Skip to content

Skip to table of contents

Mrellii a Omesiungem el Mo er a Jehovah El Mo Kot el Klou a Ultutelel

Mrellii a Omesiungem el Mo er a Jehovah El Mo Kot el Klou a Ultutelel

Mrellii a Omesiungem el Mo er a Jehovah El Mo Kot el Klou a Ultutelel

“Bo msichedekl a ikal tekoi ra rengmiu, . . . ma rokui el kuoll [el tekoi].”​—FILIPI 4:8.

1, 2. Ngera el tekoi a mla rulleterir a rebetok el chad el mo beot a osengir el kirel a klengar, e tia el omeruul ngmla mekdubech a ngera el ker?

KID a kiei er a chelsel a beluulechad el chelebangel a kot el meringel e mekngit el taem er a klechad. Me tirke el diak a ungil e kmes el deleuill er tir el obengkel a Jehovah a ulterekokl el mo meringel er tir el outekangel aika el sils er “a blsechel a ringel.” (2 Timoteus 3:1-5) Ngdi ngoeak a dechal a rengrir e te melasem el sumechokl a mondai er tir er a bek el sils engdi ngdiak el sal sebechir el sumechokl el rokui. Misei e te mo osiik a tekoi er a ongelaod me a tametereng me bo lak el sal melatk a meklou a ultutelel el tekoi er a klengar er tir.

2 Ngoumesingd el taem e a rechad a nguu a tekoi er a ongelaod el mo kot er a chelsel a klengar er tir me bo el sebechir el outekangel a mondai er tir. Me a Rekristiano a lsekum e ngdiak el kerekikl el kirel tiang e ngsebechir el mo meruul a osisiu el tekoi. Me kede mekerang e sebeched el oleiub er kid er tia el omeruul? Tiang belkul a kmo ngkmal diak el kired el meruul a ngii di el tekoi el mo uchul a deurreng? Ngmekerang e mo tabesul a tekoi el doruul el kirel a ngerecheled er a omesiunged me a tekoi er a ongelaod? Ngera el omellach er a Biblia a kirel el omekrael er kid me bo el sebeched el oldeu a rengud er a klengar er kid, e dirrek el rullii a omesiunged el mo er a Jehovah el mo kot el klou a ultutelel el tekoi er a klengar er kid?

Molilt Aike el Meklou a Ultutelel el Tekoi er a Chelsel Tia el Beluulechad er a Tametereng

3, 4. Ngmekerang a Bades e sebechel el ngosukid el mo melatk a meklou a ultutelel el tekoi?

3 Kede medengei el kmo, tia el beluulechad a kmal melisiich er a rechad el mo “betik a rengrir ra tametereng.” (2 Timoteus 3:4) Me a omengetikaik er a chelsel a kmal sebechel el mo uchul a telemellel a deleuill er kid me a Jehovah. (Osisechakl 21:17) Sei a uchul me ngmla er ngii a ungil el uchul me a babilengel a Paulus el mo er a Titus a mle uldimukl er a uleklatk el kirel tia el tekoi. Me a doltirakl er tia el uleklatk e ngsebechel el ngosukid el mo mesisiich me ngdiak demechetikaik el mo omes a tekoi el oba osengel tia el beluulechad.​—Monguiu er a Titus 2:2-8.

4 Betok el dart el rak er a uchei, e a Salomon a milluches el kmo nguchul a llomeserreng a dechoit a taem el mo kerekikl el melatk a meklou a ultutelel el tekoi er a klengar er a bai di dosiik a mo uchul a tametereng. (Olisechakl 3:4; 7:2-4) A klengar er kid a kmal di kedeb a uchul me ngkmal kired el mo ‘blak a rengud’ me bo el sebeched el nguu a osobel. (Lukas 13:24) Me chelechang, e ngkired el blechoel el sichedekl er a rengud aike el “kuoll [el tekoi].” (Filipi 4:8, 9) Me tiang a belkul a kmo ngkired el mo kerekikl er a rokui el tekoi er a klengar er kid el Kristiano.

5. Ngerang a ta er a tekoi er a klengar el kired el mo blak a rengud el omekerreu er ngii?

5 El ua tiang, a Rekristiano el oukerebai er a Jehovah me a Jesus, a kmal kirir el mo blak a rengrir el meruul er a ngerachel el mla moterekokl er tir. (Johanes 5:17) Me seikid e a rechad a chemat er tir el kirel a melemalt el omerellir me a ducherreng er tir. E tiang a kmal ileakl el kirir a rechedam er a blai el tir a meringel el oureor el mesiou er a telungalek er tir. El di ua losaod a Bades el kmo a lsekum a chad a diak losiou er a telungalek er ngii e “ngmla choitii a kloumerang” el ua bla el chitii a Jehovah!​—1 Timoteus 5:8.

A Omengull er Kid a Klou a Ultutelel e Uchul a Deurreng

6. Kede mekerang e medengei el kmo a omengull er kid el mo er a Jehovah a kirel el klou a ultutelel?

6 A Jehovah a ungil el medengei el kmo ngkmal klou a ultutelel el kired el mo blak a rengud el mengull er ngii. El uai tiang, ngar cheungel a Llach er a Moses, e a rechad er a Israel a chilarm a betok el tekoi e le tir el mlo mengemikr er a omengull er tir el mo er a Jehovah. (Josua 23:12, 13) Ngar er a kot el dart el rak er a taem er kid, e tirke el uleltirakl er a Kristus a mle kirir el mo blak a rengrir me a mera el omengull lak bo el chelsechusem er a klsuul el uldasu me a osisechakl. (2 Johanes 7-​11; Chocholt 2:14-​16) Me chelechang, e a remera el Kristiano a melemolem el omes er a omengull er tir el mo er a Dios el klou a ultutelel.​—1 Timoteus 6:20.

7. A Paulus ngmilekerang er a longetmokl er ngii el kirel a omesiungel?

7 Tia el urered er a omesiou a uchul a deurreng. Me nguaisei, engdi a lsekum e ngsoad el melemolem el dmeu a rengud el mesiou, e ngkmal kirel el mo blak a rengud e mo ungil el kutmeklid el kirel. A Paulus a milsaod er a rolel a lolisechakl er a rechad. Ngmilluches el kmo: “E mlo uar bek el chad el bedul ar bek el chad, el leko di le ngera kung me kusobelterir ar bebil. Ngiidi le ngeral tekoi me kuruul el kirel a evangkelio, el kirel me kdirrek el nguu a blingelek ra ngeltengetel a evangkelio.” (1 Korinth 9:22, 23) A Paulus a milechesuar a deurreng sel lengesuterir a rechad el mo mekurulii a ungil el deleuill er tir el obengkel a Dios, e dirrek el mle kerekikl el meruul a rokui el tekoi el sebechel el mo uchul a klungiolir tirke el ulerrenges er ngii. Me seikid, e ngmlo sebechel el melisiich er tir el mo meleketek er a omengull er tir el mo er a Jehovah.

8. (a) Ngkirel el mo ua ngerang a uldesued el bedul a rechad el dolisechakl er tir el kirel a Jehovah? (b) Ngmekerang e sebechel a omesubel a Biblia el mo uchul a deurreng er kid er a chelsel a omesiunged?

8 Ngmle ua ngerang a klungel a ultutelel a omesiou er a uldesuel a Paulus? Ngii a kilengei el mo ‘sibil’ a Jehovah me tirke el rokui el kongei el orrenges er a klumech el kirel a klemerang. (Rom 12:11; 1 Korinth 9:19) Me kid kede kongei er a ngerachel el mla moterekokl er kid el kired el olisechakl er a rechad er a Tekingel a Dios sel dosuub a Biblia el obengterir, me a dengar er a miting er a Rekristiano, me a lechub a temel a Omengull el Telungalek? Alta kede mo omdasu el kmo a omesubel a Biblia el obengterir a rechad a oberaod el tekoi. Nguaisei, tia el omeruul el mengoit er a klou el temed el olengeseu er a rebebil a sebechel el mo uchul e ngmo diak a temed el meruul a bebil er a tekoi el soad el meruul. E tiang a oltirakl er a tekingel a Jesus el kmo “a dorous e ngbai ngeltengat ra dolai.” (Rellir 20:35) Me a dolisechakl er a rebebil a ta er a rolel a osobel el ngii a mo uchul a klou el deuil a rengud el kmal diak a ngii di el tekoi el sebechel el mo mekesiur.

9, 10. (a) A blakerreng el kirel a omesiunged, ngbelkul a kmo ngdiak el kired el olengull e milil el teloi er a rechad? Mosaod. (b) Ngerang a sebechel el ngosuterir a remechuodel el mo melisiich e mo beot er a rechad el mo kmeed er tir?

9 A doba blakerreng el meruul er a omesiunged e ngdiak el belkul a kmo ngdiak a temed el olengull e doilil el obengterir a rechad. A Jesus a dimlak di longoit a temel el olisechakl, e ngdirrek el mla er ngii a temel el olengull e dirrek el ulemak a ungil el deleuill er ngii el obengterir a rebebil. (Lukas 5:27-​29; Johanes 12:1, 2) Me a blakerreng er kid er a omesiunged a diak el belkul a kmo tiaikid a di chimo el tekoi el kmal kired el meruul er ngii. E le oleko a Jesus a mle uaisei a omerellel e ngulterekokl el dimlak a rechad el sorir el mo kmeed er ngii. Ngmo lmuut er a rengalek me te kmal mle sorir el mo kmeed er ngii. (Markus 10:13-​16) Me kede mekerang e sebeched el mo oukerebai er a Jesus el mle tabesul a osengel el kirel aika el tekoi?

10 A ta el odam a mesaod er a ta er a remechuodel el kmo: “Ngkmal imis el kerekikl a omerellel, engdi ngungil el medengei el kmo a rechad a diak el mecherrungel.” Kau ke dirrek el uaisei? Ngdiak el mekngit el tekoi a lsekum e ngngar er ngii a tekoi el dongerechir er ngii er a rechad. El uai tiang, a rengalek a beot el kongei el meruul a turrekong el rechad er a blirir a tuib el kirir e dirrek el olengeseu er tir el mo oltaut. Me ngdi osisiu, a remechuodel a dirrek el kmal sebechir el melisiich er a derta el chad er a ongdibel el mo olengeriakl er a omesiungir e dirrek el olisechakl er tir er a bebil el rolel e ngmo sebechir el meruul el uaisei. Me a lmuut el tang, a remechuodel el oba tabesul el osengir el kirel a tekoi a blechoel el beot er a rechad el mo mengedecheduch e olengit a ngeso er tir. (Rom 12:3) A ta el odos a melekoi el kmo: “Ngdiak el soak a remechuodel a lomdasu el kmo a rokui el tekoi a di ngellakel. Engdi a lsekum e ngkuk kmal mo imis el meringel a tekingir e ngmo meringel er a rechad el mo olengit a ngeso er tir.” A kuk tang a melekoi el kmo a rebebil er a remechuodel a “demedakt er tir e le tir el kmal mesisiich a blekerdelir.” Me a remechuodel a kirir el kerekikl me lak el temellii sel deurreng el rokui el mesiungel a Jehovah a kirir el obang e le tir el mesiou er a “[dmeu a rengul] el Dios.”​—1 Timoteus 1:11.

Mukngerachel el Mo Meruul a Ureor er a Ongdibel

11. Ngera belkul a tekoi el “choureng” a ureor er a ongdibel?

11 A Paulus er sel taem er a lolisiich er a rudam me bo el sebechir el mo rredemelel a ngmai a ngerachel er a ongdibel, e ngdimlak el belkul a kmo ngmillisiich er tir el mo melai a ngarbab el deruchall el mo uchul a klungiolir. Ngbai milluches el kmo: “A lsekum a chad choureng [el mo ta er a remechuodel er a ongdibel], e ngsoal a ungil lurreor.” (1 Timoteus 3:1, 4) A tekoi el “choureng” er a ureor a belkul a kmo a Kristiano el sechal a mekurulii a mesisiich el urungulel el mo soal el meruul a ureor el kirel a omesiungel e dirrek el ngar er ngii a techellel el olengeseu er a rudam er ngii. A odam el kesengil e ngmla mo ta el rak er a lemetecholb e blak a rengul el oltaut a ngerechelel el oltirakl er a ulekrael er a 1 Timoteus 3:8-​13, a mla mo rredemelel a mo ta er tirke el odam el olengeseu er a remechuodel. Mutebengii a 8 el kekerei el bades el melekoi el kmo: “Mar [rudam el olengeseu er a remechuodel] dilerrek el uaisei el kirir el ulterekokl.”

12, 13. Ka mosaod a bebil er a rolel e ngsebechir a rengeasek el sechal el mo ngmai a ngerachel er a chelsel a ongdibel.

12 Kau ke blak a rengum el ngeasek el odam er a ongdibel? Ngkmal ngar er ngii a betok el techall er a omesiou el sebechem el mo soiseb er ngii. A ta er ngii a oeak sel moleketek er a ungil el urerem el omerk er a klumech. Kau ke ta er tirke el chad el semeriar el loldingel a obliil el obengterir a rekakerous a rekrir el chad? Kau ke melasem el osiik er a chad el bo mosuub a Biblia el obengkel? Sel mosuub a Biblia el obengkel a chad e moltirakl aike el ulekrael el medung er aike el miting er a Rekristiano, e ke ulterekokl el omekeroul er a duch er kau el olisechakl. Me a lmuut el tang, ke dirrek el mo meduch el omtab a blekerdelel ngike el chad el mobengkel el mesuub a rolel a Jehovah. Me sel lomuchel ngika el chad el mo melechesuar el kmo ngmla mo kirel el melodech a blekerdelel, e ngmo sebechem el klou a rengum el olengeseu er ngii el mo meduch el oltaut a omellach er a Biblia er a chelsel a klengar er ngii.

13 Me kemiu el ngeasek el odam a kmal sebechiu el mo teloi er a remeklou el chad er a chelsel a ongdibel el meruul a ureor. Ngdirrek el sebechiu el olecholt a klemeriarreng er kemiu er a Kingdom Hall el oeak a molengeseu el mengetmokl er ngii me lolemolem el ungil el kltmokl. Me sel mkengei el mo olengeseu er a ngii di el ureor er a chelsel a ongdibel, e ke ochotii el kmo ngmera el soam el menglou er a omesiungem. Me ke mo uai a Timoteus el mo sebechem el kerekikl el omekerreu aike el ousbech a ongdibel.​—Monguiu er a Filipi 2:19-​22.

14. A rengeasek el sechal te mekerang e “omuchel el meteriter” me bo el sebechir el mesiou er a chelsel a ongdibel?

14 Me kemiu a remechuodel, bo mkerekikl el mesterir a ngerechelir a rengeasek el sechal el tir a melasem el ‘mengeroid er tir ra ngibes ra klengeasek’ e bai sorir el “oltoir ra llemalt, ma kloumerang, ma bltikerreng, ma budech” me a lmuut el bebil er a ungil el tekoi. (2 Timoteus 2:22) Besterir a ngerechelir er a chelsel a ongdibel me bo el sebechir el “omuchel el meteriter” e bo leblak a rengrir er a ngerechelir, me a ‘ngelsecheklir bo le bleketakl ra rokuil chad.’​—1 Timoteus 3:10; 4:15.

Bo Lultebechel a Osenged el kirel a Tekoi er a Ongdibel me a Telungalek er Kid

15. A doltirakl er a 1 Timoteus 5:1, 2 e kede mekerang e ochotii el kmo ngultebechel a osenged el kirir a rebebil?

15 A bo lultebechel a osenged a belkul a kmo ngkired el olecholt a omengull el mo er a rudam me a rudos er kid. Ngar sel uleklatk er a Paulus el mo er a Timoteus, e ngmilsaod el kmo ngkired el olecholt a omengull el mo er a rebebil. (Monguiu er a 1 Timoteus 5:1, 2.) Tiang a klou a ultutelel el ileakl el kirel sel taem el odam a melasem el olengeseu er a odos el ousbech a ulekrael. A kerebai er a Job el ullecholt a omengull el mo er a redil, el ileakl el mo er a bechil, a kmal kired el oltirakl er ngii. Ngdirrek el rirellii a telbilel el diak bo lengibes sel lomes er a ta er a redil. (Job 31:1) Me sel bo lultebechel a osenged el kirir a rudam me a rudos er kid e ngremuul a uldesued el mo klikiid me ngmo diak a ulengamech me a lechub e kede rulleterir a rudam me a rudos er kid el kora mo chetituokel a uldesuir sel lobengked. Ngkmal klou a ultutelel a omengull el ileakl a lsekum a reteru el chad a meleketek er a deleuill er tir el melatk el mo bechiil. A mla mo ulterekokl a rengul el Kristiano a kmal diak el kengei el ousekool er a rengul a ta er a chad el diak el lolatk el mo bechil.​—Osisechakl 12:22.

16. Ka msodii a klekakerous er a osengel a beluulechad me a osisecheklel a Biblia el kirel a ngerechelel a bechiil el sechal me a chedam er a blai.

16 Ngdirrek el kmal kired el mo ulterekokl a osenged el kirel a ngerecheled er a chelsel a telungalek el bla lebeskid a Dios. Tia el beluulechad er a Satan a melasem el mengitechut er a ngerachel el mloterekokl el mo er a bechiil el sechal me a chedam. A tekoi er a ongelaod er a beluulechad er chelechang a di remuul a ngerechelel a chedam er a blai me a bechiil el sechal el mo diak a ultutelel. Me nguaisei, engdi a Bades a ouchais er kid er a klungel a ultutelel a ngerechelel a bechiil el sechal, el ngii a “bdelul a bechil.”​—Efesus 5:23; 1 Korinth 11:3.

17. Ka mosaod el kmo ngmekerang a omerelled el kirel a omengull el telungalek er kid a ochotii el kmo ngulterekokl a rengud el kirel a ngerecheled.

17 A bechiil el sechal a kirel el msang a telungalek er ngii aike el rokui el lousbech. Engdi a lsekum e ngdiak el ngesuterir er a ulekrael er a Tekingel a Dios, e ngkmal diak el olechotel a llomeserreng. (Duteronomi 6:6, 7) A 1 Timoteus 3:4 a melekoi el kmo a lsekum kau a bdelul a delengchokl e oureng el mo er ngii a ngerechelem er a chelsel a ongdibel, e a kot e ngkirem el mo ‘ungil merreder ra blim, e ulserechakl ra bek el tekoi, e omekeroul rar ngelekem el mo bekongesenges.’ Ka di el kau el oker er kau el kmo, ‘Ngak ak mla oterekeklii a temel a omengull er a telungalek er ngak?’ A rebebil el Kristiano el bechiil el redil a kmal meringel el mengeluch er a rebecherir el mo omekrael er a telungalek er tir el kirel a tekingel a Dios. Me a rebechiil el sechal a kirir el mo kerekikl el melatk er tia el klou el ngerachel el mla moterekokl er tir. Nguaisei, a bechiil el redil me ngdirrek el kirel el olengeseu el meruul er tia el Omengull el Telungalek er tir me bo el sebechel el mo uchul a klungiolir.

18. Te mekerang a rengalek e mo ulterekokl a rengrir?

18 A rengalek a dirrek el muklatk el kmo ngkirir el mo ulterekokl a rengrir el kirel a klengar er tir. (Olisechakl 12:1) Ngdiak a telemellel a lsekum a ngalek a mesuub el mo ungil el oureor el meruul a ngerechelel er a blai el oltirakl er a rekil me a duch er ngii. (Klengiterreng 3:27) Sel taem er a ledirk el kekerei el buik a King el David, e ngmilsuub el mo meduch el mengkar a sib. Ngdirrek el milsuub el mo meduch el chad er a chelitakl e dirrek el millibech a chelitakl el ngii a tekoi el ngilsuir el mo mesiou er ngike el mengeteklel a Israel. (1 Samuel 16:11, 12, 18-​21) Sera ledirk el kekerei el buik a David e ngmle soal el milil, engdi ngdirrek el milsuub a tekoi el ngii a blo lousbech er a uriul el mengebkall er a Jehovah. Me a duch er ngii el mengkar a sib a ngilsuir el mo meduch el omekrael er a renged er a Israel el oba kllourreng. Me kemiu el mekekerei el chad, ko mesuub a ngera el ungil el tekoi, el ngii a sebechel el ngosukemiu el mo mesiou er a Omebeliu e dirrek el kutmeklemiu el kirel a ngar medemiu el klebesei?

Oba Tabesul el Osenged er a Tekoi

19, 20. Ngua ngera el tabesul el uldasu a kired el obang el kirel a klengar er kid me a omengull er kid el mo er a Dios?

19 Kid el rokui a kmal kired el mo oba tabesul el osenged el kirel a rokui el tekoi, e diak deruul a klengar er kid el kmal mo meringel. Ngdiak el soad el ‘kuk kmal mo melemalt.’ (Olisechakl 7:16) A bebil el ngellakel a sebechel el sumech a chetituokel el blekeradel er a chelsel a telungalek me a ureor me a dirrek el delongelir a Rekristiano el rudam me a rudos. A rechedal a telungalek a dirrek el kirir el mo kerekikl me lak bo loruul a mekekerei el tekoi el kuk kmal mo meklou me bo el uchul e letemellii sel budech me a ulekerreu er a chelsel a delengchokl. Ngar er a chelsel a ongdibel, e ngdirrek el kired el mesuub el mo ocherchur e dmak el rokui el ngar er a deurreng, e remuul a cheldecheduch me a osisechakl el mo uchul a omelisiich me a kltarreng.​—2 Korinth 13:10; Efesus 4:29.

20 Kede kiei er a chelsel a beluulechad el ngii a diak el loltirakl er a Jehovah me a llechul. Me nguaisei, engdi a rechedal a Jehovah a ungil el medengei el kmo a blekongesenges me a blakerreng er tir el mo er Ngii a kmal klou a ultutelel. Kede kmal dmeu a rengud el ngar er ngii a techelled el mo chedal tia el cheldebechel er a rechad el tir a ulterekokl a rengrir el mengull er a Jehovah! Me bo el sebeched el melemolem el ultebechel a osenged el kirel a klengar er kid me a omengull er kid el mo er a Dios.

Ngmekerang a Omonger?

• Ngera uchul me ngkired el oltngakl er a beot el osengir a rechad er a beluulechad el kirel a klengar?

• Kede mekerang e omes er a omesiunged el klou a ultutelel, e dirrek el uchul a deurreng?

• Ngmekerang e a blekerdeled el kirel a ngerecheled a olecholt el kmo ngulterekokl a rengud me a lechub e ngdiak?

• Mosaod el kmo ngera uchul me ngklou a ultutelel el dolecholt a omengull el mo er a rekldemed er a klaumerang me a telungalek er kid.

[Aike el Ker er a Suobel]

[Siasing el ngar er a 14 el llel]

A bechiil el sechal a kirel el mesiou er a telungalek er ngii er aike el lousbech er a klechad me a deleuill er tir me a Jehovah