Hvad er Gud optaget af?

„Hvorfor, Jehova, bliver du stående langt borte? Hvorfor holder du dig skjult i trængselstider?“ * — SALME 10:1.

ET ENKELT blik på nyhedsoverskrifterne bekræfter at vi lever i „trængselstider“. Og når vi selv rammes af en tragedie — bliver ofre for en forbrydelse, kommer ud for en alvorlig ulykke eller mister en af vores kære i døden — spørger vi måske: Lægger Gud mærke til det? Bekymrer han sig om det? Findes han overhovedet?

Men har du overvejet den mulighed at vores forventninger til Gud kunne bygge på et forkert grundlag? Det kan illustreres på følgende måde: Forestil dig en lille dreng der er vred og ked af det fordi hans far er taget på arbejde. Drengen savner sin far og vil have at han kommer hjem. Han føler sig forladt. Dagen lang spørger han: „Hvor er far?“

Vi kan let gennemskue det inkonsekvente i barnets tankegang. Det hans far er optaget af, er jo at sørge for hele familiens behov. Kunne der også være noget galt med vores tankegang når vi råber: „Hvor er Gud?“

For eksempel ønsker nogle måske at Gud skal være en bøddel hvis vigtigste opgave er at bringe øjeblikkelig straf over enhver der gør noget ondt. Andre betragter blot Gud som en slags julemand oppe i himmelen, hvis opgave er at give os gaver — et job, en ægtefælle eller endda en lottogevinst.

Begge disse opfattelser hviler på den antagelse at hvis Gud ikke øjeblikkelig sørger for at retfærdigheden sker fyldest, eller hvis han ikke giver os det vi beder om, må han være ufølsom over for vores lidelser og blind for vores behov. Men intet kunne være længere fra sandheden! I virkeligheden arbejder Jehova Gud netop nu til gavn for hele den menneskelige familie, selvom det ikke lige er på den måde mange beder om.

Hvad er det så Gud er optaget af? For at besvare det spørgsmål er vi nødt til at gå tilbage til begyndelsen af menneskehedens historie og se hvordan menneskenes forhold til Gud led alvorlig, men dog ikke uoprettelig, skade.

Syndens ødelæggende virkninger

Forestil dig et hus der i mange år har været fuldstændig forsømt. Taget er styrtet sammen, dørene er faldet af hængslerne, og huset har været udsat for hærværk. Engang var huset i god stand, men den tid er forbi. Når man tager skadernes omfang i betragtning, vil det ikke være en let sag at sætte huset i  stand. Det er ikke noget der kan gøres fra den ene dag til den anden.

Tænk så på den skade der blev påført menneskeheden for omkring 6000 år siden da en usynlig ånd, Satan, fik Adam og Eva til at gøre oprør mod Gud. Inden denne hændelse havde det første menneskepar et fuldkomment helbred, og de kunne se frem til at leve evigt sammen med deres efterkommere i fremtidige generationer. (1 Mosebog 1:28) Men da Adam og Eva syndede, var det som om de begik „hærværk“ mod den endnu ufødte menneskeslægt.

Undervurder ikke de ødelæggende virkninger af dette oprør. Bibelen siger: „Synden kom ind i verden gennem ét menneske [Adam], og døden gennem synden.“ (Romerne 5:12) Ud over at forårsage død har synden skadet vores forhold til Skaberen og påvirket os fysisk, mentalt og følelsesmæssigt. Vores tilstand kan derfor sammenlignes med den et faldefærdigt hus er i. Den retfærdige mand Job beskrev rammende vores situation da han sagde at mennesket ’kun lever kort og mættes af uro’. — Job 14:1.

Men lod Gud menneskeheden i stikken efter at Adam og Eva havde syndet? På ingen måde! I virkeligheden har vores himmelske Fader lige fra det tidspunkt og frem til nu arbejdet til gavn for den menneskelige familie. For bedre at kunne forstå hvad han lige nu gør for os, vil vi se på tre skridt der er nødvendige for at sætte et forfaldent hus i stand, og på hvordan hvert af disse skridt kan sammenlignes med det Gud har gjort for at redde menneskeheden.

1 Når en husejer har inspiceret et forfaldent hus, skal han afgøre om han vil restaurere det eller rive det ned.

Øjeblikkelig efter oprøret i Eden erklærede Jehova Gud at det var hans hensigt at genrejse menneskeslægten. Til den usynlige ånd der stod bag oprøret, sagde han: „Jeg sætter fjendskab mellem dig og kvinden og mellem dit afkom og hendes afkom. Han skal knuse hovedet på dig, og du skal knuse hælen på ham.“ — 1 Mosebog 3:15.

Med disse ord lovede Jehova at udslette den der stod bag oprøret i Eden. (Romerne 16:20; Åbenbaringen 12:9) Desuden forudsagde Jehova at et fremtidigt „afkom“ ville udfri menneskeslægten fra synd. * (1 Johannes 3:8) Disse løfter åbenbarede en vigtig sandhed: Gud ville redde, ikke ødelægge, sit skaberværk. Men det ville tage tid at genrejse menneskeheden.

2 En arkitekt udarbejder tegninger der tydeligt viser hvordan huset vil se ud når det er blevet restaureret.

Jehova Gud gav israelitterne en lovsamling samt byggeanvisninger til det tempel hvor de skulle tilbede ham. Bibelen  siger: „Disse ting er en skygge af de kommende ting.“ (Kolossenserne 2:17) De skildrede altså, ligesom arkitekttegninger, noget større.

For eksempel bragte israelitterne dyreofre for at opnå tilgivelse for deres synder. (3 Mosebog 17:11) Denne praksis var et billede på et større offer der ville blive bragt flere hundrede år senere — et offer der ville bringe menneskeheden fuldstændig udfrielse. * Selve ordningen med teltboligen og templet hvor israelitterne tilbad, forudskildrede de skridt som den fremtidige Messias ville tage, fra han bragte sit liv som offer, til han steg til himmelen. — Se oversigten på side 7.

3 Der udvælges en bygningshåndværker der vil følge tegningerne og udføre restaureringen.

Jesus var den lovede Messias der ville ’følge tegningerne’ ved at gøre det israelitternes dyreofre havde forudskildret, og give sit liv for at genløse menneskeheden. Johannes Døber kaldte ham „Guds lam som tager verdens synd bort“. (Johannes 1:29) Jesus tog villigt imod den opgave han fik. Han sagde: „Jeg er ikke kommet ned fra himmelen for at gøre min vilje, men hans vilje som har sendt mig.“ — Johannes 6:38.

Guds vilje med Jesus indbefattede ikke kun at han skulle „give sin sjæl som en løsesum i bytte for mange“, men også at han skulle indgå en pagt med sine disciple om et rige. (Mattæus 20:28; Lukas 22:29, 30) Ved hjælp af dette rige vil Gud gennemføre sin hensigt med menneskeheden. Budskabet om Guds rige kaldes ’en god nyhed’ fordi det fortæller at Gud har oprettet et styre i himmelen som vil overtage magten over jorden! — Mattæus 24:14; Daniel 2:44. *

Genopbygningsarbejdet fortsætter

Før Jesus steg til himmelen, befalede han sine disciple: „Gør disciple af folk af alle nationerne, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og den hellige ånds navn . . . Og se, jeg er med jer alle dage indtil afslutningen på tingenes ordning.“ — Mattæus 28:19, 20.

Genrejsningen af menneskeheden ville altså ikke slutte med Jesu død. Den ville fortsætte helt til „afslutningen på tingenes ordning“ — tiden hvor Guds rige ville begynde at overtage herredømmet over jorden. Den tid er her nu. Det ved vi fordi det tegn Jesus forudsagde ville markere „afslutningen på tingenes ordning“, nu ses tydeligt. * — Mattæus 24:3-14; Lukas 21:7-11; 2 Timoteus 3:1-5.

I dag adlyder Jehovas Vidner i 236 lande Jesu befaling til at forkynde den gode nyhed om Guds rige. Faktisk er det blad du er i gang med at læse, udarbejdet for at hjælpe dig til at lære mere om dette rige og om hvad det vil udrette. På side 2 i hver udgave af Vagttårnet vil du kunne læse følgende: „Dette blad . . . trøster sine læsere med den gode nyhed om at Guds rige, der styrer fra himmelen som en virkelig regering, snart vil fjerne al ondskab og gøre jorden til et paradis. Det tilskynder til tro på Jesus Kristus, der ofrede sit liv for at vi kan opnå evigt liv, og nu er konge i Guds rige.“

Det er rigtigt at vi stadig hører om terrorangreb og naturkatastrofer, og måske rammes vi også af en personlig tragedie. Men hvis du undersøger Bibelen nærmere, vil du blive overbevist om at Gud ikke har forladt menneskene. Den siger endda at „han ikke er langt borte fra en eneste af os“. (Apostelgerninger 17:27) Og hans løfte om at genoprette det menneskeheden mistede tilbage i Eden, vil blive opfyldt. — Esajas 55:11.

[Fodnoter]

 [Oversigt/​illustrationer på side 7]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

„En kopi af virkeligheden“ — hvad teltboligen skildrede

ALTERET

Guds villighed til at tage imod Jesu offer. — HEBRÆERNE 13:10-12.

YPPERSTEPRÆSTEN

Jesus. — HEBRÆERNE 9:11.

1 På forsoningsdagen bragte ypperstepræsten et slagtoffer for folkets synder. — 3 MOSEBOG 16:15, 29-31.

1 Den 14. nisan år 33 bragte Jesus sit liv som et offer til gavn for os. — HEBRÆERNE 10:5-10; 1 JOHANNES 2:1, 2.

DET HELLIGE

Jesu åndsavlede tilstand. — MATTÆUS 3:16, 17; ROMERNE 8:14-17; HEBRÆERNE 5:4-6.

FORHÆNGET

Jesu kødelige legeme, den barriere der adskilte jordisk liv fra himmelsk liv. — 1 KORINTHER 15:44, 50; HEBRÆERNE 6:19, 20; 10:19, 20.

2 Ypperstepræsten gik ind på den anden side af forhænget som adskilte Det Hellige fra Det Allerhelligste.

2 Da Jesus var blevet oprejst, ’gik han ind på den anden side af forhænget’ ved at stige op til himmelen og „møde frem for Guds person til bedste for os“. — HEBRÆERNE 9:24-28.

DET ALLERHELLIGSTE

Himmelen. — HEBRÆERNE 9:24.

3 Når ypperstepræsten var kommet ind i Det Allerhelligste, stænkede han noget af blodet fra slagtofferet foran pagtens ark. — 3 MOSEBOG 16:12-14.

3 Ved at frembære værdien af sit udgydte blod skaffede Jesus fuldstændig soning for vores synder. — HEBRÆERNE 9:12, 24; 1 PETER 3:21, 22.