Døde Jesus på et kors?

„KORSET er kristendommens mest kendte symbol,“ oplyses det i en encyklopædi. Mange religiøse malerier og andre kunstværker skildrer Jesus naglet til et kors. Hvorfor er det så almindeligt at bruge dette symbol? Er det rigtigt at Jesus døde på et kors?

Mange vil svare på disse spørgsmål ved at henvise til Bibelen. I den danske autoriserede bibeloversættelse, for eksempel, står der at tilskuere ved Jesu henrettelse gjorde nar af Jesus og hånligt sagde: „Stig ned fra korset!“ (Mattæus 27:40, 42) Mange andre bibeloversættelser gengiver verset på nogenlunde samme måde. Og om Simon fra Kyrene fortæller den autoriserede oversættelse at soldater tvang ham til at „bære hans [Jesu] kors“. (Markus 15:21) I disse vers er ordet „kors“ oversat fra det græske ord staurosʹ. Er denne gengivelse velbegrundet? Hvad er betydningen af det græske ord?

Var det et kors?

Den græskkyndige W.E. Vine siger: „Staurosʹ . . . betegner først og fremmest en opretstående pæl eller stolpe. Misdædere blev henrettet ved at blive naglet til sådanne. Både substantivet og verbet stauroō, at fæste til en pæl eller en stolpe, skal i sin oprindelige betydning holdes adskilt fra den kirkelige brug af ordet om et kors bestående af to bjælker.“

Ifølge The Imperial Bible-Dictionary betød ordet staurosʹ „egentlig en stolpe, en opretstående pæl eller planke, hvorpå man kunne hænge et eller andet, eller som kunne bruges til indhegning af et stykke jord“. Opslagsværket fortsætter: „Selv blandt romerne synes crux (latin, hvoraf vort kors er afledt) oprindelig at have betegnet en opretstående pæl.“ Det er derfor ikke så overraskende at der i The Catholic Encyclopedia står: „Under alle omstændigheder er det sikkert at korset oprindelig bestod af en almindelig lodret pæl, der var tilspidset foroven.“

Der er også et andet græsk ord som bibelskribenter anvender om det henrettelsesredskab Jesus døde på, nemlig xyʹlon. A Critical Lexicon and Concordance to the English and Greek New Testament definerer xyʹlon som „et stykke tømmer, en træpæl“. Værket siger videre at xyʹlon ligesom staurosʹ „blot var en opretstående pæl eller stolpe hvortil romerne naglede dem hvorom det hed at de blev korsfæstet“.

På linje med dette siges der i Apostelgerninger 5:30 ifølge den danske autoriserede oversættelse: „Vore fædres Gud har oprejst Jesus, som I dræbte ved at hænge ham på et træ  [xyʹlon].“ Også andre bibeloversættelser oversætter xyʹlon med „træ“, skønt de gengiver staurosʹ med „kors“. I Apostelgerninger 13:29 siges der ifølge The Jerusalem Bible om Jesus: „Da de havde gennemført alt hvad Skriften forudsiger om ham, tog de ham ned af træet [xyʹlon] og begravede ham.“

I lyset af grundbetydningen af de græske ord staurosʹ og xyʹlon siger det førnævnte værk Critical Lexicon and Concordance: „Ingen af de to ord stemmer med nutidens forestilling om et kors, som vi er blevet kendt med gennem billeder.“ Med andre ord svarer dét evangelieskribenterne beskrev med ordet staurosʹ, slet ikke til det som folk i dag kalder et kors. Det er derfor med rette at Ny Verden-Oversættelsen af De Hellige Skrifter bruger udtrykket ’marterpæl’ i Mattæus 27:40-42 og andre steder hvor ordet staurosʹ forekommer. Complete Jewish Bible anvender udtrykket „henrettelsespæl“.

Korsets oprindelse

Hvis Bibelen ikke siger at Jesus blev henrettet på et kors, hvordan kan det så være at de fleste trossamfund — katolske, protestantiske og ortodokse — som hævder at bygge deres tro på Bibelen og følge den, udsmykker deres kirkebygninger med kors og bruger det som symbol på deres tro? Hvordan er korset blevet et så populært symbol?

Svaret er at korset ikke kun agtes højt af kirkegængere, men også af folk som ikke har nogen relation til Bibelen, og hvis religion er af langt ældre dato end den der praktiseres af de „kristne“ kirker. Talrige religiøse opslagsværker erkender at korset i forskellige former fandtes tilbage i den menneskelige civilisations fjerne fortid. For eksempel kan man på gamle egyptiske hieroglyffer og billeder af egyptiske guder og gudinder se et T-formet kors med en oval hank foroven. Det kaldes ankh-korset, eller hankekorset, og menes at være tegnet for liv. Med tiden gjorde den koptiske kirke og andre kirker udstrakt brug af denne korsform.

Ifølge The Catholic Encyclopedia „synes den primitive form for kors at være det såkaldte ’gammakors’ (crux gammata), blandt orientalister og de der studerer forhistorisk arkæologi, bedre kendt under dets betegnelse på sanskrit, svastika“. Dette tegn, som på dansk også kaldes hagekorset, var vidt udbredt blandt hinduer i Indien og buddhister i hele Asien, og det ses stadig i udsmykninger og ornamenter i disse områder.

Man ved ikke nøjagtig hvornår korset blev et „kristent“ symbol. Opslagsværket Expository Dictionary of New Testament Words af W.E. Vine siger: „Hen imod midten af det  3. årh. e.Kr. var kirkerne enten afveget fra visse af den kristne tros lærdomme eller havde gjort dem til den rene parodi. For at øge det frafaldne kirkesystems anseelse lod man hedninger optage i kirkerne uden at de var blevet genfødt ved troen, og de fik i vidt omfang lov til at beholde deres hedenske tegn og symboler,“ deriblandt korset.

Nogle forfattere peger på at den soldyrkende kejser Konstantin hævdede at han i år 312 e.v.t. på et af sine felttog fik et syn af et kors hen over solen sammen med disse ord på latin: „In hoc signo vinces“ (ved dette tegn skal du sejre). Nogen tid senere lod Konstantin et „kristent“ tegn anbringe på sin hærs faner, skjolde og rustninger. (Se billedet til venstre). Konstantin hævdede at han havde omvendt sig til kristendommen, men han blev først døbt 25 år senere på sit dødsleje. Nogle har sat spørgsmålstegn ved hans motiver. Bogen The Non-Christian Cross siger: „Han opførte sig snarere som om han konverterede kristendommen til det han mente de fleste af hans undersåtter kunne acceptere som en katolsk [universel] religion, end som om han havde konverteret til Jesus Nazaræerens lære.“

Siden da udvikledes adskillige korsformer. For eksempel siger opslagsværket The Illustrated Bible Dictionary om det der kaldes antoniuskorset, at det „var formet som et stort T, der af nogle menes at være afledt af symbolet for den [babyloniske] gud Tammuz, bogstavet tau.“ Der var også andreaskorset, der har form som et stort X, foruden den velkendte korsform, hvor tværlinjen sidder lidt over midten på den lodrette linje i en ret vinkel. Den sidstnævnte type, der kaldes det latinske kors, anses fejlagtigt „ifølge overleveringen for at være den slags kors vor Herre døde på“.

Hvad de første kristne mente

Bibelen viser at mange i det første århundrede som lyttede til Jesus, fik tro på ham og hans offerdøds sonende værdi. For eksempel berettes det at da apostelen Paulus engang forkyndte for jøderne i Korinth og aflagde vidnesbyrd om at Jesus var Messias, førte det til at „Krispus, synagogeforstanderen, fik tro på Herren, og det gjorde hele hans husstand også. Og mange af korintherne som hørte, begyndte at tro og at blive døbt.“ (Apostelgerninger 18:5-8) Frem for at indføre et religiøst symbol eller billede i sine kristne trosfællers gudsdyrkelse, formanede han dem til at ’flygte fra afgudsdyrkelsen’ og enhver anden praksis der havde tilknytning til hedenskab. — 1 Korinther 10:14.

Historikere og forskere har ikke fundet vidnesbyrd der underbygger brugen af korstegnet blandt de første kristne. Det er interessant at bogen History of the Cross citerer en forfatter fra det 17. århundrede der stillede spørgsmålet: „Mon det behager den hellige Jesus at se sine disciple ære en figur af det redskab som han tålmodigt og sagesløst og uden at ænse skammen blev henrettet på?“ Hvad tror du?

At tilbede Gud på en måde han godkender, kræver ikke at man bruger genstande eller billeder. „Hvad overensstemmelse er der mellem Guds tempel og afguder?“ spurgte Paulus. (2 Korinther 6:14-16) Der står ingen steder i Bibelen at en kristen i forbindelse med sin gudsdyrkelse skal bruge en efterligning af det redskab Jesus blev henrettet på. — Jævnfør Mattæus 15:3; Markus 7:13.

Hvad er det så der skal kendetegne de sande kristne? Ikke korset eller noget andet symbol, men kærlighed. Jesus sagde til sine disciple: „Jeg giver jer et nyt bud, at I skal elske hinanden; at ligesom jeg har elsket jer, skal I også elske hinanden. På dette skal alle kende at I er mine disciple, hvis I har kærlighed til hinanden.“ — Johannes 13:34, 35.

[Tekstcitat på side 19]

Det som evangelieskribenterne beskrev, svarer slet ikke til det som folk i dag kalder et kors

[Illustration på side 18]

En tegning fra det 17. århundrede af en henrettelse på staurosʹ, fra Lipsius’ „De Cruce“

[Illustration på side 19]

Egyptisk vægmaleri (ca. 14. århundrede f.v.t.) med ankh-korset, tegnet for liv

[Kildeangivelse]

© DeA Picture Library/​Art Resource, NY

[Illustration på side 19]

Gammakorset på Lakshmi Narayana-hindutemplet

[Kildeangivelse på side 20]

Fra bogen The Cross in Tradition, History, and Art (1897)