“Bo Mongull er Tirkel Meringel Loureor ra Delongeliu”
“Bo Mongull er Tirkel Meringel Loureor ra Delongeliu”
“Bo mongull er tirkel meringel loureor ra delongeliu, e mengetekliu e mellach er kemiu el ngara Rubak.”—1 THESALONIKA 5:12.
1, 2. (a) Ngmle ua ngerang a blekeradel er a ongdibel er a Thesalonika er a lekot el luchesii a babilengel a Paulus el mo er tir? (b) A Paulus ngmillisiich er a ongdibel er a Thesalonika el mo mekerang?
KA MOLATK er kau el leko ke chedal a ongdibel er a Thesalonika er a kot el dart el rak, el ngii a ta er aike el mle kot el ongdibel er a Europe. A apostol el Paulus a milengoit a klou el taem el melisiich er a rudam er sei. Nglocha dirrek el millutk er a remechuodel el mo omtebechel er a ongdibel, el ua omeruul el mileketmokl er a bebil el ongdibel. (Rellir 14:23) Engdi uriul er a lemeteketek tia el ongdibel, e a Rechijudea a millasem el oldik er a Paulus me a Silas er tia el mats. Me tirke el Kristiano el di kiliei a locha mlo melechesuar el kmo te cheloit e locha dirrek el mle medakt.
2 A Paulus a kmal di millatk er tia el dirk milteketek el ongdibel er a uriul er a letobed er a Thesalonika. Ngmillasem el lmuut el mong, engdi ng ‘miltenget ra Satan.’ Me nguldureklii a Timoteus 1 Thesalonika 2:18; 3:2) Me a Timoteus er a lemei el olab a ungil el chisel tia el ongdibel, e tiang a millisiich er a Paulus el mo meluches er a babier el mo er a ongdibel er a Thesalonika. Me ngngar er a babilengel, e a Paulus a milsaod a bebil er a tekoi e dirrek el millisiich er tir el mo ‘mengull er tirkel meringel loureor ra delongelir.’—Monguiu er a 1 Thesalonika 5:12, 13.
el mo melisiich er a ongdibel. (3. Ngera me a Rekristiano er a Thesalonika a mla er ngii a ungil el uchul e te millatk er a remechuodel er a ongdibel er tir?
3 Tirke el odam el ulemtebechel er a ongdibel er a Thesalonika a dimlak a kmal duch er tir el uai a Paulus me tirke el ulebengkel el oldingel a ongdibel e dirrek el dimlak el kemanget el taem el Kristiano el uai tirke el mechuodel el ngar er a Jerusalem. Me a lmuut el tang, a ongdibel er tir a kmal dirk mlo er ngii! Engdi tirke el ngar er a ongdibel a mla er ngii a ungil el uchul e te oba omereng el saul el kirir tirka el mechuodel, el tir a mle “meringel loureor” e omtebechel er a ongdibel e “mellach” er a rudam. Me ngmla er ngii a ungil el uchul e te ‘melatk a urerir el sal mo betik a rengrir el mengull er tir.’ Tia el ongit a uleakuchei er a omellach er a Paulus el mo ‘oba budech ra delongelir.’ Omko ke mla er a Thesalonika, e ke mlo olecholt a dmolech el omereng el saul el kirel a urerir a remechuodel? Ngera osengem el kirir tirke el “chad [el] ngat” el Dios a mla msa ongdibel el loeak a Kristus?—Efesus 4:8.
“Meringel Loureor”
4, 5. Ngera me ngmle meringel a urerir a remechuodel el olisechakl a ongdibel er sel taem er a Paulus, e ngera me tia el blekeradel a dirk osisiu er chelecha el taem?
4 Uriul er a lodureklii a Paulus me a Silas el mo er a beluu er a Beroea, e te milekerang a remechuodel er a ongdibel er a Thesalonika e mle “meringel loureor”? Te uluukerebai er a Paulus me te ulterekokl el ulisechakl er a ongdibel el ousbech a Bades. Me ke locha mo melatk el kmo, ‘A Rekristiano er a Thesalonika te uleba omereng el saul el kirel a Tekingel a Dios?’ A Biblia a milsaod er a rechad er a Beroea el kmo te “kuk mle ungil a blekerdelir rar ngara Thesalonika, . . . me te mlerriter a chedaol Llechukl ra bek el sils.” (Rellir 17:11) Me tia el bades a ulemekesiu er a rechad er a Beroea el mo er a Rechijudea el chad er a Thesalonika, el diak el tirke el Kristiano. Tirke el mlo oumerang a “ngilai el tikingel a Dios, el diak le ua ltikingel a chad, e ngmeral tikingel a Dios.” (1 Thesalonika 2:13) Me a remechuodel a locha mle meringel el oureor el olisechakl er a ongdibel.
5 Chelecha el sils e a blak a rengul e mellomes a rengul el mesiou a omesterir a delebechel er a Dios a “kelir el mechii a blsechel.” (Matteus 24:45) Me ngoeak a ulekrael er a blak a rengul el mesiou, e a remechuodel a meringel el oureor el melisiich er a rudam er tir el ousbech a tekingel a Dios. Me tirke el ngar er a ongdibel a locha ngar er ngii a betok el babilengir el mlengai a uchetemel er a Biblia, e ngar er a bebil er a omelekoi e ngsebechir el ousbech a Watch Tower Publications Index me a Watchtower Library el ngar er a CD-ROM. A remechuodel a mengoit a betok el sikang el mengetmokl a cheldecheduch er a miting me bo el sebechir el otobed el ngar er a ungil el rolel el mo uchul a klungiolir a rechad. Ke mla ta el molatk el kmo a remechuodel te mengoit er a ua ngera klungel el taem el mengetmokl a cheldecheduch el kirel a miting, me aike el ta el sils el ongdibel me aike el eru el sils el ongdibel?
6, 7. (a) A Paulus ngmilecherei a ngera el ungil el kerebai el kirir a remechuodel er a Thesalonika? (b) Ngera me ngsebechel el mo meringel er a remechuodel er chelecha el sils el oukerebai er a Paulus?
6 A remechuodel er a Thesalonika a millatk er sel ungil el kerebil a Paulus er a lomekerreu er a delebechel er a Dios. Ngulemekerreu aike el lousbech a ongdibel el loeak a bltikerreng el dimlak el di loruul er tiang el ua el ngerachel. Me nguai aike el dulsaod er sel suobel er a uchei, a Paulus a “mle medemedemek . . . , el ua oltut el redil a lomekeroul rar ngelekel.” (Monguiu er a 1 Thesalonika 2:7, 8.) Ngkilengei el mo tongetengii a klengar er ngii! Me a remechuodel a kirir el mo oukerebai er ngii.
7 A Rekristiano el mengkar er a delebechel er chelecha el sils a oukerebai er a Paulus el omekerreu er a delebechel. Nguaisei, a rebebil er a sib a diak el sal ungil a omerellir e meringel er a rechad el obengterir. Engdi a remechuodel a melasem el olecholt a llomeserreng e osiik a ungil er tir. (Osisechakl 16:20) A remechuodel a dirrek el diak el mecherrungel a uchul me nglocha mo meringel er tir el oba melemalt el uldasu el kirir a rederta el chad. Me sel lolasem el olecholt a delemedemek el mo er a rokui el chad, e ngungil a dechat er tir er a blakerreng er tir el ungil el klekar el okiu a ulekrael er a Kristus.
8, 9. Ngera bebil er a rolel e a remechuodel er chelecha el taem a ‘mekar el kirel a [klengar] er kid’?
8 Kid el rokui a ngar er ngii a ungil el uchul e kede Hebru 13:17) Tia el tekoi a mekltkid er a mengkerengel a sib el diak el bo lemechiuaiu me bo el sebechel el ungil el omekerreu er a delebechel el cheremel. Me ngdi osisiu, a remechuodel er chelecha el sils a tonget a bebil er a temir el mechiuaiu me bo el sebechir el olengeseu er tirke el smecher a bedengir me a lechub e nguldesuir me tirke el ousbech a ngeso el kirel a otutel omellach me a ulekrael er a Biblia. El ua tiang, a rudam el chedal sel Cheldellir a Rudam el Mesaod e Mengetmokl a Tekoi el kirel a Ukeruul me a Osbitar, a olengeseu er tirke el chelebangel a meringel el blekeradel el lousbech a ukeruul er a ngii di el taem. Me kede mera el oba omereng el saul el kirel a ngelsurir a bo dechelebangel a chouaisei el blekeradel!
“oltirakl” er a remechuodel. E le ngua aike el lulluches a Paulus el kmo ‘te di mekar el kirel a [klengar] er kid.’ (9 A remechuodel el ngar er a Chelechad er a Rumekedechor a Blai me aike el chelechad el olengeseu aike el basio el ngar er ngii a chelebuul er ngii, a dirrek el meringel el oureor el olengeseu er a rudam. Me te rredemelel a cherrungel el ngelsuid! Ka molatk er a ngeso el mlo er ngii er a Cyclone Nargis el tilemellii a beluu er a Myanmar er a rak er a 2008. Tirke el odam el mlo olengeseu a mirrael er a kmal meringel e kemanget el omerael el melengelakl er a rebetok el mla mad el chad me bo el sebechir el mo er a ongdibel er a Bothingone el ngar er sel kmal miltemall el basio er a Irrawaddy Delta. A rudam er sel beluu er a lesa el kmo ngike el odam el oldingel a ongdibel a ulebengterir tirke el odam el mlo olengeseu e te dilu el kmo: “Ka mesang, ngika ngike el odam el oldingel a ongdibel el meremang! A Jehovah a mla osebelid!” Kau ke oba omereng el saul el kirel a meringel el urerir a remechuodel el loruul er a llomes me a klebesei? A rebebil er a remechuodel a miltutk el mo chedal a ileakl el cheldebechel el oukerrekeriil aike el meringel el tekoi el mo duubech er a ongdibel. Tirka el odam a diak lousimang el kirel aike el tekoi el bla lrruul, engdi tirke el mla ngmai a ngeso er tir a oba klou el omereng el saul el kirel a meringel el urerir.—Matteus 6:2-4.
10. Ngera el meringel el ureor a loruul a remechuodel el ngii a diak deblechoel el melatk?
10 A rebetok el mechuodel er chelecha el sils a dirrek el ngar er ngii a ngerechelir el meruul a babier el kirel a ongdibel. El uai tiang, ngike el odam el tebechelel a chelechad er a remechuodel a mengetmokl a bldeklel a miting er a bek el sandei. E ngike el melechesel a ongdibel a kuk meruul a babier el kirel a chisel a ureor er a berkel a klumech er a bek el buil. Ngike el odam el oungerachel er a skuul el kirel a berkel a klumech a dirrek el kerekikl el mengetmokl a yotei el kirel a skuul. A bek el edei el buil, e ngmo er ngii a omerriter el kirel a omengitel me a usbechel a udoud er a ongdibel. A remechuodel a dirrek el menguiu a babier el mla er a obis er a branch e oltaut aike el ulekrael el olengeseu el lomelemii a “kltang ra kloumerang.” (Efesus 4:3, 13) Me ngoeak a urerir tirka el blak a rengrir el mechuodel, e a “bek el tekoi [a meketmokl] el ngara ungilbesul ma ungil bldeklel.”—1 Korinth 14:40.
Tirke el Omtebechel er Kemiu
11, 12. Ngtechang a omtebechel er a ongdibel, e tia nguldimukl er a ngerang?
11 A Paulus a milsaod el kirir tirke el mechuodel el meringel el loureor er a Thesalonika el kmo te omtebechel er a ongdibel. (1 Thesalonika 5:12) Ngdirrek el millekoi el kirir tirka el osisiu el mechuodel el kmo te “meringel loureor.” Me ngbelkul a kmo ngmilsaod el kirir tirke el rokui el mechuodel el ngar er a ongdibel. Chelecha el taem, e a rebetok el mechuodel a dechor er a medal a ongdibel el oungerachel a bek el miting. Tia el beches el omeldechel a ngakl el “tebechelel a chelechad er a remechuodel” a ngosukid el mo omes er a rokui el mechuodel el ua chedal a ta el chelechad.
12 A remechuodel el lomtebechel er a ongdibel a diak di lolisechakl e lemerekong. Tia el osisiu el tekoi a medung er a 1 Timoteus 3:4. A Paulus a dilu el kmo a remechuodel a kirir el mo ‘ungil el merreder ra blirir, e omekeroul rar ngelekir el mo bekongesenges.’ Ngar tiang e tia el tekoi el “merreder” a diak di lolekoi el kmo a remechuodel a di olisechakl er a rengelekir e lemerekong, e ngdirrek el kirir el omekrael er a telungalek er tir ‘e omekeroul rar ngelekir el mo bekongesenges.’ Nguaisei a remechuodel a omtebechel er a ongdibel e olengeseu er a rokui el chad el mo chederedall er a Jehovah.—1 Timoteus 3:5.
13. Ngera me ngousbech a klou el taem el kirir a remechuodel el mo tibir a tekoi er a temel a miting er tir?
13 Sel bo ledak a remechuodel e te mesaod aike el lousbech a ongdibel me a rolel e ngsebechir el olengeseu, me bo el sebechir el mo ungil el omtebechel er a delebechel. Nglocha ungil a lsekum e ngdi ta er a remechuodel a melilt a rokui el tekoi, engdi tir el loltirakl Rellir 15:2, 6, 7, 12-14, 28.
er a kerebai er a chelechad er a ruungerachel er a kot el dart el rak a uchul, me a chelechad er a remechuodel er chelecha el sils a mimokl el mesaod a tekoi, e osiik a ulekrael el ngar er a Bades. A turrekong er tir a mo oltaut a omellach el ngar er a Bades el ungil el kirel aike el lousbech a ongdibel. Ngsebechir el mo ungil el kutmeklii tiang a lsekum a derta el mechuodel a mengetmokl el kirel a miting er tir el lousbech a Bades me a ulekrael el mla er a blak a rengul e mellomes a rengul el mesiou. Nguaisei, tiang a ousbech a klou el taem. Sel bo er ngii a kakerous el uldasu, el uai a blekeradel el dilubech el mo er a chelechad er a ruungerachel er a kot el dart el rak er a losaod er a tekoi er a botk, e seikid e ngusbechall a klou el taem me a omerriter me bo el sebechir a remechuodel el tibir a tekoi el mlengai a uchetemel er a Bades.—14. Kau ke oba omereng el saul el kirel achelechad er a remechuodel el ngii a dmak el oureor el ngar er a kltarreng? E ngera me nguaisei a uldesuem?
14 Ngera mo duubech a lsekum a ta er a remechuodel a di meruul er sel soal me a lechub e ngmelasem el di oldubech er a uldesuel? E kuk mekerang a lsekum a chad a mo uai a Diotrefes er a kot el dart el rak el meruul a tekoi el mo uchul a klaititekangel? (3 Johanes 9, 10) A ongdibel el rokir a mo chuarm. A lsekum a Satan a millasem er a ongdibel er a kot el dart el rak, e ngulterekokl a rengud el kmo ngsoal el melemall er a budech er a ongdibel er chelecha el sils. Ngsebechel el ousbech aike el blekerdelel a chad el melatk er a di ngii, el uai sel urungulel a chad el soal a chetengakl. Sei a uchul me a remechuodel a kmal kirir el mo omekeroul er a klengariourreng e mo dmak el oureor el ua ta el chelechad. Kede kmal oba omereng el saul el kirel a klengariourreng er a remechuodel el tir a dmak el kaingeseu!
“Mellach er Kemiu”
15. Ngera kirel moktek er a remechuodel sel lollach er a odam me a lechub e ngodos?
15 A Paulus a dirrek el milsaod er a meringel engdi ngkmal klou a ultutelel el urerir a remechuodel el Rellir 20:31; 2 Thesalonika 3:15) El uai tiang, a Paulus a milluches el mo er a rechad er a Korinth el kmo: “Ngdiak le kirel kumekrur er kemiu me kuluches choua ikal tekoi, ak bai mengelechel er kemiu el ua cho betik ra renguk el ngelekek.” (1 Korinth 4:14) Me a Paulus a milellach er a rechad e le ngii el mle betik a rengul er tir.
mo mellach er a delebechel. Ngar er aike el Bades er a tekoi er a Grik, e ngdi ta el Paulus a uluusbech er tia el tekoi er a Grik el mloiuid el kmo “mellach.” Tia el tekoi a melekoi el kirel a mesisiich el omellach engdi ngdiak el belkul a kmo a chad a chetil kau. (16. Ngera kirir a remechuodel el melatk er ngii sel lollach er a rebebil?
16 Ngklou a ultutelel el kirir a remechuodel el melatk er a rolel a lollach er a rebebil. Te melasem el mo oukerebai er a Paulus el oeak a lolecholt a blekokeuii me a bltikerreng. (Monguiu er a 1 Thesalonika 2:11, 12.) Nguaisei, a remechuodel a “omtebechel a ikel kired loumera el tekoi el ultaut er chosisechakl, el oba diak a rekdel losisechakl.”—Titus 1:5-9.
17, 18. Ngera kirem el melatk er ngii sel sekum a ta er a remechuodel a mellach er kau?
17 Nguaisei a remechuodel a diak lemecherrungel e locha mo dmu tekoi el uriul e te mo ouuchel a rengrir er ngii. (1 King 8:46; Jakobus 3:8) Te dirrek el medengei el kmo a rudam me a rudos sel lengai a omellach e ‘ngdiak lomdasu el kmo ngdeourreng.’ (Hebru 12:11) Me a ta er a remechuodel sel bo lollach er a chad e ngulterekokl el mla melatk er tia el tekoi el kemanget el taem e dirrek el mla meluluuch el kirel. Me a lsekum e a ta er a remechuodel a mla mellach er kau, e ke ulterekokl el mo olecholt a omereng el saul el kirel a bltkil a rengul el kirem.
18 Oleko ke smecher er a rakt el diak modengelii a ungil el uchul e ngmlo er ngii. E a uriul e a toktang a mo medengelii ngii el rekdem me ngouchais er kau engdi ngkmal meringel er kau el mo kongei el kmo ke smecher er tia el rakt. Ke mo kesib a rengum er ngika el toktang? Ngkmal diak! Me a lsekum e ngii el toktang a kmo ngkirem el mo er a botk, e ke ulterekokl el mo kongei er ngii el ukeruul, e le ke medengei el kmo ngmo uchul a klungiolem. Sel rolel ngika el toktang a losubed er kau el kirel a rekdem a ngar er ngii a bo el lerellii er a tekoi el momelechesiu, engdi kau ke mo mecherei tia el tekoi me ngoterekeklii a omelilt er kau? Nglocha diak. Me nguaisei, lak becherei a rolel a lollach er kau a remechuodel me bo luchul e lak morrenges er tirke el lousbech er tir a Jehovah me a Jesus el olengeseu er kau el mo omekerreu er a deleuill er kau me a Jehovah.
Moreng a Sulel a Jehovah el Kirir a Remechuodel
19, 20. Ke mekerang e olecholt a omereng el saul er kau el kirir tirka el “chad [el] ngat”?
19 Ke mo mekerang a lsekum e ke ngiluu a sengk el mileketmokl el ileakl el di kirem? Ke mo olecholt a omereng el saul er kau el kirel el oeak a mousbech er ngii? Tirka el “chad [el] ngat” a lebilskid a Jehovah el oeak a Jesus Kristus. A ta er a rolel e ngsebechem el olecholt a omereng el saul er kau el kirel aika el ngat a oeak a omkerekikl el orrenges a cheldecheduch el loltobed a remechuodel e molasem el oltaut aike el losaod. Ngdirrek el sebechem el olecholt a omereng el saul er kau el oeak a moltobed a ungil el nger sel omngar er aike el miting er kid. Molisiich er a ureor el remechuodel a mengetmokl er ngii el ua ureor er a berkel a klumech. A lsekum e ke mla ngmai a klungiolem er a omellach el lebilskau a ta er a remechuodel, e ngungil a omouchais er ngike el odam el kirel. Ngdirrek el sebechem el olecholt a omereng el saul er kau el kirel a telungalek er ngii. Kele mobes el kmo, a telungalek er tirka el mechuodel a melenget aike el techellir el obengkel, me bo el sebechel el meringel el oureor el kirel a ongdibel.
20 Nguaisei, ngngar er ngii a ungil el uchul e kede olecholt a omereng el saul el kirir a remechuodel, el tir a meringel el oureor er a delongeled, e omtebechel er kid e dirrek el mellach er kid. Tirka el “chad [el] ngat” a mera el mla er a Jehovah el mei er kid!
Ke Dirk Melatk?
• Ngera me tirke el Kristiano er a Thesalonika a uleba omereng el saul el kirir tirke el ulemtebechel er tir?
• Te mekerang a remechuodel er a ongdibel er kau a lemeringel el oureor el kirem?
• Ngera el klungiaol a omngai e le a remechuodel a omtebechel er kau?
• Ngera kirem el melatk er ngii a lsekum a ta er a remechuodel a mellach er kau?
[Aike el Ker er a Suobel]
[Siasing el ngar er a 27 el llel]
Kau ke oba omereng el saul el kirel aike el betok el tekoi el loruul a remechuodel el lomekerreu er a ongdibel?