Bliv ved med først at søge „hans retfærdighed“
Bliv ved med først at søge „hans retfærdighed“
„Bliv da ved med først at søge riget og hans retfærdighed, og alle disse andre ting vil blive givet jer i tilgift.“ — MATT. 6:33.
1, 2. Hvad er Guds retfærdighed, og hvad er den baseret på?
„BLIV da ved med først at søge riget.“ (Matt. 6:33) Denne opfordring som Jesus kom med i sin bjergprædiken, er velkendt af Jehovas Vidner. På alle livets områder bestræber vi os for at vise at vi nærer kærlighed til dette rige og ønsker at være loyale over for det. Men vi må også være opmærksomme på den anden del af det Jesus sagde, det vil sige ordene „og hans retfærdighed“. Hvad er Guds retfærdighed, og hvad vil det sige at søge den „først“?
2 Ordene for „retfærdighed“ på Bibelens grundsprog kan også oversættes med „ret“ og „retskaffenhed“. Guds retfærdighed kan derfor siges at være det der er ret ifølge hans normer og værdisæt. Som Skaberen har Jehova retten til at fastsætte normen for hvad der er godt, og hvad der er ondt, hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert. (Åb. 4:11) Guds retfærdighed er imidlertid ikke upersonlig og usmidig. Den kommer ikke til udtryk i en ufleksibel samling love eller en endeløs række af regler og forskrifter. Den er baseret på de egenskaber der kendetegner Jehova som person, det vil sige hans hovedegenskab retfærdighed kombineret med hans andre hovedegenskaber, kærlighed, visdom og magt. Guds retfærdighed er forbundet med hans vilje og hensigt. Den indbefatter de forventninger han har til dem der ønsker at tjene ham.
3. (a) Hvad vil det sige at søge Guds retfærdighed først? (b) Hvorfor følger vi Jehovas retfærdige normer?
3 Hvad vil det sige at søge Guds retfærdighed „først“? Enkelt sagt betyder det at gøre Guds vilje for at behage ham. At søge hans retfærdighed indbefatter at vi, i stedet for at følge vores egne normer, prøver at leve i overensstemmelse med hans værdinormer og fuldkomne retningslinjer. (Læs Romerbrevet 12:2). Denne måde at leve på har at gøre med selve vores forhold til Jehova. Det er ikke et spørgsmål om at adlyde hans love af frygt for straf. Nej, vores kærlighed til Gud motiverer os til at søge at behage ham ved at følge hans normer, og ikke opstille vore egne. Vi erkender at det er det eneste rigtige, at det er dét vi er skabt til at gøre. Ligesom Jesus Kristus, kongen i Guds rige, må vi elske retfærdighed. — Hebr. 1:8, 9.
4. Hvorfor er det så vigtigt at søge Guds retfærdighed?
4 Hvor vigtigt er det at søge Jehovas retfærdighed? Den oprindelige prøve i Edens Have gik ud på om Adam og Eva ville anerkende Jehovas ret til at fastsætte de normer de skulle følge. (1 Mos. 2:17; 3:5) At de afviste det, førte til lidelse og død for alle deres efterkommere. (Rom. 5:12) I modsætning hertil vil ’den der jager efter retfærdighed og loyal hengivenhed, finde liv, retfærdighed og ære’. (Ordsp. 21:21) Ja, at søge Guds retfærdighed først vil føre til et godt forhold til Jehova, og dette igen vil føre til frelse. — Rom. 3:23, 24.
Faren ved selvretfærdighed
5. Hvilken fare må vi være opmærksomme på?
5 I sit brev til de kristne i Rom pegede apostelen Paulus på en fare vi alle må være opmærksomme på hvis det skal lykkes os at søge Guds retfærdighed. Om sine landsmænd sagde han: „Jeg giver dem det vidnesbyrd at de har nidkærhed for Gud, men ikke i overensstemmelse med nøjagtig kundskab; for da de ikke kender retfærdigheden fra Gud men søger at opstille deres egen, har de ikke underordnet sig retfærdigheden fra Gud.“ (Rom. 10:2, 3) Ifølge Paulus var disse jøder så optaget af at opstille deres egen retfærdighed at de ikke ville underordne sig Guds retfærdighed. *
6. Hvad må vi undgå, og hvorfor?
6 Vi kunne falde i denne grøft hvis vi i vores tjeneste for Gud begyndte at sammenligne os med andre og konkurrere med dem. Dette kunne let føre til at vi fik for stor tiltro til vore egne evner. Men hvis vi gjorde det, ville det i realiteten være det samme som at tilsidesætte Guds retfærdighed. (Gal. 6:3, 4) Det rette motiv til at gøre det der er rigtigt, er kærlighed til Jehova. Ethvert forsøg på at bevise vores egen retfærdighed vil være i modstrid med påstanden om at vi elsker Gud. — Læs Lukas 16:15.
7. Hvordan tog Jesus spørgsmålet om selvretfærdighed op?
7 Jesus var bekymret for dem „som stolede på sig selv, at de var retfærdige, og ringeagtede de andre“. Ved hjælp af en billedtale tog han spørgsmålet om selvretfærdighed op: „To mænd gik op til templet for at bede; den ene var farisæer og den anden skatteopkræver. Farisæeren stillede sig op og begyndte at bede for sig selv således: ’Gud, jeg takker dig fordi jeg ikke er ligesom de andre mennesker, udsugere, uretfærdige, ægteskabsbrydere, ja, eller som denne skatteopkræver. Jeg faster to gange om ugen, jeg giver tiende af alt hvad jeg får ind.’ Men skatteopkræveren, som stod et stykke borte, ville ikke engang løfte sine øjne mod himmelen, men blev ved med at slå sig for brystet og sige: ’Gud, vær nådig mod en synder som mig.’“ Jesus sluttede med ordene: „Jeg siger jer: Denne mand gik ned til sit hus mere retfærdiggjort end den anden; for enhver der ophøjer sig selv vil blive ydmyget, men den der ydmyger sig selv vil blive ophøjet.“ — Luk. 18:9-14.
En anden fare — at være „overmåde retfærdig“
8, 9. Hvad vil det sige at være „overmåde retfærdig“, og hvad kan det føre til?
8 En anden fare vi skal være opmærksomme på, beskrives i Prædikeren 7:16: „Vær ikke overmåde retfærdig, og optræd ikke alt for víst. Hvorfor skulle du ødelægge dig selv?“ Den inspirerede bibelskribent fortsætter derefter, som vi læser i vers 20, med at forklare hvorfor vi må undgå en sådan indstilling: „For der er intet menneske som er retfærdigt på jorden, som altid gør det gode og ikke synder.“ Den der er „overmåde retfærdig“, opstiller sin egen norm for retfærdighed og dømmer andre efter den. Men vedkommende gør sig ikke klart at han ved at gøre det sætter sin egen norm højere end Guds og på den måde viser at han er uretfærdig i Guds øjne.
9 At være „overmåde retfærdig“, eller, som nogle bibeloversættelser siger, at være „alt for retfærdig“, kunne endda få os til at sætte spørgsmålstegn ved Jehovas måde at gøre tingene på. Vi må huske at hvis vi sætter spørgsmålstegn ved om de afgørelser Jehova træffer, er rimelige og retfærdige, begynder vi i virkeligheden at sætte vores egen norm for retfærdighed højere end Jehovas. Det er som om vi stiller Jehova for retten og dømmer ham efter vores egen norm for hvad der er rigtigt og forkert. Men det er Jehova der har retten til at fastsætte normen for hvad der er retfærdigt, ikke os. — Rom. 14:10.
10. Hvad kunne få os til at dømme Gud, sådan som Job gjorde?
10 Selvom ingen af os med vilje vil dømme Gud, kan vores ufuldkommenhed få os til at gøre det. Det kan let ske hvis vi bliver vidne til noget vi synes er uretfærdigt, eller hvis vi personligt kommer ud for modgang. Selv den trofaste Job begik denne fejl. Han blev til at begynde med beskrevet som en mand der var „uangribelig og retskaffen, frygtede Gud og veg fra det onde“. (Job 1:1) Men så blev Job hjemsøgt af en række ulykker som forekom ham uretfærdige. Det fik ham til at ’retfærdiggøre sin egen sjæl i stedet for Gud’. (Job 32:1, 2) Jobs måde at betragte tingene på måtte korrigeres. Det skulle derfor ikke overraske os hvis vi til tider kom ud for noget lignende. Hvis det sker, hvad kan da hjælpe os til at revidere vores måde at tænke på?
Vi har ikke altid kendskab til alle faktorerne
11, 12. (a) Hvad må vi huske hvis vi synes at noget er uretfærdigt? (b) Hvorfor kunne nogle måske synes at Jesu billedtale om arbejderne i vingården skildrer noget der er uretfærdigt?
11 Allerførst må vi huske at vi ikke altid har kendskab til alle faktorerne. Sådan var det i Jobs tilfælde. Han kendte intet til de møder på det himmelske plan hvor Satan falskeligt havde anklaget ham over for Gud og englene. (Job 1:7-12; 2:1-6) Job vidste ikke at hans prøvelser i realiteten var forårsaget af Satan. Vi ved i virkeligheden ikke om Job i det hele taget var klar over hvem Satan var. Han antog derfor med urette at hans prøvelser var forårsaget af Gud. Ja, det er let at drage en forkert konklusion når man ikke har kendskab til alle faktorerne.
12 Læg for eksempel mærke til Jesu billedtale om arbejderne i vingården. (Læs Mattæus 20:8-16). Jesus beskriver her en vingårdsejer som giver alle sine arbejdere den samme løn, uanset om de har arbejdet hele dagen eller blot en time. Hvordan har du det med det? Virker det retfærdigt? Måske har du straks identificeret dig med de arbejdere der arbejdede hele dagen i den brændende sol. De fortjente da at få mere! På grundlag af dette ræsonnement kunne man betragte vingårdsejeren som ukærlig og uretfærdig. Selv hans svar til de arbejdere der klagede over deres løn, kunne opfattes som et vilkårligt misbrug af myndighed. Men har vi kendskab til alle faktorerne?
13. Under hvilken anden synsvinkel kunne vi betragte Jesu billedtale om arbejderne i vingården?
13 Lad os betragte denne billedtale under en anden synsvinkel. Vingårdsejeren var uden tvivl klar over at alle disse mænd skulle forsørge deres familier. På Jesu tid fik løsarbejdere deres løn udbetalt efter en dags arbejde. Deres familie var afhængig af denne løn. Lad os med det i tanke se på hvordan det forholdt sig med dem som vingårdsejeren fandt sent på dagen, og som derfor kun havde arbejdet en time. Måske ville de ikke kunne købe mad til deres familie for den løn de fik for en time. Men de havde været villige til at arbejde og havde ventet hele dagen på at nogen skulle antage dem. (Matt. 20:1-7) Det var ikke deres skyld at de ikke havde fået lov til at arbejde hele dagen. Der er intet der tyder på at de med vilje undgik at arbejde. Forestil dig at du havde måttet vente hele dagen og samtidig vidste at andre var afhængige af det du tjente den dag. Ville du ikke være taknemmelig for at få arbejde — og være glædeligt overrasket over at få penge nok til at sørge for din familie?
14. Hvilken værdifuld lære kan vi drage af lignelsen om arbejderne i vingården?
14 Lad os nu på ny betragte vingårdsejerens disposition med hensyn til lønnen. Han underbetalte ikke nogen. Han behandlede alle arbejderne som nogle der havde ret til at tjene til livets ophold til sig selv og deres familie. Selvom situationen kunne betragtes som købers marked da der ikke var mangel på arbejdere, drog han ikke fordel af det ved at tilbyde dem mindre end det var ret og rimeligt. Alle arbejderne vendte hjem med tilstrækkeligt til at sørge for deres familie. Tager man disse ekstra oplysninger i betragtning, får man et andet syn på vingårdsejerens handlemåde. Hans afgørelse var et udtryk for kærlighed og ikke et vilkårligt misbrug af myndighed. Hvad kan vi lære af det? Hvis man kun tager nogle af faktorerne i betragtning, kan det bevirke at man kommer til en forkert slutning. Jesu lignelse understreger at Guds retfærdighed er menneskers langt overlegen fordi den ikke er baseret på juridiske regler, og hvad mennesker har gjort sig fortjent til.
Vores opfattelse af tingene kan være forvansket eller begrænset
15. Hvorfor kan vores opfattelse af retfærdighed være forvansket eller begrænset?
15 Den anden faktor vi må være opmærksomme på når noget forekommer uretfærdigt, er at vores opfattelse af tingene kan være forvansket eller begrænset. Den kan være forvansket på grund af ufuldkommenhed, fordom eller kulturel baggrund. Vores opfattelse er også begrænset fordi vi ikke kan se et menneskes motiver og ikke ved hvad der bor i hjertet. Det gælder hverken Jehova eller Jesus. De er ikke underlagt sådanne begrænsninger. — Ordsp. 24:12; Matt. 9:4; Luk. 5:22.
16, 17. Hvad var måske grunden til at Jehova ikke håndhævede sin lov om ægteskabsbrud i Davids og Batsebas tilfælde?
16 Lad os analysere beretningen om David og Batseba. (2 Sam. 11:2-5) Ifølge Moseloven fortjente de at lide døden. (3 Mos. 20:10; 5 Mos. 22:22) Selvom Jehova straffede dem, håndhævede han ikke sin egen lov. Var det uretfærdigt af Jehova? Tilsidesatte han sine egne retfærdige normer for at favorisere David? Det mener nogle bibellæsere.
17 Jehova havde imidlertid givet denne lov om ægteskabsbrud til brug for ufuldkomne dommere, som ikke kunne læse hjerter. Trods deres begrænsninger kunne de ved hjælp af denne lov være konsekvente når de afsagde en dom. Jehova, derimod, kan læse hjerter. (1 Mos. 18:25; 1 Krøn. 29:17) Vi bør derfor ikke forvente at Jehova skulle være begrænset af en lov han har givet til ufuldkomne dommere. Hvis det var tilfældet, ville det svare til at man tvang en der har et perfekt syn, til at gå med briller der korrigerer en synsfejl. Jehova kunne læse hvad der boede i Davids og Batsebas hjerter og se at de angrede oprigtigt. På denne baggrund fældede han en kærlig og barmhjertig dom.
Bliv ved med at søge Jehovas retfærdighed
18, 19. Hvad kan hjælpe os til aldrig at dømme Jehova efter vores egen norm for retfærdighed?
18 Hvis vi undertiden bliver opmærksomme på noget som vi synes er uretfærdigt fra Jehovas side — uanset om det er noget vi læser i Bibelen eller noget vi personligt erfarer — må vi aldrig dømme Gud på grundlag af vores egen norm for retfærdighed. Vi må huske at vi ikke altid har kendskab til alle faktorerne, og at vores opfattelse af tingene kan være forvansket eller begrænset. Vi må huske at ’en mands vrede ikke udvirker Guds retfærdighed’. (Jak. 1:19, 20) På den måde kommer vores hjerte aldrig til at ’rase mod Jehova’. — Ordsp. 19:3.
19 Lad os ligesom Jesus altid anerkende at Jehova alene har ret til at fastsætte normen for hvad der er retfærdigt og rigtigt. (Mark. 10:17, 18) Vi må bestræbe os på at få „nøjagtig kundskab“, eller „fuld kundskab“, om hans normer. (Rom. 10:2; 2 Tim. 3:7, The Twentieth Century New Testament) Ved at anerkende disse normer og leve i overensstemmelse med Jehovas vilje viser vi at vi søger „hans retfærdighed“ først. — Matt. 6:33.
[Fodnote]
^ par. 5 Ifølge en sprogkyndig kan det græske ord for „opstille“ også bruges om ’at rejse et monument’. Disse jøder var billedligt talt i færd med at rejse et monument til ære for sig selv og ikke for Gud.
Husker du?
• Hvorfor er det vigtigt at søge Jehovas retfærdighed?
• Hvilke to farer må vi være opmærksomme på?
• Hvordan kan vi søge Guds retfærdighed først?
[Studiespørgsmål]
[Illustration på side 9]
Hvad lærer vi af Jesu billedtale om de to mænd der bad i templet?
[Illustration på side 10]
Var det uretfærdigt at de arbejdere der blev antaget i den ellevte time, fik samme løn som dem der havde arbejdet hele dagen?
