Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Når de ældre bliver unge igen!

Når de ældre bliver unge igen!

Kom nær til Gud

Når de ældre bliver unge igen!

HVEM af os bryder sig om alderdommens virkninger — rynket hud, dårligt syn, høretab og usikker gang? Men du tænker måske: ’Hvorfor har Gud skabt os med mulighed for at glæde os over ungdommens kraft når vi alligevel ender med at grue for alderdommen og dens følger?’ Du vil sikkert blive opmuntret af at høre at det aldrig har været Guds mening at det skulle være sådan. I sin store kærlighed har han til hensigt at frigøre os fra alderdomsprocessen! Læg mærke til de ord der blev sagt til patriarken Job, og som findes i Job 33:24, 25.

Lad os et øjeblik tænke på den situation Job befandt sig i. Han var en trofast mand som Jehova elskede. Uden at Job vidste det, havde Satan draget hans uangribelighed i tvivl ved at påstå at Job kun tjente Gud af selviske grunde. Jehova, som havde tillid til Job og vidste at Han kunne gøre al skade god igen, tillod Satan at sætte Job på prøve. Satan „slog Job med ondartede bylder fra fodsål til isse“. (Job 2:7) Jobs kød blev dækket af maddiker, og hans hud dannede skorpe, blev sort og faldt af. (Job 7:5; 30:17, 30) Kan du forestille dig hvor forfærdeligt Job må have haft det? Alligevel forblev han trofast. Han sagde: „Til jeg udånder lader jeg ikke min uangribelighed vige fra mig!“ — Job 27:5.

Job begik dog en alvorlig fejl. Da han mente at han nærmede sig døden, blev han meget optaget af at forsvare sig selv, ja, han „retfærdiggjorde sin egen sjæl i stedet for Gud“. (Job 32:2) Guds talsmand Elihu gik i rette med Job. Men Elihu overbragte også et positivt budskab til Job fra Gud: „Fri ham [Job] fra at stige ned i gravens dyb! Jeg har fundet en løsesum! Lad hans legeme blive friskere end det var i ungdommen; lad ham vende tilbage til ungdomskraftens dage.“ (Job 33:24, 25) Disse ord må have fyldt Job med håb. Han behøvede ikke at blive ved med at lide lige til sin død. Hvis han angrede, ville Gud med glæde tage imod en løsesum for ham og udfri ham fra hans trængsler. *

Job tog ydmygt irettesættelsen til sig og angrede. (Job 42:6) Ud fra beretningen kan vi slutte at Jehova må have taget imod en løsesum for Job og ladet den dække hans synd og dermed åbnet vejen for at Gud igen kunne velsigne og belønne ham. Jehova „velsignede Jobs sidste tid mere end den første“. (Job 42:12-17) Forestil dig den lettelse Job må have følt da han, som en af velsignelserne, blev kureret for sin afskyelige sygdom, og hans legeme blev „friskere end det var i ungdommen“.

Den løsesum for Job som Gud tog imod, havde begrænset værdi, for Job var stadig ufuldkommen og døde til sidst. Men vi kan få gavn af en meget bedre løsesum. I sin kærlighed gav Jehova sin søn, Jesus, som en løsesum for os. (Mattæus 20:28; Johannes 3:16) Alle der tror på denne løsesum, har mulighed for at leve evigt på en paradisisk jord. I den kommende nye verden vil Gud frigøre dem der er trofaste over for ham, fra alderdomsprocessen. Hvorfor ikke lære mere om hvordan du kan komme til at opleve den tid da de ældre vil se deres „legeme blive friskere end det var i ungdommen“?

Forslag til bibellæsning i april:

Job 16-37

[Fodnote]

^ par. 3 Ordet „løsesum“ der bruges her, betyder „dækning“. (Job 33:24; fodnoten) I Jobs tilfælde kan løsesummen have været et dyreoffer, som Gud ville tage imod så Job kunne få sin synd dækket, eller sonet. — Job 1:5.