Bør unge lade sig døbe?

„JEG er så glad for at min datter nu er en tjener for Jehova, og jeg ved at hun også er glad,“ siger en far i Filippinerne ved navn Carlos. * En far i Grækenland skriver: „Min kone og jeg er lykkelige over at vores tre børn blev døbt som Jehovas Vidner i en ung alder. De gør fremskridt i sandheden og er meget glade for at tjene Jehova.“

Kristne forældre har grund til at være lykkelige når deres børn lader sig døbe, men i nogle tilfælde kan glæden være ledsaget af en vis ængstelse. En mor siger: „Jeg var meget glad og samtidig meget bekymret.“ Hvorfor havde hun blandede følelser? „Jeg vidste at min søn nu helt og fuldt stod til ansvar over for Jehova.“

Alle vores unge bør have som mål at tjene Jehova som døbte vidner for ham. Men nogle forældre tænker måske: ’Jeg ved at min datter har gjort gode fremskridt, men er hun stærk nok til at modstå umoralsk påvirkning og bevare et rent forhold til Jehova?’ Andre stiller måske sig selv spørgsmålet: ’Vil min søn undgå at give efter for materialisme og fortsat tjene Gud med glæde og iver?’ Hvilken bibelsk vejledning kan hjælpe forældre til at afgøre om deres børn er parate til at blive døbt?

At være en discipel — det grundlæggende krav

Bibelen angiver ikke en bestemt alder for hvornår man kan blive døbt, men den beskriver hvad der skal til for at tage dette skridt. Jesus gav sine disciple følgende påbud: „Gør disciple af folk af alle nationerne, idet I døber dem.“ (Matt. 28:19) Det er kun dem der allerede er disciple af Kristus, der må lade sig døbe.

Hvad er en discipel? Indsigt i Den Hellige Skrift oplyser at ordet „i første række [betegner] dem der ikke blot tror på Kristi lære, men også nøje følger den“. Kan man være en ægte discipel af Kristus selvom man er forholdsvis ung? En søster som har været missionær i Latinamerika i over 40 år, skriver om sig selv og sine to søstre: „Vi var  gamle nok til at vide at vi gerne ville tjene Jehova og leve i Paradiset. Vores indvielse hjalp os til at være stærke når vi som unge stod over for fristelser. Vi fortryder ikke at vi indviede os til Gud i en tidlig alder.“

Hvordan kan du vide om dit barn er blevet en discipel af Kristus? Bibelen siger: „Selv en dreng kendes på sine handlinger, om det han gør er rent og retskaffent.“ (Ordsp. 20:11) Lad os se på nogle handlinger der viser om en ung person er en discipel der lader ’sin fremgang være tydelig’. — 1 Tim. 4:15.

Hvordan du kan vide om dit barn er en discipel

Er dit barn lydigt mod dig? (Kol. 3:20) Udfører han de opgaver han har i hjemmet? Bibelen siger om den 12-årige Jesus: „Han fortsatte med at underordne sig [sine forældre].“ (Luk. 2:51) Der er selvfølgelig ingen børn i dag der adlyder deres forældre til fuldkommenhed. Men sande kristne skal „følge lige i [Jesu] fodspor“. Unge der gerne vil døbes, må derfor være kendt som nogle der adlyder deres forældre. — 1 Pet. 2:21.

Overvej følgende spørgsmål: Bliver dit barn „ved med først at søge riget“ i forbindelse med forkyndelsen? (Matt. 6:33) Vil han gerne fortælle andre om den gode nyhed, eller skal han hele tiden opmuntres til at tage del i forkyndelsen? Tager han sit ansvar som udøbt forkynder alvorligt? Har han lyst til at aflægge genbesøg hos de interesserede som han har mødt i distriktet? Fortæller han sine skolekammerater og lærere at han er et af Jehovas Vidner?

Viser han værdsættelse af menighedens møder? (Sl. 122:1) Kan han godt lide at give kommentarer ved vagttårnsstudiet og menighedsbibelstudiet? Er han tilmeldt Den Teokratiske Skole, og er han glad for at være med på denne skole? — Hebr. 10:24, 25.

Bestræber dit barn sig for at leve et moralsk rent liv ved at undgå en dårlig omgangskreds i skolen og andre steder? (Ordsp. 13:20) Hvordan er hans valg af musik, film, tv-programmer og computerspil, og hvordan bruger han internettet? Viser det han siger og gør, at han ønsker at følge Bibelens normer?

Hvor godt kender dit barn Bibelen? Kan han med egne ord give udtryk for hvad han lærer på jeres Teokratiske Familieaften? Kan han gøre rede for bibelske grundsandheder? (Ordsp. 2:6-9) Er bibellæsning og studium af de publikationer vi får fra den trofaste og kloge træl, noget der interesserer ham? (Matt. 24:45) Stiller han spørgsmål angående skriftsteder og bibelske lærepunkter?

 Disse spørgsmål kan hjælpe dig til at bedømme dit barns åndelige fremgang. Måske når du frem til den konklusion at der er nogle områder dit barn bør arbejde på før han bliver døbt. Men hvis hans livsførelse tydeligt vidner om at han er en discipel, og hvis han har indviet sig til Gud, vil du måske føle at det er i orden at han lader sig døbe.

Unge kan prise Jehova

Mange af Guds tjenere i fortiden var trofaste og loyale allerede i en ung alder. Tænk for eksempel på Josef, Samuel, Josias og Jesus. (1 Mos. 37:2; 39:1-3; 1 Sam. 1:24-28; 2:18-20; 2 Krøn. 34:1-3; Luk. 2:42-49) Og Filips fire døtre, om hvem det siges at de profeterede, må fra barnsben have fået en god åndelig oplæring. — Apg. 21:8, 9.

En forkynder i Grækenland siger: „Jeg blev døbt da jeg var 12, og jeg har aldrig fortrudt min beslutning. Der er nu gået 24 år, og de 23 af dem har jeg tilbragt i heltidstjenesten. Min kærlighed til Jehova hjalp mig til at tackle de problemer jeg kom ud for som ung. Da jeg var 12, havde jeg ikke den bibelkundskab jeg har nu, men jeg vidste at jeg elskede Jehova og ønskede at tjene ham for evigt. Jeg er glad for at han har hjulpet mig til at fortsætte i tjenesten for ham.“

Uanset om man er ung eller gammel, bør man lade sig døbe hvis ens livsførelse vidner om at man er en discipel af Kristus. Apostelen Paulus skrev: „Med hjertet tror man til retfærdighed, men med munden bekender man offentligt til frelse.“ (Rom. 10:10) Når en ung discipel af Kristus tager det betydningsfulde skridt at lade sig døbe, har både han og hans forældre nået en milepæl. Lad intet hindre dig eller dine børn i at erfare den glæde der venter jer.

[Fodnote]

[Ramme på side 5]

Det rette syn på dåben

Nogle forældre betragter deres børns dåb som et skridt der er godt og rigtigt, men et skridt der er forbundet med risici — lidt i lighed med at få kørekort. Men kan en persons dåb og hellige tjeneste på nogen måde være årsag til at det ikke går ham eller hende godt i livet? Bibelen svarer nej. Ordsprogene 10:22 siger: „Jehovas velsignelse — den gør rig, og han føjer ingen smerte til den.“ Og til den unge Timoteus skrev Paulus: „Ja, den er virkelig et middel til stor vinding, denne gudhengivenhed sammen med viljen til at klare sig med hvad man har.“ — 1 Tim. 6:6.

Det er sandt at det ikke altid er let at tjene Jehova. Jeremias kom ud for mange prøvelser i sin gerning som Guds profet. Alligevel skrev han følgende om sin tilbedelse af den sande Gud: „Dit ord blev til glæde for mig og til fryd for mit hjerte; for dit navn er nævnt over mig, Jehova, Hærstyrkers Gud.“ (Jer. 15:16) Jeremias vidste at tjenesten for Gud var det der gjorde ham lykkelig. Det er Satans verden der er årsag til lidelser. Forældre må hjælpe deres børn til at forstå denne forskel. — Jer. 1:19.

 [Ramme/​illustration på side 6]

Bør mit barn vente med at blive døbt?

Nogle forældre synes at deres barn skal vente med at blive døbt selvom han eller hun faktisk er kvalificeret til at tage dette skridt. Her er et par af de grunde de nævner.

Jeg er bange for at mit barn efter sin dåb vil begå en alvorlig synd og blive udelukket. Er der grund til at tro at unge der udsætter deres dåb, ikke skal stå Gud til regnskab for deres handlinger? Til unge skrev Salomon: „Vid at for [jeres handlinger] vil den sande Gud bringe [jer] for retten.“ (Præd. 11:9) Og til alle uanset alder skrev Paulus følgende påmindelse: „Hver enkelt af os [skal] altså aflægge regnskab for sig selv over for Gud.“ — Rom. 14:12.

Både døbte og udøbte tilbedere af Jehova skal stå ham til regnskab for hvad de gør. Vi må ikke glemme at han beskytter sine tjenere ved ’ikke at lade dem blive fristet ud over hvad de kan tåle’. (1 Kor. 10:13) Så længe de holder sig åndeligt ’ædru og vågne’ og modstår fristelser, kan de regne med Guds støtte. (1 Pet. 5:6-9) En kristen mor skriver: „Børn der er blevet døbt, har flere grunde til at holde sig væk fra verdens dårlige påvirkning end dem der ikke er blevet døbt. Min søn, der blev døbt da han var 15, synes at dåben er en beskyttelse. Han har sagt: ’Det er helt udelukket at jeg vil gøre noget der går imod Jehovas lov.’ Dåben er en stærk motivation til at gøre det rette.“

Hvis du i ord og handling har oplært dine børn til at adlyde Jehova, kan du have tillid til at de også vil gøre det efter at de er blevet døbt. Ordsprogene 20:7 siger: „Den retfærdige vandrer i sin uangribelighed. Lykkelige er hans sønner efter ham!“

Jeg vil gerne have at mit barn når visse mål først. Det er godt at unge lærer at udføre et arbejde så de senere i livet kan forsørge sig selv. Men der er en fare ved at tilskynde dem til at få en livsstil der drejer sig mere om uddannelse og dét at sikre sig økonomisk end om den sande tilbedelse. Om nogle af dem der hører Rigets ord, men som ikke bærer frugt, sagde Jesus: „Den der blev sået blandt de tornede planter, det er den der hører ordet, men den bekymring der hører denne tingenes ordning til, samt rigdommens bedragende magt kvæler ordet, og han bliver uden frugt.“ (Matt. 13:22) Fremtidsplaner der sætter ikkeåndelige mål i første række og tilbedelsen af Gud i anden, kan gøre at den unge mister lysten til at tjene ham.

Om de tilfælde hvor forældre vil have at deres søn eller datter skal vente med at blive døbt selvom vedkommende er kvalificeret til det, siger en erfaren ældste: „Hvis man forhindrer den unge i at blive døbt, kan det bremse hans åndelige fremdrift og gøre ham modløs.“ En rejsende tilsynsmand skriver: „Den unge kan begynde at føle sig usikker eller underlegen i åndelig henseende. Det vil måske få ham til at søge ud i verden for at få større selvværd.“

[Illustration]

Skal man tilskynde sin søn eller datter til at tage en uddannelse først?

[Illustration på side 3]

Unge kan vise at de er disciple af Kristus

[Illustrationer på side 3]

Forberedelse til og deltagelse i møderne

[Illustration på side 4]

Lydighed mod forældre

[Illustration på side 4]

Deltagelse i forkyndelsen

[Illustration på side 4]

Et personligt bønsforhold