Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Vær nidkær for den sande tilbedelse

Vær nidkær for den sande tilbedelse

Vær nidkær for den sande tilbedelse

„Høsten er stor, men arbejderne er få.“ — MATT. 9:37.

1. Hvordan kunne man beskrive en presserende situation?

DU HAR et dokument som en anden skal tage stilling til inden dagen er omme. Hvad gør du? Du skriver „HASTER!“ på det. Eller du er på vej til en vigtig aftale, men er sent på den. Hvad gør du? Du siger til chaufføren: „Skynd dig, det HASTER!“ Ja, når man har fået en opgave der skal klares og tiden er ved at løbe ud, føler man sig nervøs og anspændt. Hjertet slår hurtigere, og man arbejder på højtryk. Sådan er det når noget er presserende!

2. Hvilken opgave haster mest for kristne i dag?

2 I dag er der ikke noget der haster mere for kristne end at forkynde den gode nyhed om Riget og gøre disciple af folk af alle nationer. (Matt. 24:14; 28:19, 20) Disciplen Markus, der citerede Jesus, skrev at dette arbejde skulle gøres „først“, det vil sige inden afslutningen kommer. (Mark. 13:10) Det er naturligt nok. Jesus sagde: „Høsten er stor, men arbejderne er få.“ En høst kan ikke vente, den må bringes i hus før høsttiden er forbi. — Matt. 9:37.

3. Hvad har mange gjort på grund af det presserende behov for at forkynde?

3 Fordi forkyndelsen har så stor betydning, fortjener den at vi giver den så meget af vores tid, energi og opmærksomhed som muligt. Og det er der mange der gør. Nogle har forenklet deres liv for at kunne begynde i heltidstjenesten som pionerer eller missionærer eller for at tjene på et af betelhjemmene rundt om i verden. De har et travlt liv. De har måske bragt mange ofre og kommer ud for mange vanskeligheder. Men Jehova har velsignet dem rigt. Vi glæder os på deres vegne. (Læs Lukas 18:28-30). Andre, der ganske vist ikke har kunnet slutte sig til heltidsforkyndernes rækker, bruger så meget tid som muligt i dette livreddende arbejde, der indbefatter at vi hjælper vores børn til at blive frelst. — 5 Mos. 6:6, 7.

4. Hvorfor kunne nogle miste fornemmelsen af at arbejdet haster?

4 Som vi har set, er en fornemmelse af at noget haster, ofte forbundet med en tidsfrist, en deadline, en afslutning. Vi lever på endens tid, og det er der mange bibelske og historiske vidnesbyrd om. (Matt. 24:3, 33; 2 Tim. 3:1-5) Alligevel er der ingen der kender det nøjagtige tidspunkt for hvornår enden kommer. Da Jesus omtalte enkelthederne i forbindelse med det ’tegn’ der skulle markere „afslutningen på tingenes ordning“, sagde han udtrykkeligt: „Om den dag og time ved ingen noget, hverken himlenes engle eller Sønnen, kun Faderen alene.“ (Matt. 24:36) Derfor finder nogle det måske svært år efter år at bevare en fornemmelse af at arbejdet haster, især hvis de har gjort det gennem lang tid. (Ordsp. 13:12) Har du det også somme tider på den måde? Hvad kan hjælpe os til at få eller bevare en fornemmelse af at den opgave Jehova Gud og Jesus Kristus ønsker vi skal udføre i dag, er noget der haster?

Betragt vores forbillede, Jesus

5. På hvilke måder viste Jesus at han forstod at tjenesten hastede?

5 Det ypperste eksempel blandt dem der viste hvor meget tjenesten for Gud hastede, er Jesus. En af grundene var at han skulle nå så meget på kun tre og et halvt år. Ikke desto mindre udrettede Jesus mere for den sande tilbedelse end nogen anden før eller siden har gjort. Han gjorde sin Faders navn og hensigt kendt, forkyndte den gode nyhed om Riget, afslørede de religiøse lederes hykleri og falske lære og hævdede Jehovas suverænitet, endog ved at give sit liv. Han sparede ikke sig selv, men rejste overalt i landet, idet han underviste folk, hjalp og helbredte dem. (Matt. 9:35) Ingen har nogen sinde udrettet så meget på så kort tid. Jesus arbejdede så ihærdigt som overhovedet muligt. — Joh. 18:37.

6. Hvad koncentrerede Jesus sig om mens han var på jorden?

6 Hvad var det der fik Jesus til at arbejde utrætteligt under hele sin tjeneste? Ud fra Daniels profeti kan Jesus have vidst hvor lang tid han, ifølge Jehovas fastlagte hensigt, havde til at udføre sin tjeneste i. (Dan. 9:27) Som der siges, skulle hans jordiske tjeneste slutte „i midten af ugen“, eller efter tre og et halvt år. Kort efter sit sejrrige indtog i Jerusalem i foråret 33 e.v.t. sagde Jesus: „Timen er kommet da Menneskesønnen skal herliggøres.“ (Joh. 12:23) Selvom Jesus vidste at han snart skulle dø, var det ikke det han var fokuseret på mens han var på jorden; det var ikke hovedårsagen til at han arbejdede så intenst. Nej, det vigtigste for ham var at bruge enhver lejlighed til at gøre sin Faders vilje og til at vise sine medmennesker kærlighed. Det var denne kærlighed der fik ham til at udvælge og oplære sine disciple og sende dem ud for at forkynde. Formålet var at de skulle fortsætte det arbejde han havde påbegyndt, og gøre endnu større gerninger end han havde gjort. — Læs Johannes 14:12.

7, 8. Hvordan reagerede disciplene da Jesus rensede templet, og hvorfor gjorde han det på den måde?

7 Hvor nidkær Jesus var, fremgår klart af en bestemt begivenhed der fandt sted i begyndelsen af hans tjeneste, omkring påsken år 30. Jesus og hans disciple var kommet til Jerusalem, og i templet så han „dem der solgte okser, får og duer, og møntvekslerne som sad der“. Hvordan reagerede Jesus, og hvilket indtryk gjorde det på hans disciple? — Læs Johannes 2:13-17.

8 Det Jesus gjorde og sagde ved denne lejlighed, fik meget passende hans disciple til at tænke på de profetiske ord i en af Davids salmer: „Nidkærhed for dit hus har fortæret mig.“ (Sl. 69:9) Hvorfor huskede disciplene disse ord? Fordi det kun var et menneske drevet af en sådan nidkærhed der kunne gøre noget som indebar en så stor fare. Det var jo de ledende ved templet — præsterne, de skriftlærde og andre — der fik profit af denne skandaløse handel. For at afsløre deres rænkespil og bringe det til ophør satte Jesus sig op imod den tids etablerede religiøse ordning. Som disciplene ganske rigtigt konkluderede, var det Jesus gjorde, en tydelig demonstration af hans ’nidkærhed for Guds hus’, eller nidkærhed for den sande tilbedelse. Men hvad vil det sige at være nidkær?

Hvad er nidkærhed?

9. Hvordan kan man definere det at være nidkær?

9 Et opslagsværk definerer det at være nidkær som at brænde af iver, at være begejstret, at være ildfuld, at gå helt op i noget. Alle disse udtryk beskriver passende Jesu tjeneste. Today’s English Version gengiver således Salme 69:9: „Min hengivenhed for dit hus, o Gud, brænder i mig som en ild.“ På nogle orientalske sprog er ordet „nidkærhed“ interessant nok sammensat af to ord der bogstaveligt betyder „ild“ og „hjerte“, som om hjertet var i brand. Det er ikke så mærkeligt at disciplene huskede Davids ord da de så det Jesus gjorde i templet. Hvad var det der, så at sige, satte Jesu hjerte i brand og fik ham til at handle på den måde?

10. Hvad er betydningen af ordet „nidkærhed“ som det bruges i Bibelen?

10 Ordet „nidkærhed“ i Davids salme er afledt af et hebraisk ord som andre steder i Bibelen ofte er oversat med „skinsyge“ eller ’at være skinsyg’. Det hebraiske ord der er oversat på denne måde, kan enten have en positiv eller en negativ klang, alt afhængigt af hvordan det er brugt. Ny Verden-Oversættelsen har nogle steder gengivet ordet med ’at kræve udelt hengivenhed’. (Læs Anden Mosebog 20:5; 34:14; Josua 24:19). En bibelordbog siger om dette udtryk: „Det bruges ofte i forbindelse med det ægteskabelige forhold . . . På samme måde som skinsyge hos en ægtemand eller hustru er et udtryk for et absolut krav om udelt hengivenhed hos den anden part, sådan gør Gud krav på udelt hengivenhed hos dem der hører ham til.“ Nidkærhed i bibelsk forstand er altså mere end begejstring for en bestemt sag, som for eksempel den mange viser for deres yndlingssport. Davids nidkærhed for den sande tilbedelse var en positiv form for skinsyge, der ikke tolererer nogen form for rivalisering eller skændsel; den nærer et stærkt ønske om at beskytte et godt navn eller gøre en skade god igen.

11. Hvad fik Jesus til nidkært at give sig selv fuldt og helt?

11 Jesu disciple kunne ganske rigtigt se en forbindelse mellem Davids ord og det Jesus foretog sig i templet. Jesus gav sig selv fuldt og helt, ikke blot fordi han havde en tidsfrist, men fordi han var nidkær — eller skinsyg — med hensyn til sin Faders navn og den sande tilbedelse. Da han så den skam og vanære der var bragt over Guds navn, var han med rette nidkær, eller skinsyg, og tog skridt til at korrigere situationen. Da Jesus lagde mærke til hvordan det jævne folk blev undertrykt og udnyttet af de religiøse ledere, fik nidkærhed ham til at lette folkets byrder samtidig med at han kraftigt fordømte de undertrykkende religiøse ledere. — Matt. 9:36; 23:2, 4, 27, 28, 33.

Vær nidkær for den sande tilbedelse

12, 13. Hvad har kristenhedens religiøse ledere gjort med hensyn til (a) Guds navn? (b) Guds rige?

12 I dag er de religiøse forhold ligesom dem der var på Jesu tid, om ikke værre. Tænk for eksempel på at det første Jesus lærte sine disciple at bede om, havde med Guds navn at gøre: „Lad dit navn blive helliget.“ (Matt. 6:9) Ser vi at de religiøse ledere, især kristenhedens gejstlige, lærer folk Gud at kende ved hans navn og at hellige eller ære dette navn? Nej, tværtimod. De har givet folk et helt forkert billede af Gud ved hjælp af sådanne falske læresætninger som læren om treenigheden, sjælens udødelighed og et brændende helvede — og derved gjort Gud uforståelig, mystisk, grusom eller ligefrem sadistisk. De har også bragt vanære over Gud på grund af deres skandaler og hykleriske adfærd. (Læs Romerbrevet 2:21-24). Desuden har de gjort alt muligt for at skjule Guds personlige navn og endda fjernet det fra deres bibeloversættelser. På den måde forhindrer de folk i at komme nær til Gud og få et personligt forhold til ham. — Jak. 4:7, 8.

13 Jesus lærte også sine disciple at bede om Guds riges komme: „Lad dit rige komme. Lad din vilje ske, som i himmelen, således også på jorden.“ (Matt. 6:10) Selvom kristenhedens religiøse ledere ofte gentager denne bøn, har de opfordret folk til at støtte politiske partier og andre organisationer. Desuden ringeagter de dem der forsøger at forkynde og vidne om dette rige. Det har ført til at mange der hævder at være kristne, ikke længere taler om eller tror på Guds rige.

14. Hvordan har kristenhedens gejstlige udvandet Guds ord?

14 I en bøn til Gud sagde Jesus tydeligt: „Dit ord er sandhed.“ (Joh. 17:17) Mens han stadig var på jorden, gav han udtryk for at han ville udnævne „den trofaste og kloge træl“ til at give sit folk åndelig føde. (Matt. 24:45) Kristenhedens gejstlige har været hurtige til at hævde at de var vogtere af Guds ord, men har de trofast udført det arbejde deres Herre har betroet dem? Nej, de har været tilbøjelige til at stemple det Bibelen siger, som fabler eller myter. I stedet for at give deres hjord åndelig føde, og på den måde trøste og oplyse den, har præsterne kildret de troendes ører med menneskers livsanskuelser. De har desuden udvandet Guds moralnormer for at tilpasse sig den såkaldte nye moral. — 2 Tim. 4:3, 4.

15. Hvad mener du om alt det de gejstlige har gjort i Guds navn?

15 På grund af alt det onde der er blevet gjort i Guds navn, er mange oprigtige mennesker blevet desillusionerede eller har fuldstændig mistet troen på Gud og Bibelen. De er blevet ofre for Satan og hans onde tingenes ordning. Hvad føler du når du hører eller ser sådanne ting finde sted dag efter dag? Når du ser den skam og vanære som er blevet bragt over Guds navn, føler du dig da ikke, som en tjener for Jehova, tilskyndet til at gøre hvad du kan for at rette op på den skade der er blevet gjort? Når du ser at oprigtige mennesker bliver ført bag lyset og udnyttet, føler du så ikke lyst til at trøste og opmuntre dem? Da Jesus så at folk var „medtagne og omtumlede som får uden hyrde“, fik han ikke blot inderligt ondt af dem, men „begyndte at lære dem mange ting“. (Matt. 9:36; Mark. 6:34) Vi har al mulig grund til at være nidkære for den sande tilbedelse ligesom Jesus var.

16, 17. (a) Hvad skulle tilskynde os til at give os selv i tjenesten? (b) Hvad vil blive behandlet i den følgende artikel?

16 Når vi er nidkære i tjenesten, får apostelen Paulus’ ord i Første Timoteusbrev 2:3, 4 en særlig betydning. (Læs). Vi gør en ihærdig indsats i forkyndelsen, ikke blot fordi vi ved at vi lever i de sidste dage, men også fordi vi erkender at vi derved gør Guds vilje. Det er Guds ønske at mennesker skal have kundskab om sandheden så de kan lære at tilbede og tjene ham og derved blive velsignet. Vi føler os tilskyndet til at give os selv i tjenesten, ikke så meget på grund af at tiden er ved at løbe ud, men fordi vi ønsker at ære Guds navn og hjælpe folk til at lære hans vilje at kende. Vi er nidkære for den sande tilbedelse. — 1 Tim. 4:16.

17 Som Jehovas folk har vi fået kundskab om hans hensigt med menneskene og jorden. Vi har det der skal til for at hjælpe folk til at finde glæde og få et sikkert håb for fremtiden. Vi kan vise dem hvordan de kan bevare sig i sikkerhed når Satans onde tingenes ordning bliver tilintetgjort. (2 Thess. 1:7-9) Frem for at være frustrerede eller skuffede over at Jehovas dag synes at være forsinket, skulle vi være glade for at der endnu er tid til at være nidkære for den sande tilbedelse. (Mika 7:7; Hab. 2:3) Hvordan kan man få en sådan nidkærhed? Det vil vi se nærmere på i den følgende artikel.

Kan du forklare?

• Hvad var det der fik Jesus til at arbejde utrætteligt under hele sin tjeneste?

• Hvad er betydningen af ordet „nidkærhed“ som det bruges i Bibelen?

• Hvad skulle få os til at være nidkære for den sande tilbedelse i dag?

[Studiespørgsmål]

[Illustration på side 8]

Jesus koncentrerede sig om at gøre sin Faders vilje og at vise sine medmennesker kærlighed

[Illustration på side 10]

Vi har al mulig grund til at være nidkære for den sande tilbedelse