Skip to content

Skip to table of contents

Molemolem Losiik er a “Llemeltel” a Dios

Molemolem Losiik er a “Llemeltel” a Dios

Molemolem Losiik er a “Llemeltel” a Dios

“Mo momuchel losiik ra rengedel a Dios ma llemeltel, ma ika le medchel el rokui lekor kemiu.”​—MATTEUS 6:33.

1, 2. Ngerang a llemeltel a Dios el kirel a llechul, e aika el llechul ngmengai a uchetemel er a ngerang?

 “MO MOMUCHEL losiik ra rengedel a Dios.” (Matteus 6:33) Tia el tekoi el medung er sel Osisecheklel a Jesus el ngar er a Rois a kmal lodengelii a Resioning er a Jehovah er a chelecha el taem. Ngar er a chelsel a klengar er tir e te melasem el ochotii el kmo ngbetik a rengrir er a Rengedel a Dios e sorir el mo oba blakerreng el kirel. Engdi ngdirrek el kirir el melatk er sel tedebechel tia el bades el kmo, “llemeltel” a Dios.

2 A Jehovah el ngii a Ulemeob a ngar ngii a llemeltel el meruul a llach el kirel a ungil me a mekngit me a dirrek el melemalt me a cheleuid. (Chocholt 4:11) A melemalt el llechul a Dios a diak el meringel me a lechub e ngimis el betok el diak el mochur a ildisel. Ngbai ngmengetmokl a llechul el ultuil er aike el ngarbab el blekerdelel el ngii a llemalt me a bltikerreng me a llomeserreng, me a klisiich. Me aika el llechul a meketmokl el oltirakl a soal me a moktek er ngii. Me tirke el sorir el mesiou er ngii a kirir el oltirakl aika el llechul.

3. (a) Ngera belkul a domuchel losiik er a llemeltel a Dios? (b) Ngera uchul me ngkired el oltirakl a llechul a Jehovah?

3 Ngera belkul a domuchel el osiik er a llemeltel a Dios? Tiang a belkul a kmo kede mo meruul a tekoi el oldeu er a rengul a Dios. Sel dosiik er a llemeltel a Dios e nguldimukl er a dolasem el kiei el oltirakl a llechul me aike el soal el diak di doltirakl a uldesued. (Monguiu er a Rom 12:2.) Tiaikid el rolel a klengar a meteketek el okiu a ungil deleuill er kid el obengkel a Jehovah. Me ngdiak el belkul a kmo kede oltirakl a llechul e le kede medakt el mo obals. Ngbai bltkil a rengud el soad el meruul a tekoi el oldeu er a rengul a uchul me kede oltirakl a llechul el diak di doltirakl a uldesued. Kede medengei el kmo tiang a melemalt el tekoi el kired el meruul er ngii me kid a dirrek el ulebeob el kired el oltirakl a llechul. Ngkired el mo betik a rengud er a llechul a Dios el ua Jesus el King er a Rengedel.​—Hebru 1:8, 9.

4. Ngera uchul me ngklou a ultutelel el dosiik er a llemeltel a Jehovah?

4 Ngua ngera klungel a ultutelel a dosiik er a llemeltel a Jehovah? Ka molatk er tiang, a omelsemai el dilubech er a chelsel a sers er a Eden a mle ultuil er a uldesuel a Adam me a Eba el mo kongei el oltirakl a llechul a Jehovah me a lechub e ngdiak. (Genesis 2:17; 3:5) Tir el ultngeklii a llechul a Jehovah a uchul me a chelebuul me a kodall a mlo er a ruldidellel a rsechir. (Rom 5:12) Me nguaisei, engdi a Tekingel a Dios a kmo: “Ngikel oltoir er a llemalt ma blekokuii a mo metik er a klengar ma chetengakl.” (Osisechakl 21:21) Me a domuchel el osiik er a llemeltel a Jehovah e ngsebechel el mo uchul a ungil el deleuill er kid me Ngii, e dirrek el mo uchul a osobeled.​—Rom 3:23, 24.

A Uchul me Ngkdekudel a Domdasu el Kmo Kede Kmal Melemalt

5. Ngera el kdekudel el tekoi a kired el kerekikl el mengeroid er kid er ngii?

5 Ngar er a babilengel a Paulus el mo er a Rekristiano er a Rom e ngmilsaod er a kdekudel el tekoi el kired el kerekikl el mengeroid er kid er ngii me bo el sebeched el mo meduch losiik er a llemeltel a Dios. Me ngmilsaod el kirir a Rechijudea el kmo: “Ak ulecholt el kirir el kmo, te blak a rengrir el bedul a Dios, e ngdi ngiil blakerreng a diak le ngara meral klemedengei. Ele ngdiak lodengelii a llemeltel a Dios, e blak a rengrir el meleketek a di llemeltir, e dimlak lolengesenges ra llemeltel a Dios.” (Rom 10:2, 3) Ngoeak a tekingel a Paulus e ngmesaod er tirka el chad el kmo ngdimlak lodengelii a llemeltel a Dios e le te kmal mle mechesang el meleketek a di llemeltir. *

6. Ngera el uldasu a kired el mo kerekikl el mengeroid er kid er ngii, e ngera uchul?

6 A ta er a rolel e ngsebeched el obedikl er tia el omeruul a sel bo domekesiu er a omesiunged el mo er a Dios el mo er a omesiungir a rebebil. Tia el uldasu a sebechel el rullid el mo kedidai a rengud el omdasu el kmo kede kmal meduch er a tekoi el doruul er ngii. Me a lsekum e kede meruul el uaisei e ngbelkul a kmo kede mla obes er sel llemeltel a Jehovah. (Galatia 6:3, 4) A bltkil a rengud el mo er a Jehovah a rullid el mo meruul a melemalt el tekoi. A lsekum kede blechoel el melasem el meleketek a di llemelted e ngsebeched el rullii a bltikerreng er kid el mo er a Dios el mo diak a belkul.​—Monguiu er a Lukas 16:15.

7. Ngmilekerang a Jesus er a losaod er a blekerdelel a chad el omdasu el kmo ngkmal melemalt?

7 A Jesus a milsaod el kirir “tirikel ousbech el kmo, ‘A ki melemalt, e metengel chosengir rar bebil.’” Ngmilsaod er a blekeradel el chad a omdasu el kmo ngkmal melemalt el uluusbech er a okesiu el kmo: “A terul chad a mlo ngmasech el mora templo el mo meluluuch, e a ta er tir a Farisee e a tang a chad er chomelai el tax. Me ngikal Farisee a mlo dechor e meluluuch ngii el tang el kmo, ‘Dios, ak mereng a sulem, ele ngak a diak kuar bebil rar chad, el omerober, mar diak le melemalt, mar melaok a rengrir, e dirrek el diak kua ngikal chad er chomelai el tax. Ak ulsengerenger el erung ra tal sandei, e oldars er chongeltacher era ikel soiseb er ngak.’ E ngikal chad er chomelai el tax a dilechor er cheroid, e dimlak bo le chau a eanged, e merusech ra ulul, e dmu el kmo, ‘Dios, bo mchebkak, ngak el mekngit el chad!’” Me a Jesus a dilu el kmo: “Ak dmu er kemiu el kmo, ngikel mluklemalt ra Dios e moremei ra blil a ngikel mela tax, el diak le ngikel Farisee; le ngikel di ngii el mengedidai er ngii a mengai el moriou, e ngikel di ngii loltubokl er ngii a mengai el morbab.”​—Lukas 18:9-14.

Ngdirrek el Kdekudel el Tekoi a “Kuk Msal Mo Melemalt”

8, 9. Ngera belkul a “kuk msal mo melemalt,” e tiang ngsebechel el mekrolid el mo meruul a ngerang?

8 A ta er a kdekudel el tekoi el kired el mengeroid er kid er ngii a medung er a Olisechakl 7:16 el kmo: “Me lak msal mo mellomes ma lechub e kuk msal mo melemalt. Ngera me ng di kau el omekoad er kau?” Ngike el milluches er tiang a melemolem el mesaod er ngii er a 20 el kekerei el bades el ochotii a uchul me ngkired el kerekikl el mengeroid er kid er tia el uldasu el kmo: “Ng meral diak a tal chad er a beluulechad el di ungil omerellel el diak a tal le mekngit er ngii.” A chad el omdasu el kmo ‘ngkmal melemalt’ a di ngii el melisiich er a di llemeltel e dirrek el ousbech er a di llemeltel el oukerrekeriil er a rebebil. Me ngoeak a omerellel el melisiich er a di llemeltel el diak el llemeltel a Dios e ng mengedidai er ngii el uchul me ngkmal mekngit er a osengel a Dios.

9 A lsekum e kede kuk kmal mo “melemalt” e ngsebeched el mo oukerrekeriil er sel rolel a losmechokl a tekoi a Jehovah. Lak dobes el kmo a lsekum e kede oukerrekeriil er a llemeltel a Jehovah el meruul a tekoi e kede mocha omuchel el melisiich er a llemelted el ua lebo er bab er a llemeltel a Jehovah. El di ua doukerrekeriil er a Jehovah el ousbech er a llemelted el kirel a ungil me a mekngit. Engdi a Jehovah a Ngike el ngar ngii a llemeltel el meruul a melemalt el llach el diak el kid!​—Rom 14:10.

10. Ngera el tekoi a sebechel el rullid el mo oukerrekeriil er a Dios, el di ua omeruul el dilubech el mo er a Job?

10 Kid a diak el soad el oukerrekeriil er a Dios, engdi ngdiak de mecherrungel a uchul me kede mo oukerrekeriil er ngii. Tiang a sebechel el mo duubech er sel taem el domes a tekoi el meketmokl el diak el melemalt er a osenged me a lechub e kede mo chelebangel a ongarm. Ngike el blak a rengul el Job me ngdirrek el rirellii tia el cheleuid el tekoi. A bades a mesaod er a Job el kmo “ng kmal mle ungil chad e mle kerekikl me lak a ngeral mekngit el le rellii.” (Job 1:1) Engdi ngmlo chuarm er a betok el chelebuul el uchul me ngmlo omes a tekoi el ua lak el melemalt. Tiang a rirellii a Job me ngmlo melekoi el ‘mengikiid er ngii e oltelechakl er a Dios.’ (Job 32:1, 2) Me ngmle kirel el mo sumecheklii a uldesuel. Me ngdiak el kired el mechas a rengud a lsekum e kede mo chelebangel a osisiu el blekeradel. Ngera sebechel el ngosukid el mo mesmechokl a cheleuid el uldesued?

Ngdiak el Sebeched el Mo Medengei a Rokui el Tekoi

11, 12. (a) Ngkired el melatk er a ngera el tekoi a lsekum kede omdasu el kmo a tekoi el mileketmokl a chebirukel? (b) Ngera me ngsebeched el mo omes er a okesiu er a Jesus el kirir a ruureor er a sers el ua lak el melemalt?

11 A kot el tekoi el kired el blechoel el melatk er ngii a kmo ngdiak el sebeched el mo medengei a rokui el tekoi. Tiang a klemerang el kirel a tekoi el dilubech el mo er a Job. Ngdimlak lodengei el kmo a rechanghel er a Dios a mlo kldibel er a eanged el oumiting, e a Diabelong a dirrek el mlong e uleltelechakl er a Job. (Job 1:7-12; 2:1-6) Me a Job a dimlak lodengei el kmo a Diabelong a uchul a betok el chelebuul el mlo er ngii. Ngdirrek el diak desal medengei el kmo a Job ngmle ungil el medengelii a Diabelong me a lechub e ngdiak! Misei a uchul me ngmle cheleuid a uldesuel el ulemdasu el kmo a Dios a uchul a chelebulel. Nguaisei, ngkmal beot el bo el cheleuid a uldesued a lsekum e ngdiak el ungil a klaodengei er kid er a tekoi el dilubech.

12 Ka di molatk er a okesiu er a Jesus el kirir a ruureor er a sers er a bilong. (Monguiu er a Matteus 20:8-16.) Ngar tia el okesiu e a Jesus a mesaod er a ouklalo er a sers el mdudeterir a rokui el chad, el bebil er tir a uluureor el ta el sils me a rebebil a di mle ta el sikang loureor el di osisiu a ududir. Ngua ngerang a uldesuem el kirel tia el tekoi? Tiang melemalt el tekoi er a osengem? Ke locha mo melatk el kirir tirke el mle chuarm el menga er a sils loureor el ta el sils. Me ke melatk el kmo ngkirir el mo telkib el betok a ududir! Ngoeak tia el omeruul e ngsebeched el omes er ngike el ouklalo er a sers el ua mekngit el chad. A nger er ngii el mo er a ruureor a sebeched el omes er ngii el diak el melemalt, e dirrek el mekngit el rolel a omengederedel. Engdi kid, kede medengei a rokui el tekoi el dilubech?

13. Ngera ta er a tekoi el sebeched el suubii er sel okesiu er a Jesus el kirir a ruureor er a sers?

13 Ka me bo dorriter er tia el okesiu el okiu a kuk ta er a rolel. Ngika el ouklalo er a sers a mle medengei el kmo a ruureor a ngerechelir el mengereker el mesiou a telungalek er tir. Sel taem er a Jesus, e a ruureor er a sers a mle uduudel er a bek el sils. Aike el luluusbech a telungalek er tir a mle ultuil er sel kerrekerengir er sel sils. Ka di molatk er a blekeradel el kirir tirke el chad el di uluureor el ta el sikang. Ngulterekokl el mo diak el sebechir el omekang er a telungalek er tir lousbech er sel di ududel a ta el sikang; engdi te kilengei el mengiil el ta el sils el mo lmuut er a lebo er ngii a techellir el oureor. (Matteus 20:1-7) Ngdiak el tir a uchul me blo lak el sebechir loureor el ta el sils. Ngdiak a olechotel el kmo te mle chetirir loureor. Ka di molatk, oleko ngkirem el mengiil el ta el sils el kirel a ureor e medengei er a rengum el kmo ngar ngii a rechad el ultuil a klengar er tir er a kerrekerengem er sel sils. Ke ulterekokl el kmal mo ungil a rengum er a techellem el mo oureor e dirrek el kmal kibetiekl sel mnguu a ududem el sebechel el mechar aike el ousbech a telungalek er kau!

14. Ngera el klou a ultutelel el tekoi a de suubii er sel okesiu el kirir a ruureor er a sers?

14 Ka me deluut el omes er a omerellel ngike el ouklalo er a sers. Ngmle melemalt el omdoud er a ruureor e le ngulemes er tir el kmo ngngar ngii a ngerechelir el kirir el mesiou er a telungalek er tir. Ngmle sebechel ngike el ouklalo er a sers el di omdoud er tir el di tedobech a ududir e le te mle betok a ruureor, engdi ngdimlak loruul el uaisei. Me tirke el rokui el chad er a ureor a ngilai a ududir el mlo sebechir el mechar aike el lousbech a telungalek er tir. Sel bo dungil el merriter aika el tekoi e ngsebechel el mo ngodechii a uldesued el kirel ngike el ouklalo er a sers. A tekoi el rirellii a kmal rolel a bltikerreng el diak el mekngit el rolel a omengederedel. Ngera kede suubii er tia el tekoi? Sel lak dodengei a bebil er a tekoi el dilubech e ngsebechel el mo uchul a cheleuid el uldesued. Tia el okesiu a meketeklii a klengarbab er a llemeltel a Dios, el ngii a diak loltirakl a llecherir me a uldesuir a redi chad.

Ngsebechel el Mo Cheleuid a Osenged er a Tekoi

15. Ngera uchul me ngsebechel el mo cheleuid a osenged er a tekoi?

15 A ongeru el tekoi el kired el melatk er ngii a sel bo de chelebangel er a blekeradel el ua lak el melemalt me ngsebechel el mo cheleuid a osenged. Ngsebechel el mo cheleuid a osenged e le kid el diak de mecherrungel, e dirrek el mengetukel er a rechad, me a lechub e ngblekerdelel a klengar er kid. A omerelled a sebechel el mo uaisei e le kid el di omes a omerellir a rechad e diak dodengei aike el mera el ngar er a rengrir. Engdi a omerellel a Jehovah me a Jesus a kmal ngodech er a omerelled, e le te medengei a rokui el tekoi.​—Osisechakl 24:12; Matteus 9:4; Lukas 5:22.

16, 17. Ngera uchul me a Jehovah a dimlak lotutii a cherrengelel a llechul el kirel a laokreng, er sera lerebet er a klengit a David el obengkel a Bathseba?

16 Ka me bo dorriter er a cheldecheduch el kirel a David er a lerebet er a laokreng lobengkel a Bathseba. (2 Samuel 11:2-5) Ngokiu a Llach er a Moses e ngdi mle kirir el mo okodall. (Levitikus 20:10; Duteronomi 22:22) Me alta e a Jehovah a ulemals er tir engdi ngdimlak loltaut er a cherrengelel a llechul. Me a Jehovah ngdimlak lemelemalt a loukerrekeriil? A omerellel ngullab el mo er a David el mlo uchul e ngmelemall er sel melemalt el Llechul? A rebebil el menguiu er a Biblia a omdasu el uaisei.

17 Me nguaisei, tia el llechul a Jehovah el kirel a laokreng a lebilsterir a rediak el mecherrungel el chad el tir a diak el sebechir el menguiu a rengud. Me tir el diak el mecherrungel a uchul me tia el llach a ngilsuterir el mo ungil el oukerrekeriil. Me a lmuut el tang a Jehovah a sebechel el menguiu a rengud. (Genesis 18:25; 1 Kronika 29:17) Me ngdiak el kired el mo omdasu el kmo a Jehovah a kirel el oltirakl a llach el leriruul el kirir a rediak el mecherrungel el chad. A lsekum e ngmle uaisei a omerellel e ngdi ua chad el orrimel er a ta er a chad el lungil a osengel el mo ousbech a madeldirk el kirir a remekngit a osengir el chad. A Jehovah a mle sebechel el mes aike el mla er a rengul a David me a Bathseba e dirrek el milsterir el ouuchel er a rengrir. Me ngoeak tiaikid el omeruul e ngmle sebechel el oukerrekeriil el oeak a klechubechub me dirrek el bltikerreng.

Molemolem el Osiik er a Llemeltel a Jehovah

18, 19. Ngera el tekoi a sebechel el ngosukid el mo diak doukerrekeriil er a Jehovah el oltirakl a uldesued?

18 Misei e lak doukerrekeriil er a Jehovah el oltirakl a uldesued alta e kede menguiu er a Biblia e mo metik a tekoi el ua le cheleuid er a osenged, me a lechub e ngtekoi el duubech er a chelsel a klengar er kid el domdasu el kmo ngdiak el melemalt. Lak dobes el kmo ngdiak el sebeched el mo medengei a rokui el tekoi el uchul me ngsebechel el mo cheleuid a uldesued. Me ngkired el blechoel el melatk el kmo a “ngasecherreng ra chad a diak le rellii a llemeltel a Dios.” (Jakobus 1:19, 20) Ngoeak tiaikid el rolel e ngmesmechokl a uldesued el mo diak ‘doltelechakl er a [Jehovah el Dios.]’​—Osisechakl 19:3.

19 Me ngungil a de blechoel el melatk el ua Jesus el kmo ngdi ta el Jehovah a ngar ngii a llemeltel el meruul a llach el kirel a melemalt me a ungil el tekoi. (Markus 10:17, 18) Mosuub me bo mngai a “meral klemedengei” el kirel a llechul. (Rom 10:2; 2 Timoteus 3:7) Me sel dekengei el mo melodech a klengar er kid el oltirakl a soal a Jehovah, e kede ochotii el kmo kede blechoel el omuchel losiik er a “llemeltel.”​—Matteus 6:33.

[Footnote]

^ A ta el mellomes a rengul el chad a mesaod er a belkul a tekoi el “meleketek a di llemeltir” el kmo ngdi osisiu a belkul er a tekoi el “toketekii a btangch el kirel.” Me tirke el Rechijudea a di milleketek a di llemeltir el dimlak el loleketek a llemeltel a Dios.

Ke Dirk Melatk?

• Ngera uchul me ngklou a ultutelel el kired el blechoel el osiik er a llemeltel a Jehovah?

• Ngera el eru el kdekudel el tekoi a kired el mengeroid er kid er ngii?

• Kede mekerang a domuchel el osiik er a llemeltel a Jehovah?

[Aike el Ker er a Suobel]

[Siasing el ngar er a 17 el llel]

Ngera kede suubii er a okesiu er a Jesus el kirir a reteru el chad el milluluuch er a chelsel a templo?

[Siasing el ngar er a 18 el llel]

Ngmle melemalt sel omeruul el ulemdoud er a rechad el uluureor el ta el sikang el di osisiu tir me tirke el luluureor el ta el sils?