Be ka se isịnede

Be ka se isịnede

Mme Uyen—Ẹkûyak Mme Uke Ẹnụk Mbufo Ẹnam Se Mîkpanamke

Mme Uyen—Ẹkûyak Mme Uke Ẹnụk Mbufo Ẹnam Se Mîkpanamke

Mme Uyen—Ẹkûyak Mme Uke Ẹnụk Mbufo Ẹnam Se Mîkpanamke

“Ẹyak ikọ mbufo enyene inem . . . nte n̄kpọ eke ẹsịnde inụn̄, man mbufo ẹfiọk nte ẹkpenọde owo kiet kiet ibọrọ.”—COL. 4:6.

1, 2. Ediwak uyen ẹse didie edidi isio, ndien ntak-a?

ANAEDI emesikop ikọ emi, “tie nte n̄ka fo,” onyụn̄ ekeme ndidi esidọn̄ fi nditie nte n̄ka. Anaedi enyene ini emi owo ọkọdọhọde fi anam n̄kpọ oro afo ọfiọkde ke ifọnke. Esitie fi didie ke idem ke ini oro etịbede? Christopher, emi edide isua 14, ọdọhọ ete: “Ndusụk ini esitie nte n̄kpososop, mîdịghe, ntiene nnam se nditọ ufọkn̄wed nnyịn eken ẹnamde mbak ndidi isio.”

2 Ndi esinam n̄kpọ ke ntak ubọkn̄ka m̀mê uke fo? Edieke edide ntre, ntak-a? Ndi anam man mmọ ẹma fi? Idiọkke ndiyom uke fo ẹma fi. Ke nditịm ntịn̄, idem ikpọ owo ẹsiyom uke mmọ ẹma mmimọ n̄ko. Idụhe eke oyomde ẹsua imọ—edide eyenọwọn̄, m̀mê akwa owo. Ke nditịn̄ akpanikọ, ndusụk owo idimaha fi ke ntak emi anamde se inende. Emi ama akam ọwọrọ Jesus. Kpa ye oro, enye ekesinam eti n̄kpọ kpukpru ini. Okposụkedi emi ndusụk owo ẹketienede enye ẹnyụn̄ ẹkabarede ẹdi mbet esie, mbon eken ẹma ẹsịn enye ke ndek “inyụn̄ ibatke enye ke owo.”—Isa. 53:3.

Esisọn̄ Didie Nditre Ndinam Se Ubọkn̄ka Ẹdọhọde?

3. Ntak emi edide ndudue ndinam se uke ẹyomde fi anam-a?

3 Ndusụk ini, ubọkn̄ka fo ẹkeme ndidọhọ anam n̄kpọ, afo onyụn̄ ọdọhọ inam mbak ẹdisua imọ. Ata ndudue ke akpanam oro. Mme Christian ikpenyeneke ndidi ‘nditọwọn̄, emi kpukpru ofụm ẹberide ẹsan̄a.’ (Eph. 4:14) Ẹkeme ndisọp mbian̄a nditọwọn̄. Edi afo udịghe ekpri eyenọwọn̄, ibịghike ọmọn̄ akabade akwa owo. Ntem, edieke enịmde ke mme edumbet Jehovah ẹdi ke ufọn fo, ọwọrọ ke ana ada mmọ odu uwem. (Deut. 10:12, 13) Edieke mûnamke ntre, ọwọrọ ke afo ayak mbon en̄wen ẹkara fi. Se idude edi, edieke afo ayakde mbon en̄wen ẹkara fi, afo editie nte eyenọkpọ emi mmọ ẹdade ẹnam se ẹmade.—Kot 2 Peter 2:19.

4, 5. (a) Didie ke Aaron akanam se uke ẹkeyomde enye anam, ndien nso ke afo ekeme ndikpep nto emi? (b) Nso ke mme uke ẹkeme ndida nnyịk fi anam se mmọ ẹmade?

4 Isan̄ kiet, Aaron eyeneka Moses ama anam se uke esie ẹkeyomde enye anam. Nditọ Israel ẹma ẹdọhọ enye anam abasi ọnọ mmimọ, enye onyụn̄ anam. Aaron ikedịghe mbe. Mbemiso ini oro, enye ama asan̄a ye Moses eketịn̄ ikọ uko uko onyụn̄ atan̄a etop Abasi ọnọ Pharaoh, kpa owo emi okokopde odudu akan ke Egypt. Edi ke ini ekemmọ nditọ Israel ẹkedọhọde enye anam se mîfọnke, enye ama enyịme. Omokụt do ke esinen̄ede ọsọn̄ nditre ndinam se uke ẹdọhọde! Ama emem Aaron utom ndibiọn̄ọ Pharaoh akan ndibiọn̄ọ mme uke esie.—Ex. 7:1, 2; 32:1-4.

5 Nte se iketịbede inọ Aaron owụtde, idịghe mme uyen m̀mê mbon oro ẹyomde ndinam idiọk kpọt ke utọ n̄kpọ emi esiwọrọ. Mfịna emi ekeme ndisịm idem mbon oro ẹnen̄erede ẹyom ndinam se inende, kpa ye afo nde. Uke fo ẹkeme ndimia ata ye afo, ẹdori fi ikọ, mîdịghe ẹsak fi nsahi, man anam se idiọkde. Se enye ekpededi, n̄kpọ emi isidịghe ifia ubọk kiet. Ndinen̄ede mfiọk ke se enịmde edi akpanikọ edi akpa n̄kpọ oro edin̄wamde fi akan mfịna emi.

“Ẹka Iso Ẹwụt Se Mbufo ke Idem Mbufo Ẹdide”

6, 7. (a) Ntak emi ọfọnde enen̄ede ọfiọk m̀mê se afo enịmde edi akpanikọ, ndien didie ke ekeme ndinam emi? (b) Mme mbụme ewe ke okpobụp idemfo man enen̄ede ọfiọk m̀mê se enịmde edi akpanikọ?

6 Edieke mûyomke mme uke ẹnyịk fi anam se mûkpanamke, ana ebem iso ọfiọk ke se enịmde ye mme edumbet emi adade odu uwem ẹnen. (Kot 2 Corinth 13:5.) Idem edieke edide owo bụt, afo eyenyene uko edieke enen̄erede ọfiọk se enịmde. (2 Tim. 1:7, 8) N̄kọ ọmọfiọk ke esikam ọsọn̄ owo emi enyenede uko ndisọn̄ọ nda nnọ se enye mînen̄ekede inịm ke akpanikọ. Ke ntre, ntak emi mûdụn̄ọkede ke idemfo use m̀mê se ẹkpepde fi ke Bible enen̄ede edi akpanikọ? Tọn̄ọ ye mme akpa ukpepn̄kpọ. Ke uwụtn̄kpọ, afo emenịm ke Abasi do, onyụn̄ okop mbon en̄wen ẹtịn̄de ntak emi mmọ ẹnịmde ke enye do. Ke edide ntre, bụp idemfo ete, ‘Nso inam mi nnịm ke Abasi do?’ Idịghe eyịghe anam obụp mbụme emi, edi obụp man anam mbuọtidem fo etetịm okpon. N̄ko-n̄ko, bụp idemfo ete, ‘Nsan̄a didie mfiọk ke Abasi ọkọnọ odudu spirit ẹda ẹwet Bible?’ (2 Tim. 3:16) ‘Nso inam mi nnịm ke “mme akpatre usen” ẹdi emi?’ (2 Tim. 3:1-5) ‘Nso inam mi nnịm ke mme edumbet Jehovah ẹdi ke ufọn mi?’—Isa. 48:17, 18.

7 Afo emekeme ndimen̄e ndibụp idemfo mme orụk mbụme oro, sia ekerede ke imọ idikemeke ndibọrọ. Nte ededi, oro ekpetie nte ndimen̄e ndika ufọkibọk n̄kokụt abiausọbọ ke ini okopde ọkpọsọn̄ ubiak ke idịbi, sia ekerede ke ekeme ndidi efịk idịbi! Edieke etiede nte emenyene efịk idịbi, ọfọn aka ufọkibọk man ẹkese m̀mê enye ke edi ẹnyụn̄ ẹnam n̄kpọ ẹban̄a oro. Kpasụk ntre, edieke etiede nte ke unen̄ekede ufiọk m̀mê se ekpepde edi akpanikọ, ekpenen̄ede ọfọn anam ndụn̄ọde man ọfiọk.—Utom 17:11.

8. Tịn̄ se akpanamde man enen̄ede enịm ke owụt ifiọk ndifehe n̄kpọn̄ use nte Abasi ọdọhọde.

8 Kere ban̄a emi. Bible eteme ete “ẹfehe ẹkpọn̄ use.” Bụp idemfo ete, ‘Ntak owụtde ifiọk ndinam ewụhọ emi?’ Kere ban̄a kpukpru ntak emi ẹsinamde mme uke fo ẹnam use. Kere n̄ko ban̄a nsio nsio ntak emi anamde Bible ọdọhọ ke owo emi akade iso anam use “anam idiọkn̄kpọ adian ikpọkidem esie.” (1 Cor. 6:18) Da oro bụp idemfo ete, ‘Ewe ifọn ikan ke otu emi? Ndi ufọn enen̄ede odu ndinam use?’ Fiak nen̄ede kere n̄kpọ emi nyụn̄ bụp idemfo ete, ‘N̄kpọ editie didie ye ami edieke nnamde use?’ Ke nsonso oro, mme uke fo ẹyema fi, edi editie fi didie ke idem ke oro ebede, ke ini odude ye ete ye eka fo m̀mê ye nditọete ke Ufọkmbono Obio Ubọn̄? Editie fi didie ke idem ke ini odomode ndibọn̄ akam nnọ Abasi? Ndi eyenen̄ede ama ndibiat eti idaha oro enyenede ye Abasi man osụk enem nditọ ufọkn̄wed mbufo esịt?

9, 10. Didie ke ndinen̄ede mfiọk se enịmde ke akpanikọ edinam fi enen̄ede enyene uko ke ini odude ye mme uke fo?

9 Fiọk ete ke ini uyen ke “ukeme ukere n̄kpọ” owo esinen̄erede ọkọri. (Kot Rome 12:1, 2.) Da ini emi nen̄ede kere se ndidi kiet ke otu Mme Ntiense Jehovah ọwọrọde ọnọ fi. Nditie n̄kere n̄kpọ ntre ayanam enen̄ede okụt ke se ekpepde edi akpanikọ. Ndien ke ini mme uke fo ẹyomde fi anam se idiọkde, afo eyekeme ndisọsọp nsịn uko uko. Editie fi nte etiede eyenete nnyịn kiet emi edide n̄kaiferi, emi ọdọhọde ete: “Ke ini nsịnde ndinam se mme uke ẹyomde mi nnam, ọwọrọ ke nnam se n̄kpanamde nte Christian. Ndaha ido ukpono mi mbre mbre. Ekikere, utịtmbuba, mme edumbet, ye uwem mi ẹsịne do.”

10 Ih, oyom ukeme man ọsọn̄ọ ada ọnọ se afo ọfiọkde ke enen. (Luke 13:24) Ndien afo emekeme ndikere m̀mê ufọn osụk odu ndinam oro. Edi ti ete ke edieke esitịn̄de ntak emi anamde se anamde ndịk ndịk m̀mê bụt bụt, mme owo ẹyekụt oro, ndien mmọ ẹkeme ndidọdiọn̄ ndomo ndinam fi anam se mmọ ẹmade. Edieke etịn̄de ikọ ke usụn̄ oro owụtde ke ọmọfiọk se anamde, oyokụt ke mme uke fo idifịnake fi aba.—Men Luke 4:12, 13 domo.

‘Tịm Kere man Ọfiọk Se Ọkpọbọrọde’

11. Nso ufọn ke edibọ edieke etiede ekere se mme uke ẹkemede ndidọhọ anam?

11 Akpan n̄kpọ en̄wen oro edin̄wamde fi esịn ndinam se mme uke ẹyomde anam edi ntịmidem. (Kot Mme N̄ke 15:28.) Nditịm idem ọwọrọ nditie n̄kere mme idaha oro afo ekemede ndisobo. Ndusụk ini ntịmidem ekeme ndin̄wam fi efep akwa mfịna. Ke uwụtn̄kpọ, yak idọhọ ke afo amada okụt nte nditọ ufọkn̄wed mbufo ẹn̄wọn̄de sika. Ndi etie fi nte ke mmọ ẹkeme ndinọ fi sika? Nso ke akpanam edieke ọfiọkde ke ẹkeme ndinọ fi? Mme N̄ke 22:3 ọdọhọ ete: “Ọniọn̄ owo okụt idiọk-n̄kpọ, ndien edịbe: edi mme ọkọi ẹbe ẹka iso, ndien ẹda ufen.” Emekeme ndibọhọ afanikọn̄ oro edieke awahade usụn̄ en̄wen. Oro iwọrọke ke afo edi mbe, edi owụt ke emenyene eti ibuot.

12. Nso ke akpanam ke ini mme uke fo ẹyomde ndibọ fi uyo?

12 Edi nso ke akpanam edieke se inemede emi ọwọrọde fi ndien unyeneke ebiet awahade? Nso n̄ko ke akpanam edieke uke fo ọdọhọde ete, ‘Ndi oyom ndidọhọ ke akanam ufiọkke owo.’ Ọfọn anam item oro ẹnọde ke Colossae 4:6 ẹte: “Ẹyak ikọ mbufo enyene inem kpukpru ini, nte n̄kpọ eke ẹsịnde inụn̄, man mbufo ẹfiọk nte ẹkpenọde owo kiet kiet ibọrọ.” Nte itie N̄wed Abasi emi owụtde, edinyụn̄ ibọrọ mmọ itiene nte ẹbụpde. Ekeme ndidi ufọn ididụhe ndida n̄kwọrọ ọkpọsọn̄ ikọ. Ibio ibio ibọrọ oro odotde ọyọfọn. Ke uwụtn̄kpọ, edieke eyen ufọkn̄wed mbufo obụpde m̀mê akanam ufiọkke owo nte iketịn̄de ke enyọn̄ emi, emekeme ndibọrọ ibio ibio ete, ‘Akanam mfiọkke,’ mîdịghe ọdọhọ, ‘Oro edi mbubehe mi.’

13. Didie ke mbufiọk ekeme ndin̄wam fi ke ini mme uke fo ẹbụpde fi mbụme mbọ uyo?

13 Jesus ekesiwak ndinọ mbio mbio ibọrọ ke ini enye okụtde ke ufọn ọkpọsọn̄ ikọ idụhe. Ke nditịm ntịn̄, ke ini Herod okobụpde Jesus mbụme, Jesus ikosioroke uyo. (Luke 23:8, 9) Esifọn ndidop uyo ke ini ẹbụpde mbụme oro mînyeneke ufọn. (N̄ke 26:4; Eccl. 3:1, 7) Edi nso ke akpanam edieke owo emi ekesitienede osụn̄i fi obụpde fi mbụme—yak idọhọ, n̄kpọ aban̄ade idan̄—ndien afo okụt ke enye obụp mbụme emi ke ofụri esịt sia idem akpade enye aban̄a nte odude uwem? (1 Pet. 4:4) Ke edide ntre, ekeme ndiyom ada ini etịn̄ mme edumbet Bible oro afo adade odu uwem. Kûyak ndịk anam fi odop uyo. ‘Du ke mben̄eidem kpukpru ini ndiwụt ntak’ odude uwem ntre.—1 Pet. 3:15.

14. Didie ke ekeme ndida mbufiọk mbọrọ mbụme ke usụn̄ oro uke fo edikam iyomde-yom se etịn̄de anyan̄a idem?

14 Ke ndusụk idaha, afo emekeme ndibọrọ mmọ ke usụn̄ oro mmọ mîfiọkke se ẹkpetịn̄de. Edi ana odomo ndinam emi ye mbufiọk. Ke uwụtn̄kpọ, edieke eyen ufọkn̄wed mbufo ọnọde fi sika, afo emekeme ndidọhọ ete, “Nyomke, sọsọn̄ọ,” onyụn̄ adian do ete, “N̄kpekereke ke ọdiọn̄ọ-idem owo nte afo ọkpọn̄wọn̄ sika!” Ndibọrọ ntem edikam inanam enye oyom se ekpetịn̄de anyan̄a idem. Omokụt do ke utu ke ndidi afo etịn̄ ntak emi mûsun̄wọn̄ke sika, ke uke fo edikabade itịn̄ ntak emi enye esin̄wọn̄de. *

15. Ini ewe ke akpasan̄a adaha ke ini mme uke fo ẹdomode ndinyịk fi anam se mmọ ẹmade, ndien ntak-a?

15 Edi nso ke akpanam edieke mme uke fo mîsụk iyakke ọduọk odudu kpa ye ofụri ukeme oro esịnde? Edieke edide ntre, mfọnn̄kan n̄kpọ edi ndisan̄a ndaha. Edi edieke adade ebịghi, emi ekeme ndisịn fi ke fehesan̄. Mmọdo, daha iwiwa. Kûkere ke ẹkan fi. Idem n̄kpọ, n̄kọ ọmọfiọk ke idịghe owo odụri fi adaha, ke afo adaha ke idemfo. Ndinam emi adat Jehovah esịt sia mûyakke mme uke fo ẹda fi ẹnam se mmọ ẹmade nte eyenọkpọ.—N̄ke 27:11.

‘Tịm Kọk Ibuot man Okụt Ufọn’

16. Didie ke ndusụk owo oro ẹdọhọde ke idi Christian ẹkeme ndiyom nnyịn inam se mîfọnke?

16 Ndusụk ini, ndusụk uyen emi ẹdọhọde ke idi mme asan̄autom Jehovah ẹkeme ndiyom etiene anam n̄kpọ oro mîfọnke. Ke uwụtn̄kpọ, nso ke akpanam edieke akade mboho oro mme uyen ntre ẹdiomide onyụn̄ okụt ke akwa owo ndomokiet idụhe ndise enyịn? Mîdịghe, nso ke akpanam edieke uyen emi ọdọhọde ke idi Christian adade ọkpọsọn̄ mmịn edi mboho, ndien edi ke mbufo ẹmekpri ẹkaha ndin̄wọn̄ ọkpọsọn̄ mmịn? Ediwak n̄kpọ ẹkeme nditịbe emi ẹdiyomde ada ubieresịt fo oro Bible ọnọde ukpep ebiere. Christian kiet emi edide uyen ọdọhọ ete: “Ami ye udun̄wan eka mi ima iwọrọ inyọn̄ ke ini ikokụtde ke ẹtọn̄ọ ndikpe nditen̄ ke vidio oro ikosụk isede. Mbon en̄wen ikọwọrọke inyọn̄. Ete ye eka nnyịn ẹma ẹtoro nnyịn ke se ikanamde emi. Edi mbon eken ẹma ẹyat esịt ẹkere ke inam nte ifọfọn ikaha.”

17. Nso ke akpanam ndiwụt ke ada mme edumbet Abasi odu uwem ke ini akade mboho?

17 Nte mbụk oro owụtde, ndinam se ubieresịt fo oro Bible ọnọde ukpep etemede ekeme ndinam ẹsua fi. Edi ka iso nam se afo ọfiọkde ke ọfọn. Tịm idem. Edieke akade mboho, kere nte edisan̄ade inyọn̄ edieke n̄kpọ mîsan̄ake nte ekekerede. Ndusụk uyen ẹsidiomi ye ete ye eka mmọ ẹte ima ikokot mmọ ke urụk ukopikọ yak ẹsọsọp ẹdimen mmimọ ẹnyọn̄. (Ps. 26:4, 5) Utọ ‘n̄kọkibuot oro iditreke ndinyene ufọn.’—N̄ke 21:5NW.

“Dara ke Uyen Fo”

18, 19. (a) Asan̄a didie ọfiọk ke Jehovah oyom fi okop inemesịt? (b) Jehovah ese didie mbon oro ẹtrede ndinam se mme uke ẹyomde?

18 Jehovah oyom fi okop inemesịt sia enye okobot fi man okop inem uwem. (Kot Ecclesiastes 11:9.) Ti ete ke utọ inemesịt oro ediwak uke fo ẹkopde edi “inemesịt idiọkn̄kpọ ke ibio ini.” (Heb. 11:25) Ata Abasi iyomke okop utọ inemesịt oro, edi oyom okop inemesịt ke nsinsi. Ntem, ke ini mme uke fo ẹyomde anam se ọfiọkde ke Jehovah imaha, ti ete ke se Jehovah oyomde fi anam esikam edi ke ufọn fo.

19 Fiọk ete ke idem edieke anamde n̄kpọ man mme uke fo ẹma fi idahaemi, ediwak isua ke iso, ata ediwak mmọ idikam itịghi-ti fi. Edi edieke mûnamke se mme uke fo ẹyomde fi anam, Jehovah okụt oro, ndien tutu amama enye idifreke fi, idinyụn̄ ifreke nsọn̄ọnda fo. Enye ‘eyeberede window heaven ọnọ fi, onyụn̄ an̄wan̄a nti n̄kpọ ọnọ fi, tutu akaha.’ (Mal. 3:10) Akan oro, enye ayatat ubọk ọnọ fi edisana spirit man ọsọn̄ọ fi idem. Ih, Jehovah ekeme ndinọ fi odudu etre ndinam se mme uke fo ẹyomde anam!

[Ikọ Idakisọn̄]

^ ikp. 14 Kot ekebe oro, “Peer-Pressure Planner” ke n̄wed Mme Mbụme N̄kparawa Owo Ẹbụpde—Mme Ibọrọ Ẹnyenede Ufọn, Eboho 2, page 132 ye 133.

Nte Afo Emeti?

• Esisọn̄ didie nditre ndinam se mme uke ẹdọhọde?

• Didie ke ndinen̄ede mfiọk ke se ekpepde edi akpanikọ ekeme ndin̄wam fi okûnam se mme uke fo ẹyomde anam?

• Didie ke ekeme nditịm idem man okûnam se mme uke fo ẹyomde fi anam?

• Asan̄a didie ọfiọk ke Jehovah enen̄ede ama nte afo ọsọn̄ọde ada anam n̄kpọ imọ?

[Mme Mbụme Ukpepn̄kpọ]

[Ndise ke page 8]

Ntak emi Aaron ekenyịmede ndinam eyenenan̄ o-gold?

[Ndise ke page 10]

Tịm idem—bem iso biere se editịn̄de