Skip to content

Skip to table of contents

A Rodech er a Oureor el Klisichel a Dios a Kobkellii a Dios

A Rodech er a Oureor el Klisichel a Dios a Kobkellii a Dios

A Rodech er a Oureor el Klisichel a Dios a Kobkellii a Dios

“Cho bo bekerredechel e ngmukebkall a Demak, me kemiu a mocholt el kmo kom Obengkek.”​—JOHANES 15:8.

1, 2. (a) Ngera el techall a dobang el sebechel el mo uchul e kede melisiich er a rebebil? (b) Ngera el sengk a lebeskid a Jehovah el smisichid el lmuut el mo ungil el mesiou er ngii?

KA MOLEBEDEBEK aika el eru el tekoi: A ta el redil el Kristiano a omes er a ta er a ngeasek el odos er ngii el osengel a kora suebek a rengul er a kmung ngerang el lolatk er ngii. Ngmlo olengit er ngii me bo el sebechir el dmak el mo oldingel a obliil. Me a lengar er a delongelel a obliil e ngika el ngeasek el odos a mocha ouchais er ngii el kirel a mondai er ngii. Me a uriul er isei el sils, e ngika el ngeasek el odos a kmal mereng a sulel a Jehovah el kirel a klemeriarreng er ngike el klou el odos er ngii el mlo sebechel el ngosuir, e tiang a tekoi el ngii a mera el uluusbech er ngii er sel taem. Ngar er a kuk ta er a basio, e a ta el obekel a dirk mlo remei er a belurir er a uriul er a lomerk a klumech er a ta er a beluu. Me ngngar er a ta el kldibel er tir, e te kmal mle semeriar el ouchais a betok el tekoi el dilubech, e mla er ngii a ta el ngeasek el odam el kmal mle blak a rengul el orrenges. Sesei el rak er a uriul e ngii el odam a kuk mocha mengetmokl er ngii el mo merael el mo er a ta er a beluu el mo mesiou, me ngkora melatk er tirke el obekel me aike el cheldechedecherir el kmal rirellii el mo semeriar el mo teloi er a ureor er a klemissionari.

2 Alta e a chouaika el tekoi a mekltkau el kirel a chad el riruul a tekoi el mlo uchul e ke ngildechii a klengar er kau me a lechub e ngrolel a klengar er kau el mle sebechel el ngodechii a klengar er a kuk tang. Me nguaisei, engdi ngdiak el blechoel el di ta el cheldecheduch e lengedechii a klengar er a chad, engdi a bek el sils e ngkmal ngar er ngii a techall el kuk sebeched el melisiich e meleketek a klaumerang er a rebebil. Ka di molatk, ngulterekokl el ngar er ngii a tekoi el sebechel el mekurulii a duch er kau me a blekerdelem el sebechel el mo uchul a klungiolir a rudam me a rudos, e dirrek el mo uchul a meklou a ultutelel el tekoi er a osengel a Dios. Aika el rokui a sebechel el mo uchul a ungil el tekoi. A Jehovah a uchul tia el kot el ungil el sengk el ngii a sel oureor el klisichel. (Lukas 11:13) Tia el oureor el klisichel a Dios a oureor er a chelsel a klengar er kid, el melisiich aike el klebokel el blekeradel el ngii a uchul a bek el tekoi el doruul el kirel a omesiunged el mo er a Dios. Tiang a mera el ileakl el mekreos el sengk!​—Monguiu er a Galatia 5:22, 23.

3. (a) Ngmekerang e sebechel a okurulel a oureor el klisichel a Dios er a chelsel a klengar er kid e mo kobkellii? (b) E ngera el ker a bo dosaod?

3 Aike el blekeradel el mo er ngii el oeak sel oureor el klisichel a Dios a mera el olechotel a blekerdelel Ngike el Uchul tia el klisiich el Jehovah el Dios. (Kolose 3:9, 10) A Jesus a dillii sel kot el ngarbab el uchul me a Rekristiano a kmal kirir el mo blak a rengrir el oukerebai er a Dios er a lolekoi er a redisaiplo er ngii el kmo: “Cho bo bekerredechel e ngmukebkall a Demak, me kemiu a mocholt el kmo kom Obengkek.”  *(Johanes 15:8) Me sel dukeroul aika el rodech er sel oureor el klisichel a Dios e ngmo bleketakl el okiu a cheldechedechad, me a omerelled, el ngii a mo uchul a omengebkall el mo er a Dios er kid. (Matteus 5:16) Ngoeak a ngera el rolel e aike el blekeradel er a rodech er a oureor el klisichel a Dios a kuk ngodech er a blekeradel er a beluulechad er a Satan? Ngmekerang e sebeched el omekeroul er a rodech er a oureor el klisichel a Dios er a chelsel a klengar er kid? E ngera uchul me tiang a sebechel el mo uchul a omelsemai el mei er kid? Kede mo mesaod aika el ker er a uriul er a domuchel el mesaod a edei el blekeradel er a rodech er a oureor el klisichel a Dios el bltikerreng, me a deurreng, me a budech.

A Bltikerreng el Mengai a Uchetemel er a Kot el Ngarbab el Omellach

4. Ngera el rolel a bltikerreng a lullisechakl er ngii a Jesus el mo er a rulebengkel?

4 A bltikerreng el meteketek el okiu a oureor el klisichel a Dios a kmal ileakl el ngodech er a bltikerreng er tia el beluulechad. El okiu a ngera el rolel? E le ngmengai a uchetemel er a kot el ngarbab el omellach. A Jesus a milsaod er a klekakerous er tia el bltikerreng el ngar er sel Cheldechedechal er a Rois. (Monguiu er a Matteus 5:43-​48.) Ngmillekoi el kmo a remekngit el chad me te dirrek el kirir el meruul a ungil el mo er a rebebil, a lsekum e ngsorir a rebebil a loruul a ungil el tekoi el bedultir. Chouaitia el “bltikerreng” a diak lousbech a omelenget, e ngbai di okiu a ungil el omeruul el meketmokl er a delongelir a rechad. Me a lsekum e kid a soad el mo ‘ngelekel a Demad el ngara eanged’ e ngkmal kired el mo olecholt er a mera el bltikerreng. Me ngungil a lak doruul a mekngit el omtechei a mekngit el omerellir a rechad el bedulkid, e bai mo meruul a tekoi el ua omerellel me a osengel a Jehovah el bedultir. Me a leuaisei, e ngmekera e sebechel el mo betik a rengud er a recherroued el ua lulengelechel a Jesus?

5. Ngmekerang e sebeched el olecholt a bltikerreng el mo er tirke el oldechelakl er kid?

5 Me bo dosaod er a ta er a kerebai el ngar er a Biblia. Sel taem er a lomerk er a klumech er a Filipi, e a Paulus me a Silas a mludechem, e mlo meringel el mechelebed, e mlechoit er a chelsel a kelebus, el ulsiseb a ocherir er a otil a uach. Me ngike el uluungerachel er a kelebus a ulterekokl el kmal mle mekngit a blekerdelel el mo er tir. Engdi sera ltobed er a kelebus el okiu a desiu, e te mlo osiik er ngike el chad er a kelebus el mo melaitechei aike el mekngit el blekerdelel el bedultir? Ngkmal dimlak. Ngbai ungil el omerellir me a mera el bltikerreng er tir a uchul me te mle mereched el mo olengeseu er ngii, el mlo uchul e ngika el chad er a kelebus me a telungalek er ngii a mlo oumerang. (Rellir 16:19-34) Te betok el rudam er kid er chelecha el taem a oltirakl er a chouaitia el blekeradel el “omekngeltengat er tirikel oldechelakl” er tir.​—Rom 12:14.

6. Ngoeak a ngera el rolel e ngsebeched el olecholt er a mera el bltikerreng el mo er a rudam er kid? (Momes er a baks el ngar er a 23 el llel.)

6 A bltkil a rengud el mo er tirke el dedak el ngar er a ta el klaumerang a lmuut el klou. E le “[ng]kired el mengkangk a klengar er kid el kirir ar udam” er kid. (Monguiu er a 1 Johanes 3:16-​18.) Me a lmuut el tang, ngdirrek el sebeched el olecholt a bltikerreng el ngar er a mekekerei el rolel. El ua tiang, a lsekum e kede remuul me lechub e kede dmu tekoi el mo melibas er a odam er kid, e ngsebeched el ochotii a bltikerreng a lsekum e kede omuchel el mo mengedecheduch er ngii el melasem el sumecheklii a mondai me lebo er ngii a budech. (Matteus 5:23, 24) E kuk mekerang a lsekum a chad a melibas er kid? Kede kongei el “ousubes a tellemall,” me a lechub e kede melemolem el urrekodel er a ngesechel a rengud? (Psalm 86:5) Sel kot el mesisiich el rolel a bltikerreng el meketmokl el okiu a oureor el klisichel a Dios a sebechel el ngosukid el mo dokedek aike el di mekekerei el cheleuid el tekoi, e mo beot er kid el ousubes er a rebebil el uai a Jehovah el ‘mla ousubes a telemelled.’​—Kolose 3:13, 14; 1 Petrus 4:8.

7, 8. (a) Ngmekerang e a bltikerreng el mo er a Dios e ngar er ngii a lerellii er a bltikerreng er kid el mo er a rechad? (b) Ngmekerang e sebeched el mekurulii a dmolech el bltikerreng er kid el mo er a Jehovah? (Momes er a okesiu el ngar er iou.)

7 Ngmekerang e sebeched el omekeroul er a mera el bltikerreng el mo er a rudam er kid? Ngoeak sel domekeroul er a dmolech el bltikerreng er kid el mo er a Dios. (Efesus 5:1, 2; 1 Johanes 4:9-​11, 20, 21) Aike el mekreos el taem el dongoit el obengkel a Jehovah sel donguiu a Biblia, e dedmolech el melebedebek aike el donguiu, e doluluuch el mo er ngii e ngmelisiich er kid e dirrek el mekurulii a bltkil a rengud el mo er a Demad el ngar er a eanged. Nguaisei engdi, ngkired el osiik a bek el techall el olekeed er kid er a Dios.

8 Ka molatk er tiang: Oleko ngmle sebeched el menguiu er a Tekingel a Dios, e dmolech el melebedebek er ngii, e meluluuch el mo er a Jehovah el ulterekokl a temel er a bek el sils, e ngdiak debechei a ngii di el ngerang me bo longesang er a temed el obengkel a Jehovah. Nguaisei, e ngdi ngdiak a chad el sebechel torebengid me lak doluluuch el mo er a Dios, e a betok er kid a sebeched el menguiu er a Biblia er a ngii di el taem el bo lsoad. Engdi, ngdiak el kired el mechei aike el tekoi el doruul er a bek el sils me bo longesang er a temed el obengkel a Dios. Kau ke osiik a bek el techall er a bek el sils el mo olekeed er kau er a Jehovah?

‘Deurreng el Ngara Oureor el Klisichel a Dios’

9. Ngera el blekeradel er a deurreng a mo er ngii el okiu a oureor el klisichel a Dios?

9 Sel lengar er ngii a rodech er a oureor el klisichel a Dios e ngulterekokl el ultebechel a rokui el tekoi er a klengar. A deurreng el ngii a ongeru el blekeradel er a rodech er a oureor el klisichel a Dios el bo dosaod er ngii, a olechotel tia el blekeradel el kmo ngsebechel el melemolem el ngar er ngii alta e kede mo chelebangel a mondai. A deurreng a di ua mesisiich el dellomel el sebechel el outekangel a ngii di el mekngit el blekerdelel a eanged. Meliuekl er a beluulechad e a rebetok el mesiungel a Dios a mla “ngma tikingel a Dios ra chelsel a betok el ringel” me te dmeu a rengrir e le sel oureor el klisichel a Dios a olengeseu er tir. (1 Thesalonika 1:6) A rebebil a kuk chelebangel a ringel er a klengar me a orimel. Me nguaisei, engdi a Jehovah a melisiich er tir el okiu a oureor el klisichel e ngngosuterir ‘loutekangel a bek el tekoi el kilou a rengrir.’ (Kolose 1:11) Me ngngerang a uchetemel tia el deurreng?

10. Ngerang a uchetemel a deurreng er kid?

10 Aike el mekreos el klalo el lebeskid a Jehovah a diak a ulebengelel el klengeltengat, el diak el uaike el “diak lulterekokl kerruul” el ngar tia el beluulechad er a Satan. (1 Timoteus 6:17; Matteus 6:19, 20) Ngii el Jehovah a ngar er ngii a klisichel el meskid a diak el mekimd el deurreng er a chelsel a klengar el diak a ulebengelel. Ngdirrek el ngar er ngii a klou el deurreng el dobang e le kid el chedal a klodam er a Rekristiano el meliuekl er a beluulechad. E sel kot el ngarbab er ngii el rokui, a deurreng el denguu e le kid el ngar er ngii a ungil el deleuill er kid lobengkel a Dios. Kede oba osisiu el deurreng el lulebang a David, el ngii a mlorimel el mo omart er ngii, e milengitakl a chelitakl el mengebkall er a Jehovah el kmo: “A diak le mengodech el bltkil a rengum a kuk ungil er a klengar, misei e ak mo oldanges er kau. Ak mo mereng a sulem er a klteketel el dirk kchad.” (Psalm 63:3, 4) Me ngkmal bleketakl el kmo ngmo lmuut er aike el taem el bo dechelebangel a ringel er a klengar, e sel doba deurreng el kobkellii a Jehovah e ngmera el mo uchul a klou el deuil a rengud.

11. Ngera uchul me ngklou a ultutelel el dosiou er a Jehovah el dmeu a rengud?

11 A apostol el Paulus a milengelechel er a Rekristiano el kmo: “Mdiblechoel ngara Rubak e ldeu a rengmiu; e ngak a lmuut el kmo, Bo ldeu a rengmiu.” (Filipi 4:4) Ngera uchul me ngklou a ultutelel el kirir a Rekristiano el dmeu a rengrir el mesiou er a Jehovah? E le Satan el milekdebechii a ultok el kirel a omengederederel a Jehovah. Ngii el Satan a omulak el kmo ngdiak a chad el kongei el mesiou er a Dios el mera el ngar er a rengul. A lsekum kede oba blakerreng el mesiou er a Jehovah e diak el deu a rengud, e ngbelkul a kmo a omesiunged a diak el cherrungel. Me a leuaisei, e ngkmal kired el blak a rengud el otireklii a tekoi el medung er a psalm el kmo: “Bo blekebek e mongull el meluluuch er a [Jehovah], e mer medal el olab a chelitakl er a deurreng.” (Psalm 100:2) Me a blakerreng el omesiou el mui er a deurreng a mera el mengebkall er a Dios.

12, 13. Ngera sebeched el meruul me bo lak dolatk a mekngit el uldasu?

12 Ngmera el tekoi, a lebebil er a taem e a reblak a rengrir el mesiungel a Jehovah a dirrek el mo mechitechut a rengrir e mo meringel er tir el oba tabesul el uldasu. (Filipi 2:25-30) Me ngngera el tekoi a sebechel el melisiich er kid er a chelsel aike el mekngit el taem? A Efesus 5:18, 19 a melekoi el kmo: “Bai bo mukeek ra [oureor el klisichel a Dios], mo bo mkachedecheduch a tekoi ra psalm, ma chelitakl er chodanges, ma chelitakl [el mo er a Dios], e mongitakl e moutumetum ra chelsel a rengmiu el mora [Jehovah].” Me kede mekerang a doltaut er tia el omellach er a chelsel a klengar er kid?

13 Sel lebo er ngii a mekngit el uldasu er a rengud, e ngkmal sebeched el losiik er a Jehovah el kirel a ngeso, e dirrek el mo melasem el melebedebek a ungil e meklou a ultutelel el tekoi. (Monguiu er a Filipi 4:6-9.) A rebebil a mla metik er ngii el kmo sel lorrenges aike el chelitakl er a Renged e ngkmal melisiich er tir e dirrek el ngosuterir el mo melatk a ungil el tekoi. A odam el mlo chelebangel er a mondai el kmal mlo uchul a chelitechetul a rengul a melekoi el kmo: “Nguldimukl er a nglunguchek el kirel tia el mondai, e ak milsuub el mo medengei a bebil er a chelitakl er a Renged. Ngkmal mlo mechelaod a renguk sel kungitakl aika el klebokel el chelitakl el mo er a Jehovah el klou a ngerek me a lechub e ak di mengitakl er a chelsel a renguk. Me a dirrek el sel babier el Draw Close to Jehovah a kmal dirk tilobed er sel taem, me ak milenguiu er ngii el eru el taem er sel ongingil el rak. Ngmera el milengelaod er a renguk. Ak kmal medengei el kmo a Jehovah a kmal ulemekngeltengat er ngak el kirel a blakerreng er ngak.”

“[Kltarreng] el Ulechull er Chochull el Budech”

14. Ngera el tekoi a olechotel a budech el ngii a meteketek el okiu a oureor el klisichel a Dios?

14 Ngar er aike el meklou el ongdibel er kid, e a rebetok el kakerous el chad el kakerous a rolel a klengar er tir a dmak el oldeu a rengrir er a klodam er a Klekristiano. Chouaika el tekoi a mera el olengchelel a budech me a kltarreng el loldeu a rengrir er ngii a rechedal a Dios el meliuekl er a beluulechad er chelecha el taem. A rechad el omtab er tia el omeruul a kmal blechoel el mo mechas a rengrir el omes er a rechad el tir a lodengei el kmo chelsel tia el beluulechad e tirka el chad a kmal kaucheraro engdi ngsebechir el omes er tir el mera el ‘blak a rengrir loba [kltarreng] el ulechull er chochull el budech.’ (Efesus 4:3) Tia el rolel a kltarreng a mera el klou el tekoi el rebetok el chad a mle kirir el mo sumechokl a betok el meklou el tekoi er a klengar er tir me bo el sebechir el mo obang.

15, 16. (a) Ngmle ua ngerang a blekerdelel a Petrus er a uchei, e tiang ngmlo uchul a ngera el omelsemai el kirel? (b) E milekerang a Jehovah e ngosuir a Petrus el mo melodech er a uldesuel me a rengul?

15 Ngkmal diak el beot el tekoi a dolasem el oldak er a rechad el tir a kakerous a blekerdelel a klengar er tir. Ngungil a bo domes el kmo ngngera el tekoi a kired el remuul me bo el sebeched el toketekii a kltarreng. Ka me bo dosaod er a kerebil a apostol el Petrus er a irechar. Ngsebeched el mo medengelii a osengel me a uldesuel el kirir a dirkak el lobotk el Chisentail el okiu a omerellel me a cheldechedechal er a ledu el kmo: “Ko medengei el kmo ngmekull ra llach ra Judea a loldak er ngii ra chad ra ngodech el beluu, malechub e bo le keed er ngii; ngdi Dios a ullecholt er ngak el kmo, ngdiak molekoi ra ngiidil chad el kmo ngmengelengalek malechub e mko ngdiak le klikiid.” (Rellir 10:24-​29; 11:1-3) Ngsebeched el mtebengii el kmo sel taem e a rechad a millisiich er tia el uldasu, me a Petrus a ulterekokl el mlukeroul el oumerang el kmo a Llach a di mengelechel er ngii el mo betik a rengul er a rekldemel el chad er a Judea. Me ngsebeched el mtebengii el kmo ngulemes er a Rechisentail el ua recherrouel me a lechub e te chad el mle kirel el ouketui er tir. *

16 Ka di molatk er a uldesuel a Petrus er sera bo lesiseb er a blil a Kornelius. Ngsebechel a chad el ngii a kmal uluuketui er a Rechisentael “el mo dmak” el obengterir el ngar er a “[kltarreng] el ulechull er chochull el budech”? (Efesus 4:3, 16) Nguaisei, sesei el klebesei er a uchei, e sel oureor el klisichel a Dios a milekengii a rengul a Petrus me ngmlo sebechel el omuchel el melodech er a rengul me a uldesuel me bo el sebechel el mo mesisiich er sel blekerdelel el blechoel el mengetukel er a rechad. Ngokiu a ues, e a Jehovah a ngilsuir el mo medengei el kmo a osengel a Dios el kirir a rechad a diak el meteketek el okiu a omengetukel. (Rellir 10:10-15) Me tiaikid a uchul me a Petrus a mle sebechel el melekoi er a Kornelius el kmo: “Chelecha e ak meral mocha medengei el kmo a Dios a diak longetukel rar chad, me tirikel meluu ra Dios e meruul a llemalt a le ngiiteterir ra bek el beluu.” (Rellir 10:34, 35) Me a Petrus a mlo sebechel el ngodechii a uldesuel, e mera el mlo ‘betik a rengul rar udam’ er ngii.​—1 Petrus 2:17.

17. Ngmekerang e sebechel a kltarreng er a delongelir a rechedal a Dios el ileakl el tekoi?

17 A tekoi el dilubech el mo er a Petrus a kmal sebechel el ngosukid el mo oba omereng el saul el kirel a klou el omelodech er a blekerdelel a klengar er a rechedal a Dios er chelecha el taem. (Monguiu er a Isaia 2:3, 4.) A rebetok el miliol el chad el tir a mla er a “bek el renged, ma klebliil rar chad, ma bliongel rar chad, ma chomelekoi” a mla melodech a rengrir me a uldesuir el mo oltirakl a “soal a Dios, me ngngera ungil lodeuir a rengul a Dios.” (Chocholt 7:9; Rom 12:2) A rebetok er tirka el chad a mle ta el taem el luluuketui er a rebebil, e mle cherrouir a rebebil, e dirrek el mle chedal a derta el cheldebechel er tia el beluulechad er a Satan. Engdi ngoeak a omesubel a Tekingel a Dios el Biblia me a ngelsuil a oureor el klisichel a Dios, e te mla mesuub el mo meduch el ‘loltoir a tekoi ra budech.’ (Rom 14:19) Me tiang a mla mo uchul a kltarreng er a delongelir a rechad el mera el mengebkall er a Dios.

18, 19. (a) Ngmekerang e sebechel a derta er kid el meleketek a budech me a kltarreng er a chelsel a ongdibel? (b) Ngera kede mo mesaod er a ongingil el suobel?

18 Ngmekerang e mo sebechel a derta er kid el melisiich er a kltarreng me a budech el ngii a omeruul el sebeched el metik er ngii er a delongelir a rechedal a Dios? A betok el ongdibel a ngar er ngii a rechad el tir a millukl er a ngodech el beluu el mo er ngii. Me a rebebil er tir a ngodech a siukang er tir me a lechub e ngmeringel er tir el melekoi a tekoi er sel beluu. Me kid kede melasem el mo medengelterir? Tia el omeruul a lolisiich er ngii a Tekingel a Dios el Biblia. A Paulus a milluches el mo er a ongdibel er a Rom el mla er ngii a Rechijudea me a Rechisentael el uluumerang el kmo: “Misei e mkangingai, el ua Kristus el dirrek el ngilikid, me le mukebkall a Dios.” (Rom 15:7) Me a leuaisei, e a ker a kmo, ngngar er ngii a chad el ngar er a ongdibel er kau el sebechem el melasem el lmuut el mo ungil el medengelii?

19 Ngera lmuut el bebil er a tekoi el sebeched el meruul me bo el sebechel sel oureor el klisichel a Dios el melemolem el omekrael a klengar er kid? A ongingil el suobel a mo onger er tia el ker me bo el sebeched el mo ungil el mesaod aike el kuk bebil er a blekeradel er a rodech er a oureor el klisichel a Dios.

[Aike el Footnote]

^ par. 3 A blekeradel el lullekoi a Jesus a uldimukl er a rodech er a oureor el klisichel a Dios me a “rodech ra ngor” el Kristiano a kirel el meruul el mo er a Dios el okiu a ureor er a berkel a klumech er a Renged.​—Hebru 13:15.

^ par. 15 A Bades er a Levitikus 19:18 a melekoi el kmo: “Lak molaitechei er a ngii di le chad, ma lechub e di mouketui er ngii, e bai bo le betik a rengum er a re ngodech el chad el di ua le betik a rengum er kau.” Tirke el mengeteklel a klechelid er a Rechijudea a ullisechakl el kmo a “ngii di lechad” me a “re ngodech el chad” a di mesaod el kirir a Rechijudea e merekong. A Llach a milengelechel er a rechad er a Israel el mo kiei el meleakl er tir er a rechad er a ngodech el beluu. Engdi tia el omeruul a dimlak lolisiich er a uldasu el lolisiich er ngii a remengeteklel a klechelid er sel taem el kmo a rokui el diak el chad er a Judea a mle cheraro, me ngkmal kired el mo ouketui.

Ke Mekerang a Omonger?

• Kede mekerang a dolecholt er a diak el mekimd el bltikerreng el mo er a rudam er kid?

• Ngera uchul me ngklou a ultutelel el kired el dmeu a rengud el mesiou er a Dios?

• Kede mekerang e sebeched el meleketek er a budech me a kltarreng er a chelsel a ongdibel?

[Aike el Ker er a Suobel]

[Baks el ngar er a 23 el llel

“Tirkaikid a Mera el Kristiano”

A babier el dai er ngii a kmo Between Resistance and Martyrdom​—Jehovah’s Witnesses in the Third Reich a ouchais er a tekingel a ta el ngeasek el chad er a Judea el mle kelebus, el milsaod er a lekot el mo medengelterir a Resioning er a Jehovah er a uriul er a lebo er a kelebus er a Neuengamme:

“Me kemam el chad er a Judea el mla er a Dachau el mei er sera ki mkot el mo er tia el kelebus, e tirke el bebil er a rechad er a Judea a milart aike el rokui el mla er ngii er tir e le ngdimlak el sorir el lomeskemam. . . . Sera lak ki mngar er a kelebus, e aki mle kaingeseu. Engdi chelechang el ki mngar er tiang, el mocha kiram el melilt er a delongelel a klengar me a kodall, e a kot el tekoi el lolatk er ngii a chad a kmo ngmekerang e di ngii el osebelii a klengar er ngii er a bai lolatk er a rebebil. Engdi ka di molatk el kmo ngera te mirruul er ngii a Rengalek er a Skuul er a Biblia. Seikid el taem e ngmle kirir el meringel el oureor el meruul a baeb er a ralm. Ngkmal mle mekelekolt me tir a dilechor el ta el sils er a ralm el kmal mle imis el mekelekolt. Ngdimlak a rechad el medengei el kmo te mekerang e sebechir el outekangel er tiang. Engdi tir a dilu el kmo ng Jehovah a omesterir a klisichir. Me nguai kemam, e te kmal uluusbech a kelir el blauang e le te mle songerenger. Engdi te milekerang? Te chiludel aike el rokui el blauang el mla er ngii er tir, e ngilai a tedobech el di kirir, e aike el mlo medechel a lengilai el mesterir a rekldemir er a klemerang el tir a dirk mlei el mla er a Dachau. E uluuetkeu er tir e mellungel a mederir. A uchei er a lomengur, e te milluluuch. E a uriul er isei, e te kmal mle dmeu a rengrir. Te millekoi el kmo te dikea el songerenger. E seikid e ak mocha omdasu el kmo: “Tirkaikid a mera el Kristiano.”

[Siasing el ngar er a 21 el llel]

Me kau kosiik a bek el techall el mo olekeed er kau er a Jehovah?