Svigt aldrig dine trosfæller

„I TI ÅR havde vi ladet os forblinde af forretningsverdenens glimmer og var blevet ganske velstående. Vi var vokset op i sandheden, men var gledet langt bort fra den og følte ikke at vi havde styrke til at vende tilbage,“ fortæller Jarosław og hans kone Beata. *

En anden broder, Marek, siger: „På grund af de sociale og politiske ændringer i Polen mistede jeg det ene job efter det andet. Det gjorde mig frustreret. Jeg havde været bange for at starte mit eget firma, fordi jeg ikke havde forretningssans. Til sidst blev jeg alligevel fristet til at gøre det, for jeg håbede at det ville hjælpe mig til bedre at kunne sørge for min families materielle behov uden at det gik ud over mit forhold til Jehova. Med tiden blev jeg klar over hvor meget jeg tog fejl.“

I en verden hvor leveomkostningerne stiger uophørligt og arbejdsløsheden vokser støt, er nogle blevet så desperate at de har truffet ukloge beslutninger. Nogle brødre har valgt at tage overarbejde, at påtage sig et ekstra job eller at oprette deres eget firma uden at have haft nogen erfaring med det. Det har de gjort ud fra den formodning at den ekstra indtægt  ville hjælpe familien og ikke skade deres forhold til Jehova. Men uforudsete omstændigheder og en usikker økonomi kan kuldkaste selv de mest velmente planer. Følgen er at nogle er faldet i grådighedens snare, og deres stræben efter det materielle er sket på bekostning af det åndelige. — Præd. 9:11, 12.

Nogle brødre og søstre er blevet så opslugt af verdslige gøremål at de ikke længere har tid til at studere personligt, overvære møderne eller tage del i forkyndelsen. Det siger sig selv at det må gå ud over deres forhold til Jehova. Det kan også betyde at de bryder et andet vigtigt bånd, nemlig forholdet til dem de er ’beslægtede med i troen’. (Gal. 6:10) Nogle trækker sig gradvis bort fra det kristne brodersamfund. Lad os her alvorligt overveje denne side af sagen.

Vi er forpligtede over for vores trosfæller

Som brødre og søstre har vi mange lejligheder til at vise hinanden kærlighed. (Rom. 13:8) Du har sikkert i din egen menighed oplevet at ’nødstedte har råbt på hjælp’. (Job 29:12) Nogle mangler måske de helt grundlæggende ting til livets opretholdelse. Apostelen Johannes fortæller os hvad vi ikke må gøre i en sådan situation: „Den der har denne verdens midler at leve af og ser sin broder lide nød og dog lukker sin inderlige medfølelses dør for ham, hvorledes kan Guds kærlighed forblive i ham.“ — 1 Joh. 3:17.

Du har måske tilgodeset sådanne behov og været gavmild over for andre. Interessen for vores brødre og søstre behøver dog ikke kun at begrænse sig til materiel hjælp. Nogle råber om hjælp fordi de er ensomme eller modløse. De føler sig måske ikke værdige til at tjene Jehova, lider af en alvorlig sygdom eller har mistet en af deres kære i døden. Så kan vi blandt andet opmuntre dem ved at lytte til hvad de har at sige, og tale med dem. Derved giver vi dem følelsesmæssig støtte og hjælper dem til at bevare et stærkt forhold til Jehova. (1 Thess. 5:14) Dette kan knytte os endnu nærmere til vores brødre.

Åndelige hyrder kan have særlig gode muligheder for at lytte medfølende, vise forståelse og give kærlig vejledning fra Bibelen. (Apg. 20:28) Når de gør det, efterligner de apostelen Paulus, der nærede „en inderlig hengivenhed“ for sine åndelige brødre og søstre. — 1 Thess. 2:7, 8.

Hvad sker der imidlertid hvis en kristen forvilder sig bort fra hjorden? Så kan han ikke længere leve op til sin forpligtelse med hensyn til at hjælpe sine trosfæller. Ikke engang tilsynsmænd er immune over for fristelsen til at stræbe efter det materielle. Men hvordan går det en kristen der bukker under for en sådan fristelse?

 Tynget af livets bekymringer

Som nævnt kan anstrengelserne for at dække familiens grundlæggende fysiske behov ofte føre til bekymringer og få en til at tabe de åndelige værdier af syne. (Matt. 13:22) Marek, der er nævnt tidligere, fortæller: „Da mit firma gik konkurs, besluttede jeg at finde et velbetalt job i udlandet. Jeg var først væk i tre måneder, og derefter i endnu tre måneder. Sådan fortsatte det, kun afbrudt af korte besøg derhjemme. Det var følelsesmæssigt meget hårdt for min kone, der ikke var i sandheden.“

Det gik ikke bare ud over familielivet. „Jeg havde ikke blot lange arbejdsdage i trykkende hede,“ fortsætter Marek, „men befandt mig også blandt vulgære mennesker der prøvede at udnytte andre. De opførte sig som gemene gangstere. Jeg var nedtrykt og følte mig underkuet. Fordi jeg ikke engang havde tid til at sørge for mig selv, begyndte jeg at tvivle på min evne til at gøre noget for andre.“

De sørgelige konsekvenser af Mareks beslutning skulle få os til at standse op og tænke os om. Det kan godt være at man løser visse økonomiske vanskeligheder ved at flytte til udlandet, men vil det så ikke skabe andre problemer? Hvad kunne der for eksempel ske med familiens forhold til Jehova og dens følelsesmæssige velbefindende? Kunne dét at flytte føre til at man kappede båndene til menigheden? Ville det ikke berøve en den forret at betjene sine trosfæller? — 1 Tim. 3:2-5.

Som du sikkert er klar over, behøver man ikke at arbejde i udlandet for at blive opslugt af verdsligt arbejde. Tænk på Jarosław og Beata. „Det begyndte alt sammen ganske uskyldigt,“ siger han. „Som nygifte åbnede vi en lille pølsebod der lå et godt sted. Den store omsætning gav os lyst til at udvide vores forretning. Men det tog så meget af vores tid at vi ikke kom til møderne. Det varede ikke længe før jeg opgav at være pioner og at virke som menighedstjener. Fulde af begejstring over de mange penge vi tjente, åbnede vi en stor butik og indgik partnerskab med en ikketroende. Inden længe foretog jeg rejser til udlandet for at underskrive kontrakter der var mange millioner værd. Jeg var sjældent hjemme, og forholdet til min kone og datter led under det. Til sidst havde den blomstrende forretning lullet os åndeligt i søvn. Da vi ikke længere kom i menigheden, skænkede vi ikke vores brødre og søstre en tanke.“

Hvad kan vi lære af dette? Ønsket om at skabe sig et privat paradis kan være en snare for en kristen og føre til en selvtilstrækkelig livsstil — ja, endda til at man mister „sine yderklæder“, sin kristne identitet. (Åb. 16:15) Det kunne afskære en fra de brødre man tidligere havde mulighed for at hjælpe.

Vær ærlig over for dig selv

’Det kunne aldrig ske for mig,’ tænker vi måske. Men vi gør alle klogt i alvorligt at overveje hvor meget vi i virkeligheden har brug for i livet. „Vi har ikke bragt noget med ind i verden, og vi kan heller ikke bringe noget med ud. Når vi har føde og klæder skal vi være tilfredse med det,“ skrev Paulus. (1 Tim. 6:7, 8) Levestandarden varierer ganske rigtigt fra land til land. Det man betragter som strengt nødvendigt i et udviklet land, kan være luksus i mange andre lande.

Uanset hvordan standarden er der hvor vi bor, bør vi overveje det Paulus dernæst siger: „De der gerne vil være rige, falder i fristelse og en snare og mange uforstandige og skadelige ønsker, som styrter mennesker i undergang og ødelæggelse.“ (1 Tim. 6:9) En snare er noget skjult, hvis formål er at overraske og fange byttet. Hvordan kan vi undgå at blive fanget af „skadelige ønsker“?

Ved at prioritere rigtigt kan man finde mere tid til Rigets interesser, deriblandt personligt studium. Et sådant studium sammen med bøn vil hjælpe en kristen til at blive  ’fuldt ud dygtig, fuldt udrustet’ til at yde andre hjælp. — 2 Tim. 2:15; 3:17.

Der gik nogle år hvor kærlige ældste gjorde deres bedste for at styrke og tilskynde Jarosław. De opfordrede ham til at foretage nogle gennemgribende forandringer. Han siger: „De ældste havde en alvorlig samtale med mig, hvori de nævnte eksemplet fra Bibelen med den rige unge mand der ønskede at leve evigt, men som ikke ville give afkald på sine besiddelser. Bagefter spurgte de mig taktfuldt om jeg mente at denne beretning kunne gælde min situation. Det åbnede virkelig mine øjne!“ — Ordsp. 11:28; Mark. 10:17-22.

Jarosław tog sin situation op til ærlig overvejelse og besluttede ikke længere at involvere sig i forretningsverdenen. I løbet af to år genvandt han og hans familie deres åndelige helbred. Nu betjener han sine brødre som ældste. Han siger: „Når brødre bliver så opslugt af deres forretning at de forsømmer deres forhold til Jehova, bruger jeg mit eget eksempel for at vise hvor dumt det er at lade sig spænde i ulige åg med ikketroende. Det er svært at modstå fristende tilbud og ikke bruge uærlige metoder.“ — 2 Kor. 6:14.

Også Marek måtte lære på den hårde måde. Selvom et vellønnet job i udlandet hjalp ham til at forsørge sin familie, led hans forhold til Gud og hans brødre under det. Til sidst besluttede han at prioritere på en anden måde. „I årenes løb kom jeg mere og mere til at ligne Baruk, der ’søgte sig store ting’. Til sidst udøste jeg mit hjerte for Jehova og fortalte ham om det der tyngede mig, og nu føler jeg at jeg har genvundet min åndelige ligevægt.“ (Jer. 45:1-5) Marek tragter nu efter ’den smukke gerning’ at virke som tilsynsmand i menigheden. — 1 Tim. 3:1.

Marek giver denne advarsel til dem der eventuelt overvejer at rejse til udlandet for at finde et bedre betalt job: „Når man er i udlandet, er det meget let at falde i denne onde verdens snarer. Manglende kendskab til det lokale sprog gør det svært at kommunikere med andre. Man vender måske hjem med penge, men man har også åndelige sår som det kan tage lang tid at hele.“

Når vi bevarer ligevægten mellem verdsligt arbejde og den forpligtelse vi har over for vores brødre, glæder det Jehova. Vi kan være et levende eksempel der kan motivere andre til at træffe kloge beslutninger. De der er nedbøjede, har brug for støtte, medfølelse og andres gode eksempel. Menighedens ældste og andre modne kan hjælpe deres trosfæller til at bevare ligevægten og til ikke at blive opslugt af livets bekymringer. — Hebr. 13:7.

Ja, måtte vi aldrig svigte vores trosfæller ved at blive alt for optaget af verdsligt arbejde. (Fil. 1:10) Lad os i stedet være ’rige hos Gud’, idet vi sætter Rigets interesser først i livet. — Luk. 12:21.

[Fodnote]

[Illustrationer på side 21]

Griber dit verdslige arbejde ind i din mødedeltagelse?

[Illustrationer på side 23]

Værdsætter du dine muligheder for at hjælpe dine trosfæller?