Skip to content

Skip to table of contents

“Mongedmokl er Sel Moterekokl er Kemiu el Delebechel el Sib ra Dios”

“Mongedmokl er Sel Moterekokl er Kemiu el Delebechel el Sib ra Dios”

“Mongedmokl er Sel Moterekokl er Kemiu el Delebechel el Sib ra Dios”

“Bo mongedmokl er sel moterekokl er kemiu el delebechel el sib ra Dios, el kele morimel, e bai di le kemiu el mo uaisei.”​—1 PETRUS 5:2.

1. Ngera el blekeradel a blo lechelebangel er ngii a Rekristiano er sel taem er a loluches er a kot el babilengel a Petrus?

SESEI el taem er a uchei er a bo loldechelakl er a Rekristiano er a beluu er a Rom a emperor el Nero, e a apostol el Petrus a lilechesii a kot el babilengel. Ngmle soal el melisiich er a rekldemel er a klaumerang. A Diabelong a ‘mirrael el meliuekl,’ el melasem el mengitechut er a klaumerang er a Rekristiano. Me a lsekum e ngsorir el dechor el mtekengelii, e ngmle kirir el mo melemolem el ‘ulserechakl’ e mo ‘ngariou a rengrir er cheungel a misisiich el chimal a Dios.’ (1 Petrus 5:6, 8) Ngdirrek el mle kirir el melemolem el dmak el ta rengrir. Ngkmal mle kirir el mo kerekikl me lak ‘bo lekabengbangch’ e le tia mle sebechel el mo uchul e te “dul nguemed.”​—Galatia 5:15.

2, 3. Ngtecha ngike el kired el mo mesisiich el omtok er ngii, e ngera el tekoi a bo dosaod er ngii?

2 Kede dirrek el chelebangel er a osisiu el blekeradel er chelecha el taem. A Diabelong a osiik a bek el techall el mo mengitechut er a klaumerang er kid. (Chocholt 12:12) Ngdirrek el kmal di kmedung “e ngduubech a kloul ringel, el direkak le borngii ra uchelel a belulechad.” (Matteus 24:21) Ngkired el mo uai tirke el Kristiano er a kot el dart el rak el mle kirir el kerekikl me lak lebo er ngii a klautoketok er a delongelir. Me a bo doruul er tia el tekoi e a lebebil el taem e kede ousbech a ngeso er a remechuodel er a ongdibel.

3 Ka me bo dosaod el kmo te mekerang a remechuodel e mo oba klou el omereng el saul el kirel a techellir el omekerreu er a “delebechel el sib ra Dios.” (1 Petrus 5:2) E a uriul, e kede mo mesaod el kirel a melemalt el rolel a loruul er tia el ureor el omekerreu er a delebechel el sib er a Dios. Ngar er a ongingil el suobel, e kede mo merriter el kmo ngmekerang a ongdibel e sebechel el mo ‘mengull er tirkel meringel loureor ra delongeliu, e [dirrek el] mengeteklel’ a delebechel el sib er a Dios. (1 Thesalonika 5:12) A bo dekerekikl el melatk aika el tekoi e ngsebechel el ngosukid el mo mesisiich el dechor el omtok er ngike el kot el ngarbab el Cheraro, e le kede medengei el kmo ngii a ngike el kired el mo blak a rengud el oltngakl er ngii.​—Efesus 6:12.

Omekerreu er a Delebechel er a Dios

4, 5. Ngkirel el mo ua ngerang a osengir a remechuodel el mo er a delebechel el sib er a Dios? Ka momekesiu.

4 A Petrus a millisiich er a remechuodel er a delongelir a Rekristiano er a kot el dart el rak el mo oba osengel a Dios el kirel a delebechel el mla moterekokl er tir. (Monguiu er a 1 Petrus 5:1, 2.) Me alta e te ulemes er a Petrus el ua ta er a klisichel a ongdibel, engdi ngii a dimlak longedecheduch er a remechuodel el ua lengarbab er tir. Ngbai milengelechel er tir el kirel a urerir el mechuodel el kldemel. (Galatia 2:9) Me ngua Petrus, a Chelechad er a Ruungerachel er chelechang a melisiich er a remechuodel er a bek el ongdibel el mo blak a rengrir el meruul er a ngerechelir el omekerreu e dirrek el omekrael er a delebechel er a Dios.

5 Ngika el apostol a milluches el kmo a remechuodel a mo ‘mengetmokl er sel moterekokl er tir el delebechel el sib er a Dios.’ Me ngkmal diak el kirir el obes el kmo a delebechel el sib a kloklel a Jehovah me a dirrek el Jesus Kristus. Me a leuaisei, e a remechuodel a kmal kirir el di tir el mo mesaod er tir el kirel a rolel a lomekerreu er a sib er a Dios. Oleko a kmal kmeed el sechelim a olengit er kau el mo omekerreu er a rengelekel el telkib el taem e le ngmo dibus, e ngmo ua ngerang a ulekerreuim el mo er tirka el ngalek? Me a lsekum a ta er tir a mo smecher, e ke ulterekokl el osiik a rolel e nguu el mo er a ukeruul. Me ngdi osisiu, a remechuodel el ngar er a ongdibel a dirrek el ‘klekar er ngiil delebechel, el kirir lomeka ra eklesia ra [Jehovah], el lulecherar ra di rsechel a [Ngelekel el Jesus.]’ (Rellir 20:28) Tirka el mechuodel a kmal diak el kirir el obes el kmo a derta el sib a mlochar er a kmal mekreos el rsechel a Kristus Jesus. Me te mla moterekokl er a klou el ngerachel el kirir el omekang, e omekerreu e mengetmokl er a delebechel el sib er a Dios.

6. Ngerang a mle ngerechelir a remengkerengel a sib er a irechar?

6 Ka di molatk aike el ngerechelir a remengkerengel a sib er a taem er a omelechesel a Biblia. Ngmle kirir el mengard er a kleald a lemellomes e dirrek el kmal mo mekerasem a leklebesei me bo el sebechir el omekerreu a delebechel. (Genesis 31:40) Ngdirrek el mle kirir el mo ocherur a kodall el kirel a sib. A ngeasek el David el mengkerengel a sib a milsebechakl a delebechel el sib er a meklou el tebelik el charm, el uldimukl er a laion me a kuma. Ngii el David a milsaod er ngii el omeruul el kmo: “E ak urekedii a chiklel e olebedii e mekodir.” (1 Samuel 17:34, 35) Ngkmal mle bekeu a David! Ngulterekokl el mlo orreked er a ngerel a tebelik el charm! Me nguaisei, ngriruul aike el rokui el sebechel el olsobel er a sib er ngii.

7. Te mekerang e mo sebechir a remechuodel el omekerreu er a delebechel el sib me lak lemekesuseu er a chelebeldil a Satan?

7 Chelecha el taem e a remechuodel a dirrek el kirir el mo kerekikl el kirel aike el odelecheklel a Diabelong el ua laion. Tiang a sebechel el uldimukl er ngii a omeruul el uai a chad a bo lolai er a sib er a ngerel a Diabelong. Ngsebeched el omekesiu er a rolel a remechuodel a lomekerreu er a delebechel el sib, el ua bo lorekedii a chiklel a tebelik el charm e lechelebedii el mekodir. Te dirrek el kerekikl el omeklatk er a rudam er tir me lak lemekesuseu er a bedeklel a Satan. (Monguiu er a Judas 22, 23.) Tia el ngerachel a mo sebechir a remechuodel el mo ungil el kutmeklii el okiu a ngelsuil a Jehovah. Te mengetmokl e omekerreu er a mla metemall el sib, el oeak sel lolechet a telemall er a bedengel el omkar er ngii lousbech er a ungil el kar el ngii a Tekingel a Dios el Biblia.

8. Ngkirir a remechuodel el omekrael er a delebechel el bedul ker, e mekerang a loruul er tia el tekoi?

8 A remengkerengel a sib a dirrek el omekrael a delebechel el mo er a mellekulek el chudel me aike el basio el ngar ngii a ralm. Me ngdi osisiu, a remechuodel a dirrek el omekrael er a rechedal a ongdibel el mo blechoel el ngar er a bek el temel a miting me bo el sebechir el melisiich a klaumerang er tir e dirrek el mo sebechir el melai a mla ‘mekedmokl el kelir el mechii a blsechel.’ (Matteus 24:45) Me a remechuodel a kirir el mengoit a klou el temir el olengeseu er tirke el mo mechitechut a rengrir me bo el sebechir el lmuut el mo mesisiich el oeak a Tekingel a Dios. A sib el mla mo cheroid er a delebechel a locha melasem el lmuut el mo teloi er a delebechel. Me a le uaisei, e a remechuodel a diak lomekringel er a odam er tir, e bai mo oba kllourreng el mesaod a omellach er a Bades e dirrek el ochotii a rolel e ngii el odam a sebechel el oltaut aika el tekoi er a klengar er ngii.

9, 10. Ngoeak a ngera el rolel e ngmo sebechir a remechuodel el omekerreu e melisiich er a remechitechetong er a tekingel a Dios?

9 Sel bo msecher, e ngtecha el toktang a soam el omes er ngii? Ngike el toktang el di mengedecheduch er kau el di telkib el taem e lmuches a kerum el meskau me bo el sebechel el mereched el mo omes er a kuk ta er a smecher? Me a lechub e ngsoam el omes er ngike el toktang el mengoit er a temel el orrenges er kau, e dirrek el ungil el mesaod er a rekdem me aike el rokui el ungil rolel a ukeruul el sebechel el omekungil er a rekdem?

10 Me ngdi osisiu, a remechuodel a sebechir el mo ungil el orrenges er a chad el osiik a ngeso, e dirrek el ngosuir el melisiich er a rengul, el sebeched el omekesiu er a omerellir el ua “loba ngklel a [Jehovah] el choiltii ra cheluch.” (Monguiu er a Jakobus 5:14, 15.) Me a Tekingel a Dios a sebechel el mengelaod er a chad el mechitechut a rengul el ua kar er a beluu er a Gilead. (Jeremia 8:22; Esekiel 34:16) Me a otutel a omellach er a Biblia er a chelsel a klengar a kmal sebechel el ngosuir a chad el mla mo mechitechut a rengul el lmuut el mo mesisiich e mo ulterekokl a rengul el kirel a omesiungel el mo er a Jehovah. Nguaisei, a remechuodel a kmal sebechir el remuul a betok el ungil el tekoi el mo melisiich e mengelaod e dirrek el meluluuch el obengkel a chad el mechitechetong a rengul.

Lak Morimel, e Bai Mkengei el Meruul a Tekoi

11. Ngera el tekoi a rulleterir a remechuodel el mo kongei el omekerreu er a delebechel er a Dios?

11 A uriul e a Petrus a kuk ulemeklatk er a remechuodel er a rolel a loruul er tia lureor el mengkar er a delebechel, me a dirrek aike el tekoi el dimlak el kirir el meruul. Me a remechuodel a kirir el omekerreu er a delebechel er a Dios, ‘el kele lemorimel e bai di le tir el mo uaisei.’ Ngera el tekoi a rulleterir a remechuodel el kongei el mo olengeseu er a rudam er tir? E ngera el tekoi a rirellii a Petrus el mo kerekikl el omekerreu e dirrek el omekang er a delebechel el sib er a Jesus? Ngsel bltkil a rengul el mo er a Rubak. (Johanes 21:15-​17) Me ngoeak a bltikerreng, e a remechuodel a ‘dikea le ngar el di kirir, e te bai ngar el kirel ngikel mlad el kirir.’ (2 Korinth 5:14, 15) Me tiakid el rolel a bltikerreng, el lobengkel sel bltkil a rengrir el mo er a Dios me a rudam er tir, a rulleterir a remechuodel el mo blak a rengrir el omekerreu er a delebechel el mengoit er a klou el temir me aike el rokui el ngar ngii er tir el meruul er tia el ngerechelir. (Matteus 22:37-​39) Misei e te kongei el meruul er tia el ureor el diak el lemorimel er a kmung ngtechang el meruul er ngii.

12. Ngmle ua ngerang a klungel me a klemengetel a bltkil a rengul a Paulus el mo er a delebechel?

12 A remechuodel ngmo ua ngerang a klungel me a klemengetel el loruul er tia el tekoi? Ngkirir el oukerebai er a apostol el Paulus el ngii a uluukerebai er a Jesus er a rolel a lomekerreu er a sib er ngii. (1 Korinth 11:1) A klou el bltkil a rengul a Paulus me a rekldemel el mo er a rudam er tir er a beluu er a Thesalonika a rirelleterir el mo sorir el tonget a klengar er tir ‘el diak di le evangkelio ra Dios e lemerekong, le ngmlo betik a rengrir er tir.’ Me ngkmal mle medemedemek e ungil a omerellir el mo er tir el di ua “oltut el redil a lomekeroul rar ngelekel.” (1 Thesalonika 2:7, 8) Me a Paulus a mle ungil el medengei el kmo ngua ngerang a bltkil a rengul a oltut el chedil el mo er a rengelekel. A chedil a kongei el mo meruul a ngii di el tekoi el mo uchul a klungiolir a rengelekel, me ngdirrek el kongei el mekiis er a metuda klebesei el oltut er a rengelekel.

13. A remechuodel, ngkirir el mo tabesul a osengir er a ngera el tekoi?

13 A remechuodel a kmal kirir el mo kerekikl el oba tabesul el osengir el kirel a ngerechelir el omekerreu er a delebechel er a Dios me a dirrek el telungalek er tir. (1 Timoteus 5:8) Aike el taem el lousbech el kirel a ongdibel a kmal mekreos el taem el tir a cheroid er a telungalek er tir. Me a ta er a rolel e ngmo sebechir el loba tabesul el tekoi el kirel aika el eru el ngerachel a sebechir el mengemedaol er a rebebil el mo teloi er tir el ngar er a Omengull el Telungalek. A Masanao el ngii a ta er a remechuodel er a beluu er a Siabal, a mla mo betok el rak el le blechoel el mengemedaol er a remesobil me a rediak a redemerir me a rederrir el me teloi er ngii me a telungalek er ngii el mesuub. Me ngoeak tiaikid el rolel e a rebebil er tirke el mlo mesuub er a blil a dirrek el mlo mechuodel e dirrek el mlo oukerebai er a omerellel ngii el Masanao.

Mkikidemiu er a Demerur er Ngii el Klungiaol​—El Blak a Rengmiu el Omekerreu er a Delebechel

14, 15. Ngera uchul me a remechuodel a kmal kirir el mo kerekikl me lak ‘longedmokl el kirel a de merur er ngii el tekoi,’ e te mekerang e mo sebechir el oukerebai er a Paulus el kirel tia el tekoi?

14 A Petrus a dirrek el millisiich er a remechuodel el mo omekerreu er a delebechel ‘el diak longedmokl el kirel a demerur er ngii el klungiaol, e bai lokiu a blakerreng.’ Me nguaisei, a ngerachel el mloterekokl er a remechuodel alta e ngkmal ousbech er a klou el temir, e ngdi ngdiak el uduudel el kirel a taem el lechoit el meruul er tia el ureor. Me a Petrus a mle medengelii a klungel a ultutelel a longelechel er a remechuodel el kldemel el kirel a bo lekerekikl el omekerreu er a delebechel ‘el diak longedmokl el kirel a de merur er ngii el klungiaol.’ Tiaikid el kdekudel el blekeradel a kmal bleketakl el chemolt er a ungilbesul el klengar er a remengeteklel a klsuul el klechelid er a “Kloul Babilon” el mo uchul me a rebetok el chad a morimel el mo kiei el kmal chebuul a klengar er tir. (Chocholt 18:2, 3) Me a remechuodel er chelecha el taem a ngar ngii a ungil el uchul me ngkirir el kmal mo kerekikl me lak el bo loruul a tekoi el ngii a sebechel el mo uchul a chouaitia el mekngit el tekoi.

15 A Paulus a ulechotii a kmal ungil el kerebai el kirir a remechuodel el Kristiano. Alta e ngmle apostol e dirrek el mla er ngii a techellel el rulleterir a Rekristiano er a Thesalonika el mo “meringel loureor” el di mo uchul a klungiolel, engdi dimlak loruul el uaisei, ‘ngdimlak di lolengit a kelel er a ngii di el chad.’ Ngbai ‘mle meringel loureor el ulturk a klisichel er a llomes me a klebesei.’ (2 Thesalonika 3:8) Me a rebetok el mechuodel er chelecha el taem, el uldimukl er tirke el odam el merael el oldingel a ongdibel, a dirrek el olecholt er a ungil kerebai el kirel tia el tekoi. Me alta e te kongei er a rekldemir er a klaumerang el oltuchakl er tir el mo er a rekeblirir, engdi te kerekikl me lak bo ‘lomekberaod er a ngii di lechad.’​—1 Thesalonika 2:9.

16. Ngera belkul sel tekoi el kmo a remechuodel a ‘kongei’ el mo omekerreu er a delebechel er a Dios?

16 A remechuodel a kmal ‘kongei’ el omekerreu er a delebechel er a Dios. Tia el blakerreng er tir a kmal bleketakl el chemolt er a meringel el urerir el loruul el olengeseu el omekerreu er a delebechel er a Dios. Me nguaisei, engdi tiang a diak el belkul a kmo te mo orrimel er a delebechel el mo mesiou er a Jehovah, me a lechub e tirka el betik a rengrir el odam a mo melisiich er a rebebil el mo kaiuechit el mesiou er a Dios. (Galatia 5:26) Tirka el mechuodel a ungil el medengei el kmo a bek el sib a kmal kakerous a blekerdelir. Me te kmal kongei el olengeseu er a rudam er tir el mo dmeu a rengrir el mesiou er a Jehovah.

Lak Bo Mesisiich el Mengedereder er a Delebechel e Bai Bo Mungil el Kerebai

17, 18. (a) Ngera uchul me a rechapostol a mle meringel er tir el mo medengelii a belkul a osisecheklel a Jesus el kirel a klengariourreng? (b) E kid, kede melechesuar a ngera el osisiu el blekeradel er chelecha el taem?

17 El ua dulsaod er a uchei, a remechuodel a kmal diak el kirir el lobes el kmo a delebechel el mloterekokl er tir a diak el delebechel er tir e ngbai delebechel er a Dios. Me ngkmal kirir el mo kerekikl me lak el bo lemesisiich el mengedereder er ‘tirikel mloterekokl’ er tir el kloklel a Dios. (Monguiu er a 1 Petrus 5:3.) Ngmla er ngii a taem el rechapostol er a Jesus a dirrek el mlo sorir a deruchall el cheleuid e mekngit el uldesuir a uchul. El di ua blekerdelir tirke el milengedereder aike el renged er sel taem, el kmal mle sorir el mo melai a ngarbab el deruchall er a beluu.​—Monguiu er a Markus 10:42-​45.

18 Me chelecha el taem e tirke el rudam el ‘oureng a urerir a remechuodel er a ongdibel’ a kmal kirir el mo ungil el merriter er sel uchul me te oureng el mo meruul aika el ureor. (1 Timoteus 3:1) Me tirke el mechuodel er chelechang a dirrek el kirir el di tir el merriter a uldesuir el kmo kele bla bo loureng a ngarbab el deruchall me a dirrek el chetengakl el ua blekerdelir tirke el mle apostol er a irechar. Me a lsekum a rechapostol a mle meringel er tir tiaikid el blekeradel, e a remechuodel a kirir el mo medengei el kmo ngkirir el mo meringel el oureor el mengikiid er tir er a ngii di el uldasu el lolisiich er ngii tia el beluulechad el sorir el mengedereder er a rebebil.

19. Ngera el tekoi a kmal kirir a remechuodel el mo kerekikl el melatk er ngii er sel taem el mocha kirir el omekerreu er a delebechel er a Dios?

19 A lebebil er a taem e a remechuodel a kirir el mo mesisiich el meruul a tekoi el ileakl sel taem el mo kirir el omekerreu er a delebechel el sib er a “kdekudel chokami.” (Rellir 20:28-​30) A Paulus a dilu er a Titus el kmo: “Moba klisichel chomerreder lolisechakl a ikal tekoi, e mongelechel e mollach rar chad.” (Titus 2:15) Me nguaisei, engdi sel taem el lollach e lomeklatk e ngdirrek el kirir el olecholt a omengull el bedul tirka el chad el lollach er tir. Te medengei el kmo ngdiak el kirel el kmal mo meringel a tekingir, e bai kirir el ousbech a ungil el rolel a cheldecheduch me bo el sebechir remutech a rengrir e ngosuterir el mo oltirakl er a melemalt el rael.

20. Te mekerang a remechuodel e mo sebechir el oukerebai er a Jesus el kmal mle ungil el kerebai?

20 A ungil el kerebil a Kristus a melisiich er a remechuodel el mo betik a rengrir er a delebechel. (Johanes 13:12-​15) Ngkmal melisiich a rengud sel donguiu el kirel sel rolel er a Jesus er a lolisechakl er a redisaiplo er ngii el mo meduch el meruul er tia el ureor el olisechakl e dirrek el meruul er a rechad el mo disaiplo er ngii. Sel blekerdelel el mle ngariou a rengul a kmal rirutech a rengrir a redisaiplo er ngii, e dirrek el millisiich er tir el ‘moba ngariourreng el dul ousbech el kmo, a chad a ngarbab er tir.’ (Filipi 2:3) Me a remechuodel er chelechang a dirrek el kmal kirir el mo oukerebai er a Jesus, e dirrek el osisiu el taem e ngkmal kirir el mo ungil el “kerebai ra delebechel.”

21. Me a remechuodel te omes el beduluchei el kirel a ngera el sengk?

21 A Petrus a dilung a ulebongel el cheldechedechal el mo er a remechuodel el kirel a telbiil el kirel a ngar medad el taem. (Monguiu er a 1 Petrus 5:4.) Me tirke el ngellitel a mo nguu a “diak bo le moalech el krone ra klebkall” el obengkel a Kristus el ngar er a eanged. E tirke el kuk mengkar er a “ngodech el sib” a mo nguu a ileakl el techall el mo omekerreu er a delebechel er a Dios el ngar tia el chutem el ngar cheungel a omengederederel “ngikel Bderrir ar klekerengel a sib.” (Johanes 10:16) Sel ongingil el suobel a mo mesaod a bebil el rolel e ngsebechir a rechedal ongdibel el melemolem el olengeseu er tirke el mla metutk el mo omekrael er tir.

Rolel a Domelekl a Suobel

• Ngera uchul me ngmle kirel a Petrus el mengelechel er tirke el kldemel el mechuodel er a ongdibel el mo omekerreu er a delebechel er a Dios el mla moterekokl er tir?

• Ngoeak a ngera el rolel e ngmo sebechir a remechuodel el omekerreu er a remechitechetong er a tekingel a Dios?

• Ngerang a rulleterir a remechuodel el mo kerekikl el omekerreu er a delebechel er a Dios el mla moterekokl er tir?

[Aike el Ker er a Suobel]

[Siasing el ngar er a 21 el llel]

A remechuodel er chelecha el taem a kmal kirir el omekerreu er a “sib” er a Dios el di ua tirke el klekerengel a sib er a irechar