Skip to content

Skip to table of contents

Ta el Delebechel me a Ta el Klekar

Ta el Delebechel me a Ta el Klekar

Ta el Delebechel me a Ta el Klekar

“Kemiu el uleltirakl er ngak a dirrek el mo dengchokl ra tacher ma teblol kingall er chomerreder e oukerrekeriil a tacher ma teblol klebliil ra Israel.”​—MATTEUS 19:28.

1. Ngmle ua ngerang a deleuill er a Jehovah me a ruldidellel a rsechel a Abraham? E ngera uchul me tiang a diak el belkul a kmo nguleltngakl er a rechad er a ngodech el beluu?

 A JEHOVAH el Dios a kmal mle betik a rengul er a Abraham, me ngdirrek el ulechotii a klou el bltkil a rengul el mo er a ruldidellel a rsechel. A betok er a 15 el dart el rak, e a Jehovah a ulemes er a renged er a Israel, el ngii a uldidellel a rsechel a Abraham el ua ngellitel el chedal, el “tokubets el chedal.” (Monguiu er a Duteronomi 7:6.) Tiang mle belkul a kmo a Jehovah a uleltngakl er tirke el chad er a ngodech el beluu? Ngkmal diak. Sel taem e tirke el chad er a ngodech el beluu el mle sorir el mo mengull er a Jehovah a mle sebechir el mo chedal tia el ileakl el renged. Tirkaikid el ulebult el chad a lulemes er tir el chedal tia el renged. Misei a uchul e ngmle kirir el ouetkeu er tir el ua odam er tir. (Levitikus 19:33, 34) Me tiang a belkul a kmo tirka el ulebult el chad a mle kirir el oltirakl a llechul a Jehovah.​—Levitikus 24:22.

2. Ngera el klou el tekoi a ledillii a Jesus? E tiang mo uchul a ngera el ker?

2 Me nguaisei, a Jesus a dillii a klou el tekoi el mo er a Rechijudea er sel taem er ngii el kmo: “A rengedel a Dios a mengai er kemiu e morar ngodech el renged el ourodech a redemelel a rengedel a Dios.” (Matteus 21:43) Me te ngerang a mo toketekii tia el beches el renged, e tiang ngerang rullii el mei er kid er a chelechang?

A Beches el Renged

3, 4. (a) Ngmilekerang a apostol el Petrus e dongchii a beches el renged? (b) E te ngera tirke el mo toketekii tia el beches el renged?

3 A apostol el Petrus a mle bleketakl el dongchii tia el beches el renged. Ngmilluches el mo er a rekldemel el Kristiano el kmo: “Ngdi kemiu a mlengilt el rasech, e king el priist, el chedaol renged, e chad el bereked ra Dios, el kirel me momerk a chetengel chomerellel ngikel milekedongemiu era ilkolk losisebemiu ra mengasireng el llemesel.” (1 Petrus 2:9) El ua meldung el tekoi, tirke el Chijudea el kilengei el kmo a Jesus a Messias a mle kot el mo chedal tia el beches el renged. (Daniel 9:27; Matteus 10:6) E a uriul, e a rebetok el chad er a ngodech el beluu a dirrek el mlo chedal tia el renged, e le a Petrus a dilu el kmo: “Kemiu a dimlak mchad ra Dios ra mlamemong, e chelechang e kom chad ra Dios.”​—1 Petrus 2:10.

4 A Petrus ngmillekoi el kirir a rua techang? Ngar er a uchelel a babilengel e ngdilu el kmo: A Dios “a uchul me ngmilechellid el beches e lilia er kid a dingar lomelatk loeak chokisel a Jesus Kristus ra chelsir ar mla mad, e rirellemiu el mo oudiukes er sel diak le ngemed el ka le mukidokel el diak le moalech el ulatek ra eanged el kiriu.” (1 Petrus 1:3, 4) Me tia el beches el renged a meteketek er a rengellitel el Kristiano, el tir a oba omelatk el mo er a eanged, e okedongall el “Israel ra Dios.” (Galatia 6:16) Ngar er a ues el lilsang a Johanes, e tirka el Israel er a Dios a ulecherangel el 144,000. Tirkang a mlochar el “tirikel mlengubet el mlara delongelir ar chad el mo kot el rodech el kirel a Dios ma Ngelekel a sib,” el mo mesiou el ua prist el “obengkel a Kristus el mengedereder era ikel tal telael rak.”​—Chocholt 5:10; 7:4; 14:1, 4; 20:6; Jakobus 1:18.

A Rebebil a Dirrek el Uldimukl er Tia el Renged

5. (a) Tia el tekoi el “Israel ra Dios” ngmelutk er a rua techang? (b) E ngera uchul me a tekoi el “Israel” a lmuut el klou a belkul?

5 Ngkmal bleketakl el kmo a “Israel ra Dios” el medung er a Galatia 6:16 a ileakl el melutk er a rengellitel el Kristiano. Me a leuaisei, e a Jehovah ngmo er ngii a taem e ngousbech er a renged er a Israel el ua okesiu, el diak di lolutk el kirir a rengellitel e lemerekong? Ngsebeched el metik er a nger er tiang er a tekingel a Jesus el mo er a reblak a rengrir el apostol er ngii el kmo: “Misei a ak mo oterekeklii er kemiu chomengedereder ra renged, el ua Demak el ulterekeklii er ngak, ko mo dengchokl ra tebel ra blengur ra rengedek e menga e melim, e mo dengchokl era kingall er chomerreder el oukerrekeriil a ikel truich ma cherul klebliil ra Israel.” (Lukas 22:28-30) Tiang a mo meketmokl er “sel bocha le beches a belulechad” me a lechub e ngsel taem el longedereder a Kristus el Ta el Telael el Rak.​—Monguiu er a Matteus 19:28.

6, 7. Aike el “truich ma cherul klebliil ra Israel” el medung er a Matteus 19:28 me a Lukas 22:30, ngmelutk el kirir a rua techang?

6 Tirke el 144,000 a mo mesiou el ngar er a eanged el king e prist e chad er a kerrekeriil er a chelsel a Ta el Telael el Rak. (Chocholt 20:4) Me te mo oukerrekeriil e mengedereder er a rua techang? Ngar er a Matteus 19:28 me a Lukas 22:30, e ngmelekoi el kmo te mo oukerrekeriil er a “ikel truich ma cherul klebliil ra Israel.” Aike el “truich ma cherul klebliil ra Israel” ngmelutk el kirir a rua techang? Ngmelutk el kirir tirke el oba omelatk el mo kiei er tia el beluulechad, el tir a oumerang er a tengetengel a Jesus, engdi ngdiak el luldimukl er a chelechad er a reprist. (A klebliil er a Levi a dimlak luldimukl er tirke el 12 el kebliil er a Israel.) Tiang a belkul a kmo tirkaikid el 12 el kebliil er a Israel a mo mukngeltengat el okiu sel bo el chederedall er a cheungir tirka el 144,000 el prist, e le aika el kebliil a dirrek el chedal a Dios me ngbetik a rengul e kongei er tir. Me te di ua tirke el mle chedal a Dios er a irechar.

7 A uriul er a lesterir tirka el 144,000 el Israel er a klereng el mla mo er ngii a olangch er a bderrir er a uchei er a klou el ringel, e a Johanes a dirrek el milsang a diak lemochur “el kloul seked ra bek el renged.” (Chocholt 7:9) Tirkang a tirke el mo suobel er a klou el ringel e mo soiseb er a Omengederederel a Kristus el Ta el Telael el Rak. Te mo obengterir a rebetok el biliol el chad el mo mekiis er a kodall. (Johanes 5:28, 29; Chocholt 20:13) Tirka el rokui a mo churrengelii sel okesiu el “truich ma cherul klebliil ra Israel” el Jesus me tirke el 144,000 el mengedereder el obengkel a mo oukerrekeriil er tir.​—Rellir 17:31; 24:15; Chocholt 20:12.

8. Ngmekerang a tekoi el mileketmokl er a Sils er a Tngakireng e meketeklii a deleuill er a delongelir tirke el 144,000 me a klechad el rokir?

8 Sel Sils er a Tngakireng e ngulebeketakl a deleuill er a delongelir tirke el 144,000 me a klechad el rokir. (Levitikus 16:6-10) A kot, e a ngarbab el prist a kirel el mo tongetengii a sechal el kerbou el kirel “a kngtil ma kngterir a re ngar a telungalek er ngii.” Me nguaisei, a tengetengel a Jesus a dirrek el kot e ngmo meketmokl el kirel a telungalek er a reprist, el tir a mo mesiou el obengkel el ngar er a eanged. Ngdirrek el sel Sils er a Tngakireng er a irechar, e a teblo el kaming a kirel mo tenget el melubet a kngterir a rechad er a Israel. Me aika el kaming ngomtechei er a rua techang? Ngar er tia el suobel, e ngmesaod el kmo a reprist a omtechei er a 144,000, e a rechad er a Israel a omtechei er tirke el oba omelatk el mo kiei er tia el chutem. Tiang a meketeklii a belkul a tekoi el “tacher ma teblol klebliil ra Israel” el ngar er a Matteus 19:28 el kmo, ngdiak di lolutk er tirke el mo prist el obengkel a Jesus, e ngdirrek el melutk el mo er a rokui el tir a oumerang er a tengetengel a Jesus. *

9. Tirke el prist el ngar er a ues el lilsang a Esekiel, te omtechei er a rua techang, e tirke el chad er a Israel te omtechei er a rua techang?

9 Ka molatk er tia el ta er a okesiu. A profet el Esekiel a milsa er a ues a llecheklel a Templo er a Jehovah. (Esekiel 40-48 el bliongel) Ngar er tia el ues, e ngomes er a reprist el oureor er a templo el omekrael e dirrek el melai a omellach me a ulekrael er a Jehovah. (Esekiel 44:23-31) Ngar er tia el osisiu el ues, e ngulemes er a rekakerous el chedal a betok el klebliil el mengull e melenget el mo er a Jehovah. (Esekiel 45:16, 17) Ngar er tia el suobel, e a reprist a omtechei er a rengellitel, e tirke el chad er a Israel, el diak el ngar er a kebliil er a reprist, a omtechei er tirke el chad el oba omelatk el mo kiei er tia el chutem. Tia el ues a melisiich er a tekoi el kmo, aika el eru el cheldebechel a dmak el oureor el ta rengrir, el obengkel a chelechad er a remesiou el tir a mengeteklel a bliochel el omengull.

10, 11. (a) Ngera el tekoi el melisiich a klaumerang er kid a bla desang er a otutel a tekingel a Jesus? (b) E ngera el ker a mo duubech el kirir tirka el ngodech el sib?

10 A Jesus a millekoi el kirel a ‘ngodech el chermel el sib,’ el tir a diak el “bebil era ikang” el ngii a “kekerel delebechel” er a rengellitel er ngii. (Johanes 10:16; Lukas 12:32) Ngdilu el kmo: Aikang “a dirrek el kirek el mengetikaik, me ngorrenges ra ngerek. Me ngmo tal delebechel ma tal klekar.” Ngkmal melisiich a klaumerang er kid sel domes a otutel aika el tekoi! A eru el cheldebechel er a rechad a mla mo dmak el merael, el ta er ngii a kekerei el delebechel er a rengellitel, me a tang a klou el seked er a ngodech el cheremel el sib. (Monguiu er a Sekaria 8:23.) Me alta e tirke el ngodech el sib a diak losiou er a mekesekesel a okesiu el templo er a klereng, engdi te bai mesiou el ngar er a mekesekesel a ikrel tia el templo.

11 Engdi a lsekum a Jehovah a ousbech er a rechad er a Israel el omtechei er tirka el ngodech el sib, e tiang belkul a kmo tirke el melatk el mo kiei er a chutem ngsebechir el mo melai aike el klekedall er a Chedaol el Blsoil? Me bo dosaod er a nger er tia el ker.

A Beches el Telbiil

12. A Jehovah ngulemlaoch el kirel a ngera el beches el tekoi?

12 A Jehovah a ulemlaoch el kirel a beches el tekoi el kirir a rechedal er a ledu el kmo: “Sel taem a le mei, e tiakid a telbiil el bo krellii el obengterir a re chad er a Israel: Ak mo locha llechuk er a uldesuir e luchesii el mor a rengrir. Ak mo Dios er tir, me tir a mo chedak. A ika tekingek, ngak el RUBAK.” (Jeremia 31:31-33) Me ngoeak tia el beches el telbiil, e a telbilel a Jehovah el mo er a Abraham a mo er ngii a klou el otutel.​—Monguiu er a Genesis 22:18.

13, 14. (a) Te rua techang a chedal a beches el telbiil? (b) E rua techang a mo ngmai a klungiolir er ngii, e mekerang a ‘loltaut a telbilel’ tia el beches el telbiil?

13 A Jesus a millekoi el kirel a beches el telbiil er sel kesus er a uchei er a kodellel el kmo: “Tial kob a beches el telbiil el krellii el oeak a rsechek, el mo moitel el kiriu.” (Lukas 22:20; 1 Korinth 11:25) Me a rokui el Kristiano te uldimukl er tia el telbiil? Ngdiak. Te ngar er ngii a rebebil er a chelechang el di ua itirke el apostol el millim er a bilong er sel kesus, tirkang a mo chedal sel beches el telbiil. * Me a Jesus a dirrek el rirellii a ta er a telbiil el mo er tir el kmo te mo obengkel el mengedereder er a Rengedel. (Lukas 22:28-30) Te mo ouklalo er a Renged el obengkel a Jesus.​—Lukas 22:15, 16.

14 E tirke el mo kiei el chederedall er a Rengedel, te kuk mo mekerang? Tirka tirke el mo ngmai a klungiolir er a beches el telbiil. (Galatia 3:8, 9) Me alta e ngdiak el chedal a beches el telbiil engdi ngkirir el ‘oltaut a telbiil’ el oeak sel loltirakl aike el llechul, el ua ledilung a profet el Isaia el kmo: “Ma tekingel a RUBAK, el mor tirkel chad er a ngodech el beluu el mlo bebil er a re chedal, e mesiou er ngii, e betik a rengrir er a ngklel, e mengull er a Ulengull el Sils el diak longidokel er ngii, e oltaut a telbilel a kmo, ‘Ak mo ngoititerir el mor a chedaol rois er ngak, e odeu a rengrir er a blil a omeluluuch er ngak.’” Me a Jehovah a dilu el kmo: “Ele blik a mo okedongall el blil omeluluuch el kirir a re chad er a rokui el beluu.”​—Isaia 56:6, 7.

Ngtecha Ngike el Mo Melai Aike el Klekedall?

15, 16. (a) Ngera el techall a lullekoi er ngii a Paulus el kirir tirke el chedal a beches el telbiil? (b) Ngera uchul me tirke el oba omelatk el mo kiei er a chutem a diak el kirir el melai a klekedall er a Chedaol el Blsoil?

15 Tirke el chedal tia el beches el telbiil a ‘mla morngii er tir a ulterekokl kloumerang el mo soiseb ra Chedaol.’ (Monguiu er a Hebru 10:15-20.) Tirka tirke el “mla nguu a diak lolmesim el renged.” (Hebru 12:28) Me nguaisei, ngdi tirke el mo king e prist el mengedereder el ngar er a eanged el obengkel a Jesus Kristus a sebechir el melim er tia el “kob” el ngii a omtechei er a beches el telbiil. Tirka el chedal tia el beches el telbiil a tirke el mla melibuk er a chebechiil el obengkel a Ngelekel a sib. (2 Korinth 11:2; Chocholt 21:2, 9) Tirke el bebil el mo er a Chedaol el Blsoil a olecholt a omengull er tir el teloi er tia el klou a ultutelel el ongdibel, engdi ngdiak lolai aike el klekedall.

16 A Paulus a dirrek el ngosukid el mo medengei el kmo tirke el oba omelatk el mo kiei er tia el chutem a diak el kirir el melai a klekedall er a Chedaol el Blsoil. Ngdilu er a rengellitel el Kristiano el kmo: “Misei e sel monga er tial blauang e molim er tial kob, e kom omerk ra kodellel a Rubak el mo lmuut er sel le mei.” (1 Korinth 11:26) Ngoingerang e ‘ngmei’ a Rubak? Sel taem el be lolai er tirke el ulebongel el chelechad er a rengellitel el mo er a delengcheklir el ngar er a eanged. (Johanes 14:2, 3) Me ngkmal bleketakl el kmo, a Blengur er a Rubak er a bek el rak a mo er ngii a ulebengelel. “Tirikel medechel” er tia el chutem el ngelekel a redil a melemolem el melai aike el klekedall el mo lmuut er sel bo lenguu a sengk er tir el ngar er a eanged. (Chocholt 12:17) Me nguaisei, oleko tirke el mo kiei er a chutem el diak a ulebengelel a melai aike el klekedall, e tia el Chedaol el Blsoil a kirel el di melemolem el diak a ulebengelel.

“Me Tir a Mo Chedak”

17, 18. Ngmilekerang e motaut a ulaoch el ngar er a Esekiel 37:26, 27?

17 A Jehovah a ulemlaoch el kirel a kltang er a rechedal er a ledu el kmo: “Ak mo rullii a telbiil er a budech el mor tir el diak a ulebengelel. Ak mo omdois er a ildisir, e mo loia Templo er ngak er a belurir el di mo ngar ngii el mo cherechar. Ak mo kiei er ngii el obengterir e mo Dios er tir, me tir a mo chedak.”​—Esekiel 37:26, 27.

18 A rokui el chedal a Dios a sebechir el mo ngmai a klungiolir sel bo lemotaut tia el kot el ungil el telbilel el kirel a budech. Nguaisei, a Jehovah a oterekeklii el kmo, ngmo mesterir a budech el mo er a rebekongesenges el mesiungel. A rodech er a reng er ngii a sebeched el mesang er a delongelir a rechedal. Me a basio er Ngii a lebo er ngii a rechedal e mengull er ngii el oba bliochel el omengull. Te mla mo mera el chedal e le tir el mla chemoit a rokui el rolel a omengull el bleob e mla oterekeklii a omengull er tir el mo er a Jehovah el Dios.

19, 20. Te rua techang a teloi er tirke el chad el Jehovah omekedong er tir el kmo te ‘chedal,’ e a beches el telbiil ngmo uchul a ngera el techall?

19 Ngkmal ungil el tekoi el mlo sebeched el mesang a otutel tia el rolel e a eru el cheldebechel a mlo oba kltang! Me alta e tia el meleketek a klungel el klou el seked a diak el oba omelatk el mo er a eanged, engdi te kmal oba klou el deurreng el mlo er ngii a techellir el mo obengterir a rengellitel. Te mla kongei el mo obengkel a Israel er a Dios. Sel loruul el uaisei, e ngbelkul a kmo te mla mo teloi er tirke el chad el Jehovah a omekedong er tir el kmo te ‘chedal.’ Ngsebeched el mesang a otutel tia el ulaoch el kmo: “Isel taem e a betok el beluu a mer a RUBAK el mo chedal. Ng mo kiei el obengkemiu me kemiu a mo medengei el kmo ng ulderchak.”​—Sekaria 2:11; 8:21; monguiu er a Isaia 65:22; Chocholt 21:3, 4.

20 A Jehovah a mla remuul aika el rokui el tekoi el oeak sel beches el telbiil. A rebetok el miliol el chad er a kakerous el renged a mla mo chedal a Jehovah. (Mika 4:1-5) Te mla tuib a rengrir el mo oltaut a telbilel el oeak sel lekengei el mo oltirakl a llechul. (Isaia 56:6, 7) Ngoeak itia el rolel e te teloi er a Israel er a Dios el melai a betok el klengeltengat er a melemolem el budech er a delongelir. Bo el sebechem el melechesuar tia el klengeltengat er a chelechang el mo lmuut er a ngar er a medad el taem!

[Footnote]

^ Me ngdi osisiu, a rengellitel a dirrek el okedongall el “chongdibel.” (Hebru 12:23) Me nguaisei, tia el tekoi el “chongdibel” a dirrek el ngar er ngii a ta er a belkul, el ngii a melutk el mo er a rokui el Kristiano, el oba omelatk el mo er a eanged me a chutem.​—Momes er a July 1, 2007 el A Ongkerongel, er a 23-25 el llel.

^ A Jesus a diak el chedal tia el telbiil, e ngbai Deleuill er a telbiil a uchul me ngdimlak lolai a klekedall er a Chedaol el Blsoil.

Ke Dirk Melatk?

• Te rua techang tirke el “truich ma cherul klebliil ra Israel” el bo loukerrekeriil er tir tirke el 144,000?

• Ngerang a deleuill er a rengellitel me a ngodech el sib er a beches el telbiil?

• Ngsebechir a rokui el Kristiano el melai a klekedall er a Chedaol el Blsoil?

• Ngera el kltang a meldung er a ulaoch el kirel chelecha el taem?

[Aike el Ker er a Suobel]

[Chart/Siasing el ngar er a 27 el llel]

(A lsoam el omes er ngii, e momes er a babier)

A rebetok a mesiou er a chelechang el obengkel a Israel er a Dios

1950 | 373,430

1970 | 1,483,430

1990 | 4,017,213

2009 | 7,313,173