. Jeg har altid fået det jeg har haft behov for. Hvorfor? Fordi mine venner ved at jeg har beskrevet mine omstændigheder ærligt, og jeg prøver ikke at få mere end jeg behøver.

Børnene bliver opdraget til at være ærlige. En nabo så for nylig at der lå nogle mønter på vores bord, og spurgte mig om ikke jeg var bange for at børnene ville tage dem. Hun havde svært ved at tro mig da jeg sagde at det ville mine børn aldrig gøre. Uden at jeg vidste af det, besluttede hun at sætte dem på prøve. Hun efterlod to 100-francmønter i vores hjem et sted hvor børnene let ville få øje på dem. Da hun kom igen næste dag, blev hun forbavset over at se at mønterne stadig var der. At have ærlige børn er mere værd end at have mange materielle ting.“

„Alle gør det“

Tyveri på arbejdspladsen er meget udbredt. Som følge deraf tænker mange: „Alle gør det, så hvorfor skulle jeg ikke gøre det?“ Som en kontrast hertil siger Bibelen: „Du må ikke følge mængden i slette forehavender.“ (2 Mosebog 23:2) Denne vejledning har Victoire fulgt. Har det ført til noget godt?

Da Victoire var 19, fik hun job på en palmeoliefabrik. Hun lagde snart mærke til at de 40 kvinder der var ansat, smuglede palmekerner ud fra fabrikken i deres kurve. Hver weekend solgte de kernerne for det der svarede til tre eller fire dages løn. Victoire fortæller: „Bogstavelig talt alle gjorde det. De forventede at jeg ville følge trop, men jeg nægtede og fortalte dem at ærlighed er en livsstil for mig. De hånede mig og holdt på at jeg ville fortryde det.

En dag da vi var på vej ud fra fabrikken, dukkede fabrikslederen pludselig op. Han tjekkede alles kurve, og det var kun i min at han ikke fandt nogen palmekerner. Alle der blev grebet på fersk gerning, skulle enten fyres øjeblikkelig eller arbejde to uger uden løn. I løbet af disse to uger blev kvinderne overbevist om at det ikke var mig der havde noget at fortryde.“

„Det man finder, må man beholde“

Hvordan har du det hvis du finder noget værdifuldt som en eller anden har tabt? Mange får med det samme ejerfornemmelser og affejer enhver tanke om at levere det tilbage. De mener at „det man finder, må man beholde“, og at det ikke går ud over nogen. Når alt kommer til alt, tænker de, har ejeren jo nok afskrevet det. Andre siger at det ikke er deres ansvar at bruge tid og kræfter på at lede efter ejeren.

Hvordan ser Gud på det? Af Femte Mosebog 22:1-3 fremgår det at en der fandt noget, ikke blot kunne beholde det han havde fundet, men skulle lade det blive hos sig ’indtil ejeren krævede det tilbage, og så aflevere det til ham’. (The New English Bible) Hvis den der fandt noget, ikke fortalte om det, kunne han blive anklaget for at stjæle. (2 Mosebog 22:9) Er dette praktisk anvendeligt i dag? Det er Christine overbevist om at det er.

Christine er leder af en privatskole. En onsdag havde hun fået udleveret sin månedsløn i kontanter. På typisk vestafrikansk manér bundtede hun sedlerne sammen og lagde dem ned i sin taske. Hun prajede så en motorcykeltaxa og skyndte sig af sted til et møde. Da hun nåede frem, famlede hun i sin taske efter mønter til at betale chaufføren med. I mørket faldt seddelbundtet ned på jorden uden at hun opdagede det.

Nogle minutter senere kom 19-årige Blaise gående ned ad gaden. Han var ikke selv fra området, men havde aftalt at mødes med en ven ved det samme møde som Christine overværede. Han fik øje på seddelbundtet og puttede det i lommen. Ved slutningen af mødet fortalte han sin ven at han havde fundet noget der var tabt udenfor, og hvis nogen havde mistet noget, kunne de ringe til ham og identificere det.

Da Christine kom hjem den aften, blev hun chokeret over at opdage at hendes månedsløn var væk. En uge senere, da hun fortalte sin veninde Josephine om det, fik hun at vide at en gæst ved mødet havde fundet noget der var blevet tabt. Christine ringede til Blaise og forklarede præcis hvad det var hun havde mistet. Hun blev ovenud lykkelig da Blaise returnerede pengene. Hvad med Blaise? Han havde beholdt pengene i en uge, men sagde: „Den glæde jeg følte ved at levere pengene tilbage, var større end glæden ved at kunne beholde dem.“

Grunden til at de bestræber sig for altid at være ærlige

Victorine, Victoire og Blaise bor forskellige steder og kender ikke hinanden. Men de har dog noget tilfælles. De er Jehovas Vidner og går ind for det Bibelen siger om ærlighed. De venter på opfyldelsen af Guds løfte om en ny verden: „Efter hans løfte venter vi nye himle og en ny jord hvori retfærdighed skal bo.“ Alle der lever til den tid, vil være retfærdige — og ærlige. — 2 Peter 3:13.

Victorine har ikke store forhåbninger om at hendes økonomiske situation vil bedre sig markant før Gud forandrer forholdene. Ikke desto mindre er hun åndeligt rig, og det er en rigdom der ikke kan købes for penge. Hendes børn er ærlige og velopdragne. Hver søndag fortæller de sprudlende andre om Guds godhed og forklarer hvordan han vil sørge for „alle som kalder på ham i sandhed“, og vil vogte „alle der elsker ham“. — Salme 145:7, 18, 20.

På et tidspunkt holdt Victoire op på palmeoliefabrikken. Hun begyndte for sig selv og solgte garri (en slags gryn der laves af kassava) på markedet. Hendes ærlighed tiltalte mange kunder. Faktisk blev det inden længe muligt for hende at bruge mindre tid på markedet og mere tid på at tale med andre om udsigten til at leve i en verden fri for uærlighed. Senere giftede hun sig, og hun og hendes mand er nu heltidsforkyndere.

Christine tabte sine penge foran en af Jehovas Vidners rigssale. Blaise kendte ikke ret mange af de tilstedeværende, men han vidste at de var hans kristne brødre og søstre, der altid bestræber sig for at være ærlige.

Hvor mange mennesker kender du som oprigtigt bestræber sig for altid at være ærlige? Forestil dig at være sammen med 50, 100 eller 200 personer der gør det. Den glæde oplever Jehovas Vidner i deres rigssale. Hvorfor ikke tage derhen og lære dem at kende?

[Tekstcitat på side 12]

„At have ærlige børn er mere værd end at have mange materielle ting.“ — VICTORINE

[Ramme på side 14]

Undskylder Ordsprogene 6:30 tyveri?

Ordsprogene 6:30 siger: „Man foragter ikke en tyv fordi han stjæler for at fylde sin sjæl når han er sulten.“ Undskylder denne udtalelse tyveri? På ingen måde. Sammenhængen viser at Gud stadig holder tyven ansvarlig. Det følgende vers siger: „Men findes han, kommer han til at betale syvfold tilbage; alt af værdi i sit hus må han aflevere.“ (Ordsprogene 6:31) Selvom en tyv der stjæler på grund af sult, måske ikke er lige så dadelværdig som en der stjæler på grund af grådighed eller for at skade en anden, er han ikke desto mindre forpligtet til at ’betale tilbage’. De der ønsker at få Guds godkendelse, bør ikke stjæle under nogen omstændigheder.