Hvordan vi tjener Jehova med al alvor
Hvordan vi tjener Jehova med al alvor
„Alt hvad der er af alvorlig betydning, . . . dette skal I fortsat have i tanke.“ — FIL. 4:8.
1, 2. Hvad har fået mange til at have en overfladisk holdning til livet, og hvilke spørgsmål rejser det?
VERDEN oplever i dag en af de vanskeligste perioder i menneskets historie. For dem der ikke har Jehova at sætte deres lid til, kan det være næsten umuligt at klare disse „kritiske tider“. (2 Tim. 3:1-5) Det er kun i deres egen kraft de klarer sig igennem, og resultatet bliver derefter. For at deres liv ikke skal blive alt for alvorligt kaster mange sig ud i den strøm af underholdning som verden konstant byder på.
2 I realiteten sætter mange fornøjelser på førstepladsen i deres liv for at kunne klare hverdagens stress og jag. Og hvis kristne ikke passer på, kan de let falde i den samme grøft. Hvordan kan vi undgå det? Kræver det at vi hele tiden går rundt og er alvorlige? Hvordan finder vi ligevægten mellem fornøjelser og de mere vigtige ting? Hvilke principper i Bibelen kan hjælpe os til at sætte det vigtigste først i livet, og dog ikke gå til yderligheder og tage os selv for alvorligt?
Passende alvor i en verden der elsker fornøjelser
3, 4. Hvordan understreger Bibelen nødvendigheden af at være alvorlig?
3 Det står klart for enhver at denne verdens mennesker er stærkt optaget af „sanselige nydelser“. (2 Tim. 3:4) Den store vægt man lægger på det at more sig, kan true vores forhold til Jehova. (Ordsp. 21:17) Det er derfor med god grund at Paulus’ breve til Timoteus og Titus peger på vigtigheden af at være alvorlig. Hvis vi følger denne vejledning, vil det hjælpe os til at undgå verdens overfladiske indstilling til livet. — Læs Første Timoteusbrev 2:1, 2; Titus 2:2-8.
4 Mange hundrede år tidligere skrev Salomon om hvor langt bedre det er fra tid til anden at tænke over livets alvor og ikke udelukkende gå op i fornøjelser. (Præd. 3:4; 7:2-4) I betragtning af livets korthed er det absolut nødvendigt at vi ’kæmper energisk’ for at opnå frelsen. (Luk. 13:24) For at kunne det må vi fortsat have „alt hvad der er af alvorlig betydning“, i tanke. (Fil. 4:8, 9) Det indebærer at vi er opmærksomme på alle sider af den kristne tilværelse.
5. Nævn en side af tilværelsen som en kristen bør tage alvorligt.
5 Kristne vil for eksempel ønske at efterligne Jehova og Jesus med hensyn til at yde en flittig arbejdsindsats. (Joh. 5:17) Det at de tager deres arbejde alvorligt, fører ofte til at de bliver rost for deres gode arbejdsmoral og pålidelighed. Det ligger især familiens overhoved på sinde at gøre en flittig indsats for at forsørge sin familie. Hvis man ikke sørger materielt for sin husstand, svarer det jo til at man „har fornægtet Jehova“. — 1 Tim. 5:8, fdn.
Tilbedelse med en alvorlig og dog glad indstilling
6. Hvordan ved vi at vi bør tage tilbedelsen af Jehova alvorligt?
6 Det har altid været vigtigt for Jehova at man tilbad ham på den rigtige måde. Under Moseloven fik det for eksempel alvorlige konsekvenser for israelitterne når de afveg fra tilbedelsen af Jehova. (Jos. 23:12, 13) I det første århundrede måtte Kristi disciple ’kæmpe energisk’ for at bevare den sande tilbedelse fri for falsk lære og fordærvende indflydelse. (2 Joh. 7-11; Åb. 2:14-16) Også i dag tager sande kristne deres tilbedelse alvorligt. — 1 Tim. 6:20.
7. Hvordan forberedte Paulus sig til tjenesten?
7 Vores forkyndelse giver os mange glæder. Men for at bevare glæden i tjenesten må vi tage forkyndelsesarbejdet seriøst og forberede os godt. Paulus forklarede at han tog i betragtning hvem det var han underviste. Han skrev: „For alle slags mennesker er jeg blevet alt, for i alt fald at kunne frelse nogle. Men alt gør jeg for den gode nyheds skyld, for at kunne have del i den sammen med andre.“ (1 Kor. 9:22, 23) Paulus fandt glæde ved at hjælpe folk åndeligt, og han tænkte alvorligt over hvordan han kunne dække sine tilhøreres specifikke behov. På den måde kunne han opmuntre og anspore dem til at tjene Jehova.
8. (a) Hvilken indstilling bør vi have til dem vi underviser i forkyndelsen? (b) Hvordan kan det at lede et bibelstudium bidrage til vores glæde i tjenesten?
8 Hvor alvorligt tog Paulus sin tjeneste? Han var villig til at ’trælle’ ikke kun for Jehova, men også for dem der ville lytte til sandhedens budskab. (Rom. 12:11; 1 Kor. 9:19) Når vi har påtaget os det ansvar at undervise andre i Guds ord — hvad enten det er i forbindelse med et bibelstudium, et kristent møde eller familiens studieprogram — er vi da bevidste om at vi har et ansvar over for dem vi underviser? Måske synes vi at det er for stor en byrde regelmæssigt at lede et bibelstudium. Ganske rigtigt vil det ofte kræve at vi tager tiden fra vores personlige gøremål og bruger den på at hjælpe andre. Men Jesus forsikrede os om at „der er mere lykke ved at give end ved at modtage“. (Apg. 20:35) At undervise andre personligt i frelsens vej vil bringe os „mere lykke“ end noget som helst andet vi kunne foretage os.
9, 10. (a) Betyder det at man er alvorlig, at man ikke kan slappe af og bruge tid sammen med andre? Forklar. (b) Hvad vil hjælpe en ældste til at være opmuntrende og imødekommende?
9 At vi tager tingene alvorligt, betyder ikke at vi aldrig kan slappe af eller have det hyggeligt sammen med andre. Jesus viste et fuldkomment eksempel idet han ikke alene underviste andre, men også tog sig tid til at lære andre godt at kende under afslappede forhold. (Luk. 5:27-29; Joh. 12:1, 2) At man tager tingene alvorligt, eller seriøst, betyder heller ikke at man skal gå rundt og se mørk og dyster ud. Hvis Jesus altid havde set streng og dybt alvorlig ud, ville folk bestemt ikke have følt sig tiltrukket af ham. Men selv børn følte sig godt tilpas i hans selskab. (Mark. 10:13-16) Hvordan kan vi efterligne Jesus i hans ligevægtige måde at være på?
10 En broder har sagt om en ældste: „Han stiller høje krav til sig selv, men forventer aldrig fuldkommenhed af andre.“ Kan det samme siges om dig? Det er i orden at have rimelige forventninger til andre. Børn, for eksempel, reagerer positivt når deres forældre sætter rimelige mål for dem og hjælper dem til at nå målene. Tilsvarende kan ældste opfordre enkeltpersoner i menigheden til at vokse åndeligt og give dem specifikke forslag til hvordan de kan gøre det. En ældstebroder der har et ligevægtigt syn på sig selv, vil desuden være hjertelig og imødekommende. (Rom. 12:3) En søster har sagt: „Jeg bryder mig ikke om at en ældste slår alting hen i spøg. Men hvis han på den anden side er alvorlig hele tiden, så er det vanskeligt at henvende sig til ham.“ En anden har sagt at hun synes nogle ældste „kan virke ret skræmmende fordi de altid er gravalvorlige“. Vi bør alle føle det som en glæde at tilbede Jehova, ’den lykkelige Gud’, og de ældste ønsker naturligvis ikke at gøre denne glæde mindre. — 1 Tim. 1:11.
Om at påtage sig et ansvar i menigheden
11. Hvad indebærer det at ’tragte efter’ et ansvar i menigheden?
11 Da Paulus tilskyndede mændene i menigheden til at kvalificere sig til større ansvarsopgaver, var det ikke for at opfordre dem til at tilfredsstille personlige ambitioner. Det han skrev, var: „Hvis nogen tragter efter et tilsynshverv, er det en smuk gerning [et vigtigt arbejde, da. aut.] han ønsker.“ (1 Tim. 3:1, 4) Hvis en kristen mand „tragter efter“ en opgave, må han vise sit ønske ved at arbejde flittigt på at tilegne sig de åndelige egenskaber der er nødvendige for at han kan betjene menigheden. Når en broder har været døbt i mindst ét år og i rimelig grad lever op til de bibelske kvalifikationskrav til menighedstjenere, omtalt i Første Timoteusbrev 3:8-13, kan man anbefale at han udnævnes. Læg mærke til at vers 8 specifikt nævner at „menighedstjenere bør . . . være alvorlige“.
12, 13. Nævn nogle måder hvorpå unge brødre kan vise at de tragter efter et ansvar.
12 Er du en døbt broder sidst i teenageårene der tager din tilbedelse af Jehova alvorligt? I så fald er der flere måder hvorpå du kan vise at du tragter efter et ansvar. For eksempel kan du øge og forbedre din indsats i forkyndelsen. Er du parat til at arbejde sammen med forkyndere i alle aldersgrupper? Prøver du at finde nogle du kan studere Bibelen med? Hvis du leder et bibelstudium og følger de forslag der er blevet givet ved de kristne møder, vil du blive bedre til at undervise. Du vil desuden lære at vise empati over for dem du lærer om Jehovas veje. Når den du studerer med, efterhånden forstår at han må gøre nogle forandringer, vil du lære hvordan du på en tålmodig og taktfuld måde kan hjælpe vedkommende til at følge Bibelens principper.
13 I unge brødre kan stille jer til rådighed for de ældre i menigheden og tilbyde at hjælpe dem med forskellige ting. I kan også vise at I interesserer jer for rigssalen, ved at være med til at holde den ren og pæn. Når I villigt tilbyder at hjælpe med hvad end det måtte være, viser jeres indstilling at I tager jeres tjeneste alvorligt. I kan, ligesom Timoteus, lære at bekymre jer oprigtigt for jeres trosfæller og deres behov. — Læs Filipperbrevet 2:19-22.
14. Hvordan kan unge brødre blive „prøvet . . . om de er egnede“ til at tjene i menigheden?
14 I ældste må være opmærksomme på at uddelegere opgaver til unge brødre der bestræber sig for at ’flygte fra de ønsker der hører ungdommen til’, og som ’jager efter retfærdighed, tro, kærlighed, fred’ og andre egenskaber der afspejler alvor. (2 Tim. 2:22) Ved at I betror dem opgaver i menigheden, kan de blive „prøvet . . . om de er egnede“ til at bære et ansvar, så deres ’fremgang kan være tydelig for alle’. — 1 Tim. 3:10; 4:15.
Alvor i menigheden og i familien
15. Hvordan kan vi, ifølge Første Timoteusbrev 5:1, 2, vise alvor i vores måde at behandle andre på?
15 At være alvorlig indbefatter at man behandler sine brødre og søstre værdigt. I sin vejledning til Timoteus understreger Paulus at vi må vise hinanden respekt. (Læs Første Timoteusbrev 5:1, 2). Det er især vigtigt når man har at gøre med nogle af det modsatte køn. Job var et godt eksempel med hensyn til at vise kvinder, ikke mindst ens ægtefælle, respekt. Han gjorde en bevidst indsats for ikke at betragte en anden kvinde med begær. (Job 31:1) Det at man behandler sine brødre og søstre med alvor, vil udelukke at man flirter med dem eller gør noget der kunne få dem til at føle sig dårligt tilpas i ens selskab. Det er især vigtigt at to der er begyndt at komme sammen med ægteskab for øje, behandler hinanden med respekt. En sand kristen vil aldrig lege med følelserne hos en af det modsatte køn. — Ordsp. 12:22.
16. Hvilken modsætning er der mellem det syn som nogle i verden har på en ægtemand og far, og den plads han har ifølge Bibelen?
16 Den plads Gud har tildelt os i familien, må vi også betragte med alvor. I Satans verden er den plads som en ægtemand og far har, blevet fordrejet. For eksempel er det populært i underholdningsbranchen at reducere familiens overhoved til en der bliver latterliggjort snarere end respekteret. Men Bibelen omtaler ægtemanden som en der har en ansvarsfuld rolle i familien, idet han er „sin hustrus hoved“. — Ef. 5:23; 1 Kor. 11:3.
17. Hvordan kan vores deltagelse i familiens studieprogram vise at vi tager vores ansvar alvorligt?
17 Det kan godt være at ægtemanden forsørger sin familie, men hvis han ikke derudover giver familiens medlemmer åndelig vejledning, viser han at han mangler dømmekraft og visdom. (5 Mos. 6:6, 7) Hvis du er overhoved i en familie og ønsker at få nogle ansvarsopgaver i menigheden, må du ifølge Første Timoteusbrev 3:4 være „en mand der præsiderer i sin egen husstand på en god måde og har børn der med al alvor underordner sig“. Spørg dig selv i den forbindelse: ’Tager jeg mig tid til at studere Bibelen med min familie hver uge?’ Nogle kristne hustruer må nærmest tigge og bede deres mand om at føre an i åndelig henseende. Enhver ægtemand må alvorligt overveje hvordan han ser på dette ansvar. En hustru vil naturligvis støtte Den Teokratiske Familieaften og samarbejde med sin mand om at få studieprogrammet til at fungere.
18. Hvordan kan børn lære at tage det der betyder noget i livet, alvorligt?
18 Børn bliver også tilskyndet til at tage det der betyder noget i livet, alvorligt. (Præd. 12:1) Det vil gavne dem at lære at arbejde flittigt og have opgaver i hjemmet som svarer til deres alder og evner. (Klages. 3:27) For eksempel lærte David, endnu mens han var dreng, at blive en dygtig hyrde. Han lærte også at spille på instrumenter og at komponere musik — noget som førte til at han kom i tjeneste hos Israels konge. (1 Sam. 16:11, 12, 18-21) Der er ingen tvivl om at David kunne lege og more sig da han voksede op, men han lærte også nogle værdifulde færdigheder som han senere benyttede til pris for Jehova. Hans erfaring som hyrde hjalp ham til at blive en tålmodig leder for Israels folk. Børn og unge, lærer I også noget nyttigt — nogle færdigheder som I kan bruge i forbindelse med at tjene Skaberen, og som kan være en forberedelse til at I kan påtage jer et ansvar i fremtiden?
Et ligevægtigt syn
19, 20. Hvilken balance er du besluttet på at bevare i synet på dig selv og din tilbedelse af Jehova?
19 Vi må alle bestræbe os for at have et ligevægtigt syn på os selv — og ikke tage os selv for alvorligt. Vi ønsker ikke at blive ’overmåde retfærdige’. (Præd. 7:16) Humoristisk sans kan ofte løse op for spændte situationer, hvad enten det er i hjemmet, på arbejdet eller når vi er sammen med vores kristne brødre og søstre. I familien må vi passe på ikke at være overdrevent kritiske over for hinanden, så vi ikke ødelægger det fredfyldte sted som hjemmet burde være. Som brødre og søstre i menigheden kan vi også finde stunder til at more os sammen og have det hyggeligt med hinanden, samtidig med at vi husker at være positive og opbyggende, både i vores samtaler og i vores måde at undervise på. — 2 Kor. 13:10; Ef. 4:29.
20 Den verden vi lever i, tager ikke Jehova og hans love alvorligt. Men det gør Jehovas tjenere. Det ligger os stærkt på sinde at være lydige og loyale over for ham, og det er en stor glæde at høre til et samfund af mennesker der tilbeder Jehova „med al alvor“. Måtte vi være besluttede på altid at tage vores liv og tilbedelse alvorligt.
Hvad vil du svare?
• Hvorfor bør vi kæmpe imod verdens overfladiske indstilling til livet?
• Hvordan kan vi glæde os over vores tjeneste og dog tage den alvorligt?
• Hvordan fremgår det af vores syn på ansvar om vi tager de vigtige ting i livet alvorligt?
• Hvorfor har det stor betydning at vi behandler vores brødre og vores familie værdigt?
[Studiespørgsmål]
[Illustrationer på side 12]
En ægtemand må sørge både materielt og åndeligt for sin familie
