Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Hvad er Guds hensigt med jorden?

Hvad er Guds hensigt med jorden?

Lær af Guds ord

Hvad er Guds hensigt med jorden?

Denne artikel rejser nogle spørgsmål som du måske har stillet, og viser hvor du kan finde svarene i din egen bibel. Jehovas Vidner vil meget gerne drøfte disse svar med dig.

1. Hvad er Guds hensigt med jorden?

Jorden er menneskenes hjem. Efter at Gud havde skabt engle, der skulle leve i himmelen, skabte han menneskene, som skulle leve på jorden. (Job 38:4, 7) Jehova satte det første menneske i et skønt paradis der blev kaldt Eden, og gav ham og hans fremtidige efterkommere mulighed for at opnå evigt liv på jorden. — 1 Mosebog 2:15-17; læs Salme 115:16.

Edens Have omfattede kun en lille del af jorden. Det første menneskepar, Adam og Eva, skulle sætte børn i verden. Og efterhånden som menneskene voksede i antal, skulle de opdyrke jorden og gøre den til et paradis. (1 Mosebog 1:28) Jorden vil aldrig blive ødelagt! — Læs Salme 104:5.

2. Hvorfor er jorden ikke et paradis nu?

Adam og Eva var ulydige mod Gud; derfor blev de drevet ud af Eden. Paradiset gik tabt, og intet menneske har kunnet genoprette det. Bibelen siger: „Jorden er lagt i den ugudeliges hånd.“ — Job 9:24; læs Første Mosebog 3:23, 24.

Men Jehova har ikke glemt sin oprindelige hensigt med menneskeheden, og det som han har sat sig for, vil aldrig slå fejl. (Esajas 45:18) Han vil sørge for at indføre de forhold på jorden som han oprindelig havde tiltænkt menneskeslægten. — Læs Salme 37:11.

3. Hvordan vil Gud genoprette freden på jorden?

For at der kan komme fred blandt menneskene, må Gud fjerne de onde. I Harmagedonslaget vil hans engle tilintetgøre alle som modstår ham. Satan vil blive holdt fanget i 1000 år, men mennesker der elsker Gud, vil overleve og blive en del af et helt nyt samfund her på jorden. — Læs Åbenbaringen 16:14, 16; 20:1-3; 21:3, 4.

4. Hvornår vil lidelserne ophøre?

I de 1000 år skal Jesus herske fra himmelen over jorden og omdanne den til et paradis. De mennesker der elsker Gud, vil få deres synder slettet ud, og Jesus vil derved fjerne både sygdom, alderdom og død. — Læs Esajas 11:9; 25:8; 33:24; 35:1.

Hvornår vil Gud fjerne al den ondskab der er på jorden? Jesus nævnte et ’tegn’ der ville vise hvornår enden er nær. De nuværende verdensforhold truer menneskehedens fortsatte eksistens og viser at vi nu lever ved „afslutningen på tingenes ordning“. — Læs Mattæus 24:3, 7-14, 21, 22; Andet Timoteusbrev 3:1-5.

5. Hvem vil komme til at leve i det fremtidige paradis?

Jesus befalede dem der fulgte ham, at gøre disciple og at lære dem om Guds kærlighed. (Mattæus 28:19, 20) Jehova forbereder nu millioner af mennesker verden over til at kunne leve i en ny verden, et paradis her på jorden. (Zefanias 2:3) I Jehovas Vidners rigssale lærer mænd hvordan de kan blive bedre ægtemænd og fædre, og kvinder hvordan de kan blive bedre hustruer og mødre. Børn og forældre får i fællesskab en undervisning der giver dem grundlag for at tro på en bedre fremtid. — Læs Mika 4:1-4.

I rigssalen vil du møde mennesker der elsker Gud, og som ønsker at lære hvordan de kan glæde ham. — Læs Hebræerbrevet 10:24, 25.

Flere oplysninger findes i kapitel 3 i denne bog, Hvad er det Bibelen virkelig lærer?, udgivet af Jehovas Vidner.