Skip to content

Skip to table of contents

Kau Ke Mo Oltirakl a Bleketakl el Uleklatk er a Jehovah?

Kau Ke Mo Oltirakl a Bleketakl el Uleklatk er a Jehovah?

Kau Ke Mo Oltirakl a Bleketakl el Uleklatk er a Jehovah?

“Tiakid a rael el bo mokiu ngii.”​—ISAIA 30:21.

1, 2. Ngerang meruul er ngii a Satan, e mekerang a Tekingel a Dios a lengesukid?

A LLECHUKL el olangch el melutk el kirel a cheleuid el rael a sebechel el mo uchul a tellemall. Ka molatk er a sechelim el mla omeklatk el kmo a mekngit el chad a mla choudur tia el olangch el mo uchul a telemellir a rechad el ngar er a omerael. Kau ke mo oltirakl er tia el uleklatk?

2 Nguaisei, a Satan a mekngit el cheraro el soal el mengeuid er kid. (Chocholt 12:9) A Satan a ousbech aike el mekngit el bedeklel el dulsaod er tia el mlo merek el suobel el rullid el mo cheroid er sel rael el mo er a diak el ulebengelel el klengar. (Matteus 7:13, 14) Kede kmal mereng a sulel a bekokeuii el Dios er kid el omeklatk er kid me ngdiak bo doltirakl aike el cheleuid el ‘olangch er a rael.’ Chelechang e kede mo mesaod a lmuut el edei el mekngit el bedeklel a Satan. Me sel donguiu aike el uleklatk er a Dios el ngar er a Biblia, e ngsebeched el melatk er a Jehovah el ua loeakulled el olecholt er sel rael el kired el merael er ngii, e melekoi el kmo: “Tiakid a rael el bo mokiu ngii.” (Isaia 30:21) Me sel dolebedebek aike el bleketakl el uleklatk er a Jehovah e ngsmisichid el mo oltirakl er ngii el uleklatk.

Lak Moltirakl er “Ar Klsuul Sensei”

3, 4. (a) Ngmekerang a reklsuul el sensei e uai a chido el diak a ralm er ngii? (b) Tirka el klsuul el sensei te ngar er ker el mei, e ngera moktek er tir?

3 Ka molatk er kau el merael er a ked e mesang a chido er cheroid e meched a rengum me ke merael el bedul ngii el melatk a mo melim a ralm. E a bocha er tia el chido, e ngdiak a ralm er ngii. Ngulterekokl el mo mekngit a rengum! A reklsuul el sensei a di uai a chido el diak a ralm er ngii. Me a ngii di el chad el mo er tir el osiik a ralm er a klemerang a kmal mo chebuul. A Jehovah a omeklatk er kid el kirir a reklsuul el sensei el okiu a apostol el Paulus me a Petrus. (Monguiu er a Rellir 20:29, 30; 2 Petrus 2:1-3.) Te rua techang tirka el sensei? A mlukrael el tekingir tirka el teru el apostol a ngosukid el mo medengei el kmo a reklsuul el sensei te ngar er ker el mei e mekerang a longeuid er a rechad.

4 A Paulus a millekoi er a remechuodel el ngar er a ongdibel er a Efesus el kmo: “Ma dirrek el mo duubech ra delongeliu ar chad el mengedecheduch a chebirukel tekoi.” A Petrus a milluches el mo er a rekldemel el Kristiano el kmo: “Me ngdirrek el uaisei el mo duubech ra delongeliu ar klsuul sensei.” Me tirka el klsuul el sensei te ngar er ker el mei? Tirkang a mla er a chelsel a ongdibel el mei. Choua itirka el chad a omtok er a mera el osisechakl. Me ngngera moktek er tir? Ngdiak di lungil er a rengrir a tuobed er a cheldebechel el ble leteloi er ngii e lemerekong. A Paulus a bai milsaod er a moktek er tir el kmo ngsorir el “mengurs rar Ubengkel a Jesus el mor tir.” Ka momtab er sel tekoi el “rar Ubengkel a Jesus.” Me tirka el chad a diak di el tobed el mo osiik er a redisaiplo er tir e ngbai sorir el mengurs er a redisaiplo er a Kristus el mo er tir. A reklsuul el sensei a uai a “bekeu el merechorech el okami” el melatk el mengesuseu er a rechad er a ongdibel el mo cheroid er a klemerang el mo uchul a telemellel a klaumerang er tir.​—Matteus 7:15; 2 Timoteus 2:18.

5. Ngmekerang a reklsuul el sensei a longeuid er a rechad?

5 Ngmekerang a reklsuul el sensei a longeuid er a rechad? A omerellir a olecholt el kmo te kmal cheblad el chad. A rumtok a mera el osisechakl a ‘merteterir losiseb’ a cheleuid el osisechakl el di ua remekngit el chad el melasem el mengeuid er a rechad e omuchel a uldikel. Te dirrek el ousbech a “melolaok el tekoi” me a lechub e ngklsuul el tekoi, el melasem el olsiseb a di uldesuir el leko ngmera el tekoi. Te omerk a ‘cheleuid’ el osisechakl e “chosengsang . . . [a] chedaol Llechukl” el mo oltirakl a di uldesuir. (2 Petrus 2:1, 3, 13; 3:16) Nguaisei, tirka el omtok a mera el osisechakl a diak lolatk a klungiolir a rebebil. Me a doltirakl er tir e kede mo cheroid er sel rael el mo er a diak a ulebengelel el klengar.

6. A Biblia ngmeskid a ngera el bleketakl el uleklatk el kirir a reklsuul el sensei?

6 Kede mekerang a domekerreu er kid er tirka el klsuul el sensei? A ulekrael er a Biblia a kmal bleketakl el kirel tia el tekoi. (Monguiu er a Rom 16:17; 2 Johanes 9-​11.) A Tekingel a Dios a kmo: “Mongeroid er kemiu er tir.” Tiang a belkul a kmo ngkired el mo cheroid er tir. Ngkmal bleketakl tia el ulekrael er a Biblia. Oleko toktang a dilu er kau el kmo ngkirem el mo cheroid er a chad el smecher er a bekoiueiuul el rakt, me ke medengelii a belkul a tekingel me ke ulterekokl el mo oltirakl er ngii. A rumtok a mera el osisechakl a di uai ngike el smecher el chad, el ousbech a osisecheklir el mo meruul er a rebebil el mo omdasu el uai tir. (1 Timoteus 6:3, 4) A Jehovah el ngike el Kot el Ngarbab el Toktang, a melekoi el kmo lak bo mobengterir a reuaisei el chad. Me kede medengelii a belkul a tekingel, engdi kid kede mo oltirakl a uleklatk er ngii er a bek el tekoi?

7, 8. (a) Ngera uldimukl er a bo decheroid er a reklsuul el sensei? (b) Ngera me ngkmal kirem el mo mesisiich el omtok er a reklsuul el sensei?

7 Ngera uldimukl er a bo decheroid er a reklsuul el sensei? Ngdiak douetkeu er tir el mei er a blid me a diak dongedecheduch er tir. Ngdirrek el diak donguiu a babilengir, e domes a prokuram er a TV el mesaod er tir, e donguiu a tekingir el ngar er a Internet, me a lechub e doluches a uldesued el kirel aike el tekingir. Ngera me ngkmal kired el mo cheroid er tir? A kot el uchul, ngbetik a rengud er ngika el Dios el “blak a rengul e merang” me ngdiak el soad el mo orrenges a klsuul el osisechakl el omtok a klemerang el ngar er a Tekingel. (Duteronomi 32:4, Johanes 17:17) Ngdirrek el betik a rengud er a cheldebechellel a Jehovah, el okiu ngii e kede mlo medengei aika el klemerang el tekoi, el uldimukl er a ngklel a Jehovah me a belkul ngii el ngakl, me a moktek er a Dios el kirel tia el chutem, me a blekerdelir a rulekoad, me a omelatk el kirel a okiis. Ke dirk melatk er sel deurreng er kau er sera omkot el suub aika el klemerang el tekoi? A leuaisei, e lak morrenges er a ngii di el chad el melekoi a mekngit el kirel tia el cheldebechel el okiu ngii e ke mlo medengei aika el klemerang el tekoi.​—Johanes 6:66-​69.

8 Me a ngii di el ngera el tekoi el lolekoi a reklsuul el sensei, e ngkmal diak bo doltirakl er tir! Ngera me ke mo er a chido el diak a ralm er ngii me bo mecheblad e bo el mekngit a rengum? Ngbai soad el melemolem el blak a rengud el mo er a Jehovah me a cheldebechel el meketeketang el omeskid a bliochel el ralm er a klemerang el ngar er a Tekingel a Dios el melisiich er kid.​—Isaia 55:1-3; Matteus 24:45-​47.

Lak Moltirakl a “Delbochel Cheldecheduch”

9, 10. A Paulus ngulemeklatk er a Timoteus er a ngerang el kirel a “delbochel cheldecheduch,” e a Paulus nglocha millatk el kirel a ngerang? (Momes er a footnote.)

9 A lebebil er a taem, e ngsebechel el beot er kid el mesa el kmo a olangch er a rael a bla lerellii el mo melutk er a cheleuid el rael. E sel lebebil e ngmeringel er kid el mesa tia el cheleblad el tekoi. Tiang a uaisei el kirel a bedeklel a Satan el bebil a sebeched el mereched el mes er a kuk bebil. A apostol el Paulus a ulemeklatk el kirel a ta er aika el bedeklel a Satan el ngii a “delbochel cheldecheduch.” (Monguiu er a 1 Timoteus 1:3, 4.) Me a bo el sebeched el di merael er tia el rael el mo er a klengar, e ngkired el mo medengei el kmo, Ngerang aike el delbochel el cheldecheduch, e mekerang a dongeroid er kid er ngii?

10 A uleklatk er a Paulus el kirel a delbochel el cheldecheduch a ngar sel kot el babilengel el mo er a Timoteus, el ta er a remechuodel el mle ngerechelel el mengeluolu er a ongdibel me di leklikiid e dirrek el olengeseu er a rekldemel er a klaumerang me lolemolem el blak a rengrir. (1 Timoteus 1:18, 19) Sel tekoi er a Grik el uluusbech er ngii a Paulus a belkul a kmo “blulak” me a lechub e ng “cheldecheduch el chelid.” A doltirakl er a The International Standard Bible Encyclopaedia, e tia el tekoi a mesaod er a “cheldecheduch er a (klechelid) el ngii a diak a uchetemel er a klemerang el tekoi.” A Paulus a locha millatk el kirel aike el cheleblad el tekoi er a klechelid el mlengai er a cheldecheduch er a ngar er a mong el lullibech a rechad el omeksemeriar a rengrir a rebebil. * A chouaisei el cheldecheduch a di “omekdubech a ker el kirel meteriter” el ngii el ker a di mo uchul a klou el taem el mechoit el kirel a omerritel. A delbochel el cheldecheduch a bedeklel ngika el klou el cheraro, el Satan, el ngii a ousbech a cheldecheduch er a klechelid el mengeuid er a rechad. Me a ulekrael er a Paulus a bleketakl el kmo: Lak moltirakl a delbochel el cheldecheduch!

11. Ngmekerang a Satan a lousbech a klsuul el klechelid el mengetikaik er a rechad, e a doltirakl er a ngera el uleklatk a ngosukid me ngdiak demecheuid?

11 Ngerang a bebil er a delbochel el cheldecheduch el sebechel el choitikikiterir tirke el diak el kerekikl? Ngsebeched el melekoi el kmo a “delbochel cheldecheduch” a melekoi el kirel a ngii di el blulak el tekoi er a klechelid el sebechel el ngoikid el mo cheroid er a “klemerang.” (2 Timoteus 4:3, 4) A Satan, el “leko ngchanghel ra llomes” a meduch el ousbech aika el klsuul el tekoi er a klechelid el mengeuid er a rechad. (2 Korinth 11:14) El ua tiang, aike el klechelid er a Klsuul Klekristiano el melekoi el kmo te oltirakl er a Kristus a olisechakl a blulak el tekoi el uai a Trinidad me a beluu er a ngau. Te dirrek el olisechakl el kmo ngar er ngii a kmung ngerang er a chelsel a chad el melemolem el ngar er a uriul er a kodall. A rebetok a omdasu el kmo a Kurismas me a Easter a odeuir a rengul a Dios, engdi a tekoi el loruul sel longedaol aika el ungil el klebesei a mla er a klsuul el omengull el mei. Me a doltirakl er a uleklatk er a Dios el mo eklid e ‘lako dorreek a idokel’ e a delbochel el cheldecheduch a diak bo longeuid er kid.​—2 Korinth 6:14-​17.

12, 13. (a) Ngera el blulak el tekoi a lolisiich a Satan, e ngerang a klemerang el tekoi el kirel a derta er aika el blulak? (b) Ngmekerang a dolechib er kid er aike el delbochel el cheldecheduch er a Satan?

12 A Satan a dirrek el melisiich a kuk bebil er a blulak el tekoi el sebechel el mengeuid er kid a lsekum e ngdiak dekerekikl. Ka molatk a bebil er ngii. Me a kot a kmo: Ngsebechem el meruul aike el soam e melilt el kmo ngerang a ungil me a mekngit. Kede blechoel el orrenges er tia el tekoi el ngar er a TV me a mubi me a babier me a simbung me a dirrek el Internet. Sei a uchul me ngmo beot er kid el mo omdasu el uaisei e mo oltirakl aike el mengelengalek el uldasu er tia el beluulechad. Engdi a mera er ngii, kid a kmal ousbech er a Dios el ouchais er kid el kmo ngerang a ungil me a mekngit. (Jeremia 10:23) E a ongerung a kmo: A Dios a diak bo lolodech a tekoi er tia el beluulechad. Me a dolatk el di meruul a tekoi el kirel chelecha el sils, e ngsebechel el rullid el mo diak ‘demeses’ e diak a ngera el ‘doruul’ el kirel a omesiunged el mo er a Dios. (2 Petrus 1:8) A klemerang el tekoi a kmo a sils er a Jehovah a kmal kmedang me ngkired el di kltmokl el kirel. (Matteus 24:44) E a ongedei a kmo: A Dios a diak lomekerreu er kau. A doumerang er tia el blulekngel a Satan e ngsebechel el choitechetur a rengud me kede mo omdasu el kmo ngdiak derredemelel a bltkil a rengul a Dios. E a mera er ngii, a Jehovah a betik a rengul er a derta el mesiungel e omes er tir el kmal mekreos.​—Matteus 10:29-​31.

13 Ngkmal kired el di klekar, e le uldasu me a blekeradel er tia el beluulechad er a Satan a sebechel el mocholt el ua leklemerang el tekoi. E lak mobes el kmo, a Satan a ngike el mastang er a omengeblad. Me ngdi sel doltirakl a ulekrael me a uleklatk er a Tekingel a Dios, e kid a mo cheroid er a “melolaok el delbochel cheldecheduch” er a Satan.​—2 Petrus 1:16.

Lak ‘Moltirakl er a Satan’

14. Ngera el uleklatk a ledillii a Paulus el mo er a rengeasek el mellakl el dil, e ngera me kid el rokui a kired el mo olengesenges ngii el tekoi?

14 Ka molatk er a olangch er a rael el melekoi el kmo “Tiakid a Rael el Mo Oltirakl er a Satan.” Ngulterekokl el diak a ta el Kristiano el soal el mo okiu tia el rael. Nguaisei, engdi ngsebechir a remera el Kristiano el mo ‘oltirakl er a Satan’ a uchul me a Paulus a ulemeklatk el kmo ngmekerang e sebechel el duubech tia el tekoi. (Monguiu er a 1 Timoteus 5:11-​15.) A Paulus a millekoi a tekingel el mo “rar ngeasek el mellakl dil” engdi a omellach el lullekoi a melutk er kid el rokui. Tirke el Kristiano el redil er a kot el dart el rak alta e ngdimlak el lomdasu el kmo te oltirakl er a Satan, engdi a omerellir a ullecholt el kmo te mera el mirruul el uaisei. Kede mekerang e kokerengid me ngdiak bo doltirakl er a Satan? Ka me bo dorriter er a uleklatk er a Paulus el kirel a omelaes.

15. Ngerang a moktek er a Satan, e mekerang a Paulus a losaod aika el bedeklel a Satan?

15 A moktek er a Satan a mo melemall er a klaumerang er kid me ngmo diak domerk er a ungil el chais. (Chocholt 12:17) Sei a uchul me ngmelasem el mengesuseu er kid el mo meruul a tekoi el ousbech a klou el taem me a lechub e ngmo uchul a klekakeakl er a delongeled. Ka momtab er a rolel a Paulus a losaod aika el bedeklel a Satan. A ta er ngii a kmo: “Mesaik, e mo smau el mengesuch.” Ngbeot er kid el mengoit a temed me a temir a rekuk bebil el mesaod a diak a ultutelel el tekoi el oeak a cell phone, me a dengua, me a Internet, me a dirrek el sel dedak. A kuk tang a kmo: “Melaes.” A omelaes a sebechel el mo uchul a otuub, el ngii a blechoel el meketbechii a ultok er a delongelir a rechad. (Osisechakl 26:20) A lodengei me a lak, e tirke el mesaod a blulak el kirir a rebebil a di ua omerellel a Satan el Diabelong. * A kuk tang a kmo: “Mechesang el melekoi a tekingir a re chad.” Ngdiak a llemelted el mesaod er a rolel a klengar er a rebebil. A chouaika el chelsengsang el blekeradel a di mo mengesang er kid er sel ureor er a berkel a klumech er a Renged el lebilskid a Dios. A lsekum e kede meterob el meruul er a urerel a Jehovah, e kede mocha oltirakl er a Satan. E kid el rokui a kired el melilt el kmo kede mo olab el mo er techang.​—Matteus 12:30.

16. A dolengesenges a ngera el ulekrael e ngmekerang e ngosukid me ngdiak bo ‘doltirakl er a Satan’?

16 A dolengesenges a ulekrael er a Biblia e ngngosukid me ngdiak bo ‘doltirakl er a Satan.’ Ka molatk a bebil el mellomes el uleklatk er a Paulus. “Mo blak a rengmiu ra urerel a Rubak.” (1 Korinth 15:58) A demechesang er a ureor el kirel a Renged a mo omekerreu er kid me ngdiak bo demesaik e dongoit a temed er a diak a ultutelel el tekoi. (Matteus 6:33) “Moltobed a ungil tekoi el toketekii a klungiaol.” (Efesus 4:29) Bo mkerekikl me lak molaes me a lechub e morrenges a omelaes. * Momekeroul a klaumerang me a omengull el kirir a rekldemem er a klaumerang. Seikid e ngmo sebeched el melekoi a tekoi el melisiich er a bai dongitechut a rengrir a rebebil. “Lak moltoech a ngeriu er a tekingir a re bebil er a re chad.” (1 Thesalonika 4:11) Bo msemeriar er a rebebil, e moruul el uaisei el olecholt a omengull el kirel a kuk di tekingir e lak molemall er a rengrir. Lak mobes el kmo, ngdiak el kired el oltoech a uldesued el kirel aike el tekoi el kirir el di tir el melilt.​—Galatia 6:5.

17. (a) Ngera me a Jehovah a omeklatk er kid el kirel aike el tekoi el diak el kired el oltirakl? (b) Ngulterekokl a rengum el mo meruul a ngerang el kirel sel rael el Jehovah a soal a bo dorael er ngii?

17 Ngkmal dmeu a rengud e le Jehovah a ouchais er kid aike el tekoi el diak el kired el mo oltirakl! Engdi lak mobes el kmo, a uleklatk er a Jehovah el ngar tia el suobel me sel mlo merek el suobel a olecholt er a klou el bltkil a rengul el kired. Ngdiak el soal a demecheblad er a Satan el mo uchul a ringel el kired. Sel rael el Jehovah a soal a bo dorael er ngii alta e ngobutek, engdi ngomekrael er kid el mo er a diak a ulebengelel el klengar. (Matteus 7:14) Mada me doterekokl a rengud el mo olengesenges er a tekingel a Jehovah el kmo: “Tiakid a rael el bo mokiu ngii.”​—Isaia 30:21.

[Aike el Footnote]

^ par. 10 A babier er a Tobit, me a lechub a Tobias, el bebil er a rechad a omdasu el kmo ngtedebechel a Biblia, a ta er a olechotel a delbochel el cheldecheduch el mla er ngii er a taem er a Paulus. Tia el babier a melluches er a edei el dart el rak er a uchei er a taem er a Kristus e mui er a klsuul el tekoi me a cheldecheduch el kirel a tekoi er a olai e mesaod el kmo ngklemerang el tekoi.​—Momes er a Insight on the Scriptures, Volume 1, er a 122 el llel.

^ par. 15 A tekoi er a Grik el kirel a “diabelong” a di·aʹbo·los, el belkul a kmo “ngike el oltuub.” Tia el tekoi a lousbech er ngii el kuk ta er a dial a Satan, el ngike el kot el ngaruchei el oltuub.​—Johanes 8:44; Chocholt 12:9, 10.

Ngerang a Nger er Kau?

Ngmekerang e sebechem el oltaut a uleklatk el ngar er aika el bades?

2 Petrus 2:1-3

1 Timoteus 1:3, 4

1 Timoteus 5:11-​15

[Aike el Ker er a Suobel]

[Baks/​Aike el siasing el ngar er a 18 el llel]

 Olsebek a Bsechel a Charm er a Eolt

A ta el cheldecheduch er a Rechijudea er a ngar er a mong a olecholt er a telemellel a dolaes er a rechad.

A ta el chad a mirrael er a chelsel a beluu el melekoi a betok el blulak el tekoi el kirel a mellomes a rengul el chad er a beluu. E a uriul, e ngika el uluumulak a mlo olengit er ngika el mellomes a rengul el chad me lousubes er ngii. Me nguleker er ngika el mellomes a rengul el chad el kmo: “Ngera bo krellii e ngmo sebechem el ousubes er ngak?” Me ngulenger er ngii el kmo: “Ak ulengit me bo mnguu a ta er a chiull el mui er a osebekel a charm e msedelii me lsebek aika el bsechel a charm er a eolt.” Ngdimlak lodengelii a belkul a tekingel ngika el mellomes a rengul el chad engdi ngriruul aike el lullekoi.

Me nguleker el kmo: “Kau ke mla ousubes er ngak?”

Me ngika el mellomes a rengul el chad a dilu el kmo: “A kot, e bong me mchudel aike el bsechel a charm el rokui.”

Me ngii el chad a dilu el kmo: “Ngmekerang e sebechek el chemudel aikang a lsekum a eolt a mla osebek?”

A mellomes a rengul el chad a ulenger el kmo: “Ngkmal meringel a dosmechokl a tellemall el mlo er ngii el oeak a omelaes el di ua rengelel a dongudel a bsechel a charm el mlosebek er a eolt.”

Ngar er ngii a klubeled el denguu er tiang. Ngdiak el sebeched el melodech aike el tekoi el bla dolekoi. E a lebebil er a taem e ngdiak el sebeched el ngodechii a mekngit el tekoi el dilubech el oeak a tekinged. Me a uchei er a dolaes er a rechad, e ngungil a lak dobes el kmo a omelaes a di ua dolsebek a bsechel a charm er a eolt.

[Siasing el ngar er a 16 el llel]

Te mekerang a rebebil e kongei er a rumtok a mera el osisechakl el me soiseb er a blirir?