Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

I skal „agte på dem som slider i det iblandt jer“

I skal „agte på dem som slider i det iblandt jer“

I skal „agte på dem som slider i det iblandt jer“

„[I skal] agte på dem som slider i det iblandt jer og præsiderer iblandt jer i Herren og formaner jer.“ — 1 THESS. 5:12.

1, 2. (a) Hvordan var situationen i menigheden i Thessalonika da Paulus skrev sit første brev til brødrene i byen? (b) Hvad opfordrede Paulus thessalonikerne til at gøre?

FORESTIL dig at du i det første århundrede hørte til menigheden i Thessalonika, en af de første menigheder der blev oprettet i Europa. Apostelen Paulus havde tilbragt en hel del tid med at opbygge brødrene i denne by. Måske havde han udnævnt ældste der skulle føre an, sådan som han havde gjort det i flere andre menigheder. (Apg. 14:23) Men efter menighedens oprettelse samlede jøderne en pøbelsværm for at få Paulus og Silas drevet ud af byen. De kristne der blev i byen, kan have følt sig forladt og har måske også været bange.

2 Efter at have forladt Thessalonika var Paulus naturligvis bekymret for den nyoprettede menighed. Han prøvede at vende tilbage, men „Satan hindrede os“, fortæller han. Derfor sendte han Timoteus af sted for at opmuntre menigheden. (1 Thess. 2:18; 3:2) Da Timoteus vendte tilbage til Paulus med godt nyt om menigheden, følte han sig tilskyndet til at skrive et brev til thessalonikerne. I dette brev opfordrede han dem blandt andet til at ’agte på dem som præsiderede iblandt dem’. — Læs Første Thessalonikerbrev 5:12, 13.

3. Hvilke grunde havde de kristne i Thessalonika til at vise de ældste en ganske særlig opmærksomhed?

3 Brødrene som førte an blandt de kristne i Thessalonika, havde ikke så stor erfaring som Paulus og hans rejsefæller. De havde heller ikke den samme rige åndelige arv som de ældste i Jerusalem. Deres menighed havde endnu ikke eksisteret i et år. Alligevel havde menighedens medlemmer god grund til at være taknemmelige for de ældste, som ’sled i det’ og ’præsiderede iblandt dem’ og ’formanede’ dem. Det var helt berettiget at de i kærlighed „[viste] dem en ganske særlig opmærksomhed“. Efter at have tilskyndet dem til dét rådede Paulus dem til at „[holde] fred med hinanden“. Ville du, hvis du havde tilhørt menigheden i Thessalonika, have vist dyb værdsættelse af de ældstes arbejde? Hvordan betragter du de „gaver i form af mennesker“ som Gud gennem Kristus har sørget for i din menighed? — Ef. 4:8.

„Som slider i det“

4, 5. Hvorfor måtte de ældste på Paulus’ tid slide i det for at undervise menigheden, og hvorfor gælder noget tilsvarende i dag?

4 Hvordan kan man sige at de ældste ’sled i det’ efter at de havde sendt Paulus og Silas til Berøa? De fulgte uden tvivl Paulus’ eksempel ved at undervise menigheden ved hjælp af Skrifterne. ’Men værdsatte de kristne i Thessalonika Guds ord?’ spørger du måske. Bibelen fortæller jo at jøderne i Berøa „var mere ædelsindede end de i Thessalonika“, og at de ’daglig undersøgte Skrifterne’. (Apg. 17:11) Men denne sammenligning gjaldt jøderne i Thessalonika i almindelighed, ikke de kristne. De der fik tro, ’tog imod Guds ord, ikke som menneskers ord, men som Guds ord’. (1 Thess. 2:13) De ældste må virkelig have slidt i det med at undervise menigheden.

5 I dag sørger den trofaste og kloge træl for at give Guds hjord „mad i rette tid“. (Matt. 24:45) Under trællens ledelse slider de lokale ældste i det for at give deres brødre åndelig føde. Sandsynligvis har menighedens medlemmer rigeligt med bibelsk litteratur, og på nogle sprog har man også hjælpemidler som Register til Vagttårnets publikationer og Watchtower Library på cd-rom. For at dække menighedens åndelige behov bruger de ældste mange timer på at forberede indlæg til møderne så de kan fremholde de oplysninger de har fået tildelt, på en god og letfattelig måde. Har du tænkt over hvor meget tid de ældste bruger på at forberede indlæg til møderne og stævnerne?

6, 7. (a) Hvilket eksempel var Paulus for de ældste i Thessalonika? (b) Hvorfor kan det være en udfordring for ældste at efterligne Paulus i dag?

6 De ældste i Thessalonika huskede Paulus’ gode eksempel med hensyn til at være hyrde for hjorden. Der var ikke tale om at han af pligt aflagde brødrene rutinemæssige, overfladiske besøg. Som den foregående artikel viste, optrådte Paulus „med nænsomhed . . . , som når en ammende moder plejer sine børn“. (Læs Første Thessalonikerbrev 2:7, 8). Ja, han var endog villig til at ’give dem del i sin egen sjæl’! De ældste skulle følge hans eksempel i deres hyrdegerning.

7 Nutidige kristne hyrder kan efterligne Paulus ved at værne om og pleje hjorden. Nogle af ’fårene’ er måske ikke så omgængelige eller hjertelige af natur. Men de ældste vil alligevel vise forståelse og søge at „finde det gode“ i dem. (Ordsp. 16:20) På grund af deres egen ufuldkommenhed kan det for nogle ældste være lidt af en kamp at få et positivt syn på hver enkelt i hjorden. Men bør man ikke, såfremt en ældste gør sit bedste for at være mild over for alle, rose ham for de bestræbelser han gør sig for at være en god hyrde under Kristi ledelse?

8, 9. Nævn nogle måder hvorpå de ældste i dag ’våger over vores sjæle’.

8 Vi har alle god grund til at ’være føjelige’ over for de ældste. Som Paulus skrev, ’våger de over vores sjæle’. (Hebr. 13:17) Dette udtryk minder os om den bogstavelige hyrde som giver afkald på søvn for at beskytte sin hjord. I dag ofrer ældste måske på tilsvarende måde deres søvn for at tage sig af dem der har et dårligt helbred, lider som følge af følelsesmæssige problemer eller har svært ved at følge Bibelens normer. Brødre som er med i Kontaktudvalg til Hospitaler, er nogle gange blevet vækket midt om natten for at tage sig af nødsituationer vedrørende blodspørgsmålet. Men er vi ikke taknemmelige for den hjælp de yder, når vi befinder os i en sådan situation?

9 Ældste som er med i regionale byggeudvalg eller nødhjælpskomitéer, gør et stort arbejde for at hjælpe deres trosfæller. De fortjener at vi støtter dem helhjertet. Efter at cyklonen Nargis havde ramt Myanmar i 2008, blev der udført et stort nødhjælpsarbejde. For at nå frem til menigheden i Bothingone i det hårdt ramte område ved Irrawaddy-deltaet måtte nødhjælpsholdet igennem ødelagte områder hvor der lå lig overalt. Da de lokale brødre så at deres tidligere kredstilsynsmand var med i det første nødhjælpshold der nåede frem til Bothingone, råbte de: „Se, det er vores kredstilsynsmand! Jehova har reddet os!“ Værdsætter du den store indsats de ældste yder dag og nat? Nogle ældste er udnævnt til at tjene i særlige udvalg som tager sig af komplicerede udvalgssager. Sådanne ældste praler ikke af det de udretter, men de der nyder godt af deres indsats, er meget taknemmelige. — Matt. 6:2-4.

10. Hvilket mindre synligt arbejde udfører de ældste også?

10 Mange ældste i dag har også en del kontorarbejde der skal gøres. Koordinatoren for ældsterådet skriver for eksempel programmer til de ugentlige møder. Menighedens sekretær udarbejder de månedlige og årlige tjenesterapporter. Skoletilsynsmanden udarbejder programmet for Den Teokratiske Skole. Hver tredje måned bliver menighedens regnskab revideret. De ældste læser de breve de får fra afdelingskontoret, og følger den vejledning brevene indeholder. Det hjælper menighederne til at bevare „enheden i troen“. (Ef. 4:3, 13) I kraft af sådanne flittige ældstes indsats kan „alt ske sømmeligt og med orden“. — 1 Kor. 14:40.

„Præsiderer iblandt jer“

11, 12. Hvem præsiderer i menigheden, og hvad indbefatter det at gøre det?

11 Paulus siger om de ældstes arbejde i Thessalonikermenigheden at de „præsiderer iblandt“ dens medlemmer. Det græske ord for „præsiderer“ betyder ordret „står foran“ og kan også gengives „dirigerer“, „fører an iblandt“. (1 Thess. 5:12, fdn.) Om de samme ældste siger Paulus at de „slider i det“. Han taler ikke om én „præsiderende tilsynsmand“, men om alle de ældste i menigheden. I dag er det sådan at de fleste ældste i en menighed „står foran“ den, idet de er med til at lede møderne. At vi for nylig er begyndt at bruge betegnelsen „koordinator for ældsterådet“, hjælper os til at betragte samtlige ældste som en enhed, en forenet gruppe.

12 At de ældste „præsiderer iblandt“ menighedens medlemmer, indebærer ikke blot at de underviser dem. Det samme græske udtryk bruges i Første Timoteusbrev 3:4, hvor Paulus siger at en tilsynsmand skal være „en mand der præsiderer i sin egen husstand på en god måde og har børn der med al alvor underordner sig“. Her er det tydeligt at udtrykket „præsiderer i“, eller „præsiderer iblandt“, ikke blot sigter til at manden i huset underviser sine børn, men også til at han fører an i familien og har børn der „underordner sig“. Ja, de ældste fører an i menigheden og hjælper på den måde alle til at underordne sig Jehova. — 1 Tim. 3:5.

13. Hvorfor kan det tage tid at nå frem til en afgørelse ved et ældstemøde?

13 For at kunne præsidere i menigheden på en god måde drøfter de ældste indbyrdes hvordan de bedst kan tage sig af hjorden og dække dens behov. Det kunne måske være mere praktisk at én ældste traf alle beslutningerne. Men nutidens ældsteråd følger det eksempel de har fra det styrende råd i det første århundrede. De drøfter de forskellige spørgsmål frit og søger vejledning i Guds ord. Deres mål er at anvende de bibelske principper på den lokale menigheds behov. Dette mål nås bedst når hver enkelt ældste forbereder sig til rådets møder ved at bruge Bibelen og vejledningen fra den tro og kloge træl. Alt dette tager naturligvis tid. Hvis der er divergerende opfattelser, sådan som det var tilfældet da det styrende råd i det første århundrede drøftede spørgsmålet om omskærelse, kan det være nødvendigt at bruge mere tid og at undersøge sagen grundigere før man når til generel enighed om et spørgsmål på baggrund af Guds ord. — Apg. 15:2, 6, 7, 12-14, 28.

14. Sætter du pris på at ældsterådet arbejder enigt sammen som et råd? Begrund dit svar.

14 Hvad kan der ske hvis en enkelt ældste insisterer på at trumfe sin egen vilje igennem eller prøver at fremme sin personlige opfattelse? Eller hvad kan det føre til hvis en eller anden — ligesom Diotrefes i det første århundrede — sår splid mellem brødrene? (3 Joh. 9, 10) Den slags vil gå ud over hele menigheden. Eftersom Satan prøvede at forstyrre freden i menigheden i det første århundrede, kan vi være sikre på at han vil gøre det samme i dag. Måske vil han appellere til selviske menneskelige tilbøjeligheder, som for eksempel ønsket om en fremtrædende position i menigheden. Ældste må derfor opdyrke ydmyghed og arbejde sammen som en enhed. Vi værdsætter i høj grad den ydmyghed de ældste lægger for dagen når de samarbejder som et råd.

„Formaner jer“

15. Hvilket motiv har de ældste når de formaner en broder eller en søster?

15 Derefter fremhæver Paulus en vanskelig, men meget vigtig opgave som påhviler de ældste: at formane hjorden. I De Kristne Græske Skrifter er apostelen Paulus den eneste der bruger det græske ord som er oversat med „formane“. Dette ord kan betyde alvorlig vejledning, men udtrykker ikke en fjendtlig indstilling. (Apg. 20:31; 2 Thess. 3:15) Paulus skrev for eksempel til korintherne: „Jeg skriver ikke dette for at gøre jer skamfulde, men for at formane jer som mine elskede børn.“ (1 Kor. 4:14) Motivet til hans formaning var kærlig omsorg for andre.

16. Hvad gør ældste klogt i at være opmærksomme på når de formaner andre?

16 De ældste er opmærksomme på at det har stor betydning hvordan de formaner andre. De bestræber sig for at følge Paulus’ eksempel ved at være venlige, kærlige og hjælpsomme. (Læs Første Thessalonikerbrev 2:11, 12). Og naturligvis ’holder de sig til det troværdige ord, så de kan tilskynde med den lære der er sund’. — Tit. 1:5-9.

17, 18. Hvad bør du huske på hvis en ældste giver dig en formaning?

17 Ældste er naturligvis ufuldkomne og kan komme til at sige noget de senere fortryder. (1 Kong. 8:46; Jak. 3:8) De er også klar over at det at blive vejledt normalt ikke er „til glæde, men til sorg“ for åndeligsindede brødre og søstre. (Hebr. 12:11) Så når en ældste henvender sig til en broder eller en søster med en formaning, gør han det sikkert efter moden overvejelse og bøn. Værdsætter du — når en ældste henvender sig til dig — den kærlige omsorg en sådan formaning er udtryk for?

18 Forestil dig at du fik et helbredsproblem som lægerne havde svært ved at forklare. Imidlertid er der en læge der finder frem til årsagen, men du har svært ved at forlige dig med hans diagnose. Ville du blive vred på denne læge? Selvfølgelig ikke! Om så han anbefalede en operation, ville du sikkert — i forvisning om at det var til dit eget bedste — sige ja til den behandling han foreslog. Naturligvis kan den måde lægen gav dig disse oplysninger på, berøre dine følelser, men ville du lade det være afgørende for din beslutning? Sikkert ikke. Du bør heller ikke lade den måde en formaning bliver givet på, afholde dig fra at lytte til dem Jehova og Jesus bruger til at fortælle dig hvordan du kan hjælpe dig selv eller beskytte dig selv åndeligt.

Værdsæt ældsteordningen

19, 20. Hvordan kan du vise at du værdsætter de „gaver i form af mennesker“ som Jehova har givet os?

19 Hvad ville du gøre hvis du fik en gave som var fremstillet specielt til dig? Ville du ikke vise din værdsættelse ved at gøre brug af den? Jehova har gennem Jesus Kristus givet dig „gaver i form af mennesker“. Du kan vise din taknemmelighed for disse gaver ved at lytte opmærksomt til de ældstes indlæg og foredrag og prøve at følge de råd og anvisninger de giver. Du kan også vise din værdsættelse ved at komme med meningsfyldte svar ved møderne. Støt det arbejde de ældste fører an i, for eksempel forkyndelsen. Hvis du har haft gavn af et råd en ældste har givet dig, hvorfor så ikke sige det til ham? Derudover er det en god idé at vise at man værdsætter de ældstes familier. Husk at betingelsen for at en ældste kan slide i det i menigheden, er at hans familie giver afkald på ham i den tid han bruger på det.

20 Ja, vi har mange gode grunde til at være taknemmelige for de ældste, som slider i det iblandt os, præsiderer iblandt os og formaner os. Disse „gaver i form af mennesker“ er virkelig en kærlig foranstaltning fra Jehova.

Husker du?

• Hvilke grunde havde de kristne i Thessalonika til at værdsætte de brødre der førte an iblandt dem?

• Hvordan ’slider de ældste i det iblandt jer’ i jeres menighed?

• Hvordan har du personlig gavn af at de ældste præsiderer iblandt os?

• Hvad bør du huske på hvis en ældste har givet dig et godt råd?

[Studiespørgsmål]

[Illustration på side 27]

Værdsætter du de mange måder hvorpå de ældste fungerer som hyrder i menigheden?