Skip to content

Skip to table of contents

Kau Ke Mla Soiseb er a Ulengull er a Dios?

Kau Ke Mla Soiseb er a Ulengull er a Dios?

Kau Ke Mla Soiseb er a Ulengull er a Dios?

“Ele tikingel a Dios a dingar e ngarngii a klisichel.”​—HEBRU 4:12.

1. Ngerang a ta er a rolel e ngsebeched el mo soiseb er a ulengull er a Dios er chelechang, e ngera me ngsebechel el mo meringel er kid el olengesenges?

NGAR sel mlo merek el suobel, e kede milsa el kmo ngsebeched el mo soiseb er a ulengull er a Dios el oeak a dolengesenges er a Jehovah me a cheldebechellel. Engdi a lebebil er a taem e ngsebechel el mo meringel er kid el olengesenges. El ua tiang, sel dodengei el kmo a Jehovah a diak el kengei er a tekoi el soad el meruul er ngii, e a kot el uldesued a mo omtok er ngii. E tiang a ochotii el kmo ngkired el mesuub el mo “mechechedereder.” (Jakobus 3:17) Ngar tia el suobel, e kede mo mesaod a bebil er a blekeradel el meskid a techelled el ochotii el kmo kede kltmokl el mo olengesenges er a bek el taem me a lechub e ngdiak.

2, 3. Ngera kired el melemolem el meruul er ngii el mo odeuir a rengul a Jehovah?

2 Ngua ngerang a uldesuem el kirel a omellach el mngai er a Biblia? A Bades a ouchais er kid el kmo a Dios a soal el mengudel a “mekreos el klalo er a rokui el beluu.” (Hagai 2:7) Nguaisei a ruumesingd er kid a mirruul a mekngit el tekoi er a uchei er a desuubii a klemerang. Engdi, a bltikerreng el mo er a Dios me a Ngelekel a rirellid el mo meruul a meklou el omelodech er a uldesued me a omerelled me bo el sebeched el odeuir a rengul a Dios. Me a uriul er a doluluuch el mo er a Jehovah e leblak a rengud el oltaut aike el tekoi el bla desuub, e ngmlo sebeched el rredemelel a mo metecholb el Kristiano.​—Monguiu er a Kolose 1:9, 10.

3 Engdi kid a dirkak bo demecherrungel a uchul me ngkired el melemolem el melodech a tekoi er a klengar er kid e mo blak a rengud el meruul a llemalt. Me a Jehovah a tibir el kmo ngmo olengeseu er kid a dolemolem el meruul aike el sebeched el mo odeuir a rengul.

Sel Dengai a Omellach

4. Ngera aike el edei el rolel e ngsebeched el ngmai a omellach er a Bades?

4 Ngkired el mo medengei el kmo ngerang a chelitechetud er a uchei er a bo el sebeched el omeklemalt er ngii. Ngsebeched el mo medengei a chelitechetud el oeak a cheldecheduch el mlotobed er a Kingdom Hall me a lechub a kmal ungil el suobel el mla er a ta er a babilenged. Engdi a lsekum kede ulerrenges er a cheldecheduch e dimlak dutebengii a belkul a suobel el kired me a lechub e ngdimlak doltaut a omellach el mla er a ta er a babilenged, e a Jehovah a sebechel el ousbech er a kldemed el Kristiano el mo omeklatk er kid er a chelitechetud.​—Monguiu er a Galatia 6:1.

5. Momasech a bebil er a mekngit el blekerdeled el sebechel el mocholt sel lollach er kid a rebebil, e mosaod er a uchul me a remechuodel el Kristiano a kirir el melemolem el olengeseu er kid.

5 Ngdiak el beot er kid el ngmai a omellach er a chad el diak el cherrungel, alta e ngmeruul er tiang el oba delemedemek me a bltikerreng. Nguaisei, a Galatia 6:1 a mesaod el kmo a Jehovah a mengelechel er a remechuodel el Kristiano el mo melasem el mesmechokl er kid el oba “delemedemek.” E a lsekum e kede kongei el oltirakl, e kede mengal mo mekreos er a osengel a Dios. Nguaisei, sel doluluuch e kede blechoel el ouchais er a Jehovah el kmo ngdiak demecherrungel e meruul a betok el mekngit. Engdi sel sekum a ta er a chad a ouchais er kid er a chelitechetud, e ngblekerdeled el soad el mesaod er kid, e mengkekerei er a mondai, e oukerrekeriil a omerellel a chad el omeklatk er kid, me a lechub e kede omtok a rolel a losmechokl er kid. (2 King 5:11) E a lsekum e kede muklatk el kirel a okedeldaol el tekoi el uai a omerellel a chad er a blid, me a lechub a rolel a doubail me a dongetmokl er kid, me a lechub a rolel a dongetmokl er a di bedenged, me a lechub a rolel a ongelaod el soad engdi Jehovah a ouketui er ngii, e ngsebechel mocholt a klsbengel a rengud el mo uchul a kngtil a rengud me a dirrek el ngike el mellach er kid! Engdi uriul e sel bo dechelellakl el dikea el kesib a rengud, e kede mo kongei el kmo a omellach el dengilai a mle melemalt.

6. Ngmekerang a tekingel a Dios a lomeketakl a “chomelebedebek ma uldesuel a [rengud]”?

6 A bades el kirel tia el suobel a omeklatk er kid el kmo a tekingel a Dios a “ngarngii a klisichel.” Chochoi, a tekingel a Dios a ngar er ngii a klisichel el melodech a klengar. Ngilsukid el mo melodech a blekerdeled er a uchei er a demetecholb e dirrek el sebechel el ngosukid el meruul el uaisei er a uriul er a techolb. Ngar er a babilengel el mo er a Rechijudea el Kristiano, e a Paulus a milluches el kmo a tekingel a Dios a “kutukel chomelebedebek ma uldesuel a [rengud].” (Hebru 4:12) Me a Paulus a millekoi el kmo sel bo dodengelii a soal a Dios a doruul er ngii el ngar er a Biblia, e a omerelled a mo ochotii el kmo kid kede mera el ua ngera el chad. Me a ker a kmo, ngngar er ngii a klekakerous er aike el blekerdeled el omes a rechad me aike el mera el ngar er a chelsel a rengud? (Monguiu er a Matteus 23:27, 28.) Ka momtab el kmo ke mo mekerang el kirel aika el blekeradel.

Morael el Obengkel a Cheldebechellel a Jehovah

7, 8. (a) Ngerang a rirelleterir a rebebil el Chijudea el Kristiano el mo oltirakl a bebil el omeruul er a Llach er a Moses? (b) Ngera me ngsebeched el melekoi el kmo a omerellir a ulemtok er a moktek er a Dios?

7 A ruumesingd er kid a ungil el medengelii sel bades er a Osisechakl 4:18 el kmo: “Ngdi rolel a melemalt a ua sel lobuu a llomes er a mochu tutau, el mengal mo mellomes sel bo le cheldecheos.” Me tia belkul a kmo a omerelled me a klemedengei er kid el kirel a moktek er a Dios a mengal mo bleketakl er a cherengel a taem.

8 Ngua aike el dulsaod er tia el mlo merek el suobel, a uriul er a kodellel a Jesus e ngmle meringel er a rebetok el Chijudea el Kristiano el mo mimokl er a Llach er a Moses. (Rellir 21:20) Me alta e a Paulus a kmal mle meduch el omeketakl el kmo a Rekristiano a dikea el ngar cheungel a Llach, engdi a rebebil a ultngeklii a tekingel. (Kolose 2:13-​15) Te locha ulemdasu el kmo a lolemolem el oltirakl er a bebil er a Llach, e ngmo diak lemodechelakl er a rechad. Me nguaisei, engdi a babilengel a Paulus el mo er a Rechijudea el Kristiano a ulemeketakl el kmo a lsekum e te molemolem el omtok er a moktek er a Dios e ngdiak el sebechir el mo soiseb er a ulengull er ngii. * (Hebru 4:1, 2, 6; monguiu er a Hebru 4:11.) Me tirke el Kristiano a bo lenguu a kengei er a Jehovah, e ngmle kirir el mo medengei el kmo ngomekrael er a rechedal el ngar er a ngodech el rolel.

9. Ngkirel el mo ua ngerang a uldesued sel lebo er ngii a omelodech er a klemedengei er kid el kirel a Bades?

9 Chelecha el taem, e ngmla mo er ngii a beches el klemedengei er kid er a bebil el osisechakl er a Biblia. Ngkired el mo dmeu a rengud er aika el beches el tekoi e le ngochotii el kmo a Jehovah a ousbech er a blak a rengul e mellomes a rengul el mesiou el olisechakl er kid el kirel a klemerang. A chelechad er a ruungerachel, el omtechei er ngike el “mesiou” sel bo lodengei el kmo a klemedengei er kid el kirel a klemerang a kirel el mo obeketakl, e te di mereched el mo mesmechokl er ngii. A chelechad er a remesiou a semeriar el oureor el obengkel a moktek er a Dios er a bai lolatk a betok el mekngit el omelekoi el mo er ngii el kirel a beches el klemedengei er kid. Kau ke mo mekerang sel bo er ngii a omelodech el kirel a klemedengei er kid er a Bades?​—Monguiu er a Lukas 5:39.

10, 11. Ngera ke silubii er a blekerdelir a rebebil el kirel a beches el rolel a domerk er a klumech?

10 Me bo dosaod er a kuk ta er a okesiu. A bekord el dart el rak er a mla me mong, e a rebebil el chad el mesuub er a Biblia a kmal mle ungil el oltobed a cheldecheduch el mo er a buai me te ulemdasu el kmo tiakid a rolel e ngmo sebechir el oltaut er sel ngerachel el mo omerk er a klumech. Ngkmal mle sorir el oltobed a cheldecheduch e a rebebil er tir a dirrek el mle sorir a chetengakl er a rechad. Nguaisei engdi ngulebeketakl er a uriul el kmo a Jehovah a soal a rechedal a bo lemechesang er a kakerous el rolel a berkel a klumech, el uldimukl er a doldingel a obliil. A rebebil er tirka el meduch el mengedecheduch a dimlak el sorir el oltirakl aikaikid el beches el tekoi. Ngar er a osengir a rechad, e te kora kmal mesisiich a klaumerang er tir el blak a rengrir el mesiou er a Rubak. Engdi sera bo lodengelii a moktek er a Dios el kirel a ureor er a berkel a klumech, e ngmlo chemolt aike el mera el uldesuir me a urungulir me a moktek er tir. Me ngmlo ua ngerang a osengel a Jehovah el kirir? Ngdimlak lomekngeltengat er tir me te mlo cheroid er a cheldebechellel.​—Matteus 10:1-6; Rellir 5:42; 20:20.

11 Ngdirrek el mle meringel er a rebebil el mo oldingel a obliil el omerk a klumech er a uchelel. Engdi te ullengesenges er tia el beches el tekoi. Me a cherengel a taem, e ngmlo beot er tir el oldingel a obliil me a Jehovah a ulemekngeltengat er tir. Kau ke mo mekerang oleko ngmo kirem el mo teloi er a ta er a bedengel a ureor er a berkel a klumech el dirkak moruul er ngii? Kau ke kongei el mo meruul er tia el beches el ureor?

Sel Bo el Cheroid er a Jehovah a Betik er a Rengud

12, 13. (a) Ngerang a moktek er a Jehovah el kirel a lemesuld a ngklel a chad el diak el obult er a kngtil? (b) Ngera el omelsemai a lechelebangel er ngii a rebebil el oungalek el Kristiano, e ngera rullii tia el omelsemai el kmal mo meringel?

12 Kede ulterekokl el kongei el kmo a lsoad el odeuir a rengul a Jehovah, e ngkired el olengesenges a llechul el mo klikiid er a bek el rolel. (Monguiu er a Titus 2:14.) Engdi ngmo er ngii a blekeradel el sebechel el rullii el mo meringel er kid el oltirakl er tia el llach. El ua tiang, a sechal el di ta el ngelekir a rubekel el Kristiano a mo cheroid er a klemerang. Ngii a mlo soal a “tedeb el deourreng ra klengit” er a bai lengar er ngii a ungil el deleongel er ngii me a Jehovah me a remeluu er a Dios el demal me a delal, me ngmilsuld a ngklel.​—Hebru 11:25.

13 Ngkmal mo mekngit a rengrir tirka el obekel! Te medengelii a tekoi el lolekoi er ngii a Biblia el kirel a omesuld el ngakl el kmo “a le ngarngii chokedongall el kmo chodam e le ngara deleboes, malechub e ngngibes, malechub e ngomengull el bleob, malechub e ngomelaes, malechub e le cheltelaol ra rrom, malechub e lomerober e ngdiak mobengkel​—el mo lmuut ra blengur me ngdiak mobengkel.” (1 Korinth 5:11, 13) Te dirrek el medengei el kmo sel tekoi el “chokedongall el kmo chodam” el ngar er tia el bades a melekoi er a rechedal a telungalek el diak el dak el kiei. Me nguaisei engdi tirkang a kmal betik a rengrir er a ngelekir me ngsebechir el di tir el melatk el kmo: ‘Aki mekerang e ngosuir ngika el ngelekam el lmuut el mo er a Jehovah a lsekum ngdiak ki mongedecheduch er ngii? Kele bai el sebecham el ngosuir a lsekum aki blechoel el mengedecheduch er ngii?’ *

14, 15. Ngerang a melemalt el omelilt el kirir a ruungalek el meruul el mo er tirke el ngelekir el mla mesuld a ngklir?

14 Ngmekngit a rengud sel domes er tirka el oungalek el kmal chormang er a klengiterreng. Me nguaisei engdi a ngelekir a millilt el mo oltirakl er a rolel a klengar el omtok er a Dios er a bai lolemolem el oldeu er a rengul er a kmes el deleuill er ngii el obengkel a demal me a delal me a rekldemel er a klaumerang. Tirka el oungalek a mle sorir el olengeseu er a ngelekir, engdi di mle ngii el melilt el mo meruul aike el soal. Sei a uchul me ngkmal mekngit a rengrir!

15 Me tirka el oungalek te mo mekerang? Te mo olengesenges er a bleketakl el ulekrael er a Jehovah? Me a lechub e te osiik a rolel e ngmo sebechir el blechoel el obengkel ngika el milsuld a ngklel el ngelekir e melekoi el kmo “te uaisei e le te mesaod a meklou a ultutelel el tekoi er a telungalek”? Me sel lolilt a tekoi el bo loruul, e ngkmal kirir el melatk el kmo ngngera osengel a Jehovah el kirel a tekoi el loruul er ngii. A moktek er a Jehovah a soal a cheldebechellel a lolemolem el klikiid, e a lsebechel, e lengesuir ngika el mirruul a mekngit el mo obult er a kngtil. Me te mekerang a ruungalek el Kristiano e oltirakl er tia el moktek er a Dios?

16, 17. Ngera sebeched el suubii a dolebedebek er a kerebil a Aron?

16 A obekul a Moses er a Aron a mlo chelebangel a meringel el blekeradel el kirir a reteru el ngelekel el sechal. Ka di molatk el kmo ngmlo ua ngerang a rengul er sel taem el ngelekel er a Nadab me a Abihu a uleldars a chedaol el ngau el dimlak el kengei er ngii a Jehovah me ngmilekodeterir. Seikid el blekeradel a uchul e ngmlo diak el sebechir el chadecheduch. Engdi ngmla er ngii a lmuut el ta er a tekoi el mle kirir el meruul er ngii. A Jehovah a dilu er a Aron me tirke el blak a rengrir el ngelekel el sechal el kmo: “Kele bechei a bdelmiu me bo le tekokou, ma kele mosodel ku biliu [el mengeiung] le kom mol mad, ma [Jehovah] lak bo le kesib a rengul er a rokui el chad.” (Levitikus 10:1-6) Me ngkmal bleketakl el kmo a bltkil a rengud el mo er a Jehovah a kirel el lmuut el mo mesisiich er a bltkil a rengud el mo er a ngii di el chedad el mla mo cheroid er a klemerang.

17 Chelecha el taem, e a Jehovah a diak di el mereched el mekodeterir tirke el omtok a llechul. Ngoeak a bltikerreng, e ngmesterir a techellir el mo obult er a mekngit el urerir. Engdi ngmo ua ngerang a osengel a Jehovah a lsekum a ruungalek er a mla mesuld a ngklel a melemolem el melasem er Ngii e le tir el blechoel el mengedecheduch er ngika el ngelekir?

18, 19. Ngera el klengeltengat a bo lengai a rechedal a telungalek el tir a oltirakl a llechul a Jehovah el kirel a chad el mla mesuld a ngklel?

18 A rebetok el chad el mla ta el lemesuld a ngklir a melekoi el kmo te liluut el mei er a ongdibel e le resechelirir me a rechederir a millemolem el blak a rengrir el mo er a Jehovah e dimlak longedecheduch er tir. El ua tiang, a ta el redil a uluuchais er a remechuodel el kmo a ta el tekoi el ngilsuir el melodech a blekerdelel, a sel blakerreng er a ochedal el mo er a Jehovah me a llechul el kirel a chad el mla mesuld a ngklel. Tia el tekoi a ngilsuir el mo soal el lmuut el mei er a ongdibel.

19 Me ngngera el tekoi a kired el meruul er ngii? Ngkired el mo olengesenges er a Jehovah er a ngii di el blekeradel er a chelsel a klengar er kid. Ngkirel el mo ulterekokl a rengud el kmo a doltirakl er a rolel a Jehovah el mesmechokl a mondai er kid e ngdi mo ungilbesul a rokui el tekoi.

“Ele Tikingel a Dios a Dingar”

20. Ngoeak a ngera el eru el rolel e ngsebeched el mo medengelii a belkul a Hebru 4:12? (Momes er a footnote.)

20 A Paulus er sera loluches el kmo a “tikingel a Dios a dingar,” e ngdimlak di losaod el kirel a llechukl el Tekingel a Dios el Biblia e lemerekong. * A bebil el bades el ngar tia el bliongel a olecholt el kmo ngmillekoi el kirel aike el telbilel a Dios. Me a belkul a tekingel a Paulus a kmo a Dios a diak loruul a telbilel e lak loltaut er ngii. A Jehovah a ulterekeklii tiang el oeak a profet el Isaia el kmo: “Ngii el tekingek . . . [a] diak le iit el rullii sel kulemdasu er ngii el kirel; ng mo remuul a bek el kuldurech er ngii el mo meruul.” (Isaia 55:11) Me ngkired el mo oba kllourreng a lsekum a Dios a diak loltaut a telbilel el oltirakl er a uldesued. A Jehovah a melemolem el ‘oureor’ e le ngsoal el mo churrengelii a moktek er ngii.​—Johanes 5:17.

21. Ngmekerang a Hebru 4:12 e melisiich a rengrir a reblak a rengrir el chedal a “kloul seked”?

21 A reblak a rengrir el chedal a “kloul seked” a mla mesiou er a Jehovah el betok el rak. (Chocholt 7:9) A rebetok er tir a dimlak lomdasu el kmo te mo chuodel el ngar er a chelsel tia el mekngit el blekeradel er a beluulechad. Me nguaisei, engdi ngdirkak bo el mechitechut a rengrir. (Psalm 92:14) Te medengei el kmo a tekingel a Dios a dingar e a Jehovah a oureor el kirel a otutel a telbilel. A Dios a omes er a moktek er ngii el klou a ultutelel a uchul me ngmo dmeu a rengul sel lomes er kid el oltaut er ngii. Ngar er a chelsel chelecha el ongeuid el sils er a ulengull, e ngdiak a ngera el sebechel el mo torebengii a Jehovah me lak lecherrengelii a moktek er ngii. E ngii a medengei el kmo a rechedal el rokui, el ta el cheldebechel, a ngar er a chelsel a ulengull er ngii e melemolem el oureor el obengkel a moktek er ngii. E kau a mekerang? Kau ke ngar er a chelsel a ulengull er a Dios?

[Aike el Footnote]

^ par. 8 A rebetok el mengeteklir a rechad er a Judea a kmal uleltirakl er a Llach er a Moses. Me nguaisei engdi a Jesus er a lemei er a chutem, e ngdimlak el sorir el mo oumerang el kmo ngii a Messias. Me a omerellir a ulemtok er a moktek er a Dios.

^ par. 13 Momes er a “Keep Yourselves in God’s Love,” er a 207-​209 el llel.

^ par. 20 Chelecha el taem, e a Dios a mengedecheduch er kid el oeak a llechukl el Tekingel, el ngar er ngii a klisichel el melodech a klengar er kid. Me a tekoi el donguiu er a Hebru 4:12 a dirrek el klemerang el kirel a Biblia.

Molatk er a Moktek

• Ngera kede ousbech er ngii me bo el sebeched el mo soiseb er a ulengull er a Dios er chelechang?

• Sel bo dodengelii a soal a Dios a doruul er ngii el ngar er a Biblia, e kede mekerang e olecholt el kmo ngsoad el odeuir a rengul?

• Ngar er a chelsel a ngera el blekeradel e ngsebechel el mo meringel er kid el olengesenges a ulekrael er a Bades, engdi ngera uchul me a blekongesenges er kid a klou a ultutelel?

• Ngoeak a ngera el eru el rolel e ngsebeched el mo medengelii a belkul a Hebru 4:12?

[Aike el Ker er a Suobel]

[Siasing el ngar er a 31 el llel]

Ngkmal mo mekngit a rengrir tirka el obekel!