Den som „hører bøn“
Kom nær til Gud
Den som „hører bøn“
BESVARER Jehova Gud virkelig de oprigtige bønner som bedes af hans nidkære tilbedere? Bibelen indeholder en beretning om en mand ved navn Jabez som vi ikke ved særlig meget om; den viser at Jehova afgjort er en Gud som „hører bøn“. (Salme 65:2) Vi finder denne korte beretning et sted hvor man mindst ville vente det — lige midt i de slægtsregistre der indleder Første Krønikebog. Lad os se nærmere på passagen i Første Krønikebog 4:9, 10.
Alt hvad vi ved om Jabez, står i disse to vers. Ifølge vers 9 var det „hans moder der gav ham navnet Jabez, idet hun sagde: ’Jeg har født ham med smerte.’“ * Hvorfor valgte hun at kalde ham det? Fødte hun denne søn med større smerter end normalt? Eller var hun måske enke og begræd at hendes mand ikke var der for at byde den lille velkommen til verden? Det siger Bibelen ikke noget om. Men denne mor ville en dag have grund til at være særlig stolt af sin søn. Jabez’ brødre kan have været retskafne mænd, men „Jabez nød større ære end sine brødre“.
Jabez tillagde bøn stor betydning. Han indledte sin bøn med at bede Gud inderligt om hans velsignelse. Han kom derefter med tre anmodninger der viste at han havde en stærk tro.
Først tryglede han Gud om at ’gøre hans område større’. (Vers 10) Denne mand, der nød stor ære, var ikke en der hensynsløst ragede jord til sig eller begærede det der tilhørte hans næste. Hans oprigtige anmodning kan have haft mere med mennesker end med jord at gøre. Måske bad han om at hans område kunne blive udvidet på fredelig vis for at der kunne være plads til flere tilbedere af den sande Gud. *
Derefter bønfaldt Jabez om at Guds „hånd“ måtte være med ham. Guds symbolske hånd er den kraft Gud anvender for at hjælpe dem der tilbeder ham. (1 Krønikebog 29:12) For at få opfyldt sit hjertes ønske så Jabez hen til den Gud hvis hånd ikke er for kort til at hjælpe dem der tror på ham. — Esajas 59:1.
Til sidst bad Jabez: ’Grib ind mod ulykke, så den ikke skader mig’. Udtrykket „så den ikke skader mig“ kunne tyde på at Jabez ikke bad om at undgå ulykke, men om at blive skånet for at ondskabens virkninger skulle volde ham stor sorg eller helt overvinde ham.
Jabez’ bøn vidnede om hans interesse for den sande tilbedelse og hans tro på og tillid til den som hører bøn. Hvordan reagerede Jehova? Denne korte beretning slutter med ordene: ’Gud opfyldte hvad han havde bedt om.’
Den som hører bøn, har ikke forandret sig. Han finder stor glæde i sine tilbederes bønner. De der stoler på ham, forsikres om at „uanset hvad vi beder om i overensstemmelse med hans vilje, så hører han os“. — 1 Johannes 5:14.
[Fodnoter]
^ par. 2 Navnet Jabez kommer af et rodord der kan betyde „smerte“.
^ par. 4 Targumerne, jødiske genfortællinger af De Hellige Skrifter, gengiver Jabez’ ord sådan: „Velsign mig med børn, og udvid mine grænser med disciple.“
