Skip to content

Skip to table of contents

Bo Lebetik a Rengum er a Llemalt er a Rengum el Rokir

Bo Lebetik a Rengum er a Llemalt er a Rengum el Rokir

Bo Lebetik a Rengum er a Llemalt er a Rengum el Rokir

“Ng soam a ungil.”​—PSALM 45:7.

1. Ngera el tekoi a sebechel el ngosukid el mo merael er a “melemalt el rael”?

NGOKIU A Tekingel me a oureor el klisichel, e a Jehovah a omekrael er a rechedal el mo merael er a “melemalt el rael.” (Psalm 23:3) Kid a diak demecherrungel a uchul, me kede blechoel el mo merael er a cheleuid el rael. Kede kmal ousbech er a ducherreng me a telekangel me bo el sebeched el melemolem el merael er a melemalt el rael. Me ngngerang a sebechel el ngosukid el mo mesisiich? El ua omerellel a Jesus, ngkmal kired el mo betik a rengud el soad el meruul a llemalt.​—Monguiu er a Psalm 45:7.

2. Ngerang a “melemalt el rael”?

2 Ngerang a “melemalt el rael”? A melemalt el rael a kekerei el rael me a lechub e ngobutek el rael. Aikaikid el “rael” a oltirakl er sel llechul a Jehovah el kirel a llemalt. Ngar er a tekoi er a Hebru me a Grik, e ngmesaod er a belkul a “llemalt” el kirel a mesisiich el otireklel a llechul a tekoi er a kldung. Me a Jehovah el Dios el ngii a uchelel a rokui el llemalt a uchul, me tirke el rokui el mengull er ngii a kmal dmeu a rengrir el osiik er ngii, e dirrek el blak a rengrir el merael er sel melemalt el rael el kirir el merael er ngii.​—Jeremia 50:7.

3. Ngmekerang e sebeched el suub a lmuut el betok el blekerdelel a Dios el kirel a llemalt?

3 Me sel debo er a tkurrebab el sebeched el blak a rengud el oltirakl er a melemalt el rolel a Dios, e ngmo sebeched el mera el oldeu er a rengul. (Duteronomi 32:4) E tiang a omuchel el oeak sel dosuub el kirel a Jehovah el Dios el okiu a Tekingel el Biblia. Sel bo deblechoel el mesuub el kirel, e dolekeed er kid er ngii er a bek el sils, e kede mekurulii a bltkil a rengud el bedul Ngii me sel blekerdelel el kirel a llemalt. (Jakobus 4:8) Ngdirrek el kmal kired el kongei el oltirakl a ulekrael er a Tekingel a Dios el ileakl el sel taem el kid a mo chelebangel a omelilt el kirel a meklou el tekoi er a klengar er kid.

Mosiik er a Llemeltel a Dios

4. Ngera el tekoi a uldimukl er a skel a llemeltel a Dios?

4 Monguiu er a Matteus 6:33. A omeruul el osiik er a llemeltel a Dios, a uldimukl er a lmuut el bebil el tekoi, el diak el di el ike el temed el dousbech el oldingel a obliil el omerk er a ungil el chais el kirel a Renged e lemerekong. A lsekum e ngsoad a Jehovah a bo lekengei er a omesiunged el mo er ngii, e ngkmal kirel a rokui el omerelled er a bek el sils el mo oltirakl aike el ngarbab el llechul a Jehovah. Me ngngera el tekoi a kirir tirke el rokui el sorir el losiik er a llemeltel a Jehovah el mo meruul er ngii? Ngkmal kirir el “moubail er ngikel beches el chad, el ulebeob el okesiul a Dios ra meral llemalt ma cheledaol.”​—Efesus 4:24.

5. Ngerang a ngosukid el mo mesisiich er a ngii di el tekoi el sebechel el mengitechut er a rengud?

5 Sel dolasem el meruul er a klengar er kid el mo oltirakl er a blekerdelel a Jehovah el meruul a llemalt, e a lebebil er a taem e ngdirrek el mo mechitechut a rengud e le kid el diak demecherrungel. Ngera sebechel el ngosukid el mo mesisiich er a ngii di el tekoi el sebechel el mengitechut a rengud, e dirrek el osisecheklid el mo betik a rengud er a llemalt, e mo meruul a llemalt? (Osisechakl 24:10) Ngkmal kired el blechoel el meluluuch el mo er a Jehovah el mera el ngar er a “rengud el mukbeches . . . ma cherrungel kloumerang.” (Hebru 10:19-​22) Me kid el rokui el Kristiano, el rengellitel me a lechub e kede oba omelatk el mo kiei er tia el chutem, a kmal kired el melisiich er a klaumerang er kid el kirel a olubet el tengetengel a Jesus Kristus me sel ngerachel el mloterekokl er ngii el ngii a Ngarbab el Prist er kid. (Rom 5:8; Hebru 4:14-​16) Me a tekoi el mo meketmokl el okiu sel rsechel a Jesus el mloitel a mlocholt el ngar sel kot el babier el lultebedii tia el makesin er kid. (1 Johanes 1:6, 7) Tia el suobel a mesaod el kmo: “Ngklemerang el tekoi, a lsekum e ke nguu a smiich el bekerekard el klalo el mo er a ikrel a bekerekard el butiliang e nguu el bedul a didech, e ngmo ua becheleleu el chiro; me ngdi osisiu, alta e a kngtid a di uai a smiich el bekerekard el chiro, engdi ngar er a osengel a Jehovah el okiu a rsechel a Kristus, e ngomes er ngii el ua becheleleu.” (Ngar er a Zion’s Watchtower and Herald of Christ Presence, July 1879, er a 6 el llel.) Ngkmal dmeu a rengud el kirel tia el klou el techall el Jehovah a mla rullii el kired el okiu a olubet el tengetengel a betik er a rengul el Ngelekel!​—Isaia 1:18.

Kerekikl el Merriter a Klekedelled er a Mekemad

6. Ngera uchul me ngkmal klou a ultutelel el de blechoel el kerekikl el merriter er a klekedelled er a mekemad?

6 Ngkmal kirel el bek el taem el di lengar ngii a “tekerengel a llemalt” er kid, e le tiang a kmal klou a ultutelel el klekedall er a mekemad el mla er a Dios el mei er kid. (Efesus 6:11, 14) Alta e kede dirk tilbir er a rengud el mo mesiou er a Dios me a lechub e kede mla mesiou er ngii el kemanget el taem, engdi ngkmal klou a ultutelel el de blechoel el kerekikl el merriter er a klekedelled er a mekemad. E ngera uchul? E le Diabelong me a remekngit el anghel er ngii a mla modik er a eanged el mei er a chutem. (Chocholt 12:7-​12) Me a Satan a kmal kesib a rengul e le ngmedengei el kmo ngkmal di kedeb a temel. Misei a uchul me ngkmal meringel el omekcharm er a rechedal a Dios. Me ngkmal klou a ultutelel el kirel el bek el taem el di lengar ngii a “tekerengel a llemalt” er kid.

7. Kede mekerang e ochotii el kmo kede oba omereng el saul el kirel a “tekerengel a llemalt”?

7 A tekerengel a ulud a omekerreu er a chaidirengud. Me kid el diak demecherrungel a uchul me ngblechoel el mekususeu a rengud el mo meruul a mekngit, e dirrek el sebeched el mecheblad. (Jeremia 17:9) Kede blechoel el mo meruul a cheleuid el tekoi a uchul me ngkmal klou a ultutelel el kired el muklemalt e dirrek el muklatk. (Genesis 8:21) A lsekum kede melechesuar a klungel a ultutelel tia el “tekerengel a llemalt,” e ngulterekokl el diak el soad el omedobed er ngii, el belkul a kmo kede mo meruul a tekoi el dodengei el kmo ngouketui er ngii a Dios; me a lechub e kede mechei a uldesued me ngmo oureng aike el tekoi el sebechel el mengesuseu er kid el mo meruul a mekngit. Me ngkmal diak el soad el mengoit er a klou el taem el di ngellomel er a TV. Ngbai kmal kired el mo blak a rengud el melemolem el meruul a tekoi el odeuir a rengul a Jehovah. Ngkmal sebeched el lmuut el mo mesisiich el okiu a ngelsuil a Jehovah el mo lmuut er aike el taem el bo lemechitechut a rengud e le ngmekngit el uldesued a uchul.​—Monguiu er a Osisechakl 24:16.

8. Ngera uchul me kede ousbech er a “chomekreakl el kloumerang”?

8 A ta er a tekoi el dirrek el uldimukl er a klekedelled er a mekemad a “chomekreakl el kloumerang.” Tiang a sebechel el smisichid el mo sebeched el “loba lomekoad a rokuil balech el ngau er ngikel mekngit.” (Efesus 6:16) Me a lmuut el tang, a klaumerang er kid me a cherrungel el bltkil a rengud el mo er a Jehovah a ngosukid el mo meruul a llemalt, e dirrek el melemolem el merael er sel rael el mo er a diak a ulebengelel el klengar. Me sel dolemolem el omekeroul er a bltkil a rengud el mo er a Jehovah, e kede omekeroul er a omereng el saul er kid el kirel a llemalt. Engdi ngkuk uangerang a ukltked? Ngmekerang e ngosukid el mo betik a rengud er a llemalt?

Melemolem el Klikiid a Ukltked

9. Ngmo uchul a ngera el klungiaol a lsekum e ngmelemolem el klikiid a ukltked?

9 Sel taem er a bo demetecholb, e kede ullengit er a Jehovah el kirel a “klikiid luklatk.” (1 Petrus 3:21) Me kid el oumerang er a olubet el tenget a uchul, me sel rsechel a Jesus a sebechel el smuld a rokui el kngtid, e dirrek el mo uchul e ngsebeched el klikiid el dechor er a medal a Dios. Ngsebeched el melemolem el klikiid el dechor er a medal a Dios, a lsekum kede kerekikl el mengikiid er a ukltked. Me a lsekum a ukltked a mocha omuchel el omeklatk er kid, e ngkmal kirel el dmeu a rengud e le ngbelkul a kmo a ukltked a oureor el mengikiid a blekerdeled. Chouaitia el blekeradel a ochotii el kmo a ukltked a dirk mesisiich el oltirakl er a melemalt el rolel a Jehovah. (1 Timoteus 4:2) Me nguaisei, engdi a ukltked a dirrek el ngar ngii a kuk ta er a rolel e ngsebechel el melisiich er tirke el betik a rengrir er a llemalt.

10, 11. (a) Ka mosaod er a tekoi el dilubech el ochotii a uchul me ngkired el melemolem el mengikiid er a ukltked el ngii a mla muksau er a omellach er a Biblia. (b) Ngera uchul me a bltikerreng el kirel a llemalt a sebechel el meskid a deurreng?

10 Sel derellii a mekngit el tekoi, e a ukltked a mo oukerrekeriil me a lechub e ngomekringel er a uldesued. A ta el kekerei el chad a mlo cheroid er a “melemalt el rael.” Ngmle blechoel el omes a mekngit el siasing er a remeau, e dirrek el mlo melamech a marijuana. Ngkmal mo mekngit a ukltkel er sel taem el lebo er a miting, e dirrek el mlo omelechesiu er ngii el ua bulak el chad sel lebo leteloi er a ureor er a odingel, me tiang a mlo uchul e ngmlo diak loruul er a omesiungel el Kristiano. Ngmelekoi el kmo: “Ngkmal dimlak kudengei el kmo a ukltkek a sebechel el mo omekringel er a uldesuek el kirel a mekngit el omerellek. Ak millemolem er tia el mekngit el omerellek el eua el rak.” E a uriul e ngulemuchel el melatk el lmuut el me soiseb er a klemerang. Alta e ngulemdasu el kmo a Jehovah a mo diak el lorrenges a nglunguchel, engdi ngii a di millemolem el meluluuch, e dirrek el ullengit a klausubes el kirel a kngtil. Ngdi mle kesai er a teruich el bung, e a delal a mlo oldingel er ngii e millisiich er ngii me lluut el mo er a miting. Me ngmlo er a Kingdom Hall, e ullengit er a ta er a remechuodel me bo losuub el lobengkel. E a uriul e ngmlo metecholb, e chelechang e ngkmal loba klou el omereng el saul el kirel a Jehovah el mlo sebechel el losebelii a klengar er ngii.

11 Me kid a ulterekokl el dirrek el kmal dmeu a rengud e le kede melemolem el meruul a llemalt. Me sel dolemolem el omekeroul er a llemalt, e dirrek el doltaut er ngii er a chelsel a klengar er kid, e ngulterekokl el kmal mo klou a deurreng er kid e le kid el oldeu er a rengul a Demad el ngar er a eanged. E ka di molatk! Ngkmal di kmedung a taem el mei el rokui el chad a di mo klikiid a ukltkir; e le te mo mecherrungel el chad el okesiul a Dios. Me chelechang, e ngkmal kired el omekeroul er a bltkil a rengud el kirel a llemalt me bo el sebeched el mera el oldeu er a rengul a Jehovah.​—Osisechakl 23:15, 16.

12, 13. Kede mekerang e mo sebeched el mekurulii a melemalt el ukltked?

12 Ngera sebeched el remuul el mo mekurulii a melemalt el ukltked? Sel dolemolem el mesuub er a Biblia me aike el babier el mengai a uchetemel er a Biblia, e ngkmal ungil el dolatk el kmo “a melemalt el chad a medesuii a tekingel er uchei er a longer.” (Osisechakl 15:28) Tia el omeruul a kmal klou a klungiolel er sel taem el bo dechelebangel a ker el kirel a tekoi er a ureor. A lsekum a ureor el meketmokl a omtok er a ulekrael er a Bades, e a rebetok a bai kongei el mo oltirakl a ulekrael el mei el okiu a blak a rengul el mellomes a rengul mesiou. Me a lsekum a nger el kirel a ker a kora diak el bleketakl, e ngkmal klou a ultutelel el dekerekikl el merriter a omellach er a Biblia, e doluluuch el kirel. Tiang a kmal klou a ultutelel e le a lsekum e ngdiak dekerekikl er ngii e ngsebechel el mo melibas er a rebebil. (1 Korinth 10:31-​33) E kmal ileakl el kired el mo kerekikl a omellach el kirel a ungil el deleuill er kid el obengkel a Dios. A lsekum a Jehovah a klemerang er a rengud, e ngkmal kired el di kid el oker el kmo, ‘Tia el ureor el bo kuruul er ngii ngsebechel el melemall er a rengul a Jehovah?’​—Psalm 78:40, 41.

13 Sel dongetmokl er kid el kirel a omesubel A Ongkerongel me a lechub a Omesubel a Biblia er a Ongdibel, e ngkmal kired el kerekikl el melebedebek a tekoi el dosuub. Kid, kede blechoel el di osiik a nger er aike el ker, e kuk mo er a ongingil el parakurab? A choua ikaikid el rolel a omesuub a kmal diak el sebechel el mo uchul a okurulel a bltkil a rengud el kirel a llemalt me a lechub el loleketek er a klikiid el ukltked. A lsekum e ngsoad el omekeroul er a bltkil a rengud el kirel a llemalt, e ngkmal kired el mo dmolech el mesuub, e dirrek el melebedebek aike el tekoi el desuub el okiu a llechukl el Tekingel a Dios. Me a omesubed el kirel a okurulel a bltkil a rengud el kirel a llemalt a kmal ousbech er a ducherreng me a klou el taem!

Klengerenger Me a Chederreng el Kirel a Llemalt

14. Me a Jehovah el Dios me a Jesus Kristus ngsorir a bo le uangerang a uldesued el kirel a omesiunged?

14 A Jehovah el Dios me a Jesus Kristus a kmal sorir sel ledeu a rengud el meruul er a omesiunged. Me ngngerang a sebechel mo uchul a deuil a rengud? Ngsel bltkil a rengud el kirel a llemalt! Ngar sel cheldechedechal a Jesus er a Rois, e ngdilu el kmo: “Te ngeltengat tirikel songerenger e meched a rengrir era llemalt, le te mo medinges.” (Matteus 5:6) Me ngngera belkul aika el tekoi el mo er tirke el sorir el mo betik a rengrir er a llemalt?

15, 16. Ngoeak a ngera el rolel e a klengerenger me a chederreng el kirel a tekingel a Dios a mo meteketek?

15 A beluulechad el dekiei er a chelsel a longedereder er ngii ngike el mekngit. (1 Johanes 5:19) Oleko kede mo er a ngii di el basio er a beluulechad e omechar a simbung, e ngsebeched el menguiu a chais el kirel a mekngit el omeruul me a uldikel el diak a ulebengelel. A mekngit el omerellel a chad el mo er a kuk ta er a chad a uchul a ringel el mo er ngike el soal meruul a llemalt. (Olisechakl 8:9) Me kid el betik a rengud er a Jehovah a medengei el kmo Ngii a sebechel el mengelaod er tirke el songerenger, e dirrek el meched a rengrir el kirel a omesubel a llemalt. Tirke el mekngit el chad a di kmedung el mo nguemed, engdi tirke el betik a rengrir er a llemalt a mo diak el charm er a ringel el ngar ngii er chelechang el okiu omerellir tirke el mekngit el chad el tir a melemall a llechul a Dios. (2 Petrus 2:7, 8) Ngulterekokl el kmal mo uchul a klou el ongelaod!

16 Me kid el mesiungel a Jehovah e dirrek el oltirakl er a Jesus Kristus, a kmal ungil el medengei el kmo tirke el rokui el songerenger e meched a rengrir el kirel a llemalt a “mo medinges.” Te kmal mo dmeu a rengrir sel lemeteketek a soal a Dios el beches el eanged me a beches el chutem “el bo le kiei er ngii a llemalt.” (2 Petrus 3:13) Misei e lak bo lemechitechut a rengud me a lechub e lemechas a rengud, e le kid el dikea desa llemalt er a chelsel tia el beluulechad er a Satan el mui er a mekngit me a uldikel. (Olisechakl 5:8) A Jehovah el Kot el Ngarbab, a ungil medengei a rokui el tekoi el meketmokl er chelechang, e dirrek el di kmedu el mo olsobel er tirke el betik a rengrir er a llemalt.

Bltikerreng el Kirel a Llemalt a Uchul a Klungiaol

17. Ngerang a bebil er a klungiaol el mo er ngii e le chad el betik a rengul er a llemalt?

17 A Psalm 146:8 a melisiich er a klungiaol el denguu sel dorael er a melemalt el rael. A ta er a milluches er a Psalm a melekoi el kmo: A Jehovah a “betik a rengul er a re melemalt el chad.” Ka di molatk er tiang! Ngike el Kot el Ngarbab el Merreder er a eanged me a chutem a betik a rengul er kid e le kid el betik a rengud er a llemalt! Me ngoeak tia el klou el bltkil a rengul a Jehovah, e ngulterekokl a rengud el kmo ngmo meskid aike el rokui el dousbech a lsekum kede nguu a Renged el mo kot er a chelsel a klengar er kid. (Monguiu er a Psalm 37:25; Osisechakl 10:3.) Me ngdi kmedung e tia el beluulechad a di mo belurir tirke el rokui el betik a rengrir er a llemalt. (Osisechakl 13:22) Me a ruumesingd er a rechedal a Dios el tir a mle melemalt a omerellir, a mo nguu a omeksulir el mo kiei el diak a ulebengelel er a chelsel a paradis el chutem el dmeu a rengrir. Engdi chelecha el taem, e tirke el betik a rengrir er a llemalt me te oltirakl er a Dios, a nguu a omeksulir el dmeu a rengrir el ngar er a budech el teloi er a telungalek er tir me a dirrek el ongdibel er tir.​—Filipi 4:6, 7.

18. Ngera el ungil el tekoi a kired el melemolem el meruul, e kiei el mengiil er sel klou el sils er a Jehovah?

18 Me chelecha el taem e ngkmal kired el melemolem el blak rengud el meruul a llemalt, e dekiei el mengiil er sel klou el sils er a Jehovah. (Sefania 2:2, 3) Misei, e bo leblak a rengud el meleketek er a bltkil a rengud el kirel a melemalt el rolel a Jehovah el Dios. E tia el omeruul a uldimukl er a “tekerengel a llemalt” el mo sebechel el omekerreu er a rengud. Ngdirrek el kired el mo kerekikl me ngsebechel a ukltked el klikiid, e tiang a mo uchul e ngsebeched el melemolem el dmeu a rengud e dirrek el mo uchul a klou el deuil a rengul a Dios.​—Osisechakl 27:11.

19. Ngkired el melemolem el meruul er a ngera el tekoi, e ngera kede mo mesaod er ngii er a ongingil el suobel?

19 A osengel a Jehovah a “mekelekelii a beluulchad el rokir, me ng omesterir a klisichir tirkel blak a ­rengrir er ngii.” (2 Kronika 16:9) Aika el tekoi a kmal mengelaod a rengud sel dolemolem el meruul a llemalt er a chelsel tia el beluulechad el di meleketek a uldikel me a chelebirukel el omeruul er a chelsel! Ngkmal klemerang, a melemalt el omerelled a kora ngodech el tekoi er a osengel a klechad el ngii a kiei el cheroid er a Dios. Engdi ngmo uchul a klou el klungioled a lsekum kede melemolem el oltirakl er a blekerdelel a Jehovah el kirel a llemalt. (Isaia 48:17; 1 Petrus 4:4) Misei e bo doba bltikerreng el kirel a llemalt, e doltaut er ngii er a chelsel a klengar er kid. E tiang a mo uchul a klou el deuil a rengud. Me nguaisei, engdi a lsekum e kede mo oba cherrungel el bltikerreng, e tiang a uldimukl er a bo douketui a mekngit el omeruul. Me a ongingil el suobel a mo ochotii er kid a belkul tia el tekoi.

Ngmekerang a Omonger?

• Ngera uchul me ngkired el mo medengelii a klungel a ultutelel a tenget el olubet me bo el sebeched el mo betik a rengud er a melemalt el omeruul?

• Ngera uchul me ngklou a ultutelel el lebo er ngii a “tekerengel a llemalt” er a rengud?

• Ngmekerang a domeklemalt, e dongikiid er a ukltked?

[Aike el Ker er a Suobel]

[Siasing el ngar er a 26 el llel]

A mla muksau el ukltked a sebechel el ngosukid el mo ungil el melilt a ureor el bo doruul