Skip to content

Skip to table of contents

“Bo Mongull er Tirkel Meringel Loureor ra Delongeliu”

“Bo Mongull er Tirkel Meringel Loureor ra Delongeliu”

“Bo Mongull er Tirkel Meringel Loureor ra Delongeliu”

“Bo mongull er tirkel meringel loureor ra delongeliu, e mengetekliu e mellach er kemiu el ngara Rubak.”​—1 THESALONIKA 5:12.

1, 2. (a) Ngmle ua ngerang a blekeradel er a ongdibel er a Thesalonika er a lekot el luchesii a babilengel a Paulus el mo er tir? (b) A Paulus ngmillisiich er a ongdibel er a Thesalonika el mo mekerang?

KA MOLATK er kau el leko ke chedal a ongdibel er a Thesalonika er a kot el dart el rak, el ngii a ta er aike el mle kot el ongdibel er a Europe. A apostol el Paulus a milengoit a klou el taem el melisiich er a rudam er sei. Nglocha dirrek el millutk er a remechuodel el mo omtebechel er a ongdibel, el ua omeruul el mileketmokl er a bebil el ongdibel. (Rellir 14:23) Engdi uriul er a lemeteketek tia el ongdibel, e a Rechijudea a millasem el oldik er a Paulus me a Silas er tia el mats. Me tirke el Kristiano el di kiliei a locha mlo melechesuar el kmo te cheloit e locha dirrek el mle medakt.

2 A Paulus a kmal di millatk er tia el dirk milteketek el ongdibel er a uriul er a letobed er a Thesalonika. Ngmillasem el lmuut el mong, engdi ng ‘miltenget ra Satan.’ Me nguldureklii a Timoteus el mo melisiich er a ongdibel. (1 Thesalonika 2:18; 3:2) Me a Timoteus er a lemei el olab a ungil el chisel tia el ongdibel, e tiang a millisiich er a Paulus el mo meluches er a babier el mo er a ongdibel er a Thesalonika. Me ngngar er a babilengel, e a Paulus a milsaod a bebil er a tekoi e dirrek el millisiich er tir el mo ‘mengull er tirkel meringel loureor ra delongelir.’​—Monguiu er a 1 Thesalonika 5:12, 13.

3. Ngera me a Rekristiano er a Thesalonika a mla er ngii a ungil el uchul e te millatk er a remechuodel er a ongdibel er tir?

3 Tirke el odam el ulemtebechel er a ongdibel er a Thesalonika a dimlak a kmal duch er tir el uai a Paulus me tirke el ulebengkel el oldingel a ongdibel e dirrek el dimlak el kemanget el taem el Kristiano el uai tirke el mechuodel el ngar er a Jerusalem. Me a lmuut el tang, a ongdibel er tir a kmal dirk mlo er ngii! Engdi tirke el ngar er a ongdibel a mla er ngii a ungil el uchul e te oba omereng el saul el kirir tirka el mechuodel, el tir a mle “meringel loureor” e omtebechel er a ongdibel e “mellach” er a rudam. Me ngmla er ngii a ungil el uchul e te ‘melatk a urerir el sal mo betik a rengrir el mengull er tir.’ Tia el ongit a uleakuchei er a omellach er a Paulus el mo ‘oba budech ra delongelir.’ Omko ke mla er a Thesalonika, e ke mlo olecholt a dmolech el omereng el saul el kirel a urerir a remechuodel? Ngera osengem el kirir tirke el “chad [el] ngat” el Dios a mla msa ongdibel el loeak a Kristus?​—Efesus 4:8.

“Meringel Loureor”

4, 5. Ngera me ngmle meringel a urerir a remechuodel el olisechakl a ongdibel er sel taem er a Paulus, e ngera me tia el blekeradel a dirk osisiu er chelecha el taem?

4 Uriul er a lodureklii a Paulus me a Silas el mo er a beluu er a Beroea, e te milekerang a remechuodel er a ongdibel er a Thesalonika e mle “meringel loureor”? Te uluukerebai er a Paulus me te ulterekokl el ulisechakl er a ongdibel el ousbech a Bades. Me ke locha mo melatk el kmo, ‘A Rekristiano er a Thesalonika te uleba omereng el saul el kirel a Tekingel a Dios?’ A Biblia a milsaod er a rechad er a Beroea el kmo te “kuk mle ungil a blekerdelir rar ngara Thesalonika, . . . me te mlerriter a chedaol Llechukl ra bek el sils.” (Rellir 17:11) Me tia el bades a ulemekesiu er a rechad er a Beroea el mo er a Rechijudea el chad er a Thesalonika, el diak el tirke el Kristiano. Tirke el mlo oumerang a “ngilai el tikingel a Dios, el diak le ua ltikingel a chad, e ngmeral tikingel a Dios.” (1 Thesalonika 2:13) Me a remechuodel a locha mle meringel el oureor el olisechakl er a ongdibel.

5 Chelecha el sils e a blak a rengul e mellomes a rengul el mesiou a omesterir a delebechel er a Dios a “kelir el mechii a blsechel.” (Matteus 24:45) Me ngoeak a ulekrael er a blak a rengul el mesiou, e a remechuodel a meringel el oureor el melisiich er a rudam er tir el ousbech a tekingel a Dios. Me tirke el ngar er a ongdibel a locha ngar er ngii a betok el babilengir el mlengai a uchetemel er a Biblia, e ngar er a bebil er a omelekoi e ngsebechir el ousbech a Watch Tower Publications Index me a Watchtower Library el ngar er a CD-ROM. A remechuodel a mengoit a betok el sikang el mengetmokl a cheldecheduch er a miting me bo el sebechir el otobed el ngar er a ungil el rolel el mo uchul a klungiolir a rechad. Ke mla ta el molatk el kmo a remechuodel te mengoit er a ua ngera klungel el taem el mengetmokl a cheldecheduch el kirel a miting, me aike el ta el sils el ongdibel me aike el eru el sils el ongdibel?

6, 7. (a) A Paulus ngmilecherei a ngera el ungil el kerebai el kirir a remechuodel er a Thesalonika? (b) Ngera me ngsebechel el mo meringel er a remechuodel er chelecha el sils el oukerebai er a Paulus?

6 A remechuodel er a Thesalonika a millatk er sel ungil el kerebil a Paulus er a lomekerreu er a delebechel er a Dios. Ngulemekerreu aike el lousbech a ongdibel el loeak a bltikerreng el dimlak el di loruul er tiang el ua el ngerachel. Me nguai aike el dulsaod er sel suobel er a uchei, a Paulus a “mle medemedemek . . . , el ua oltut el redil a lomekeroul rar ngelekel.” (Monguiu er a 1 Thesalonika 2:7, 8.) Ngkilengei el mo tongetengii a klengar er ngii! Me a remechuodel a kirir el mo oukerebai er ngii.

7 A Rekristiano el mengkar er a delebechel er chelecha el sils a oukerebai er a Paulus el omekerreu er a delebechel. Nguaisei, a rebebil er a sib a diak el sal ungil a omerellir e meringel er a rechad el obengterir. Engdi a remechuodel a melasem el olecholt a llomeserreng e osiik a ungil er tir. (Osisechakl 16:20) A remechuodel a dirrek el diak el mecherrungel a uchul me nglocha mo meringel er tir el oba melemalt el uldasu el kirir a rederta el chad. Me sel lolasem el olecholt a delemedemek el mo er a rokui el chad, e ngungil a dechat er tir er a blakerreng er tir el ungil el klekar el okiu a ulekrael er a Kristus.

8, 9. Ngera bebil er a rolel e a remechuodel er chelecha el taem a ‘mekar el kirel a [klengar] er kid’?

8 Kid el rokui a ngar er ngii a ungil el uchul e kede “oltirakl” er a remechuodel. E le ngua aike el lulluches a Paulus el kmo ‘te di mekar el kirel a [klengar] er kid.’ (Hebru 13:17) Tia el tekoi a mekltkid er a mengkerengel a sib el diak el bo lemechiuaiu me bo el sebechel el ungil el omekerreu er a delebechel el cheremel. Me ngdi osisiu, a remechuodel er chelecha el sils a tonget a bebil er a temir el mechiuaiu me bo el sebechir el olengeseu er tirke el smecher a bedengir me a lechub e nguldesuir me tirke el ousbech a ngeso el kirel a otutel omellach me a ulekrael er a Biblia. El ua tiang, a rudam el chedal sel Cheldellir a Rudam el Mesaod e Mengetmokl a Tekoi el kirel a Ukeruul me a Osbitar, a olengeseu er tirke el chelebangel a meringel el blekeradel el lousbech a ukeruul er a ngii di el taem. Me kede mera el oba omereng el saul el kirel a ngelsurir a bo dechelebangel a chouaisei el blekeradel!

9 A remechuodel el ngar er a Chelechad er a Rumekedechor a Blai me aike el chelechad el olengeseu aike el basio el ngar er ngii a chelebuul er ngii, a dirrek el meringel el oureor el olengeseu er a rudam. Me te rredemelel a cherrungel el ngelsuid! Ka molatk er a ngeso el mlo er ngii er a Cyclone Nargis el tilemellii a beluu er a Myanmar er a rak er a 2008. Tirke el odam el mlo olengeseu a mirrael er a kmal meringel e kemanget el omerael el melengelakl er a rebetok el mla mad el chad me bo el sebechir el mo er a ongdibel er a Bothingone el ngar er sel kmal miltemall el basio er a Irrawaddy Delta. A rudam er sel beluu er a lesa el kmo ngike el odam el oldingel a ongdibel a ulebengterir tirke el odam el mlo olengeseu e te dilu el kmo: “Ka mesang, ngika ngike el odam el oldingel a ongdibel el meremang! A Jehovah a mla osebelid!” Kau ke oba omereng el saul el kirel a meringel el urerir a remechuodel el loruul er a llomes me a klebesei? A rebebil er a remechuodel a miltutk el mo chedal a ileakl el cheldebechel el oukerrekeriil aike el meringel el tekoi el mo duubech er a ongdibel. Tirka el odam a diak lousimang el kirel aike el tekoi el bla lrruul, engdi tirke el mla ngmai a ngeso er tir a oba klou el omereng el saul el kirel a meringel el urerir.​—Matteus 6:2-4.

10. Ngera el meringel el ureor a loruul a remechuodel el ngii a diak deblechoel el melatk?

10 A rebetok el mechuodel er chelecha el sils a dirrek el ngar er ngii a ngerechelir el meruul a babier el kirel a ongdibel. El uai tiang, ngike el odam el tebechelel a chelechad er a remechuodel a mengetmokl a bldeklel a miting er a bek el sandei. E ngike el melechesel a ongdibel a kuk meruul a babier el kirel a chisel a ureor er a berkel a klumech er a bek el buil. Ngike el odam el oungerachel er a skuul el kirel a berkel a klumech a dirrek el kerekikl el mengetmokl a yotei el kirel a skuul. A bek el edei el buil, e ngmo er ngii a omerriter el kirel a omengitel me a usbechel a udoud er a ongdibel. A remechuodel a dirrek el menguiu a babier el mla er a obis er a branch e oltaut aike el ulekrael el olengeseu el lomelemii a “kltang ra kloumerang.” (Efesus 4:3, 13) Me ngoeak a urerir tirka el blak a rengrir el mechuodel, e a “bek el tekoi [a meketmokl] el ngara ungilbesul ma ungil bldeklel.”​—1 Korinth 14:40.

Tirke el Omtebechel er Kemiu

11, 12. Ngtechang a omtebechel er a ongdibel, e tia nguldimukl er a ngerang?

11 A Paulus a milsaod el kirir tirke el mechuodel el meringel el loureor er a Thesalonika el kmo te omtebechel er a ongdibel. (1 Thesalonika 5:12) Ngdirrek el millekoi el kirir tirka el osisiu el mechuodel el kmo te “meringel loureor.” Me ngbelkul a kmo ngmilsaod el kirir tirke el rokui el mechuodel el ngar er a ongdibel. Chelecha el taem, e a rebetok el mechuodel a dechor er a medal a ongdibel el oungerachel a bek el miting. Tia el beches el omeldechel a ngakl el “tebechelel a chelechad er a remechuodel” a ngosukid el mo omes er a rokui el mechuodel el ua chedal a ta el chelechad.

12 A remechuodel el lomtebechel er a ongdibel a diak di lolisechakl e lemerekong. Tia el osisiu el tekoi a medung er a 1 Timoteus 3:4. A Paulus a dilu el kmo a remechuodel a kirir el mo ‘ungil el merreder ra blirir, e omekeroul rar ngelekir el mo bekongesenges.’ Ngar tiang e tia el tekoi el “merreder” a diak di lolekoi el kmo a remechuodel a di olisechakl er a rengelekir e lemerekong, e ngdirrek el kirir el omekrael er a telungalek er tir ‘e omekeroul rar ngelekir el mo bekongesenges.’ Nguaisei a remechuodel a omtebechel er a ongdibel e olengeseu er a rokui el chad el mo chederedall er a Jehovah.​—1 Timoteus 3:5.

13. Ngera me ngousbech a klou el taem el kirir a remechuodel el mo tibir a tekoi er a temel a miting er tir?

13 Sel bo ledak a remechuodel e te mesaod aike el lousbech a ongdibel me a rolel e ngsebechir el olengeseu, me bo el sebechir el mo ungil el omtebechel er a delebechel. Nglocha ungil a lsekum e ngdi ta er a remechuodel a melilt a rokui el tekoi, engdi tir el loltirakl er a kerebai er a chelechad er a ruungerachel er a kot el dart el rak a uchul, me a chelechad er a remechuodel er chelecha el sils a mimokl el mesaod a tekoi, e osiik a ulekrael el ngar er a Bades. A turrekong er tir a mo oltaut a omellach el ngar er a Bades el ungil el kirel aike el lousbech a ongdibel. Ngsebechir el mo ungil el kutmeklii tiang a lsekum a derta el mechuodel a mengetmokl el kirel a miting er tir el lousbech a Bades me a ulekrael el mla er a blak a rengul e mellomes a rengul el mesiou. Nguaisei, tiang a ousbech a klou el taem. Sel bo er ngii a kakerous el uldasu, el uai a blekeradel el dilubech el mo er a chelechad er a ruungerachel er a kot el dart el rak er a losaod er a tekoi er a botk, e seikid e ngusbechall a klou el taem me a omerriter me bo el sebechir a remechuodel el tibir a tekoi el mlengai a uchetemel er a Bades.​—Rellir 15:2, 6, 7, 12-​14, 28.

14. Kau ke oba omereng el saul el kirel achelechad er a remechuodel el ngii a dmak el oureor el ngar er a kltarreng? E ngera me nguaisei a uldesuem?

14 Ngera mo duubech a lsekum a ta er a remechuodel a di meruul er sel soal me a lechub e ngmelasem el di oldubech er a uldesuel? E kuk mekerang a lsekum a chad a mo uai a Diotrefes er a kot el dart el rak el meruul a tekoi el mo uchul a klaititekangel? (3 Johanes 9, 10) A ongdibel el rokir a mo chuarm. A lsekum a Satan a millasem er a ongdibel er a kot el dart el rak, e ngulterekokl a rengud el kmo ngsoal el melemall er a budech er a ongdibel er chelecha el sils. Ngsebechel el ousbech aike el blekerdelel a chad el melatk er a di ngii, el uai sel urungulel a chad el soal a chetengakl. Sei a uchul me a remechuodel a kmal kirir el mo omekeroul er a klengariourreng e mo dmak el oureor el ua ta el chelechad. Kede kmal oba omereng el saul el kirel a klengariourreng er a remechuodel el tir a dmak el kaingeseu!

“Mellach er Kemiu”

15. Ngera kirel moktek er a remechuodel sel lollach er a odam me a lechub e ngodos?

15 A Paulus a dirrek el milsaod er a meringel engdi ngkmal klou a ultutelel el urerir a remechuodel el mo mellach er a delebechel. Ngar er aike el Bades er a tekoi er a Grik, e ngdi ta el Paulus a uluusbech er tia el tekoi er a Grik el mloiuid el kmo “mellach.” Tia el tekoi a melekoi el kirel a mesisiich el omellach engdi ngdiak el belkul a kmo a chad a chetil kau. (Rellir 20:31; 2 Thesalonika 3:15) El uai tiang, a Paulus a milluches el mo er a rechad er a Korinth el kmo: “Ngdiak le kirel kumekrur er kemiu me kuluches choua ikal tekoi, ak bai mengelechel er kemiu el ua cho betik ra renguk el ngelekek.” (1 Korinth 4:14) Me a Paulus a milellach er a rechad e le ngii el mle betik a rengul er tir.

16. Ngera kirir a remechuodel el melatk er ngii sel lollach er a rebebil?

16 Ngklou a ultutelel el kirir a remechuodel el melatk er a rolel a lollach er a rebebil. Te melasem el mo oukerebai er a Paulus el oeak a lolecholt a blekokeuii me a bltikerreng. (Monguiu er a 1 Thesalonika 2:11, 12.) Nguaisei, a remechuodel a “omtebechel a ikel kired loumera el tekoi el ultaut er chosisechakl, el oba diak a rekdel losisechakl.”​—Titus 1:5-9.

17, 18. Ngera kirem el melatk er ngii sel sekum a ta er a remechuodel a mellach er kau?

17 Nguaisei a remechuodel a diak lemecherrungel e locha mo dmu tekoi el uriul e te mo ouuchel a rengrir er ngii. (1 King 8:46; Jakobus 3:8) Te dirrek el medengei el kmo a rudam me a rudos sel lengai a omellach e ‘ngdiak lomdasu el kmo ngdeourreng.’ (Hebru 12:11) Me a ta er a remechuodel sel bo lollach er a chad e ngulterekokl el mla melatk er tia el tekoi el kemanget el taem e dirrek el mla meluluuch el kirel. Me a lsekum e a ta er a remechuodel a mla mellach er kau, e ke ulterekokl el mo olecholt a omereng el saul el kirel a bltkil a rengul el kirem.

18 Oleko ke smecher er a rakt el diak modengelii a ungil el uchul e ngmlo er ngii. E a uriul e a toktang a mo medengelii ngii el rekdem me ngouchais er kau engdi ngkmal meringel er kau el mo kongei el kmo ke smecher er tia el rakt. Ke mo kesib a rengum er ngika el toktang? Ngkmal diak! Me a lsekum e ngii el toktang a kmo ngkirem el mo er a botk, e ke ulterekokl el mo kongei er ngii el ukeruul, e le ke medengei el kmo ngmo uchul a klungiolem. Sel rolel ngika el toktang a losubed er kau el kirel a rekdem a ngar er ngii a bo el lerellii er a tekoi el momelechesiu, engdi kau ke mo mecherei tia el tekoi me ngoterekeklii a omelilt er kau? Nglocha diak. Me nguaisei, lak becherei a rolel a lollach er kau a remechuodel me bo luchul e lak morrenges er tirke el lousbech er tir a Jehovah me a Jesus el olengeseu er kau el mo omekerreu er a deleuill er kau me a Jehovah.

Moreng a Sulel a Jehovah el Kirir a Remechuodel

19, 20. Ke mekerang e olecholt a omereng el saul er kau el kirir tirka el “chad [el] ngat”?

19 Ke mo mekerang a lsekum e ke ngiluu a sengk el mileketmokl el ileakl el di kirem? Ke mo olecholt a omereng el saul er kau el kirel el oeak a mousbech er ngii? Tirka el “chad [el] ngat” a lebilskid a Jehovah el oeak a Jesus Kristus. A ta er a rolel e ngsebechem el olecholt a omereng el saul er kau el kirel aika el ngat a oeak a omkerekikl el orrenges a cheldecheduch el loltobed a remechuodel e molasem el oltaut aike el losaod. Ngdirrek el sebechem el olecholt a omereng el saul er kau el oeak a moltobed a ungil el nger sel omngar er aike el miting er kid. Molisiich er a ureor el remechuodel a mengetmokl er ngii el ua ureor er a berkel a klumech. A lsekum e ke mla ngmai a klungiolem er a omellach el lebilskau a ta er a remechuodel, e ngungil a omouchais er ngike el odam el kirel. Ngdirrek el sebechem el olecholt a omereng el saul er kau el kirel a telungalek er ngii. Kele mobes el kmo, a telungalek er tirka el mechuodel a melenget aike el techellir el obengkel, me bo el sebechel el meringel el oureor el kirel a ongdibel.

20 Nguaisei, ngngar er ngii a ungil el uchul e kede olecholt a omereng el saul el kirir a remechuodel, el tir a meringel el oureor er a delongeled, e omtebechel er kid e dirrek el mellach er kid. Tirka el “chad [el] ngat” a mera el mla er a Jehovah el mei er kid!

Ke Dirk Melatk?

• Ngera me tirke el Kristiano er a Thesalonika a uleba omereng el saul el kirir tirke el ulemtebechel er tir?

• Te mekerang a remechuodel er a ongdibel er kau a lemeringel el oureor el kirem?

• Ngera el klungiaol a omngai e le a remechuodel a omtebechel er kau?

• Ngera kirem el melatk er ngii a lsekum a ta er a remechuodel a mellach er kau?

[Aike el Ker er a Suobel]

[Siasing el ngar er a 27 el llel]

Kau ke oba omereng el saul el kirel aike el betok el tekoi el loruul a remechuodel el lomekerreu er a ongdibel?