Syng for Jehova!
Syng for Jehova!
„Jeg vil synge og spille for min Gud, så længe jeg er til.“ — SL. 146:2.
1. Hvad bevægede David til at digte nogle af sine salmer?
SOM dreng tilbragte David utallige timer på markerne i nærheden af Betlehem, hvor han vogtede sin fars får. Under arbejdet med at passe hjorden kunne han iagttage Jehovas storslåede skaberværk: stjernehimmelen, „det åbne lands dyr“ og „himmelens fugle“. Alt hvad han så, gjorde så dybt et indtryk på ham at det bevægede ham til at digte gribende lovsange til Skaberen af alle disse undere mens han akkompagnerede sig selv på sit strengeinstrument. Mange af disse digte findes i Salmernes Bog. * — Læs Salme 8:3, 4, 7-9.
2. (a) Hvilken virkning kan musik have på et menneske? Nævn et eksempel. (b) Hvad kan Salme 34:7, 8 og Salme 139:2-8 lære os om Davids forhold til Jehova?
2 Det var sandsynligvis i denne periode af sit liv at David udviklede sine evner som musiker. Ja, han blev så dygtig at man indbød ham til at spille på sit strengeinstrument for kong Saul. (Ordsp. 22:29) Davids musik havde en beroligende virkning på den plagede konge, sådan som god musik ofte har på folk den dag i dag. Når David tog sit strengeinstrument og spillede, „fik [Saul] lindring og fik det bedre“. (1 Sam. 16:23) De sange som denne gudfrygtige musiker og forfatter skrev, har stået deres prøve. Tænk engang! I dag, mere end 3000 år efter Davids fødsel, er der millioner af mennesker fra alle samfundslag og alle jordens egne som regelmæssigt læser Davids salmer for at hente trøst og håb. — 2 Krøn. 7:6; læs Salme 34:7, 8; 139:2-8; Amos 6:5.
Musikkens betydningsfulde plads i den sande tilbedelse
3, 4. Hvordan blev der anvendt musik i den hellige tjeneste på Davids tid?
3 David havde talent, og han brugte sit talent på den bedst mulige måde — til herliggørelse af Jehova. Da David var blevet konge over Israel, sørgede han for at smuk musik blev en del af tjenesten ved teltboligen. Mere end en tiendedel af alle de aktive levitter — omkring 4000 — fik til opgave at synge lovsange, og 288 af dem „var oplært til at synge for Jehova, alle sammen professionelle sangere“. — 1 Krøn. 23:3, 5; 25:7.
4 David udarbejdede selv mange af de sange som levitterne spillede og sang. De israelitter som havde mulighed for at være til stede ved de lejligheder hvor Davids salmer blev sunget, må være blevet dybt berørt af det de hørte. Senere, da pagtens ark blev ført op til Jerusalem, „sagde David til levitternes øverster at de skulle opstille deres brødre sangerne med instrumenterne til ledsagelse af sangen, harper og lyrer og cymbler, og lade musikken lyde så der løftede sig en frydefuld klang“. — 1 Krøn. 15:16.
5, 6. (a) Hvorfor ofrede man musikken så stor opmærksomhed i Davids regeringstid? (b) Hvordan ved vi at musikken havde en betydningsfuld plads i tilbedelsen i det gamle Israel?
5 Hvorfor ofrede man musikken så stor opmærksomhed på Davids tid? Var det blot fordi kongen var musiker? Nej, der var en anden grund, som blev åbenbaret flere hundrede år senere da den retfærdige kong Ezekias genindførte tjenesten ved templet. I Anden Krønikebog 29:25 står der: „Endvidere opstillede [Ezekias] levitterne ved Jehovas hus med cymbler, harper og lyrer, ifølge Davids og kongens seer Gads og profeten Natans påbud, for påbudet var kommet fra Jehova gennem hans profeter.“
6 Ja, gennem sine profeter befalede Jehova sine tilbedere at lovprise ham i sang. Sangere fra præstestammen blev endda fritaget for nogle af de opgaver som de øvrige levitter var forpligtede til at udføre, så de havde tilstrækkelig tid til at tilrettelægge og øve sig på musikarrangementerne. — 1 Krøn. 9:33.
7, 8. Hvad har større betydning end dygtighed og talent med hensyn til at synge Rigets sange?
7 Nu siger du måske: „Med hensyn til sang ville jeg bestemt ikke være blevet regnet blandt de professionelle som blev brugt ved teltboligen!“ Men ikke alle de levitiske musikere var professionelle. Ifølge Første Krønikebog 25:8 var der også ’elever’. Det er også muligt at der har været nogle dygtige musikere og sangere i de andre stammer i Israel, men det var levitterne Jehova havde givet til opgave at sørge for musikken ved teltboligen. Vi kan være sikre på at alle levitter, uanset om de var ’professionelle’ eller ’elever’, lagde hele deres hjerte i udførelsen af denne opgave.
8 David elskede musik og var en dygtig musiker. Men er det kun talent der betyder noget for Gud? I Kolossenserbrevet 3:23 skrev Paulus: „Hvad I end gør, så arbejd på det med hele jeres sjæl som for Jehova, og ikke for mennesker.“ Budskabet er klart: Det der betyder noget, er at man synger ’af hele sin sjæl’ når man lovpriser Jehova.
Musikkens betydning i tiden efter David
9. Beskriv hvad du kunne have set og hørt hvis du havde været til stede ved indvielsen af templet da Salomon var konge.
9 I Salomons regeringstid indtog musikken en fremtrædende plads i den sande tilbedelse. Ved indvielsen af templet var der et fuldt orkester, hvor blæsergruppen alene bestod af 120 præster. (Læs Anden Krønikebog 5:12). Bibelen fortæller at „da trompetblæserne og sangerne enigt og som med én røst istemte lovsang og takkesang til Jehova, . . . ’For han er god, for hans loyale hengivenhed varer evindelig,’ fyldtes huset af en sky,“ som tegn på Jehovas godkendelse. Hvor betagende, hvor ærefrygtindgydende, har det ikke været at høre lyden når trompetblæserne og sangerne „som med én røst“ istemte lovsang til Jehova! — 2 Krøn. 5:13.
10, 11. Hvoraf fremgår det at de første kristne brugte sang og musik i deres gudsdyrkelse?
10 De første kristne brugte også musik i deres gudsdyrkelse. Naturligvis mødtes Guds tjenere i det første århundrede hverken i en teltbolig eller et tempel for at tilbede Gud, men i private hjem. På grund af forfølgelse og andre faktorer har de omstændigheder hvorunder de mødtes, langt fra været optimale. Alligevel lovpriste de Gud i sang.
11 Apostelen Paulus tilskyndede sine kristne brødre i Kolossæ: „Bliv ved med at . . . formane hinanden med salmer, lovsange til Gud, åndelige sange med ynde.“ (Kol. 3:16) Da Paulus og Silas var blevet kastet i fængsel, begyndte de „at bede og at prise Gud med sang“, selvom de ikke havde nogen sangbog. (Apg. 16:25) Hvor mange af Rigets sange ville du kunne synge efter hukommelsen hvis du kom i fængsel?
12. Hvordan kan vi vise værdsættelse af Rigets sange?
12 Eftersom sang og musik indtager en betydningsfuld plads i den sande tilbedelse, bør vi spørge os selv: ’Værdsætter jeg i tilstrækkelig grad denne musik? Gør jeg mit bedste for at komme til tiden til vore møder, kredsstævner og områdestævner så jeg kan deltage i den indledende sang sammen med mine brødre og søstre? Synger jeg af hjertens lyst, og gør jeg det med indlevelse? Lærer jeg mine børn at de ikke skal betragte sangen mellem Den Teokratiske Skole og tjenestemødet, eller mellem det offentlige foredrag og vagttårnsstudiet, som en slags pause eller lejlighed til unødigt at forlade deres plads, måske blot for at strække benene?’ Sangen er en del af vores tilbedelse. Ja, uanset om vi er ’professionelle’ eller ’elever’, kan — og bør — vi alle i forening synge til Jehovas pris. — Jævnfør Andet Korintherbrev 8:12.
Skiftende tider, skiftende behov
13, 14. Hvilken betydning har det at synge af hjertens lyst ved menighedens møder? Giv et eksempel.
13 For mere end 100 år siden anførte bladet Zion’s Watch Tower en af grundene til at Rigets sange er så vigtige for os: „At synge sandheden er en god måde hvorpå man kan få denne sandhed ind i Guds folks sind og hjerte.“ Mange af teksterne til vore sange er hentet fra passager i Bibelen, så at lære i det mindste nogle af sangene udenad er en udmærket måde hvorpå man kan få sandheden indprentet i hjertet. Ofte er de der har overværet et af vore møder for første gang, blevet dybt berørt af sangen, som tydeligvis kom fra de tilstedeværendes hjerte.
14 En aften i 1869 da Charles Taze Russell var på vej hjem fra sit arbejde, hørte han salmesang fra et kælderlokale. På det tidspunkt af sit liv havde han opgivet ethvert håb om nogen sinde at finde sandheden om Gud. I stedet havde han besluttet at vie sit liv til sin forretning. Hans ræsonnement var at hvis han tjente penge, ville han i det mindste kunne afhjælpe folks fysiske behov selvom han ikke kunne hjælpe dem rent åndeligt. Broder Russell gik ind i den snavsede, skumle sal og opdagede at det var et religiøst møde. Han satte sig ned og lyttede. Han skrev senere at det han hørte den aften, „ved Guds Førelse [var] nok til at genoprette [hans] svigtende Tro paa Bibelens guddommelige Inspiration“. (Jehovas Vidner — forkyndere af Guds rige, side 44) Læg mærke til at det var sangen der til at begynde med tiltrak broder Russell så han kom til mødet.
15. Hvilke justeringer i vores forståelse har gjort en revision af sangbogen nødvendig?
15 Som tiden går, kommer der justeringer i vores forståelse af Bibelen. I Ordsprogene 4:18 står der: „De retfærdiges sti er som det klare dagslys der gradvis vokser indtil højlys dag.“ Det voksende lys vil uundgåeligt føre til justeringer i teksterne til sangene. I de sidste 25 år har Jehovas Vidner i mange lande glædet sig over at bruge sangbogen Syng Jehovas pris. * Siden den blev udgivet, er lyset vokset på en hel del områder, med det resultat at nogle af udtrykkene i sangbogen ikke er up to date. For eksempel bruger vi ikke længere udtrykket „den nye orden“, men taler i stedet om „den nye verden“. Og i dag siger vi at Jehovas navn vil blive „helliget“, ikke „hævdet“. (Disse udtryk er dog ikke brugt i den danske udgave af den gamle sangbog). Med hensyn til lærespørgsmål har der altså været behov for en mere tidssvarende sangbog.
16. Hvordan kan vores nye sangbog hjælpe os til at følge Paulus’ vejledning i Efeserbrevet 5:19?
16 Både af denne og andre grunde har Det Styrende Råd godkendt udgivelsen af en ny sangbog med titlen Syng for Jehova. Antallet af sange i den nye sangbog er reduceret til 135. Da der nu er færre sange at lære, skulle det være muligt for os at lære teksterne til i det mindste nogle af dem udenad. Det svarer udmærket til Paulus’ vejledning i Efeserbrevet 5:19. — Læses.
Du kan vise at du værdsætter dem
17. Hvad kan hjælpe os til ikke at holde os tilbage fra at synge med ved menighedens møder?
17 Bør vi lade den omstændighed at vi måske ikke synger så godt, afholde os fra at synge frimodigt med på sangene ved de kristne møder? Tænk over følgende: Er det ikke rigtigt at vi alle med hensyn til det talte ord ’fejler mange gange’? (Jak. 3:2) Men alligevel lader vi ikke vores ufuldkomne tale hindre os i at lovprise Jehova i forkyndelsen fra hus til hus. Hvorfor skulle vores ufuldkomne sangstemmer da hindre os i at prise Gud i sang? Det glæder Jehova, som „har givet mennesket en mund“, at lytte til vores stemmer når vi synger hans pris. — 2 Mos. 4:11.
18. Giv forslag til hvordan man kan lære teksterne og melodierne til de nye sange.
18 En række smukke arrangementer af de nye sange indspillet med kor og orkester: Sing to Jehovah — Vocal Renditions, kan downloades på flere sprog (deriblandt dansk) på Vagttårnets officielle hjemmeside www.pr418.com. Det er en fornøjelse at høre denne musik. Vi vil anbefale at man ofte lytter til disse sange. På den måde vil man hurtigt få lært teksterne og melodierne til i det mindste nogle af sangene. Mange af teksterne er skrevet på en sådan måde at man, når man har sunget en linje, næsten kan regne ud hvad der kommer i den følgende. Når man spiller melodierne, som alle kan downloades uden sang, vil det være en god idé at synge teksterne på dansk. Jo bedre man bliver kendt med teksterne og melodierne derhjemme, jo lettere vil man have ved at synge med i rigssalen.
19. Hvilket arbejde indebærer det at udarbejde orkesterarrangementer til Rigets sange?
19 Når vi samles til møder, særlige stævnedage, kreds- eller områdestævner, er vi måske tilbøjelige til at betragte den musik vi kan lytte til, som en selvfølgelighed. Der er meget arbejde forbundet med forberedelsen og indspilningen af denne musik. Når man har udvalgt de sange der skal bruges, skal der skrives arrangementer til Vagttårnets orkester, som er på 64 mand. Derefter bruger musikerne utallige timer på at indstudere musikken, som de indøver sammen og til sidst indspiller i vores studie i Patterson, New York. Ti af disse brødre og søstre bor uden for De Forenede Stater. Alle i orkesteret betragter det som et stort privilegium at være med til at tilvejebringe musikken til vore teokratiske sammenkomster. Vi kan vise at vi værdsætter den indsats som disse brødre kærligt yder. Når ordstyreren ved vore stævner indbyder os til at indtage vore pladser, bør vi gøre det med det samme og lytte opmærksomt til musikken, som brødre har ofret mange timer på at udarbejde til os.
20. Hvad er du besluttet på at gøre?
20 Jehova lægger mærke til det når vi synger til hans pris. Det har betydning for ham. Vi kan glæde Jehova ved at synge med af hele vort hjerte, uanset hvornår vi er samlet for at tilbede ham. Ja, lad os „synge for Jehova“, uanset om vi er ’professionelle’ eller ’elever’! — Sl. 104:33.
[Fodnoter]
^ par. 1 Det er interessant at en himmelsk hærskare tusind år efter Davids død bekendtgjorde Messias’ fødsel for nogle hyrder der holdt vagt over deres hjord på markerne nær Betlehem. — Luk. 2:4, 8, 13, 14.
^ par. 15 Alle de 225 sange blev udgivet på mere end 100 sprog.
Hvad vil du svare?
• Hvilke eksempler fra Bibelen viser at musikken indtager en betydningsfuld plads i tilbedelsen?
• Hvilken forbindelse er der mellem at adlyde Jesu befaling i Mattæus 22:37 og at synge helhjertet med på Rigets sange?
• Nævn nogle måder hvorpå vi kan vise at vi værdsætter Rigets sange.
[Studiespørgsmål]
[Illustration på side 23]
Lærer du dine børn at de ikke unødigt skal forlade deres plads under sangen?
[Illustration på side 24]
Øver du dig derhjemme på teksterne til vores nye sange?
