Lad os vandre uangribeligt!
Lad os vandre uangribeligt!
„Men jeg vil vandre i min uangribelighed.“ — SL. 26:11.
1, 2. Hvad sagde Job om sin uangribelighed, og hvad får vi at vide om ham i Jobs Bog, kapitel 31?
I GAMLE DAGE brugte man ofte en skålvægt når man skulle veje noget. Den bestod af en horisontal vægtstang som var ophængt på midten og forsynet med en vægtskål i hver ende. Det der skulle vejes, blev lagt i den ene skål og et vægtlod i den anden. Guds folk skulle bruge nøjagtige lodder når noget skulle vejes. — Ordsp. 11:1.
2 Da den gudfrygtige Job blev udsat for Satans angreb, sagde han: „Han [vil] veje mig på nøjagtige vægtskåle, og Gud vil lære min uangribelighed at kende.“ (Job 31:6) I den forbindelse nævnte Job en række situationer der kunne sætte en uangribelig mand eller kvinde på prøve. Men Job bestod sin prøve med glans, som det fremgår af hans ord i Jobs Bog, kapitel 31. Hans gode eksempel kan tilskynde os til at handle på lignende måde så vi med overbevisning kan sige som salmisten David: „Men jeg vil vandre i min uangribelighed.“ — Sl. 26:11.
3. Hvorfor er det vigtigt at være trofast over for Gud i såvel store som små ting?
3 Selvom Job kom ud for svære prøvelser, forblev han trofast over for Gud. Nogle vil måske endda sige at Jobs standhaftighed og uangribelighed under prøve nåede heroiske højder. Vi bliver ikke udsat for de samme lidelser som Job, men hvis vi vil befæste vores uangribelighed og være med til at hævde Jehovas suverænitet, må vi være trofaste over for Gud i såvel store som små ting. — Læs Lukas 16:10.
Vigtigt at være moralsk uangribelig
4, 5. Hvad undgik Job for at forblive uangribelig?
4 For at bevare vores uangribelighed over for Jehova må vi holde fast ved hans moralnormer, sådan som Job gjorde. Han sagde: „Jeg har sluttet en pagt med mine øjne, så hvordan kunne jeg fæste mit blik på en jomfru? . . . Hvis mit hjerte har ladet sig lokke mod en kvinde, og jeg lå på lur ved min næstes indgang, lad da min hustru dreje kværnen for en anden og lad andre bøje sig over hende.“ — Job 31:1, 9, 10.
5 Job var besluttet på at bevare sin uangribelighed over for Gud og undgik derfor at se på en kvinde for at begære hende. Som en gift mand flirtede han ikke med en ugift kvinde eller indledte en romantisk affære med en anden mands kone. I Bjergprædikenen sagde Jesus noget meget markant om kønslig umoralitet — en udtalelse som de der vil bevare deres uangribelighed, må holde sig for øje. — Læs Mattæus 5:27, 28.
Gør aldrig brug af uærlige metoder
6, 7. (a) Hvordan måler Gud vores uangribelighed, svarende til det han gjorde i Jobs tilfælde? (b) Hvorfor må vi ikke være uærlige eller bedrage andre?
6 Hvis vi vil bevare vores uangribelighed, kan vi ikke gøre brug af uærlige metoder. (Læs Ordsprogene 3:31-33). Job sagde: „Hvis jeg har vandret med falske folk, og min fod har hastet mod svig, vil han [Jehova] veje mig på nøjagtige vægtskåle, og Gud vil lære min uangribelighed at kende.“ (Job 31:5, 6) Jehova vejer alle mennesker på „nøjagtige vægtskåle“. Som i Jobs tilfælde bruger Gud sin fuldkomne retsnorm når han måler vores uangribelighed som hans indviede tjenere.
7 Hvis vi var uærlige eller begyndte at bedrage andre, ville vi ikke være uangribelige. De som er uangribelige, har „frasagt [sig] de skjulte ting som man ville skamme sig over“, og vandrer ikke „med underfundighed“. (2 Kor. 4:1, 2) Men hvad nu hvis en trosfælle råbte til Gud om hjælp fordi vi var uærlige i ord eller handling? Det ville være til skade for os! „På Jehova kaldte jeg i min kval, og han svarede mig,“ sang salmisten. „Jehova, udfri min sjæl fra de falske læber, fra den svigefulde tunge.“ (Sl. 120:1, 2) Det er godt at huske på at Gud kan se hvordan vi er inderst inde, og at han „prøver hjerte og nyrer“ for at afgøre om vi virkelig er uangribelige. — Sl. 7:8, 9.
Vær et eksempel i din måde at behandle andre på
8. Hvordan behandlede Job andre?
8 For at være uangribelige må vi være som Job, der var retfærdig, ydmyg og hensynsfuld. Han sagde: „Hvis jeg har afvist min træls ret, eller min trælkvindes, i deres retssag mod mig, hvad vil jeg da gøre når Gud står frem? Og hvad kan jeg svare ham når han kræver mig til regnskab? Han som frembragte mig i moders liv, har han ikke frembragt ham? Ja, er det ikke én og samme som beredte os i moders skød?“ — Job 31:13-15.
9. Hvilke egenskaber lagde Job for dagen over for sine tjenere, og hvordan bør vi handle på tilsvarende måde?
9 Åbenbart benyttede man ikke nogen kompliceret fremgangsmåde i behandlingen af retssager på Jobs tid. Sagerne blev behandlet på ordnet vis, og selv trælle kunne få deres sag behandlet ved en domstol. Job behandlede sine trælle retfærdigt og barmhjertigt. For at vandre uangribeligt må vi vise at vi har de samme egenskaber; det gælder især de ældste i den kristne menighed.
Vær gavmild, ikke begærlig
10, 11. (a) Hvordan ved vi at Job var gavmild og hjælpsom? (b) Hvilken senere bibelsk vejledning minder Job 31:16-25 os om?
10 Job var gavmild og hjælpsom, ikke selvisk og begærlig. Han sagde: „Hvis jeg har . . . ladet enkens øjne hentæres, eller jeg har spist min bid brød alene, uden at den faderløse spiste med af den . . . hvis jeg har set på at én var ved at gå til grunde fordi han ingen klæder havde, . . . hvis jeg svang min hånd mod den faderløse når jeg kunne se at han behøvede min hjælp i porten, lad da mit skulderblad falde af skulderen og min arm blive brækket af ved overarmsknoglen.“ Og Job ville ikke have været uangribelig hvis han havde sagt til guldet: „Du er min fortrøstning!“ — Job 31:16-25.
11 En sådan poetisk passage minder os om følgende udtalelse af disciplen Jakob: „Den form for tilbedelse der er ren og ubesmittet for vor Gud og Fader er denne: at se til faderløse og enker i deres trængsel, og at holde sig uplettet af verden.“ (Jak. 1:27) Det minder os også om Jesu advarsel: „Hold jeres øjne åbne og vogt jer for enhver form for havesyge, for selv om et menneske har overflod, hidrører hans liv ikke fra det han ejer.“ Derefter fortalte Jesus lignelsen om den havesyge rige mand som døde uden at være „rig hos Gud“. (Luk. 12:15-21) For at være uangribelige må vi ikke give efter for havesyge eller et uret begær. Havesyge er afgudsdyrkelse fordi genstanden for den grådige persons begær afleder opmærksomheden fra Gud og derved bliver en afgud. (Kol. 3:5) Uangribelighed og begærlighed kan ikke forenes.
Hold fast ved den sande tilbedelse
12, 13. Hvordan var Job et godt eksempel med hensyn til at undgå afgudsdyrkelse?
12 De som er uangribelige, viger ikke bort fra den rene tilbedelse. Det gjorde Job heller ikke, for han sagde: „Hvis jeg har set på lyset når det strålede frem, og på den dyrebare måne som vandrede af sted, og mit hjerte da lod sig lokke i det skjulte, så min hånd sendte den kys fra min mund, ville også dét være en misgerning som måtte bringes for dommerne, for jeg havde da fornægtet den sande Gud i det høje.“ — Job 31:26-28.
13 Job tilbad ikke livløse ting. Hvis hans hjerte i det skjulte lod sig lokke til at betragte himmellegemerne, som for eksempel månen, og hvis ’han sendte den kys fra sin mund’, måske ved at sende afguden et håndkys, ville han være en afgudsdyrker der fornægtede Gud. (5 Mos. 4:15, 19) For at forblive uangribelige over for Gud må vi undgå enhver form for afgudsdyrkelse. — Læs Første Johannesbrev 5:21.
Undgå hævngerrighed og hykleri
14. Hvorfor kan vi sige at Job ikke var ondskabsfuld?
14 Job var hverken ondskabsfuld eller grusom. Han vidste at sådanne karaktertræk ville afsløre en mangel i hans uangribelighed. Han sagde: „Hvis jeg har frydet mig over at den der hader mig gik under, og jeg blev henrykt når ulykken fandt ham . . . tillod jeg ikke min gane at synde ved at bede om en forbandelse over hans sjæl.“ — Job 31:29, 30.
15. Hvorfor er det forkert at fryde sig når ulykken rammer en der hader os?
15 Den retskafne Job frydede sig ikke hvis ulykken ramte en der hadede ham. Et senere ordsprog advarer: „Fryd dig ikke når din fjende falder, og lad ikke dit hjerte juble når noget får ham til at snuble, at ikke Jehova skal se det og det er ondt i hans øjne og han vender sin vrede bort fra ham.“ (Ordsp. 24:17, 18) Eftersom Jehova kan se hvad der bor i et menneskes hjerte, véd han om vi i det skjulte glæder os over en andens ulykke, og det bryder han sig bestemt ikke om. (Ordsp. 17:5) Gud vil tage sig af sagen, for han siger: „Hævnen er min, og gengældelsen.“ — 5 Mos. 32:35.
16. Hvordan kan vi være gæstfri selvom vi ikke er rige?
16 Job var gæstfri. (Job 31:31, 32) Selvom vi ikke er rige, kan vi godt ’følge gæstfrihedens vej’. (Rom. 12:13) Vi kan invitere andre på et enkelt måltid idet vi husker at „det er bedre at få en grøntsagsret hvor der er kærlighed, end fedet okse sammen med had“. (Ordsp. 15:17) At spise sammen med en loyal trosfælle i en kærlig atmosfære kan gøre selv et simpelt måltid til en fornøjelse og vil i høj grad gavne os åndeligt.
17. Hvorfor skulle vi ikke prøve at skjule en alvorlig synd?
17 Det må have været åndeligt opbyggende at nyde gavn af Jobs gæstfrihed, for han var ikke nogen hykler. Han var ikke som de ugudelige der sneg sig ind i menigheden i det første århundrede, og som ’beundrede personligheder for egen fordels skyld’. (Jud. 3, 4, 16) Han dækkede heller ikke over sine overtrædelser eller ’gemte sin misgerning i kjortellommen’ af frygt for andres foragt. Han var villig til at lade sig ransage af Gud, for hvem han beredvilligt ville bekende sin synd. (Job 31:33-37) Hvis vi skulle begå en alvorlig synd, lad os da ikke prøve at skjule den for ikke at tabe ansigt. Hvordan kan vi vise at vi ønsker at bevare vores uangribelighed? Ved at bekende vores synd, angre, søge åndelig hjælp og gøre alt hvad vi kan, for at råde bod på det vi har gjort. — Ordsp. 28:13; Jak. 5:13-15.
En uangribelig mand stilles for retten
18, 19. (a) Hvorfor kan det siges at Job aldrig udbyttede nogen? (b) Hvad var Job villig til hvis han havde øvet uret?
18 Job var ærlig og retskaffen. Derfor kunne han sige: „Hvis min agerjord har skreget imod mig, mens dens plovfurer alle sammen græd, hvis jeg har spist dens frugt uden penge og har fået dens ejeres sjæl til at stønne, lad da tornet ukrudt skyde frem i stedet for hvede, og stinkende ukrudt i stedet for byg.“ (Job 31:38-40) Job tog aldrig med urette andres jord i besiddelse, og han udbyttede ikke sine arbejdere. På lignende måde må vi bevare vores uangribelighed i små som store ting.
19 Job havde fortalt sine tre „venner“ og den unge Elihu hvordan han havde levet sit liv. Job opfordrede enhver modpart som måtte have noget at indvende imod det livsløb der bar hans ’underskrift’, om at føre sag imod ham. Hvis det kunne bevises at Job havde øvet uret, var han villig til at tage sin straf. Nu havde han forelagt sin sag og afventede den himmelske domstols kendelse. Og „her slutter Jobs ord“. — Job 31:35, 40.
Du kan bevare din uangribelighed
20, 21. (a) Hvorfor kunne Job bevare sin uangribelighed? (b) Hvordan kan vi opelske kærlighed til Gud?
20 Job kunne bevare sin uangribelighed fordi han elskede Gud, og fordi Jehova elskede og støttede ham. Job sagde: „Liv og loyal hengivenhed [el.: loyal kærlighed] har du [Jehova] skænket mig, og din omsorg har vogtet min ånd.“ (Job 10:12) Desuden havde Job vist andre kærlighed i erkendelse af at den der ikke viste sine medmennesker loyal kærlighed, heller ikke ville frygte den Almægtige. (Job 6:14) De uangribelige elsker Gud og deres næste. — Matt. 22:37-40.
21 Vi kan opelske kærlighed til Gud ved hver dag at læse i Bibelen og tænke over det den åbenbarer om ham. Vi kan lovprise Gud i vore inderlige bønner og takke ham for hans godhed mod os. (Fil. 4:6, 7) Vi kan synge for Jehova og høste gavn af regelmæssigt at komme sammen med hans folk. (Hebr. 10:23-25) Så vil vores kærlighed til Gud også vokse når vi deltager i tjenesten og forkynder „den gode nyhed om hans frelse“. (Sl. 96:1-3) På denne måde kan vi bevare vores uangribelighed, sådan som det var tilfældet med salmisten, der sang: „For mig er det bedste at søge nær til Gud. Jeg har gjort den suveræne Herre Jehova til min tilflugt.“ — Sl. 73:28.
22, 23. Hvordan kan det vi gør for at støtte Jehovas suverænitet, sammenlignes med det som Jehovas uangribelige tjenere i fortiden har gjort?
22 I tidens løb har Jehova givet de uangribelige mange forskellige opgaver. Noa byggede en ark og var „en forkynder af retfærdighed“. (2 Pet. 2:5) Josua førte israelitterne ind i det forjættede land, men det lykkedes kun for ham fordi han læste „i [lovbogen] dag og nat“ og handlede i overensstemmelse med den. (Jos. 1:7, 8) De kristne i det første århundrede forkyndte og gjorde disciple og kom regelmæssigt sammen for at studere Skrifterne. — Matt. 28:19, 20.
23 Vi støtter Jehovas suverænitet og bevarer vores uangribelighed ved at forkynde retfærdighed, gøre disciple, følge Bibelens vejledning og samles med vore trosfæller ved møder og stævner. Det vil hjælpe os til at være modige, åndeligt stærke og at kunne gøre Guds vilje. På grund af den støtte vi får fra vor himmelske Fader og hans søn, er dette ikke for vanskeligt for os. (5 Mos. 30:11-14; 1 Kong. 8:57) Desuden bakkes vi op af „hele brodersamfundet“, der også vandrer i uangribelighed og ærer Jehova som den suveræne hersker. — 1 Pet. 2:17.
Hvad vil du svare?
• Hvordan bør vi se på Jehovas moralnormer?
• Hvilke egenskaber hos Job synes du især godt om?
• Hvordan havde Job levet sit liv, som det fremgår af Job 31:29-37?
• Hvorfor er det muligt for os at bevare vores uangribelighed over for Gud?
[Studiespørgsmål]
[Illustration på side 29]
Job bevarede sin uangribelighed over for Jehova. Det kan vi også!
[Illustration på side 32]
Vi kan bevare vores uangribelighed!
