Skip to content

Skip to table of contents

Metecholb el Okiu a Ngklel Techang Me a ngerang?

Metecholb el Okiu a Ngklel Techang Me a ngerang?

Metecholb el Okiu a Ngklel Techang Me a ngerang?

“Misei e morael el . . . . mo rulleterir ar chad el mo Obengkek, e molecholb er tir loba ngklel a Chedam ma Ngalek, ma Chedaol Reng.”​​—MATTEUS 28:⁠19.

1, 2. (a) Ngera dilubech er a beluu er a Jerusalem er a Pentekost er a rak er a 33? (b) Ngera el tekoi a rirelleterir a rebetok el mo metecholb er a ralm?

 A RECHAD er a kakerous el beluu a mla me sokedii a beluu er a Jerusalem. Sel sils er a Pentekost er a rak er a 33, e a klou el chedaol sils a mla er ngii me a rebetok el chad a mlei el mo mengedaol er tia el ileakl el sils. Ngar er isei e ngmla er ngii a klou el tekoi el dilubech, e a uriul e a apostol el Petrus a ultebedii a meang el cheldecheduch el mlo uchul a klou el omelodech. Me a bekord el 3,000 el Rechijudea me a rulebult el Chisentail a kmal mlo ungil el mtab a tekingel, me te ulebult e miltecholb er a ralm. Me ngoeak tiang e te mlo chedal tia el beches el ongdibel er a Rekristiano. (Rellir 2:​41) Ngulterekokl el mlo uchul a klou el nglemuu er a beluu er a Jerusalem er a lemetechelbang er a ralm tirka el kmal betok el chad!

2 Ngerang a rirelleterir a rebetok el mo metecholb er a ralm? Ngar er a uchelel tia el sils, “e ngdimlemereched el morngii ra eanged el mei lorreek el ua rrekel a misisiich el eolt.” Ngar er a delemerab er a bab er a blai e a rebekord el 120 el disaiplo er a Jesus a mlo mui er a chedaol el reng. Me a uriul e a remeluu er a Dios el sechal me a redil a mlo kldibel e orrenges er a redisaiplo el “melekoi a tekoi ra kakerous el renged.” Me a uriul er a lrenges a tekoi el ledilu Petrus me a omesodel el kirel a kodellel a Jesus, e “ngkmal mlo odikel a rengrir.” Me te milekerang? A Petrus a ulenger el kmo: “Molodech a rengmiu ar derta er kemiu e bo metecholb el ngara ngklel a Jesus Kristus . . . , mo mnguu a ngat el Chedaol Reng.”​—Rellir 2:​1-4, 36-38.

3. A Rechijudea me a rulebult el Chisentail, ngmle kirir el mekerang er sel sils er a Pentekost?

3 Ka di molatk aike el klaumerang er tirka el Rechijudea me a rulebult el Chisentail er a lorrenges er a Petrus. Tirkang a oudios er a Jehovah, ngdirrek el okiu a omesubir er a Chuodel el Testament e te medengei el kmo a chedaol el reng a klisichel a Jehovah el luluusbech er ngii el omeob. (Genesis 1:2; Mengeteklel 14:​5, 6; 1 Samuel 10:6; Psalm 33:⁠6) Engdi ngngar er ngii a lmuut el bebil er a tekoi el mle kirir el mo medengei. Ngmle klou a ultutelel el bo lodengelii, e lekengei er sel rolel a bo lolsobel er a rechad a Jehovah, el okiu a Jesus el Messias. Me nguaisei, a Petrus a mileketeklii a klungel a ultutelel a techolb “loba ngklel” a Jesus Kristus. Kesai el klebesei er a uchei, e a mla mekiis er a kodall el Jesus a milengelechel er a Petrus me a rebebil el mo melecholb er a rechad el “loba ngklel a Chedam, ma Ngalek, ma Chedaol Reng.” (Matteus 28:​19, 20) A tekingel a Petrus el kirel a techolb a mla er ngii a klou el belkul er sel taem el me lmuut er a chelechang. Me ngngera belkul tia el tekingel?

El Oba Ngklel a Chedam

4. Ngera el tekoi a milengodech el kirir a rechad el ngar er ngii a deleuill er tir el obengkel a Jehovah?

4 El ua dulsaod er a uchei, tirke el ulerrenges a cheldechedechal a Petrus a rechad el milengull er a Jehovah e dirrek el mla er ngii a deleuill er tir el obengkel. Me tir el uleltirakl a Llechul a Dios a uchul me te mla er a cheroid el beluu el mei er a Jerusalem el me mengull er Ngii. (Rellir 2:​5-11) Me nguaisei, engdi a Dios a mla kutmeklii a ngodech el rolel e ngmo sebechir a rechad el nguu a kengei er Ngii. Ngmla otngeklterir a Rechijudea el tir a mle ileakl el chedal; me a lolemolem el oltirakl a Llechul, me tir a dikea el sebechir el nguu a kengei er a Jehovah. (Matteus 21:43; Kolose 2:​14) Me tirke el ulerrenges a uluusbech er a lmuut el ta er a tekoi me bo el sebechir el melemolem er a ungil el deleuill er tir el obengkel a Jehovah.

5, 6. Ngera te riruul a Rechijudea me a rulebult el Chisentail er a kot el dart el rak el kirel a deleuill er tir lobengkel a Dios?

5 Tia el mlengodech el tekoi a dimlak el belkul a kmo ngmle kirir a rechad el mo cheroid er a Jehovah el Ngike el Ulemeob. (Rellir 4:​24) Ngdiak el uaisei, tirke el ulerrenges er a Petrus a liluut el mo melechesuar el kmo a Jehovah a betik a rengul el Chedam. Nguldureklii a Messias el mo olsobel er tir e dirrek el kilengei el ousubes er tirke el chad, el lulsoad el kirir a Petrus el kmo: “Isei a uchul ma blil a Israel el rokir bo lungil medengei el kmo a Dios a rirellii el mo Rubak e Kristus, ngikel mkilersengii el Jesus.” Me nguaisei, tirke el oltaut a tekingel a Petrus a ngar er ngii a ungil el uchul e te mereng a sulel a Jehovah el kirel a rokui el tekoi el bla lrruul el mo er a rokui el chad el sorir el mo er ngii a ungil el deleuill er tir el obengkel!​—Monguiu er a Rellir 2:​30-36.

6 Me chelechang e a Rechijudea me a rulebult el Chisentail a sebechir el mesang el kmo a deleuill el obengkel a Jehovah a uldimukl er a klemedengei el kmo, Ngii a Uchul a osobel el oeak a Jesus. Ngsebeched el mo medengelii a uchul me te ulebult er a kngterir, e le tir el melechesuar el kmo a ble lodengei me a lak, me tir a di mle chelsechusem er a kodellel a Jesus. Te mle ungil el medengei a belkul aika el tekoi a uchul “me tuleba blakerreng el olab chosisecheklir ar apostel.” (Rellir 2:​42) Te mle kirir e dirrek el mle sorir el ‘oba reng ra kloumerang el olekeed er tir ra kingall ra grazia.’​—Hebru 4:⁠16.

7. Te milekerang a rebetok e ngmodech a uldesuir el kirel a Dios e mlo metecholb el oba ngklel a Chedam?

7 Chelecha el taem e a rebetok el miliol el chad el kakerous a blekerdelel a klengar er tir, a mla suubii a klemerang el ngar er a Biblia el kirel a Jehovah. (Isaia 2:​2, 3) A rebebil el dimlak el oumerang er a Dios me a rebebil el uluumerang * a mlo melechesuar el kmo ngngar er ngii a Ulemeob el sebechir el omak a ungil el deleuill er tir el obengkel. E a rebebil a kuk uluumerang er a trinidad me a kakerous el bleob. Chelechang e te mla suubii el kmo a Jehovah a Kot el Mesisiich el Dios, me ngsebechir el meluluuch el mo er ngii el ousbech er a ngklel. Me tiang a otutii a klemerang er a tekingel a Jesus el mo er a redisaiplo er ngii el kmo, ngkirir el mo metecholb el oba ngklel a Chedam.

8. Tirke el chad el dimlak el lodengelii a belkul a uldiukes el klengit, ngera mle kirir el mo medengei el kirel a Chedam el Jehovah?

8 Te dirrek el mla suubii el kmo te mludiukes er a klengit el rirellii a Adam. (Rom 5:​12) Tiang a beches el tekoi el mle kirir el kongei er ngii. Tirkang a di ua smecher el chad el diak el lolechesuar a rektel. Ngulterekokl el mo melechesiu a ringel er a bedengel a lebebil er a taem. Engdi ngii el dirkak el bo er a ukeruul a uchul me ngomdasu el kmo ngdirk mesisiich a bedengel, engdi ngdiak el uaisei. (Momekesiu er a 1 Korinth 4:⁠4.) Me ngmo mekerang sel bo lodengelii a rektel? Ngmo uchul a llomeserreng a losiik a ukeruul el mo omekungil er a rektel. Me ngdi osisiu, a rebetok el suubii a klemerang el kirel a uldiukes el klengit, e kongei er a osisecheklel a Biblia a mla mo medengei el kmo ngdi ta el Dios a sebechel el “omekungil.” Me nguaisei, tirke el rokui el cheroid er a Chedam a kirir el obult el mo er Ngike el sebechel el “omekungil” er tir.​—Efesus 4:​17-19.

9. Ngera ngrirellii a Jehovah me bo el sebechel el mo er ngii a ungil el deleuill er kid el obengkel?

9 A lsekum kau a mla tibir a klengar er kau el mo er a Jehovah el Dios e mla metecholb el Kristiano, e ke medengelii a klungiolel a lengar er ngii a ungil el deleuill er kau el obengkel. Ke dirrek el oba omereng el saul el mo er ngika el betik a rengul el Chedam el Jehovah. (Monguiu er a Rom 5:⁠8.) Me alta e a Adam me a Eba a mlo er a klengit el omtok er a Dios, engdi Ngii a kilengei el kutmeklii a tekoi el kirir a ruldidellel a rsechir el uldimukl er kid, me bo el sebechel el mo er ngii a ungil el deleuill er kid el obengkel. Me ngoeak a omeruul el lerirellii e ngmlo uchul a kngtil a rengul er a lomes er ngika el betik er a rengul el Ngelekel el mlo chuarm e mlad. Me a klemedengei er kid el kirel tiang a ngosukid el mo kongei er a omengederederel a Dios, e dirrek el mo oltirakl a llechul e le ngbltkil a rengud el mo er ngii a uchul. Me nguaisei, ngngar er ngii a betok el ungil el uchul e ngkirem el tibir a rengum el mo mesiou er a Dios e mo metecholb.

El Oba Ngklel a Ngalek

10, 11. (a) Ngua ngera omereng el saul er kau el kirel a Jesus? (b) Ngua ngera uldesuem el kirel a olubet el tengetengel a Jesus?

10 Ka di molatk er a tekingel a Petrus el mo er a seked. Ngmillekoi er a tekoi el kmo a chad a kongei er a Jesus e mo nguu a techolb e “loba ngklel . . . a Ngalek.” Ngera uchul me ngmle klou a ultutelel er sel taem el me lmuut er a chelechang? Sel dekengei er a Jesus e bo demetecholb el oba ngklel e ngbelkul a kmo, kede kongei er sel ngerechelel er a deleuill er kid el obengkel ngike el Ulemeob. Ngmle kirel el mo kltekotel er a kerrekar me bo el sebechel el ngubetii a dellebeklel a llach er a rechad er a Judea; me nguaisei, engdi a kodellel a ngar er ngii a klou el klungiolel el mo er a rokui el chad. (Galatia 3:​13) Ngkiltmeklii a olubet el tenget el uluusbech er ngii a klechad. (Efesus 2:​15, 16; Kolose 1:20; 1 Johanes 2:​1, 2) Me a Jesus a mlo chuarm er a chelebirukel el omeruul e mlotuub e mlodechelakl e sola e mlad, me bo el sebechel el churrengelii tia el tenget. Ngua ngera klungel a omereng el saul er kau el kirel tia el tengetengel? Ka di molatk, oleko ke 12 a rekim el buik e ngar er tia el diall el Titanic el ngii a mla subechii er a klou el omechakl el kori me ngrucherechang er a rak er a 1912. Ke melasem el mo ngmasech er a ta er aike el mekekerei el bos engdi ngmla mo meseked el rokui. E sola e a ta el chad a turengur a medal a bechil e melmesumech er ngii, e kiderau el ongesechau er tia el bos e ngii a kmerd. Ngmo ua ngerang a uldesuem el kirel ngii el chad? Ke ulterekokl el kmal oba omereng el saul el kirel a ungil el omerellel! Nglocha sebechem el mo melechesuar a deurreng er ngike el buik er sera bo lechebengelii tia el tekoi. * Me nguaisei, a Jesus a riruul a lmuut el betok el tekoi el kirem. Ngmlad me bo el sebechem el nguu a klengar el diak a ulebengelel.

11 Ngmlo ua ngerang a uldesuem er sera obo modengei aike el leriruul a Ngelekel a Dios el kirem? (Monguiu er a 2 Korinth 5:​14, 15.) Ke ulterekokl el kmal mlo mereng a saul el kirel. Tia el omereng el saul er kau a silsichau el mo tibir a klengar er kau el mo er a Dios e ‘dikea mngar el di kirem, e ke bai ngar el kirel ngikel mlad e mokiis el kirem.’ A techolb el blo mnguu el kirel a ngklel a Ngalek a belkul a kmo, ke medengei aike el bla lrruul a Jesus el kirem e dirrek el kongei er sel deruchellel el “ngikel Uchelel a klengar.” (Rellir 3:15; 5:​31) A uchei e ngdimlak a ungil el deleuill er kau el obengkel ngike el Ulemeob e dirrek el dimlak a omeltkem. Engdi sera obo molecholt er a klaumerang er kau el kirel a mloitel el rsechel a Jesus Kristus e bo mnguu a techolb, e ngmlo er ngii a deleuill er kau el obengkel a Chedam. (Efesus 2:​12, 13) A apostol el Paulus a milluches el kmo: “Me kemiu, me ko merruul a mekngit lurreor, me ko mlo cheroid ra Dios, ma chelsel a rengmiu a mlengemikr er ngii, e ngdi chelechang e a Ngalek a mla nguu a di bedengel el oeak a kodellel el rullii a deleongel er kemiu ma Dios, e rirellemiu el mo chedaol, el diak a telemelliu.”​—Kolose 1:​21, 22.

12, 13. (a) A techolb el mngiluu el oba ngklel a Ngalek, ngera ngrullii el kirem a lsekum a chad a soibesengau? (b) Ngera kirem el meruul e le kau el mla metecholb el Kristiano el oba ngklel a Jesus?

12 Me alta e ke mla metecholb el oba ngklel a Ngalek, engdi ke dirrek el medengei el kmo ke dirk mo omdasu a mekngit. Tia el klemedengei el mobang el kirel a blekerdelem a klou a ultutelel el kirem er a bek el sils. El uai tiang, kau ke blechoel el melatk el kmo kom di dul mludiukes er a klengit a lsekum a chad a soibesengau? Kom di dul ousbech a klausubes er a Dios, me ngkiriu el dul kausubes. (Markus 11:​25) A Jesus a dillii a okesiu el ochotii a klungel a ultutelel a klausubes el kmo: A rubak a chiloit a blsel a sibil el mle teruich el telael el talent (60 miliol el denarius). E a uriul e ngika el sibai a dimlak el lechoit a blsel a ta er a sibai el miled a 100 el denarius er ngii. A Jesus a mileketeklii a klungel a ultutelel tia el tekoi el kmo: A Jehovah a kmal diak el ousubes er a chad el diak el ousubes er a odam er ngii. (Matteus 18:​23-35) Nguaisei, a bo demetecholb el oba ngklel a Ngalek e ngbelkul a kmo kede kongei er a deruchellel a Jesus el mengedereder, e melasem el oltirakl a kerebil me a osisecheklel, e dirrek el mo mereched el ousubes er a rebebil.​—1 Petrus 2:21; 1 Johanes 2:⁠6.

13 Me kau el diak mcherrungel a uchul e ngdiak el sebechem el mo cherrungel el oltirakl er a Jesus. Engdi ke mla tibir er a rengum el mo mesiou er a Dios a uchul me ngsoam el oltirakl a omerellel a Jesus el ngar sel tkurrebab el sebechem. Tiang a uldimukl er sel mongoit aike el mekngit el blekerdelem e moleketek a beches el ungil el blekeradel. (Monguiu er a Efesus 4:​20-24.) Sel bo modengei a ungil el blekerdelel a sechelim e ke ulterekokl el soam el oltirakl er ngii. Me ngdi osisiu, ngsoam el mesuub a blekerdelel a Kristus e mo oltirakl er ngii.

14. Ke mekerang e ochotii el kmo, ke kongei er a deruchellel a Jesus el King el ngar er a eanged?

14 Ngar er ngii a lmuut el ta er a rolel e ke ochotii el kmo ke medengei aike el tekoi el kirem el meruul, e le kau el mla metecholb el oba ngklel a Ngalek. A Dios a “lilecha rokuil tekoi er cheungel chochil e rirellii el mo Bedul el ngar bebul a rokuil tekoi el milsa eklesia.” (Efesus 1:​22) Me ngkirem el mo mengull er sel rolel a Jesus a lomekrael er tirke el mla tuib a klengar er tir el mo er a Jehovah. A Kristus a ousbech er a rediak el mecherrungel el chad el ileakl tirka el meltutk el okiu a chedaol el reng el mechuodel el ngar er a ongdibel. A ngerechelir tirka el chad el mla metutk a remuul a urerir “me le mekedmokl ar mechedaol . . . me le meteketek a chelechedal a Kristus.” (Efesus 4:​11, 12) Me a lsekum a diak el cherrungel el chad a rullii a cheleuid el tekoi e a Jesus el ngii a King er a Rengedel a Dios, a sebechel el sumecheklii a cheleuid el tekoi el ngar er sel ungil el temel me a rolel. Kau ke oumerang er tia el tekoi?

15. A lsekum e ngdirkak bo metecholb, e ngngera el klengeltengat a sebechem el ngmai er a uriul er a omnguu a techolb?

15 Nguaisei, a rebebil a dirrek el dirkak el letib a rengrir el mo er a Jehovah e bo lemetecholb. A lsekum e ngdirkak mrellii tia el tekoi, e ngsebechem el mesang el kmo a omkengei er a Ngalek me lomekrael er kau, e ke ochotii el kmo ke oba omereng el saul el kirel a tekoi el bla lruul el kirem. A techolb el oba ngklel a Ngalek a mo meskau a betok el klengeltengat.​—Monguiu er a Johanes 10:​9-11.

El Oba Ngklel a Chedaol el Reng

16, 17. A techolb el oba ngklel a chedaol el reng, ngngera belkul er kau?

16 Ngera belkul a bo demetecholb el oba ngklel a chedaol el reng? El ua meldung er a uchei, tirke el ulerrenges er a Petrus er sel sils er a Pentekost a mlo melechesuar a urerel a chedaol el reng. Ngmle sebechir el mesang er a mederir el kmo, a Dios a dirk ousbech er a chedaol el reng er ngii el meruul a soal. A Petrus a ta er tirke el chad ‘el mlo mui ra chedaol reng, me tulemuchel el mengedecheduch el melekoi a tekoi ra kakerous el renged.’ (Rellir 2:​4, 8) A belkul a tekoi el kmo “loba ngklel” a diak di lolekoi el kirel a ngklel a chad e lemerekong. Chelecha el taem e a betok el tekoi a meketmokl “el oba ngklel a kabelment” el ngii a diak el chad, me ngbelkul a kmo a tekoi a meketmokl el oeak a klisichel a dereder er a kabelment. Me ngdi osisiu, a chad el mo metecholb el oba ngklel a chedaol el reng a medengei el kmo a chedaol el reng a klisichel a Jehovah el diak el chad. Me a chouaitia el techolb a belkul a kmo a chad a kongei el kmo a Dios a ousbech er a klisichel a chedaol el reng el oltaut a moktek er ngii.

17 Ngoeak a omesubem er a Biblia, e kau ke mla mo medengelii a belkul a chedaol el reng? El ua tiang, ke mla mo medengei el kmo a Biblia a milluches el uleak a chedaol el reng. (2 Timoteus 3:​16) Sel molengeriakl er a klereng e ngdirrek el mo dmolech a klemedengei er kau el kirel a tekoi el kmo ‘a Chedam ra eanged . . . a mesterir a chedaol reng tirikel olengit er ngii.’ (Lukas 11:​13) Ke ulterekokl el mla mesang a rolel a chedaol el reng a loureor er a chelsel a klengar er kau. Me a lmuut el tang, a lsekum e ngdirkak bo metecholb el oba ngklel a chedaol el reng, e a Jesus a oterekeklii el kmo a Chedam a omeskid a chedaol el reng el belkul a kmo ke mo ngmai a betok el klengeltengat sel bo mnguu a techolb el oba ngklel a chedaol el reng.

18. Ngera el klengeltengat a mo er tirke el mo metecholb el oba ngklel a chedaol el reng?

18 Ngkmal bleketakl er a chelechang el kmo a Jehovah a omtebechel e omekrael er a ongdibel er a Rekristiano el oeak a reng er ngii. Tia el reng a olengeseu er a derta me a derta er kid er a tekoi el doruul er a bek el sils. A techolb el dengiluu el oba ngklel a chedaol el reng a belkul a kmo kede kongei el kmo ngngar er ngii a ultutelel a chedaol el reng er a klengar er kid me kede mecherei me ngomekrael er kid. A rebebil a locha mo melatk el kmo kede mekerang e sebeched el loltaut er tia el telbiled el derirellii el mo er a Jehovah me sel rolel a lolengeseu er kid a chedaol el reng. Kede mo mesaod er tiang er a ongingil el suobel.

[Footnote]

^ Tirka el chad a oumerang el kmo ngngar er ngii a Dios engdi ngdiak lomekerreu er a reblebelel.

^ Momes er a Awake! er a October 22, 1981, er a 3-8 el llel.

Ke Dirk Melatk?

• Ngera belkul el kirem a techolb el oba ngklel a Chedam?

• Ngera belkul a techolb el oba ngklel a Ngalek?

• Ke mekerang e ochotii a omereng el saul el kirel a klungel a ultutelel a techolb el bo mnguu el oba ngklel a Chedam me a Ngalek?

• Ngera belkul a techolb el oba ngklel a chedaol el reng?

[Aike el Ker er a Suobel]

[Siasing el ngar er a 12 el llel]

A uriul er a Pentekost er a rak er a 33, e ngmlo ua ngerang a deleuill er tirke el beches el disaiplo me a Chedam?

[Credit Line]

Ngiluu a kengei er a Israel Museum, er a Jerusalem