Vidste du det?

Hvad gjorde indbyggerne i fortidens Israel for at sikre deres vandforsyning i den lange tørre årstid?

▪ Fra oktober til april falder der regn i Israel, og den fylder ofte regnflodsdalene. Om sommeren udtørrer de fleste af disse regnflodsdale, og der kan gå måneder uden at det regner. Hvordan sikrede folk på Bibelens tid sig en stadig vandforsyning?

De løste problemet ved at udhugge kanaler i bjergsiderne for at lede vinterregnen ned i underjordiske hulrum, eller cisterner. Hustagene havde ofte en svag hældning så regnvandet kunne løbe ned i disse cisterner. Mange familier havde deres egen cisterne, hvorfra de kunne trække vand op for at stille deres tørst. — 2 Kongebog 18:31; Jeremias 6:7.

Israelitterne fik også vand fra naturlige kilder. I højlandet siver vinterregnen ned i jorden indtil den når uigennemtrængelige klippelag som vandet følger, hvorefter det dukker frem som kilder. At landsbyer ofte blev bygget i nærheden af en kilde (hebraisk: en), fremgår af stednavne som En-Sjemesj, En-Rogel og En-Gedi. (Josua 15:7, 62) Ved Jerusalem blev der udhugget en vandledning gennem massiv klippe så man kunne føre vand ind i byen. — 2 Kongebog 20:20.

I mangel af naturlige kilder gravede man en brønd (hebraisk: be’erʹ), som for eksempel den i Be’er-Sjeba, for at få adgang til grundvandet. (1 Mosebog 26:32, 33) André Chouraqui, forfatter og lærd, skrev at „de tekniske løsninger [israelitterne] fandt frem til, vækker stor beundring den dag i dag“.

Hvad slags hus kan Abram (Abraham) have boet i?

▪ Abram og hans hustru boede i den velstående kaldæiske by Ur. Men efter Guds anvisning forlod de denne by og begyndte at bo i telte. (1 Mosebog 11:31; 13:12) Tænk på hvad denne store forandring indebar for dem.

Ur, i det nuværende Irak, blev udgravet af Leonard Woolley mellem 1922 og 1934. Blandt de bygninger han fandt, var der 73 huse som var bygget af mursten. Værelserne i mange af disse huse vendte ud mod en brolagt gård. Gården skrånede jævnt mod midten, hvor der var et afløb til spildevand. Alle gæsteværelser i de større huse var forsynet med et baderum. I stueetagen var der også køkkener med ildsteder samt værelser hvor trællene kunne sove. Familien boede på førstesalen, hvortil man kom via en trappe. Trappen førte op til en svalegang af træ der omkransede den brolagte gård, og fra svalegangen var der adgang til værelserne.

„Et hus . . . med dets brolagte gård og fine hvidkalkede vægge, dets eget afløbssystem, . . . og dets mange værelser tyder på en levestandard af meget høj beskaffenhed,“ skrev Leonard Woolley. „I disse huse boede . . . folk fra middelstanden, såsom forretningsindehavere, købmænd, skriftkloge og så videre.“

[Illustration på side 19]

Cisterne, Horvot Mezada, Israel

[Kildeangivelse]

© Masada National Park, Israel Nature and Parks Authority

[Illustration på side 19]

Tegning af et hus på Abrahams tid

[Kildeangivelse]

© Tegning: A.S. Whitburn