Hvordan man hjælper en ven der er syg

HAR du nogle gange haft svært ved at finde de rigtige ord når du talte med en ven der var alvorligt syg? Det er muligt for dig at klare en sådan udfordring. Hvordan? Der findes ingen faste regler, for både kulturforskelle og forskelle i personlighed kan spille ind. Derfor vil det der hjælper én person i et sygdomsforløb, måske ikke være til så stor hjælp for en anden. Og omstændigheder og følelser kan variere meget fra dag til dag.

Det vigtigste er at du sætter dig i din vens sted og finder ud af hvad han eller hun har lyst til eller brug for at du gør. Hvordan kan du det? Her er nogle få forslag der er baseret på bibelske principper.

Vær god til at lytte

BIBELSKE PRINCIPPER:

„Ethvert menneske bør være hurtigt til at høre, langsomt til at tale.“ — JAKOB 1:19.

„Der er . . . en tid til at tie og en tid til at tale.“ — PRÆDIKEREN 3:1, 7.

▪ Når du besøger en ven der er syg, så lyt opmærksomt og deltagende. Vær ikke hurtig til at komme med råd, og lad være med at føle at du altid skal komme med en løsning. Hvis du med det samme giver udtryk for din mening, kan du komme til at buse ud med noget der virker sårende. Din syge ven er ikke nødvendigvis interesseret i gode råd, men i at du lytter med et åbent sind og hjerte.

Lad din ven frit give udtryk for sine tanker. Afbryd ham ikke med en kommentar der bagatelliserer hans tilstand. „Jeg har haft svampemeningitis og mistede til sidst synet,“ fortæller Emílio. * „Til tider er jeg helt nede i kulkælderen, og nogle af mine venner prøver at trøste  mig ved at sige: ’Du er jo ikke den eneste der har problemer. Der er nogen der har det værre end dig.’ De er ikke klar over at det at bagatellisere min sygdom ikke hjælper mig, men tværtimod gør mig mere nedtrykt.“

Giv din ven lov til at udøse sit hjerte uden at frygte kritik. Hvis han fortæller dig at han er bange, så accepter det i stedet for bare at slå det hen. „Når jeg er ængstelig på grund af min situation og brister i gråd, betyder det ikke at jeg ikke længere stoler på Gud,“ siger Eliana, der slås med en kræftsygdom. Prøv at se din ven som han er, ikke som du godt kunne tænke dig at han var. Husk at han måske er sårbar lige nu og ikke er helt sig selv. Vær tålmodig. Lyt — også selvom det kan betyde at du skal lægge øre til det samme igen og igen. (1 Kongebog 19:9, 10, 13, 14) Måske har han behov for at fortælle dig hvad det er han gennemlever.

Vis empati og omtanke

BIBELSKE PRINCIPPER:

„Glæd jer med dem der glæder sig; græd med dem der græder.“ — ROMERNE 12:15.

„Alt hvad I ønsker at folk skal gøre mod jer, skal I også gøre mod dem.“ — MATTÆUS 7:12.

▪ Sæt dig i din vens sted. Hvis han skal opereres, er under behandling eller venter på resultaterne af nogle undersøgelser, kan han være anspændt og nærtagende. Prøv at acceptere dette og at tage hensyn til hans humørsvingninger. Måske er tiden ikke inde til at stille alt for mange spørgsmål, især ikke af personlig art.

„Giv patienter lov til at tale om deres sygdom når de har lyst til det, og i deres eget tempo,“ siger Ana Katalifós, der er klinisk psykolog. „Når de har lyst til at snakke, så tal med dem om hvad som helst der ligger dem på sinde. Men når de ikke er i humør til at snakke, kan det være at du bare skal sidde hos dem, og det kan desuden være dejligt beroligende at holde en ven i hånden. Eller måske er der blot brug for en skulder at græde ud ved.“

Respekter din vens privatliv. Forfatteren Rosanne Kalick, der selv er blevet kureret for kræft to gange, skriver: „Gå ud fra at alt hvad patienten fortæller dig, er fortroligt. Medmindre du bliver bedt om at være familiens talsmand, skal du ikke videregive oplysninger. Spørg patienten hvad han synes andre skal have at vide.“ Edson, der også tidligere har haft kræft, siger: „En af mine venner spredte det rygte at jeg havde fået kræft og ikke havde lang tid igen. Tænk engang: Jeg var først lige blevet opereret; jeg vidste at jeg havde kræft, men ventede stadig på resultaterne af biopsien. Der var ingen metastaser. Men rygtet havde allerede gjort stor skade. Min kone var helt knust over andres tankeløse bemærkninger og spørgsmål.“

Hvis din ven overvejer forskellige behandlingsmuligheder, så vær ikke hurtig til at sige hvad du ville gøre i hans eller hendes situation. Skribenten Lori Hope, der selv har haft kræft, siger i sin bog Help Me Live: „Inden man sender artikler eller andet nyhedsstof til en der har eller har haft kræft, vil det være bedst at spørge om vedkommende overhovedet har lyst til at få oplysningerne. Ellers kunne du komme til at gøre ondt værre med din velmenende gestus, og du vil måske aldrig opdage det.“ Det er ikke alle der har lyst til at modtage stakkevis af informationer om forskellige former for lægebehandling.

Selv hvis du er en nær ven til den syge, skal du ikke blive for længe når du besøger ham. Det er vigtigt at du kommer, men det er ikke sikkert at din ven er oplagt til ret meget. Han er måske træt og har ikke energi til at tale i særlig lang tid og heller ikke til at lytte. På den anden side skal du undgå at give det indtryk at du har travlt med at komme af sted. Din ven fortjener at mærke at du virkelig har omsorg for ham.

Omtanke indbefatter at man er ligevægtig og viser god dømmekraft. Inden du laver et  måltid til en syg ven eller kommer med blomster, kunne du for eksempel spørge om der er noget han ikke kan tåle. Hvis du er syg, måske forkølet, ville det være hensynsfuldt at vente med at besøge din ven til du har fået det bedre.

Vær opbyggende

BIBELSKE PRINCIPPER:

„De vises tunge læger.“ — ORDSPROGENE 12:18.

„Lad altid jeres tale være med ynde, krydret med salt.“ — KOLOSSENSERNE 4:6.

▪ Hvis du bevarer et positivt syn på en ven der er syg, vil det højst sandsynligt afspejle sig i dine ord og handlinger. Tænk på at din ven stadig er den samme person og stadig har de egenskaber som du følte dig tiltalt af da du lærte ham at kende. Se mennesket bag sygdommen. Hvis du taler til din ven som til et hjælpeløst offer, begynder han måske at opfatte sig selv sådan. Roberta, der har en sjælden arvelig knoglesygdom, siger: „Behandl mig som en der er helt normal. Jeg er handicappet, men jeg har mine egne meninger og ønsker. Se ikke medlidende på mig, og tal ikke til mig som om jeg var dum.“

Husk at det ikke kun er de ord du siger, men også måden du siger det på, der betyder noget. Selv dit tonefald kan gøre en forskel. Kort tid efter at Ernesto havde fået stillet diagnosen kræft, ringede en af hans venner fra udlandet og sagde: „Det er ikke til at fatte at du har fået kræft!“ Ernesto mindes: „Den betoning min ven lagde på ’du’ og ’kræft’, fik det til at løbe koldt ned ad ryggen på mig.“

Forfatteren Lori Hope siger også: „Spørgsmålet ’hvordan går det?’ kan betyde mange forskellige ting for en patient. Afhængig af spørgerens stemmeføring, kropssprog, relation til den syge, graden af fortrolighed og naturligvis tidspunktet, kan spørgsmålet trøste og berolige, volde smerte eller vække en latent frygt.“

En ven der er syg, vil sikkert gerne vises omsorg, respekt og forståelse. Gør det derfor klart at han eller hun betyder meget for dig, og at du vil være til rådighed. Rosemary, der er i behandling for en hjernesvulst, siger: „Det virkelig opmuntrende for mig har været at høre mine venner sige at de holder af mig, og at de vil være der for mig uanset hvad der sker.“ — Ordsprogene 15:23; 25:11.

Vær hjælpsom

BIBELSK PRINCIP:

„Lad os ikke elske med ord, heller ikke med tungen, men i gerning og sandhed.“ — 1 JOHANNES 3:18.

▪ Fra diagnosen bliver stillet til behandlingen er fuldført, vil din vens behov ændre sig. Men gennem hele forløbet kan han have brug for hjælp. I stedet for bare at sige: „Ring hvis der er noget du har brug for,“ så prøv at være specifik. At tilbyde din hjælp med dagligdags gøremål som at lave mad, gøre rent, vaske og stryge, gå ærinder og køre din ven til og fra behandling er blot nogle af de praktiske måder du kan vise omsorg på. Vær pålidelig og punktlig, og hold hvad du lover. — Mattæus 5:37.

„Hvad som helst vi gør, stort eller småt, der bygger bro over kløften mellem patientens to verdener, hans sygdomsverden og hans ’normale’ verden, vil være en hjælp,“ siger forfatteren Rosanne Kalick. Sílvia, der to gange har haft kræft, er helt enig. „At have forskellige venner til at køre mig til de daglige strålebehandlinger i en anden by, føltes trygt og beroligende! Undervejs talte vi om forskellige emner, og efter behandlingen tog vi altid ind på en café. Det fik mig til at føle mig normal igen.“

Men gå ikke ud fra at du ved præcis hvad din ven behøver. „Spørg, spørg, spørg,“ foreslår Rosanne Kalick. Og videre siger hun: „Samtidig med at du gerne vil hjælpe, må du passe på ikke at overtage styringen. Det kan nemlig virke stik imod hensigten. Hvis du ikke giver  mig lov til at gøre noget selv, kan det signalere at jeg ingenting kan. Jeg har brug for at føle at jeg kan noget, og jeg har brug for at føle at jeg ikke er et offer. Hjælp mig til at gøre det jeg kan.“

Din ven har sikkert brug for at føle at han stadig kan klare forskellige ting. Adilson, der har aids, siger: „Når man er syg, ønsker man ikke at blive kasseret, som om man ikke længere duer til noget eller er helt værdiløs. Man vil gerne være til nytte, selvom det måske kun er lidt man kan. Det er så skønt at føle at man stadig er i stand til at gøre noget! Det giver en lyst til at blive ved med at leve. Jeg vil gerne have at folk lader mig selv bestemme — og at de så respekterer mine beslutninger. At man er syg, betyder ikke at man ikke længere kan udfylde sin rolle som far eller mor eller noget andet.“

Bevar kontakten

BIBELSK PRINCIP:

„En ven viser kærlighed til hver en tid og er en broder som er født med henblik på trængselen.“ — ORDSPROGENE 17:17.

▪ Hvis du ikke har mulighed for at besøge din ven på grund af afstanden eller andre omstændigheder, kan du ringe til ham og få en lille snak, skrive et brev eller sende en e-mail. Hvad kan du skrive om? Alan D. Wolfelt, der er sorgkonsulent, giver følgende forslag: „Genopfrisk minderne om nogle hyggelige stunder I har haft sammen. Lov at du snart vil skrive igen — og hold så dit løfte.“

Du skal ikke holde dig tilbage fra at prøve at opmuntre en ven der er syg, af frygt for at du vil komme til at sige eller gøre noget forkert. I mange tilfælde er det dét at du er der, der virkelig tæller. Lori Hope skriver følgende i sin bog: „Vi siger og gør alle sammen noget der kan mistolkes eller på en eller anden måde virke sårende. Men dét er ikke problemet. Problemet opstår når du bliver så bange for at begå en fejl at du holder dig væk fra en der har brug for dig.“

En ven der er alvorligt syg, har måske mere brug for dig nu end nogen sinde før. Vis at du er en sand ven. Dine bestræbelser for at hjælpe gør ham selvfølgelig ikke rask, men sandsynligvis gør du en vanskelig situation mere tålelig for en du holder af.

[Fodnote]