Skip to content

Skip to table of contents

Ngera Uchul Me A Rechad A Meruul A Mekngit?

Ngera Uchul Me A Rechad A Meruul A Mekngit?

Ngera Uchul Me A Rechad A Meruul A Mekngit?

NGAR ngii a ta el tekoi el rechad a kaititekangel el kirel: Kid a rokui el diak de mecherrungel me kede mo remuul a cheleuid el tekoi el bo douuchel a rengud er ngii er a uriul. Me a leuaisei, e tiang nguchul a betok el mekngit el omeruul el meklou me a mekekerei el domes e orrenges er a bek el sils el okiu a chais er a beluu me a lechub a rechad?

Alta e ngdiak demecherrungel, engdi kede medengei el kmo ngngar ngii a tekoi er a kldung el diak el kired el melemall, e dirrek el sebeched el mengeroid er kid er a mekngit. A ruumesingd el chad a kongei el kmo ngngar ngii a klekakerous er a dimlak el durengul el melekoi a mekngit me a chad el mle durengul el melemall me a lechub e ngomekoad. Ngblechoel a chouaika el tekoi el duubech er a delongelir a redi chad er a chelsel a beluu. Ngera uchul me a rechad a meruul a mekngit?

A Biblia a mesaod er tia el tekoi. Ngbleketakl el ochotii a uchul me a rechad a meruul a tekoi el lodengei el kmo ngmekngit. Momtab a tekoi el lolekoi.

“A mellomes a rengul chad sel le chebeldir a tar a chad, e ng mocha ua omerellel a kebelung.”​—OLISECHAKL 7:7.

A Biblia a melekoi el kmo a lebebil er a taem e ngoeak a blekeradel er a klengar e a rechad a morimel el mo meruul a tekoi el dimlak lolatk el mo meruul er ngii. A rebebil a mo tomall a llach el omdasu el kmo ngmo sumechokl a chelebuul me a chelebirukel el omeruul. A babier el Urban Terrorism a melekoi el kmo, “Oumesingd el taem e a remekngit el chad a meruul a tekoi e le ngkmal mla tmurk a rengrir er a tekoi er a balatiks me a beluu me a keizai el diak el bo lungil.”

“Ele ngibes el mora udoud a risel a bek el mekngit.”​—1 TIMOTEUS 6:10.

A ta er a omelekoi a kmo, a rungil el chad a dirrek el sebechir el tomall a llach er a kldung me bo el sebechir el ngmai a betok el udoud. A rungil a blekerdelir el chad a sebechel el mo mekngit a blekerdelir er sel taem el lodengei el kmo ngngar ngii a techellir el ngmai a betok el udoud me a lechub e te oriid a ududir. Ka di molatk aika el betok el mekngit el omeruul el mo er ngii el ngibeserreng a uchul. El rechad a omekdakt e orrouk el melai a sorir, e mengeblad, e merechorech er a rechad el kirel a udoud, e dirrek el omekoad er a rechad.

“A re chad a di mo meruul a klengit ele kerrekeriil el kirel a mekngit el omeruul a diak le mereched el motaut.”​—OLISECHAKL 8:11.

Tia el bades a mesaod a blekerdelir a rechad el omdasu el kmo ngsebechir el remuul a mekngit el tekoi sel lak a rechad er a llach el mesterir. Tiang a kmal klemerang e le a rechad a meterekakl a lomekall er a rael, e mengeblad sel lolai a skeng, e merechorech a udoud er a buai me a lmuut el bebil. A lsekum e ngdiak a remelisiich a llach, me a lechub e a rechad a diak el medakt el mudechem, e a remelemalt a mo omdasu el kmo ngsebechir el meruul a di sorir el tekoi. A makesin el Arguments and Facts a mesaod el kmo, “A remekngit el chad el meruul a delengerenger e diak el mukerrekeriil el kirel, a rulleterir a redi chad el mo tomall a meklou e mekngit el tekoi.”

“Ele chad el mechitikaik a mekurs ra ikel di ngelbesel a rengul e mekesuseu. Ma ngibes a mo dioll e mechellii a klengit.”​—JAKOBUS 1:14, 15.

A rokui el chad a sebechir el mo melatk a mekngit. Bek el sils e kede mo chelebangel a tekoi me a ongetikaik el mo meruul a mekngit. Ngar er a taem er a omelechesel a Biblia e a Rekristiano a mluklatk el kmo: “Ngdiak a medeel ra chad lomengarm ra ikel ilekor kemiu.” (1 Korinth 10:13) Me nguaisei, a tekoi el mo duubech a di ultuil er a omelilt er a chad, el mereched el oltngakl a mekngit el uldasu me a lechub e ngmelemolem el omdasu er ngii. A bades el llechukl er a babilengel a Jakobus a mengelechel el kmo a de becherei a mekngit el uldasu me ‘lemukeroul’ e ngmo uchul e a chad a mo meruul a mekngit.

“Mosuub er a re mellomes a rengrir el chad me bo le mellomes a rengum. Cho mousechelei er a re mekebelung el chad e ke mo metemall.”​—OSISECHAKL 13:20.

A resechelid a kmal sebechir el melisiich er kid el mo meruul a ungil el tekoi me a lechub e ngmekngit. Me ngoumesingd el taem e a rechad a remuul a tekoi el diak el telbilel a rengrir e ngbai okiu a orimel er a resechelirir, el ua lolekoi a rebetok el kmo ngmekngit el klausechelei er tir a mlo uchul e te mlo remuul a mekngit. A Biblia a mesaod er a “re mekebelung” el kmo te chad el diak el mekebelung e te bai diak loltirakl a ulekrael er a Tekingel a Dios. Me a demeklou me a demekekerei, e a lsekum e ngdiak doltirakl a ungil el ulekrael er a Biblia el kirir a rungil el sechelei, e kede ulterekokl el “mo metemall.”

Aika el Bades me a lmuut el bebil a meketeklii a uchul me a redi chad a mo remuul a kmal mekngit el tekoi. Me alta e ngngar ngii a lengesuir a bo dodengelii a uchul me a rechad a meruul a mekngit engdi a ker a kmo, ngngar ngii a techall el mo diak a omeruul el mekngit? Nguaisei, a Biblia a diak di losaod er a uchul me a rechad a meruul a mekngit e ngdirrek el tibir el kmo chouaika el omeruul a mo diak. Me ngngera aika el telbiil? A rokui el mekngit el ngar er a beluulechad, ngmera el mo nguemed? A ongingil el suobel a mo onger er aika el ker.