Guds navn, Jehova, i et ægyptisk tempel

HVOR tidligt i historien optræder Guds navn, Jehova, eller Jahve, i kilder uden for Bibelen? Nogle forskere svarer med overbevisning at det er så tidligt som i det 14. århundrede før vor tidsregning. Hvorfor siger de det?

Omkring år 1370 f.v.t. havde ægypterne erobret mange lande. Den ægyptiske hersker på den tid, farao Amenhotep (Amenophis) III, byggede et storslået tempel ved Soleb i Nubien, nu kendt som Sudan. Da arkæologer opdagede dette tempel, fandt de en ægyptisk hieroglyftekst der ser ud til at vise det hebraiske tetragram — JHVH, eller Jehova. Denne inskription er mere end 500 år ældre end den berømte Mesjastele — der før havde den ældst kendte forekomst af Guds navn. Hvorfor findes navnet på Bibelens Gud tilsyneladende indgraveret i et ægyptisk tempel?

„Jahus shasuland“

Farao Amenhotep III viede det tempel han havde bygget, til guden Amon-Re. Templet var omkring 120 meter langt og var opført på Nilens vestbred. Hieroglyffer udsmykker søjlefødderne i en af tempelhallerne og angiver navnene på områder som Amenhotep hævdede at have underlagt sig. Hvert af områderne er symboliseret ved en fange som har hænderne bundet på ryggen og er udstyret med et skjold med navnet på sit land eller sit folk. Navnene på flere af de såkaldte shasufolks, eller shosoufolks, lande forekommer i disse hieroglyfindskrifter. Men hvem var disse shasufolk?

Shasu var den fællesbetegnelse ægypterne brugte om beduinerne, foragtede nomadestammer der levede øst for Ægypten. Shasufolkenes lande omfattede det sydlige Palæstina, det sydlige Transjordanien og Sinaj. Nogle forskere  siger at de lande der blev beskrevet som tilhørende shasuerne, strakte sig så langt nordpå som til Libanon og Syrien. Listen fra Soleb over undertvungne lande omfatter et landenavn man har tydet på forskellige måder: „Jahve i shosouland“, „Jahus shasuland“ eller „shasu-jhv’s land“. Ægyptologen Jean Leclant siger at det navn der findes i inskriptionen på skjoldet i Soleb, „svarer til ’tetragrammet’ JHVH, navnet på Bibelens gud“.

De fleste forskere antager at navnet Jahu eller Jahve i denne og lignende kontekster må henvise til et sted eller en egn. Forskeren Shmuel Ahituv siger at inskriptionen identificerer „det område som tilbederne af Israels Gud, Jahu, vandrede omkring i“. * Hvis hans konklusion er rigtig, er stednavnet blot et af mange oldsemitiske eksempler på at både en lokalitet og dens gud bliver identificeret. Et andet eksempel er Assur, der både identificerer landet Assyrien og dets øverste gud.

Om inskriptionen i templet i Nubien siger bibelforskeren og arkæologen Roland de Vaux: „I et område hvor Israels forfædre havde så mange forbindelser, fandtes der, allerede i midten af det andet årtusind før Kristus, et navn på et geografisk sted eller en folkegruppe der i høj grad mindede om navnet på Israels Gud eller var identisk med det.“

Et navn der stadig holdes i ære

Soleb er ikke det eneste sted i Nubien hvor navnet Jahve forekommer med ægyptisk hieroglyfskrift. I Ramses II’s templer i Amara Vest og i Akasha findes der lister der ser ud til at være kopier af dem fra Soleb. I listen i Amara findes hieroglyffen for „Jahve i shosouland“ i nærheden af hieroglyfferne for andre shosouområder, som man mener er Se’ir og Laban. Bibelen knytter disse områder til det sydlige Palæstina, Edom og Sinaj Ørken. (1 Mosebog 36:8; 5 Mosebog 1:1) Det var områder der ofte blev besøgt af folk der kendte og tilbad Jehova både før og efter israelitternes ophold i Ægypten. — 1 Mosebog 36:17, 18; 4 Mosebog 13:26.

I modsætning til navnene på andre guder der forekommer i inskriptioner fra oldtiden, bruges og æres navnet på Bibelens Gud, Jehova, stadig i vid udstrækning. For eksempel er der i over 230 lande mere end syv millioner Jehovas Vidner der har viet deres liv til at hjælpe andre til ikke blot at lære dette navn at kende, men også til at komme nær til den Gud der bærer det unikke navn Jehova. — Salme 83:18; Jakob 4:8.

[Fodnote]

[Tekstcitat på side 21]

Hvorfor er „Jehova“, navnet på Bibelens Gud, indgraveret i et hedensk tempel i Ægypten?

[Kort på side 21]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

ÆGYPTEN

Tempel ved Soleb

SUDAN

Nilen

[Illustrationer på side 21]

Kopi af tempelsøjlen

[Illustration på side 22]

Ruinerne af templet for Amon-Re ved Soleb, Sudan

[Kildeangivelse]

Ed Scott/Pixtal/age fotostock

[Kildeangivelse på side 21]

Baggrund: Asian and Middle Eastern Division/​The New York Public Library/​Astor, Lenox and Tilden Foundations