Hvad er „enden“?

„ . . . og så vil enden komme.“ — MATTÆUS 24:14.

DET synes ikke at skorte på scenarier om jordens undergang. Bøger, film og tidsskrifter, lige fra den komiske genre til den videnskabelige, indeholder mange forskellige versioner af dommedag — de inkluderer tilintetgørelse forårsaget af en atomkrig, et sammenstød med asteroider, et dødeligt virus, ukontrollabel klimaforandring eller fjender fra det ydre rum.

Der er også adskillige religiøse forestillinger; mange hævder at „enden“ vil betyde at alt liv på jorden forsvinder. I en kommentar til Mattæus 24:14 skrev en teolog disse dystre ord: „Dette vers er et af de vigtigste i hele Guds ord . . . Vores generation står over for en potentiel tilintetgørelse af et sådant omfang at kun de færreste kan forestille sig hvor frygtelig den vil blive.“

Men disse synspunkter tager som regel ikke højde for en vigtig kendsgerning: At Jehova Gud „grundfæstede“ jorden og „ikke skabte den forgæves, men dannede den til at bebos“. (Esajas 45:18) Så da Jesus talte om „enden“, mente han ikke at jorden eller alle mennesker på den ville blive tilintetgjort. Han mente at de onde — de der stædigt nægter at leve i overensstemmelse med Jehovas kærlige vejledning — ville blive fjernet.

Det kan illustreres på følgende måde. Forestil dig at du har et smukt hjem som du lader andre bo i helt gratis. Nogle af lejerne lever fredeligt med hinanden og passer godt på dit hjem. Men andre skaber hele tiden problemer; de slås indbyrdes og behandler de gode lejere dårligt. De øver hærværk på huset og  reagerer ikke når du forsøger at få dem til at holde op med det.

Hvad vil du gøre? Vil du ødelægge dit hjem? Sikkert ikke. Du vil nok sætte de dårlige lejere ud og reparere skaderne.

Jehova vil gøre noget lignende. Han inspirerede salmisten til at skrive: „De onde udryddes . . . , men de der håber på Jehova, skal tage jorden i besiddelse. Og om kort tid, da er den ugudelige ikke mere; og du vil se dig om efter hans sted, og han er der ikke. Men de sagtmodige tager jorden i besiddelse, og de kan glæde sig over megen fred.“ — Salme 37:9-11.

Apostelen Peter tog det samme emne op. Under inspiration skrev han: „Fra gammel tid var [der] himle til samt en jord der var fremstået kompakt af vand og midt i vand ved Guds ord; og ved disse vande led den daværende verden undergang da den blev oversvømmet af vand.“ (2 Peter 3:5, 6) Her sigter apostelen til vandfloden på Noas tid. En verden af ugudelige led undergang, men jordkloden blev ikke tilintetgjort. Denne verdensomspændende oversvømmelse „satte et eksempel for ugudelige med hensyn til kommende ting“. — 2 Peter 2:6.

Peter tilføjede: „De himle og den jord som er nu, [er] gemt til ild.“ Hvis man standser her, kunne man få en forkert opfattelse. Men videre i verset tales der om ’de ugudelige menneskers undergang’. Det er ikke jorden, men de ugudelige der skal tilintetgøres. Hvad vil der følge efter? Peter skrev: „Efter hans løfte venter vi nye himle [Guds messianske rige] og en ny jord [et retfærdigt menneskesamfund] hvori retfærdighed skal bo.“ — 2 Peter 3:7, 13.

Bibelprofetier viser også at „enden“ er nært forestående. Læs Mattæus 24:3-14 og Andet Timoteusbrev 3:1-5, som beskriver nogle forhold der bekræfter dette. *

Finder du det mærkeligt at der hersker så stor forvirring om ordene i Mattæus 24:14, et vers som selv et barn kan fatte? Der er forskellige grunde til denne forvirring. Satan har gjort folk blinde for de dyrebare sandheder der findes i Guds ord. (2 Korinther 4:4) Desuden har Gud skjult sin hensigt for de hovmodige og åbenbaret den for de ydmyge. Jesus sagde i den forbindelse: „Jeg priser dig offentligt, Fader, himmelens og jordens Herre, fordi du har skjult disse ting for de vise og intellektuelle og åbenbaret dem for spædbørn.“ (Mattæus 11:25) Hvor er det en stor forret at være blandt de ydmyge som fuldt ud forstår hvad Guds rige er, og som kan se frem til de velsignelser det vil bringe alle der støtter det!

[Fodnote]

[Illustration på side 9]

Riget vil gøre ende på al ondskab på jorden