Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Hvem var Jesus Kristus?

Hvem var Jesus Kristus?

„Da han nu kom ind i Jerusalem, blev hele byen bragt i bevægelse, og man sagde: ’Hvem er denne mand?’ Folkeskarerne blev ved med at sige: ’Det er profeten Jesus, fra Nazaret i Galilæa!’“ — MATTÆUS 21:10, 11.

HVORFOR vakte Jesu Kristi * ankomst til Jerusalem denne forårsdag i år 33 så meget røre? Mange i byen havde hørt om Jesus og de bemærkelsesværdige ting han havde gjort. Alle og enhver talte om ham. (Johannes 12:17-19) Men skarerne havde alligevel ingen anelse om at der i deres midte var en mand hvis indflydelse ville brede sig til hele verden og få betydning i århundreder, ja, helt frem til vor tid!

Her er nogle få eksempler på den vidtrækkende indflydelse Jesus har haft på menneskehedens historie.

  • Den kalender der bruges mange steder i verden, er baseret på det år hvor mange mener at Jesus blev født.

  • Omkring to milliarder mennesker — cirka en tredjedel af verdensbefolkningen — kalder sig kristne.

  • Islam, som over en milliard bekender sig til, hævder at Jesus er „en større profet end Abraham, Noa og Moses“.

  • Mange af Jesu vise udtalelser har i forskellige former fundet vej til det daglige sprog. Her er nogle eksempler:

    Lad dit ja betyde ja, og dit nej betyde nej.’ — MATTÆUS 5:37.

    Vend den anden kind til.’ — MATTÆUS 5:39.

    ’Ingen kan tjene to herrer.’ — MATTÆUS 6:24.

    Kast ikke perler for svin.’ — MATTÆUS 7:6.

    ’Gør mod andre som du vil at de skal gøre mod dig.’ — MATTÆUS 7:12.

    ’Den barmhjertige samaritaner.’ — LUKAS 10:33.

Ja, det er tydeligt at Jesus har haft stor indflydelse på historien. Men der er vidt forskellige meninger om ham. Derfor tænker du måske: ’Hvem var Jesus Kristus egentlig?’ Kun Bibelen fortæller os hvor Jesus kom fra, hvad han var optaget af, og hvorfor han døde. At kende sandheden om dette kan få stor indflydelse på dit liv — både nu og i fremtiden.

^ par. 3 „Jesus“, som er navnet på denne profet fra Nazaret, betyder „Jehova er frelse“. Ordet „Kristus“ er en titel som betyder „den Salvede“, hvilket sigter til at Jesus var salvet, det vil sige udnævnt af Gud til en særlig stilling.