Skip to content

Skip to table of contents

Rengeasek—Moltngakl a Orimel er a Resechelimiu

Rengeasek—Moltngakl a Orimel er a Resechelimiu

Rengeasek—Moltngakl a Orimel er a Resechelimiu

“Mdiblechoel . . . el ulsar [a cheldechedechemiu,] me bo modengei a ikel kiriu longer ra dertal chad.”​—KOLOSE 4:6.

1, 2. Ngera te melechesuar a rebetok el ngeasek el kirel a orimel er a resechelirir, e ngera uchul?

 KE ULTEREKOKL el diak di bla mrengesii a tekoi el “orimel er a resechelim” e ke dirrek el mla choremii tia el blekeradel. Nglocha mla er ngii a ta el taem me a lechub e ngbetok el taem el chad a ulerrimel er kau el meruul a tekoi el modengei el kmo ngmekngit. Ngmlo ua ngera uldesuem er sel taem? A 14 a rekil el Christopher a melekoi el kmo: “A lebebil er a taem e ak kuureng el kmo ulekum sel taem e ngsebechek el di kiu el mo dibus, me a lechub e ak bai di mo ua tirka el sechelik me ngmo diak sal kuk ngodech er tir.”

2 Kau ke melechesuar el kmo a resechelim a ngar ngii a mesisiich el blekerdelir el sebechir el choitikikau el mo meruul a tekoi el diak el soam? A lsekum e nguaisei, e ngera uchul? Tiang belkul a kmo ngsoam a bo lsorir kau? A mera er ngii a uldesuem a diak el mekngit. A remeklou el chad me te dirrek el uai kau el sorir a resechelirir a bo lsorir tir. Me ngklemerang el tekoi, ngdiak el blechoel el uchul a chetengakl sel de dechor el kirel a melemalt el tekoi. A Jesus el Ngelekel a Dios, a dirrek el mlo chelebangel a osisiu el blekeradel, engdi ngdi millemolem el meruul a llemalt. Me alta e te mla er ngii a rechad el mlo oltirakl er ngii, engdi a rebebil a ultubii e ultngeklii “el di ua lak le chad.”​—Isaia 53:3.

Ngkmal Mesisiich a Omengesuseu er a Resechelid

3. Ngera me ngcheleuid el tekoi a lsekum e ke kongei er a resechelim me te omtebechel er a klengar er kau?

3 A lebebil er a taem e ke ulterekokl el mo kongei a uldesuir a resechelim e le ngchetim a bo lechetirir kau, engdi tiang a cheleuid el uldasu. A Rekristiano a diak el kirir el mo ua “mekekerel ngalek, el oberius el mechetakl ra bek el eltel chosisechakl.” (Efesus 4:14) A remekekerei el ngalek a kmal beot er tir el mechetakl er a rebebil. Me kemiu el mekekerei el chad a merael el mo meklou el chad. Me nguaisei, a lsekum kom oumerang el kmo a llechul a Jehovah a ungil el kiriu e ngkmal ungil a omoltirakl a llechul. (Duteronomi 10:12, 13) Engdi a lsekum e ngdiak moltirakl er tia el uleklatk e ngua le belkul a kmo ngdikea el sebechem el omtebechel er a klengar er kau. E a klemerang er ngii, a lsekum ke kongei a orimel er a resechelim, e ngdi ua omkengei er tir me lomtebechel a klengar er kau.​—Monguiu er a 2 Petrus 2:19.

4, 5. (a) Ngmilekerang a Aron e mlo mechitechut er a orimel, e ngera el tekoi a sebeched el suubii er a omerellel? (b) Ngera el rolel a orimel a lousbech a resechelim el melasem el orrimel er kau?

4 Ta el taem e a Aron el obekul a Moses a mlo mechitechut er a orimel er a rechedal. Sel taem er a lorrimel er ngii a rechad er a Israel el mo meruul er a bleob el chaus el mo chelid er tir, e ngkilengei. A Aron a dimlak lemechitechut a rengul el chad. E le a uchei, e ngulebengkel a Moses el mlo mengedecheduch er a Farao, el ngii a kot el mesisiich el chad er a Ekipten. Ngdirrek el mle bekeu el ouchais a klemechel a Dios el mo er a Farao. Engdi sera lorrimel er ngii a rechad er a Israel e ngkilengei el lomolem a uldesuir. Ngkmal klou a klisichel a orimel er a rechad! A Aron a mle beot er ngii el dechor e mengedecheduch er a king er a Ekipten, engdi ngmlo mechitechut er a orimel er a rechedal.​—Exodus 7:1, 2; 32:1-4.

5 A omerellel a Aron a meketeklii el kmo a orimel er a rechad a diak di lebo er a rengeasek, me a lechub e di le mondai er tirke el sorir el meruul a mekngit. A orimel er a rechad a ngar ngii a letemellii er tirke el sorir el meruul a llemalt, el uldimukl er kau. A resechelim a locha mo melasem el orrimel er kau el mo meruul a mekngit me a lechub e ngkdekudel el tekoi, e dirrek el mo oltuub e omekako er kau. Me a ngii di el rolel a orimel me a omengesuseu er a resechelim a diak el beot el tekoi, engdi ngsebechem el mo mesisiich er ngii a lsekum e ke oterekeklii a klaumerang er kau er a Jehovah.

“Di Le Kemiu el Merriter er Kemiu”

6, 7. (a) Ngera uchul me a mesisiich el klaumerang er kau a klou a ultutelel, e ke mekerang e mekurulii? (b) Ngera el ker a sebechem el di kau el oker el melisiich a klaumerang er kau?

6 Ngmo sebechem el oltngakl a ngii di el orimel er a resechelim a lsekum e ngmo ulterekokl a rengum el kmo a klaumerang er kau me a tekoi el moruul a melemalt. (Monguiu er a 2 Korinth 13:5.) Alta e ke sekemerur engdi a klaumerang er kau a ngosukau el mo bekeu. (2 Timoteus 1:7, 8) Engdi ngmo lmuut er a chad el bekeu me ngdirrek el sebechel el mo meringel er ngii el mo mesisiich a lsekum a klaumerang er ngii a diak el mesisiich. Moterekeklii er a rengum el kmo a tekoi el msiluub er a Biblia a klemerang, me ngsebechem el omuchel el merriter aike el klemerang el bla msuub. El ua tiang, ke oumerang er a Dios e dirrek el orrenges er a rebebil er sel uchul e te oumerang el kmo ngmera el ngar ngii a Dios. Me di lekau el oker er kau el kmo, ‘ngera rirellak el mo oumerang el kmo ngmera el ngar ngii a Dios?’ A moktek er tia el ker a diak loruul er kau el mo rrau a rengum, e ngbai melisiich er a klaumerang er kau. E mluut el oker er kau el kmo, ‘Ak mekerang e mo medengei el kmo a Biblia a mlo er ngii el okiu a ulekrael er a Dios?’ (2 Timoteus 3:16) ‘Ngera uchul me ngulterekokl a renguk el kmo kede kiei er a “uriul sils”?’ (2 Timoteus 3:1-5) ‘Ngera el tekoi a rullak el mo oumerang el kmo a llechul a Jehovah a mo uchul a klungiolek?’​—Isaia 48:17, 18.

7 Nglocha telkib el mo meringel el di kau el oker aika el ker e le ngmo diak el sebechem el longer er ngii. Tia el omeruul a di ua blekikl el reng er kau el diak el soam el omes er a keizi er a cheluchul a mlim e le ke bekikl el kmo nglocha “dikea cheluchul”! Engdi a lsekum e ngdikea cheluchul a mlai e ngbai kmal kirem el mereched el mo medengei me bo mochar a cheluchul. Me ngdi osisiu, ngkmal klou a ultutelel el bo modengei el kmo ngera el tekoi er a klaumerang er kau a kirem el oureor el kirel, me bo el sebechem el mo blak a rengum el meruul er ngii.​—Rellir 17:11.

8. Ka msodii el kmo ke mekerang e smisichii a klaumerang er kau el oltirakl er a mellomes el llechul a Dios el mo cheroid er a deleboes el omeruul.

8 Ka molatk er tia el uleklatk er a Biblia el mengelechel er kau el kmo: “Mchiis ra deleboes.” Di lekau el oker el kmo, ‘Ngera me tia el uleklatk a mo uchul a llomeserreng?’ E ka molatk aike el tekoi el uchul me a resechelim a ngar er a deleboes el omeruul. E dirrek el molebedebek aike el uchul me a chad el ngar er a deleboes el omeruul “a mocha ra klengit el kirel a di bedengel.” (1 Korinth 6:18) Chelechang e di lekau el oker el kmo: ‘Ngerang a ungil el rael el bo kueak ngii? Ngngar ngii a klungiaol el bo kngai a lsekum e ak mo meruul a deleboes?’ Ka mluut el mo ungil lomdasu e di lekau el oker el kmo, ‘Ngmo ua ngerang a ukltkek a lsekum ak ruebet er a deleboes el omeruul?’ Nglocha mo sebechem el nguu a kengei er a resechelim, engdi ngmo ua ngerang a uldesuem er sel taem el mobengterir a rechad er a blim me a lechub e ke teloi er a rekldemem el Kristiano el ngar er a Kingdom Hall? Ngmo ua ngera uldesuem sel molasem el meluluuch el mo er a Jehovah? Kau, ke kongei el mo tomellii a ungil deleuill er kau me a Jehovah, e le ngdi soam el oldeu a rengrir tirke el omdak el ngar a skuul?

9, 10. Ngmekerang e sebechel a klaumerang er kau el ngosukau el mo mesisiich a orimel er a resechelim?

9 A lsekum e ke ngeasek, e a klengar er kau a ngar sel taem el omesubem er a tekoi a dirk merael a okurulel. (Monguiu er a Rom 12:1, 2.) Misei e mousbech er tia el taem er a klengar er kau el mo ungil el omdasu el kmo ngerang a klou a ultutelel el tekoi el kirek e lengak el Sioning er a Jehovah. Chouaitia el omelebedebekem a lmuut el smisichii a klaumerang er a kau el kirel a tekoi el moumerang. Me sel taem el bo mchelebangel a orimel, e ngsebechem el mo ulterekokl a rengum el mo mesisiich er ngii. Ngsebechem el mo ua ta el odos el dilu el kmo: “Sel kdechor el mesisiich el oltngakl a orimel, e a kuchotii el mo er a rebebil el kmo ak mesiungel a Jehovah.Tia el tekingek a belkul a kmo a ‘klechelid er ngak a ileakl el klechelid el kmal klou a ultutelel’ el diak di le ngakl e lemerekong, e nglmuut el betok a belkul. Nguchul e rsel a omelebedebekek, me a turrekong er ngak, me a rolel a kldung el kirek el meruul, me aike el rokui el tekoi er a klengar er ngak.”

10 Me tia el omeruul a ousbech er a klou el ducherreng er kau el mo meduch el melilt a tekoi el modengei el kmo ngmelemalt. (Lukas 13:24) Ke locha dirrek el mo rrau a rengum el kirel tia el tekoi a lebebil er a taem, engdi ke le mobes el kmo: A lsekum e ke kora merur me a lechub e ke medakt el meruul a llemalt, e a rebebil a ulterekokl el mo melechesuar a omerellem el merur e bai lmuut el mo mesisiich el orrimel er kau. Sel bo mesisiich el omtok a orimel er tir, e te mo cheroid er kau, e le te mo medengei el kmo ngdiak el sebechir el mengesuseu er kau.​—Momekesiu er a Lukas 4:12, 13.

‘Bo Mungil Kltmokl er a Uchei er a Omonger’

11. Ngmo uchul a ngera el klungiaol a lsekum ke mo ungil el kltmokl el kirel a orimel?

11 A ungil el omengetmokl a klou a ultutelel el tekoi el sebechel el ngosukau el mo mesisiich a orimel. (Monguiu er a Osisechakl 15:28.) A bo dungil el kltmokl a belkul a kmo kede ungil el melatk a tekoi er a uchei er a leduubech. A lebebil er a taem e a telkib el omelebedebekem er a tekoi a sebechel el mo uchul e ke oibngau er a orimel. El ua tiang, oleko e ke merael e mesterir tirke el omdak el ngar er a skuul el melamech a dekool. Te ulterekokl el mo orrimel er kau el mo melamech a dekool. A bo leuaisei, e ke mo mekerang? A Osisechakl 22:3 a kmo: “A medengei a tekoi el chad a mo mesa telemall a le mei e oibngii er ngii.” Me sel molilt el mo okiu a ta er a rael e ngsebechem el oibngau er tir, e tiang a diak el belkul a kmo ke medakt er tir, e ngbai uchul a llomeserreng.

12. Ngoeak a ngera el rolel el ultuil er a blekeradel el mchelebangel er ngii e ngsebechem el mo ungil el onger?

12 Engdi ngkuk mekerang a lsekum a blekeradel el bo mchelebangel er ngii a diak el sebechem el oibngau er ngii? Oleko e a sechelim a kmal mechas a rengul e oker er kau el kmo, “Kau ngdirkak a ta el bo bad el obengkel a chad?” A ungil el ulekrael a medung el ngar a Kolose 4:6 el kmo: “Mdiblechoel lousbech a medemedemek el cheldecheduch, el ulsar, me bo modengei a ikel kiriu longer ra dertal chad.” El ua losaod tia el bades, ngkmal ngar ngii a rolel el di mo ultuil er a blekeradel el omchelebangel er ngii e ngsebechem el mo ungil el onger. Ngdiak el belkul a kmo ngkirel el mo kemanget a omesodem el kirel a Biblia. Ngkmal ungil a kedeb e ulterekokl el omesodem er a tekoi. El ua tia el ker el kmo, ‘Ngdirkak a ta el bo bad el obengkel a chad,’ e ngsebechem el melekoi el kmo ‘Ngdirkak,’ me a lechub e ke kmo, ‘Ngdiak el ngerechelem el mo medengei.’

13. Ngera uchul me ngklou a ultutelel el doba sekutaberreng sel donger er a chad el mengeriil a omesaod?

13 A Jesus a mle blechoel el mekedeb a nger er ngii er sel taem el lodengei el kmo a kemanget el omesaod a diak a ngera el leketmeklii. Sel taem er a loker er ngii a Herod, e a Jesus a di liluk. (Lukas 23:8, 9) A di deluk e ngbai ungil er a dolasem el onger a chelsengsang el tekoi. (Osisechakl 26:4; Olisechakl 3:1, 7) Engdi a lebebil er a taem, e ngsebechem el melechesuar el kmo a chad el oker a soal el mo medengelii a uchul a klaumerang er kau el kirel a tekoi er a deleboes, alta e ngii el chad a mle mekngit a tekingel el bedul kau er a uchelel. (1 Petrus 4:4) Ngar tiaikid el blekeradel e a dmolech el omesodel a Biblia a kmal ungil el rolel a omonger er ngii. Misei e lako medakt, e bai bo blechoel el mo ungil ‘kltmokl’ el mo onger.​—1 Petrus 3:15.

14. Ngmekerang e sebechem el miteklii a orimel el ileko er kau el mo er a resechelim?

14 Ngar er a bebil el blekeradel e nglocha sebechem el miteklii a orimel el kuk mo bedul a sechelim, engdi tia el omeruul a ousbech er a sekutaberreng. El ua tiang, a lsekum a ngalek er a skuul a orrimel er kau el mo melamech a dekool, e ngsebechem el melekoi el kmo, “Ngchetik, a renguk a kmo a llemesel a rengum a rullau el mo medengei el kmo ngmekngit a omelamech el dekool!” Seikid e ngmo sebechem el mesang el kmo a orimel a dikea leko er kau e ngbai mocha bedulngii. Me chelechang e ngdikea mosaod er kau el kmo ngera uchul me ngdiak molamech a dekool, e ngbai ngii a mocha kirel el melebedebek el kmo ngera sel rullii el mo melamech a dekool.

15. Ngoingerang a ungil taem el kirem el merael el mo cheroid er tirke el chad el melasem el orrimel er kau el mo meruul a mekngit, e ngera uchul?

15 E kuk mekerang a lsekum e ke melasem el mo mesisiich er a orimel er a resechelim me tir a di melemolem el orrimel er kau? Ngar tiakid el blekeradel e ngungil a bai morael el mo cheroid er tir. A lsekum e ke melemolem el obengterir, e ngkmal klou a techellem el mo mechitechut er a orimel er tir. Me sel morael, ke mo melechesuar el kmo ngdimlak bo mechitechut, e ke bai mlo sebechem el di kau el melilt a tekoi el kirem, el dimlak bechititerir a resechelim me longedereder er kau. Me a omerellem a mo uchul e ke oldeu er a rengul a Jehovah.​—Osisechakl 27:11.

A Ungil el Omengetmokl a Mo Uchul a Klungiaol

16. Ngmekera e mo er ngii a orimel el mla er tirke el melekoi el kmo te Kristiano?

16 A lebebil er a taem, e a orimel a mo er ngii el okiu a mekngit el rolel a omilil el loruul a rengeasek el tir a melekoi el kmo te mesiungel a Jehovah. El ua tiang, oleko ke mo tmoech er a omilil el longetmokl er ngii choua itirkaikid el ngeasek e mo medengei el kmo ngdiak a klou el chad el omtebechel er tia el omilil? Me a lechub e a ngeasek el Kristiano a ngmai a rrom el eko er a omilil el kemiu el rokui el ngar tia el basio a dirkak bo le kiriu el melim a rrom? Ngbetok el blekeradel el bo mchelebangel e ngmo kirem el oltirakl a mla muksau el ukltkem el kirel a omellach er a Biblia. A ta el ngeasek el Kristiano a dilu el kmo: “Ngak me a merrengek a mlo chetimam el omes er a mubi el kmal betok a mekngit el tekoi er a chelsel me a ki mirrael, engdi a rebebil a di kiliei. A rechad er a blimam a chilat er a tekoi el ki mrirellii. Engdi a rebebil el ki mdilak a mlo kesib a rengrir e le ngdi ua ki mullemall a chisir.”

17. Ngera el tekoi a sebechem el meruul el mo oltirakl a ulekrael er a Dios sel bo er a omilil?

17 Sel moltirakl er a mla muksau el ukltkem el kirel a omellach er a Biblia, e ngsebechel el mo uchul a meringel el tekoi el kirem, el ua ika el tekoi el dulsaod er a uchei. Me nguaisei, ngbai ungil a omolemolem el meruul a tekoi el kau a oumerang el kmo ngmelemalt. Bo mungil el kltmokl. A lsekum e ke mo er a omilil e moterekokl a tekoi el kirem el meruul a lsekum ngmengodech a omeruul er a chelsel a omilil el mngar ngii. A rebebil el ngeasek a tibir a tekoi el obengterir a rechad er a blirir me bo el sebechir el omekedong er tir me be lengititerir el mo remei. (Psalm 26:4, 5) Chouaika el omengetmokl a mo uchul a klungiaol.​—Osisechakl 21:5.

“Moldeu er a Rengum er a Klengeasek er Kau”

18, 19. (a) Ngera uchul me ngulterekokl a rengmiu el kmo a Jehovah a soal a bo el deu a rengmiu? (b) Ngua ngera uldesuel a Dios el kirir tirke el sebechir el dechor el omtok a orimel er a rechad?

18 A Jehovah el Dios a ulemeob er kau el kirem el oldeu a rengum er a klengar, e dirrek el soal sel molemolem el dmeu a rengum. (Monguiu er a Olisechakl 11:9.) Lak mobes el kmo a rebetok el sechelim a mo meruul a tekoi el “ngara tedeb el deourreng ra klengit.” (Hebru 11:25) Engdi a mera el Dios a soal el meskau a melemolem el deurreng, e le ngsoal a bo ledeu a rengum el diak a ulebengelel. Me sel bo mchelebangel a omelsemai el mo meruul a mekngit er a medal a Dios, e lak mobes el kmo a tekoi el soal a Jehovah a omoruul, a rokui el di mo uchul a klungiolem.

19 Me kemiu el ngeasek, lak mobes el kmo sel mkengei er a orimel er a resechelimiu e alta e te mo kongei er kemiu, engdi ngar a chelsel a sesei el rak, e te ulterekokl el obes er a ngkliu. Engdi a Jehovah a kuk ngodech a loruul a tekoi, e le sel motngeklii a orimel, e ngmo melechesuar e diak lobes er kau me sel blakerreng er kau. Ngii el Jehovah a mo omkais ‘a mado er a eanged e oiitel a klungiaol el ekor kemiu el olsesibes.’ (Malakai 3:10) Me a lmuut el tang, ngmo meskemiu sel oureor el klisichel me ngmo sebechiu el dechor el mtekangel a orimel. Nguaisei, a Jehovah a sebechel el ngosukemiu el mo mesisiich er a orimel er a resechelimiu!

Ke Dirk Melatk?

• Ngua ngera klisichel a orimel er a rechad?

• A mesisiich el klaumerang, ngerang rullii el kirel a orimel er a rechad?

• Ke mekerang e kutmeklau er a uchei er a obo mchelebangel a orimel?

• Ke mekerang e medengei el kmo a Jehovah a mengreos er sel blakerreng er kau?

[Aike el Ker er a Suobel]

[Siasing el ngar er a 15 el llel]

Ngera uchul me a Aron a kilengei el mo meruul er a kolt el ngelekel a kerebou?

[Siasing el ngar er a 17 el llel]

Bo mungil el kltmokl er a uchei el kirel a tekoi el bo molekoi