Følger du Kristus helt og fuldt?
Følger du Kristus helt og fuldt?
’Vi tilskynder jer til at fortsætte med at vandre i endnu rigere mål.’ — 1 THESS. 4:1.
1, 2. (a) Hvilke storslåede gerninger var mange på Jesu tid vidne til? (b) Hvorfor er vor tid også betydningsfuld?
HAR du nogen sinde tænkt på hvor vidunderligt det må have været at leve på den tid da Jesus var på jorden? Måske har du tænkt på den mulighed der var for at blive helbredt af Jesus og derved blive befriet for en plagsom sygdom. Du har måske også tænkt på hvor skønt det må have været at se og lytte til ham, at blive undervist af ham og at se ham udføre mirakler. (Mark. 4:1, 2; Luk. 5:3-9; 9:11) Sikken en forret det ville have været at være til stede da Jesus udførte alle disse gerninger! (Luk. 19:37) Ingen generation siden da har været vidne til noget sådant. Og det som Jesus udrettede på jorden „ved sit offer“, vil aldrig blive gentaget. — Hebr. 9:26; Joh. 14:19.
2 Vor tid er dog også betydningsfuld. Hvorfor? Fordi vi lever i „endens tid“, eller i „de sidste dage“, som Bibelen har forudsagt ville komme. (Dan. 12:1-4, 9; 2 Tim. 3:1) I denne periode er Satan blevet kastet ud af himmelen. Inden længe vil han blive bundet og kastet „i afgrunden“. (Åb. 12:7-9, 12; 20:1-3) Det er også i denne periode at vi har den storslåede forret at forkynde den „gode nyhed om riget“ i hele verden og fortælle folk om det paradis der vil komme — et arbejde der aldrig vil blive gentaget. — Matt. 24:14.
3. Hvilken befaling gav Jesus sine disciple lige før han steg til himmelen, og hvad ville den indebære?
3 Lige før Jesus steg til himmelen, sagde han til sine disciple: „I skal være vidner om mig både i Jerusalem og i hele Judæa og Samaria og til jordens fjerneste egne.“ (Apg. 1:8) Det ville indebære at der skulle udføres et verdensomspændende undervisningsarbejde. Med hvilket formål? At gøre flere disciple af Kristus før enden kom. (Matt. 28:19, 20) Hvad må vi gøre hvis vi ønsker at adlyde Kristi befaling?
4. (a) Hvad understreger Peters ord i Andet Petersbrev 3:11, 12? (b) Hvad skal vi passe på?
4 Læg mærke til denne udtalelse fra apostelen Peter: „Hvilken slags mennesker bør I da ikke være, med handlinger der hører en hellig adfærd og gudhengivenhed til, mens I venter på Jehovas dags nærværelse og altid har den i tanke!“ (2 Pet. 3:11, 12) Peters ord understreger hvor vigtigt det er at vi her i de sidste dage hele tiden sikrer os at vores liv er centreret om handlinger der vidner om vores gudhengivenhed. Sådanne handlinger indbefatter forkyndelsen af den gode nyhed. Det er derfor en stor glæde at se hvor nidkært vores brødre i hele verden følger Kristi befaling om at forkynde! Samtidig er vi dog klar over at vi skal passe på at det daglige pres fra Satans verden og vores egne nedarvede kødelige tilbøjeligheder ikke får os til at sløje af i vores tjeneste for Gud. Lad os derfor se lidt nærmere på hvordan vi kan sikre os at vi fortsat følger Kristus.
Opfyld dine gudgivne forpligtelser
5, 6. (a) Hvad roste Paulus sine trosfæller i Jerusalem for, og hvad advarede han dem imod? (b) Hvorfor må vi ikke tage let på de forpligtelser Gud har pålagt os?
5 I sit brev til de kristne i Jerusalem roste apostelen Paulus sine trosfæller for den trofasthed og udholdenhed de havde vist selv under forfølgelse. Han skrev: „Bliv . . . ved med at huske de første dage i hvilke I, efter at være blevet oplyst, udholdt megen kamp under lidelser.“ Jehova glemte ikke deres trofaste arbejde. (Hebr. 6:10; 10:32-34) Paulus’ rosende ord må have været til stor opmuntring for disse kristne hebræere. I det samme brev advarede Paulus dog imod en tilbøjelighed hos os mennesker som kan gøre at vi bliver mindre ivrige i tjenesten for Gud hvis ikke vi passer på. Han skrev at de kristne ikke måtte ’bede sig fri for’ at følge Guds bud. — Hebr. 12:25.
6 Denne advarsel imod tilbøjeligheden til at ’bede sig fri for’ de forpligtelser Gud har pålagt os, gælder også de kristne i dag. Vi forstår at vi må være besluttede på aldrig at tage let på vores kristne forpligtelser eller at lade noget lægge en dæmper på vores nidkærhed i tjenesten for Gud. (Hebr. 10:39) At yde Gud hellig tjeneste er jo et spørgsmål om liv og død. — 1 Tim. 4:16.
7, 8. (a) Hvad kan hjælpe os til at bevare vores nidkærhed i tjenesten for Gud? (b) Hvad må vi huske i forbindelse med Jehova og Jesus hvis vi har mistet noget af vores første nidkærhed?
7 Hvad kan hjælpe os til ikke at vige uden om de forpligtelser vi har over for Gud? En god måde vi kan bekæmpe den tilbøjelighed på, er ved regelmæssigt at grunde over betydningen af vores indvielsesløfte. Da vi indviede os til Jehova, lovede vi at vi ville sætte dét at gøre hans vilje først i vores liv, og det løfte ønsker vi at holde. (Læs Mattæus 16:24). Derfor må vi fra tid til anden standse op og spørge os selv: ’Er jeg stadig lige så besluttet på at leve op til min indvielse til Gud som jeg var da jeg blev døbt? Eller har jeg i årene der er gået, mistet noget af min første nidkærhed?’
8 Hvis en ærlig selvransagelse viser at vi er blevet mindre aktive i tjenesten for Jehova, ville det være godt at tænke på følgende tilskyndende ord af profeten Zefanias: „Lad ikke hænderne synke. Jehova din Gud er i din midte. Som en vældig kriger vil han frelse. Han vil glæde sig over dig med fryd.“ (Zef. 3:16, 17) Disse trøstende ord gjaldt i første omgang de israelitter som vendte tilbage til Jerusalem fra fangenskabet i Babylon. Men de gælder også Guds folk i dag. Eftersom det er Jehovas arbejde vi udfører, er det vigtigt at huske at både Jehova og hans søn hjælper os og giver os styrke til at opfylde vores gudgivne forpligtelser. (Matt. 28:20; Fil. 4:13) Hvis vi bestræber os for med glæde og iver fortsat at udføre det arbejde Gud har givet os, vil han velsigne os og hjælpe os til at gøre åndelige fremskridt.
Søg nidkært Riget først
9, 10. Hvad er pointen i Jesu lignelse om det store aftensmåltid, og hvad kan vi lære af den?
9 Engang da Jesus spiste et måltid hos en af farisæernes ledere, fortalte han en billedtale om et stort aftensmåltid. I denne billedtale beskrev han den mulighed som forskellige fik for at komme med i det himmelske rige. Han tydeliggjorde også hvad det vil sige at „undskylde sig“, eller bede sig fri. (Læs Lukas 14:16-21). De indbudte i Jesu billedtale kom med forskellige undskyldninger for ikke at overvære aftensmåltidet. En sagde at han var nødt til at gå ud og se på en mark han lige havde købt. En anden sagde at han havde købt nogle okser som han gerne ville prøve. En anden igen sagde: ’Jeg kan ikke komme. Jeg er lige blevet gift.’ Det var dårlige undskyldninger. En der køber en mark eller nogle husdyr, plejer at vurdere dem først, og det er derfor ikke særlig påkrævet at se på dem bagefter. Og hvorfor skulle dét at man lige er blevet gift, afholde en fra at tage imod en så vigtig indbydelse? Det er ikke så mærkeligt at værten i billedtalen blev vred.
10 Hvad kan alle blandt Guds folk lære af Jesu lignelse? At vi aldrig må lade personlige anliggender, som for eksempel dem der nævnes i Jesu billedtale, få så stor betydning for os at vi prioriterer dem højere end vores tjeneste for Gud. Hvis en kristen ikke holder personlige anliggender på deres rette plads, vil hans begejstring og iver for forkyndelsen blive mindre og mindre. (Læs Lukas 8:14). Hvis vi skal forhindre at dette sker, må vi adlyde Jesu formaning: „Bliv da ved med først at søge riget og hans retfærdighed.“ (Matt. 6:33) Hvor er det opmuntrende at se at Guds tjenere — unge såvel som gamle — følger denne vigtige vejledning! Mange har endda forenklet deres tilværelse så de kan bruge mere tid i forkyndelsen. De har personligt erfaret at det giver sand lykke og stor tilfredshed nidkært at søge Riget først.
11. Hvilken bibelsk beretning illustrerer vigtigheden af at være nidkær og helhjertet i tjenesten for Gud?
11 For at illustrere vigtigheden af at være nidkær i tjenesten for Gud vil vi se nærmere på noget der skete for kong Joasj af Israel. Bekymret over den skæbne der øjensynlig ventede Israel for Arams hånd, kom Joasj til profeten Elisa og græd. Profeten sagde til kongen at han skulle skyde en pil gennem vinduet i retning mod Aram, hvilket betød at Jehova ville give ham sejr over denne nation. Det burde bestemt have oplivet kongen. Elisa sagde så til Joasj at han skulle tage sine pile og slå på jorden med dem. Joasj slog på jorden tre gange. Det blev Elisa vred over, for hvis kongen havde slået fem eller seks gange, ville han „have slået Aram til det var færdigt“. Nu ville Joasj kun slå Aram tre gange. På grund af Joasj’ manglende iver lykkedes hans felttog kun i begrænset omfang. (2 Kong. 13:14-19) Hvad kan vi lære af denne beretning? At Jehova kun vil velsigne os rigt hvis vi helhjertet og nidkært udfører den opgave han har givet os.
12. (a) Hvad vil hjælpe os til at bevare vores nidkærhed i tjenesten for Gud trods problemer? (b) Fortæl hvordan det har gavnet dig at være travlt optaget af forkyndelsen.
12 De problemer vi kommer ud for, kan sætte vores iver og hengivenhed i tjenesten for Gud på prøve. Mange brødre og søstre har svære økonomiske vanskeligheder. Andre er modløse fordi de har en alvorlig sygdom der sætter grænser for hvad de kan klare i tjenesten for Jehova. Vi kan dog hver især gøre noget for at bevare vores nidkærhed og fortsætte med at følge Kristus helt og fuldt. Læg mærke til forslagene og skriftstederne i rammen „Hvad vil hjælpe dig til fortsat at følge Kristus?“ Tænk over hvordan du kan følge den vejledning der gives. Hvis du følger den, vil det være til stor gavn for dig. At være travlt optaget af forkyndelsen beriger vores liv og giver det stabilitet, og vi opnår også større fred og glæde. (1 Kor. 15:58) Vores helhjertede tjeneste for Gud hjælper os desuden til ’altid at have Jehovas dags nærværelse i tanke’. — 2 Pet. 3:12.
Foretag en nøgtern vurdering
13. Hvordan kan vi finde ud af hvad en helhjertet tjeneste for Gud vil sige for os personligt?
13 Det er dog vigtigt at huske at dét at være helhjertet i tjenesten for Jehova ikke er et spørgsmål om hvor meget tid vi bruger i forkyndelsen. Vores omstændigheder er forskellige. En der bruger blot en time eller to i forkyndelsen hver måned, glæder Jehova hvis det virkelig er alt hvad vedkommende kan yde på grund af sit helbred. (Jævnfør Markus 12:41-44). For at finde ud af hvad en helhjertet tjeneste for Gud vil sige for os personligt, må vi foretage en nøgtern vurdering af vores evner og omstændigheder. Som disciple af Kristus ønsker vi også at have den samme indstilling som han havde. (Læs Romerbrevet 15:5; 1 Kor. 2:16). Hvad lod Jesus komme først i sit liv? Til folkeskarerne fra Kapernaum sagde han: ’Jeg må nødvendigvis forkynde den gode nyhed om Guds rige; det er jo dette jeg er sendt ud for.’ (Luk. 4:43; Joh. 18:37) Med tanke på Jesu nidkærhed i forkyndelsen kan du bedømme dine egne omstændigheder for at se om du kunne gøre mere i tjenesten. — 1 Kor. 11:1.
14. Hvordan kan vi øge vores tjeneste?
14 Efter en nøje vurdering af vores omstændigheder når vi måske til den konklusion at vi har mulighed for at bruge mere tid i forkyndelsen. (Matt. 9:37, 38) Tusinder af vores unge som for nylig er gået ud af skolen, har udvidet deres forkyndelse og tjener nu ivrigt og med glæde som pionerer. Kunne du tænke dig at opleve en sådan glæde? Nogle brødre og søstre har taget deres situation op til overvejelse og fundet ud af at de kunne flytte til et andet område i deres eget land, eller til udlandet, hvor der er større behov for forkyndere. Andre igen har lært et andet sprog så de kan forkynde for udlændinge. Det kan være en udfordring at øge vores tjeneste, men det fører til store velsignelser at gøre det, og vi kan måske hjælpe mange andre til at „komme til nøjagtig kundskab om sandheden“. — 1 Tim. 2:3, 4; 2 Kor. 9:6.
Bibelske eksempler
15, 16. Hvilke bibelske eksempler kan hjælpe os til at være nidkære disciple af Kristus?
15 Hvordan reagerede nogle af dem Kristus indbød til at følge sig, og som senere blev hans apostle? Om Mattæus siger Bibelen: „Idet han forlod alt, rejste han sig og fulgte ham.“ (Luk. 5:27, 28) Om Peter og Andreas, der var ude at fiske, læser vi: „Straks forlod de nettene og fulgte ham.“ Derefter fik Jesus øje på Jakob og Johannes, der sammen med deres far reparerede net. Hvordan reagerede de på Jesu indbydelse? „Straks forlod de båden og deres fader, og de fulgte ham.“ — Matt. 4:18-22.
16 Et andet godt eksempel er Saulus, der blev apostelen Paulus. Han havde været en fanatisk forfølger af Kristi disciple, men han ændrede kurs og blev „et udvalgt redskab“ der skulle bære Kristi navn. „Straks begyndte [Saulus] i synagogerne at forkynde om Jesus, at han er Guds søn.“ (Apg. 9:3-22) Og selvom han måtte udholde prøvelser og forfølgelse, forblev han nidkær. — 2 Kor. 11:23-29; 12:15.
17. (a) Hvad er dit ønske med hensyn til at følge Kristus? (b) Hvilke velsignelser opnår vi når vi gør Jehovas vilje af hele vores hjerte og styrke?
17 Vi ønsker sikkert alle at efterligne disse disciples gode eksempel ved ivrigt og uden forbehold at følge Kristus. (Hebr. 6:11, 12) Hvilke velsignelser fryder vi os over mens vi fortsat bestræber os for nidkært at følge Kristus helt og fuldt? Vi glæder os over at gøre Guds vilje og erfarer den tilfredshed der kommer af at få flere tjenesteprivilegier og ansvarsopgaver i menigheden. (Sl. 40:8; læs Første Thessalonikerbrev 4:1). Ja, når vi kæmper energisk for at følge Kristus, kan vi glæde os over rige og varige velsignelser såsom indre fred, dyb tilfredshed, Guds godkendelse og udsigten til at leve evigt. — 1 Tim. 4:10.
Husker du?
• Hvilket vigtigt arbejde har vi fået at udføre, og hvordan skal vi betragte det?
• Hvilken tilbøjelighed hos os selv skal vi tage os i agt for, og hvorfor?
• Hvilken nøgtern vurdering bør vi foretage?
• Hvad vil hjælpe os til fortsat at følge Kristus?
[Studiespørgsmål]
[Ramme/illustration på side 27]
Hvad vil hjælpe dig til fortsat at følge Kristus?
▪ Læs i Guds ord hver dag, og grund over det du læser. — Sl. 1:1-3; 1 Tim. 4:15.
▪ Bed ofte om at få Guds ånds hjælp og ledelse. — Zak. 4:6; Luk. 11:9, 13.
▪ Kom sammen med nogle der er glade for tjenesten, og som deltager aktivt i den. — Ordsp. 13:20; Hebr. 10:24, 25.
▪ Glem ikke hvor alvorlig en tid vi lever i. — Ef. 5:15, 16.
▪ Vær bevidst om konsekvenserne af at ’bede sig fri’. — Luk. 9:59-62.
▪ Tænk ofte på dit indvielsesløfte og de mange velsignelser der er ved helhjertet at tjene Jehova og følge Kristus. — Sl. 116:12-14; 133:3; Ordsp. 10:22.
