Skip to content

Skip to table of contents

Te Miltik er a Messias!

Te Miltik er a Messias!

Te Miltik er a Messias!

“A ki miltik ra Messias.”​—JOHANES 1:41.

1. Ngera dilubech er a uchei er tia el tekoi el kmo: “A ki miltik ra Messias”?

A JOHANES EL TECHOLB a dechor el obengterir a reteru el disaiplo er ngii. E a lesa Jesus el merael el bedultir e ngdmu el kmo, “Mesa Ngelekel a sib ra Dios!” Me a Andreas me a kuk ta er a disaiplo a mlo oltirakl er a Jesus e mlo obengkel er seikid el sils. E a uriul, e a Andreas a miltik er a ta er ngii er a Simon Petrus, e ouchais el kmo: “A ki miltik ra Messias.” E sola e ngiluu a Petrus el mo mesa Jesus.​—Johanes 1:35-​41.

2. Kede mekerang e ngmai a klungioled a dolemolem el merriter a ulaoch el kirel a Messias?

2 A cherengel a taem e a Andreas me a Petrus me a rekuk bebil a mlo er ngii a techellir el merriter a Bades me ngmo ulterekokl a rengrir el kmo a Jesus er a Nazareth a ngike el meltib el Messias. A klaumerang er kid er a Tekingel a Dios me a Ngellitel er Ngii a mengal mo mesisiich a dolemolem el merriter a ulaoch el kirel a Messias.

“Mesang, a King er Kau” a Mermang

3. Ngera el ulaoch a tilaut el kirel a Jesus er a bo el siseb er a Jerusalem el king?

3 A Messias a mo soiseb er a Jerusalem el king. A ulaoch er a Sekaria a melekoi el kmo: “Bo ledeu a rengmiu, bo ledeu a rengmiu a re chad er a Sion! Moldiu er a deurreng kemiu el chad er a Jerusalem! Mesang, a king er kemiu a merma er kemiu! Ng merael el mei el bleketakl, el mla mo mesisiich er a mekemad, ngdi ng medemedemek e mermang el ngar a donkey, el ngelekel a donkey.” (Sekaria 9:9) A ta er a milluches er a Psalm a kmo: “A Dios bo lomekngeltengat er ngikel mei el oba ngklel a [Jehovah].” (Psalm 118:26) A Jesus a dimlak el sebechel el omtebechel er a omerellir a rechad. Engdi a doltirakl a otutel a ulaoch, e a seked a uleldiu er a deurreng. Sel monguiu er tia el cheldecheduch, e molatk er kau el mla er isei e orrenges er a rechad el dmeu a rengrir.​—Monguiu er a Matteus 21:4-9.

4. Mosaod er a tekoi el dilubech el oltaut er a Psalm 118:22, 23.

4 A Jesus a mekreos er a osengel a Dios, alta e a rebetok el chad a dimlak lekengei el kmo ngii a Messias. Nguai aike el mildung er a ulaoch, a rechad el dimlak loumerang er a ocholt el mla er ngii a mo ‘oltuub [er a Jesus] el di ua lak le chad.’ (Isaia 53:3; Markus 9:12) Nguaisei engdi a Dios a ulemekrael er a milluches er a Psalm el kmo: “Ngii el bad el mlechoit er a re meleketek a blai el leko ng diak a ultutelel a mla mo kot el klou a belkul er a bek el bad. Tiang a le rirellii a [Jehovah].” (Psalm 118:22, 23) A Jesus a dillii tia el ulaoch el mo er a remengeteklel a klechelid el ulemtok er ngii, e a Petrus a dilu el kmo tia el ulaoch a mlotaut er a Kristus. (Markus 12:10, 11; Rellir 4:8-​11) A Jesus a ngike el “bad ra saus” er a ongdibel er a Rekristiano. Tirke el diak loumerang er a Dios a ultngeklii, engdi ngii a “mlengilt ra Dios el mekreos.”​—1 Petrus 2:4-6.

Mloterekokl e Mlechoit!

5, 6. Ngera el tekoi a mildung e mlotaut el kirel a oterekeklel a Messias?

5 Ngmildung er a ulaoch el kmo a ta er a leko ngsechelil a Messias a mo oterekeklii. A David a ulemlaoch el kmo: “Ng mo lmuut er a kmal sechelik el kuluumera er ngii, el kim dilak el omengur, a mla obult el me omtok er ngak.” (Psalm 41:9) Ngar sel taem er a Biblia, e a rechad el dmak el menga blauang a olechotel a kmo tirkang a kmal ta rengrir. (Genesis 31:54) Me tia el blekeradel el Judas er a Iskariot a ulterekeklii a Jesus a kot el mle mekngit el omeruul. A Jesus a millutk er a otutel a ulochel a David er a lolekoi el kirel ngike el ulterekeklii el mo er a rechapostol er ngii el kmo: “Ngdiak kulekoi el uaisei el kiriu el rokui; ak medengelterir tirikel kullilt er tir; ngdi kirel motaut a chedaol Llechukl el kmo, ‘Ngikel obengkek el menga blauang chodersii a kotel chochil er ngak.’ ”​—Johanes 13:18.

6 Ngike el mo oterekeklii a Messias a mudoud er a 30 el silber el cheral a sibai! A Matteus a dilu el kmo a Judas a ulterekeklii a Jesus el di kirel a 30 el silber e tiang a uleltaut er a ulaoch er a Sekaria 11:12, 13. Engdi ngera me a Matteus a dilu el kmo tiang a mildung “ra profet el Jeremia? Ngar sel taem er a Matteus, e a babier er a Jeremia a locha mle ngar er a uchelel aike el babier er a Biblia el uldimukl er ngii a babier er a Sekaria. (Momekesiu er a Lukas 24:44.) A Judas a dimlak lousbech aike el udoud e bai ngilai el metech er a chelsel a templo e tilobed el mo kobsii.​—Matteus 26:14-​16; 27:3-​10.

7. Ngmilekerang e mlutaut a Sekaria 13:7?

7 Ngmo lmuut er a redisaiplo er a Messias me te meterakl. A Sekaria a milluches el kmo: “Mokodir [a mengkerengel a sib] me lobriid a sib.” (Sekaria 13:7) Sera Nisan 14 er a rak er a 33 er a taem er kid, e a Jesus a dilu er a redisaiplo er ngii el kmo: “Chelechal kesus e kom rokui el mo mekurt a rengmiu er ngak; ele ngellechukl el kmo, ‘Ak mo cholebedii a klekar a sib, me ngmo meterakl a delebechel el sib.’ ” Tia el tekoi a mera el dilubech, e le a Matteus a uluuchais el kmo a redisaiplo el “rokui a chilitii a Jesus e chemiis.”​—Matteus 26:31, 56.

Mlotelechakl e Mlechelebed

8. Ngmilekerang e mlotaut a Isaia 53:8?

8 A Messias a mlukerrekeriil e mlo okodall. (Monguiu er a Isaia 53:8.) Sel tutau er a Nisan 14, e a remengeteklel a klechelid a mlo dmak, e rirengedii a Jesus, e choteklii el mo oterekeklii er a Kabernor er a Rom el Pontius Pilatus. Me a Pilatus a uleker a tekoi er a Jesus e dimlak el betik a mekngit el leriruul. Me nguleker er a seked a lsekum e ngsorir a lemengubet a Jesus, e a seked a uleldiu el kmo: “[Mnguu el dmelii]” e bai mngebetii a mekngit el chad el Barabas. Ngii el mle soal el omotech er a rengul a seked a uchul me ngilebetii a Barabas, e dilung me lemechelebed a Jesus, e ulterekeklii me bo el medeel er a kerrekar.​—Markus 15:1-​15.

9. Ngera dilubech er a taem er a Jesus el mildung er a Psalm 35:11?

9 A reklsuul el ocholt a mo omtok er a Messias. A ta er a Psalm er a David a kmo: “A re mekngit el chad a melekoi a mekngit el kirek; toltutakl er ngak er a diak kudengei el tellemall.” (Psalm 35:11) Ngtilaut a ulaoch el dilu el kmo “ar bderrir ar priist ma cheldecheduch el rokir a ulsiik a klsuul locholt el kirel a Jesus, el uchul me lokodir.” (Matteus 26:59) Nguaisei, “ele te betok el di olab a klsuul locholt el kirel a Jesus, e chocholt er tir a diak bo ldak.” (Markus 14:56) Me a recherrouel a Jesus a dimlak lomekerreu el kmo aika el ocholt ngklemerang me a lechub e ngklsuul. Ngdi mle sorir a lemad a Jesus.

10. Mosaod el kmo ngmilekerang e mlotaut a Isaia 53:7.

10 A Messias a di liluk er a mederir tirke el oltelechakl er ngii. A Isaia a ulemlaoch el kmo: “Ng kmal mle mekngit omeruul el mor ngii, ngdi ng uluutekangel el nguu el oba ngariourreng; ng kmal dimlak a tal tekoi el le delii. Ng ua ngelekel a sib el kmedul mo mokoad, ng ua sib el kmedul mo mekimd a bsechel, ng kmal dimlak a tal tekoi el le delii.” (Isaia 53:7) Me a Jesus er a “loltutakl er ngii ar bderrir ar priist mar mechuodel e ngdimlak a ngeral longer.” A Pilatus a uleker el kmo: “Ngdiak mrenges choua ika ildisel lolecholt el metacherbesul er kau?” E a Jesus a di diak “longer er ngii; me ngkmal mlo mechas a rengul.” (Matteus 27:12-​14) A Jesus a dimlak lomtok er tirke el ultelechakl er ngii.​—Rom 12:17-​21; 1 Petrus 2:23.

11. Ngera dilubech el oltaut er a Isaia 50:6 me a Mika 5:1?

11 A Isaia a ulemlaoch el kmo a Messias a mo mechelebed. Ngmilluches el kmo: “A ulkek a kbilsterir tirkel milengelebed er ngak. Ng dimlak kurrob er tir er ser a loltuub er ngak, me ser a lomusech a chesemek e lolub er a medak.” (Isaia 50:6) A Mika a ulemlaoch el kmo: “A re cherarou a mla iueklid e oldechelakl er a . . . mengeteklel a Israel.” (Mika 5:1) Ngmlocholt a otutel aika el ulaoch el oeak a tekingel a Markus el kmo: “Mar bebil a mocha melub er [a Jesus], e melechet ra medal, e melik er ngii e dilu er ngii el kmo, ‘Momlaoch!’ Mar klekar a ngiluu e mengesuar er ngii.” A Markus a melekoi el kirir a resoldau el “chillebedii a bdelul loba lild, e tubar, e moutubuach el [melenguul el leko te] mengull er ngii.” (Markus 14:65; 15:19) Me ngkmal dimlak a ungil el uchul e loruul aika el mekngit el tekoi el mo er a Jesus.

Ngblak a Rengul el Mo Lmuut er a Kodall

12. Ngmilekerang a Psalm 22:16 me a Isaia 53:12 e mlotaut er a Jesus?

12 Tekoi el kirel a kodellel a Messias a mildung er a ulaoch. A ta er a Psalm er a David a melekoi el kmo: “A cheldebechel er a re mekngit el chad a meliuekl er ngak; tiliuekl er ngak el ua delebechel bilis; te mesoud a chimak ma ochik.” (Psalm 22:16) Me a losaod er a tekoi el lodengelii a rechad el menguiu er a Biblia, e a Markus el ngar er a Evangkelio er ngii a kmo: “Ngmle chetiul klok ra tutau era [lemedeel] a Jesus.” (Markus 15:24, 25) Ngdirrek el mildung el kmo a Messias a mo mad el obengterir a redengerenger. A Isaia milluches el kmo: “Ng di mle ungil er a rengul el odersii a klengar er ngii, e mlotaut er sel telutk el kirir a re mirruul a tellemall.” (Isaia 53:12) Nguaisei a “terul bekeu el merechorech a [mildeel el lobengkel a Jesus], el ta ngara kadikm ma ta ngara katur.”​—Matteus 27:38.

13. Ngoeak a ngera el rolel e a Psalm 22:7, 8 a mlotaut er a Jesus?

13 A David a ulemlaoch el kmo a rechad a mo oucharm er a Messias. (Monguiu er a Psalm 22:7, 8.) A Jesus a luluucharm er ngii er a lekltekotel er a teluo el kerrekar, e le Matteus a melekoi el kmo: “Mar mlo engelakl a uleltuub er ngii, e omides a bderrir e kmo, ‘Kau ingii el ongkengkii a templo e toketekii ra chelsel chedel sils, di le kau losobelau! A lsekum ke Ngelekel a Dios, e be metengel ra [kerrekar].’ ” A rengarbab el prist me a rechellimosk er a llach me a remechuodel a dirrek el millenguul er ngii e melekoi el kmo: “Ngulsobelterir ar chad, e diak el sebechel losobelii. Ngika King ra Israel; ka be le metengel ra [kerrekar] er chelechang, me doumera er ngii. Ngulsirs ra Dios; ma le cheleoch er ngii e losobelii er chelechang; e ngmellekoi el kmo, ‘Ngak a Ngelekel a Dios.’ ” (Matteus 27:39-​43) Nguaisei engdi a Jesus a di mle chelellakl e dimlak lolekoi a mekngit el mo er tir. Ngkmal ungil el kerebai el kired!

14, 15. Molecholt a bebil er a ulaoch el mlotaut el kirel a bilel a Messias me ngii el lulemsang a vinegar.

14 Te mlo kengmors er a bilel a Messias. A milluches er a Psalm a kmo: “Tomii a bilek er a delongelir, e kengmors er a ikrel a bilek.” (Psalm 22:18) Tia el tekoi a dilubech e le “[resoldau er a Rom a dilelii a Jesus], e mo kengmors e remous a bilel.”​—Matteus 27:35; monguiu er a Johanes 19:23, 24.

15 Te milsang a Messias a vinegar me a mechuached. A milluches er a Psalm a kmo: “Ser a bo ksengerenger, e te milskak omekodall; me ser a bo le meched a renguk, e te milskak a vinegar.” (Psalm 69:21) A Matteus a ouchais el kmo: “Tulemsa bilong el urrechomel ra mechuached; ngdi Jesus a di chilarm, e dimlak el soal melim.” E a uriul e ‘a ta er tir [a] rirurt el mo nguu cholemed, el dilechii ra vinegar e loia ra lild, e ulemngim er ngii.’​—Matteus 27:34, 48.

16. Mosaod el kmo ngmilekerang e tilaut a ulaoch er a Psalm 22:1.

16 A Messias a ua lemlechoit er a Dios. (Monguiu er a Psalm 22:1.) A doltirakl er a ulaoch, e ngngar er a bekord el “chedel klok [er a ieta sils] e a Jesus a uleldiu el klou a ngerel el kmo, ‘Eli, Eli, lama sabachthani?’ el blkul a kmo, ‘Dios er ngak, Dios er ngak, ngera me ke chilitak?’ ” (Markus 15:34) A Jesus a dimlak loridii a klaumerang er ngii er a Demal el ngar er a eanged. Ngmle medengei el kmo a Dios a diak bo lomekerreu er ngii er a recherrouel er a taem er a kodellel. E tiang a milsa techellel el olecholt el kmo ngmo blechoel el blak a rengul el mo er a Dios. Me a Jesus er sera loldiu el klou a ngerel, e nguleltaut er a Psalm 22:1.

17. Ngmilekerang e mlotaut a Sekaria 12:10 me a Psalm 34:20?

17 A Messias a lerirsur e dimlak a ta el chiuesel el chelemuul. A rechad er a Jerusalem a ‘milsang ngikei el le rirsur.’ (Sekaria 12:10) A Psalm 34:20 a kmo: “A [Jehovah] a kmal di kudmeklii; me ng diak a tar a chiuesel el chelemuul.” Me a losaod er a otutel aika el tekoi, e a apostol el Johanes a milluches el kmo: “E ngdi ta rar soldau a ngiluu a lild el rusur a kekengel [a Jesus], me ngdimlemereched el tuobed a rasech ma ralm. Me ngikel milsang [el Johanes] a ullecholt me chochotel a klemerang . . . A ikal tekoi el mlorngii choltaut a chedaol Llechukl el kmo, ‘Ngdiak bo le mecham a tal chiuis.’ E lmuut el ngarngii a tara chedaol Llechukl el kmo, ‘Te mo mesa ngikel le rirsur.’ ”​—Johanes 19:33-​37.

18. Ngmilekerang a Jesus e meldakl el obengterir a remeteet?

18 A Messias a mo medakl el obengterir a remeteet. (Monguiu er a Isaia 53:5, 8, 9.) E a bocha lekebesengei er a Nisan 14, “e a merau el chad ra Arimathea, el Josef a ngklel” a ullengit er a Pilatus el kirel a cheklechel a Jesus me ngkilengei. A omesodel a Matteus a dochelii el kmo: “Ma Josef a ngiluu a cheklechel a Jesus, e milii era beches el becheleleul mamed, e milekedusii era beches el debull er ngii, el lillebechii ra risois; e tilitiur a kloul bad el mo loia ra siseball ra debull e moremei.”​—Matteus 27:57-​60.

Moldanges er a Messias, el King er Kid!

19. Ngera dilubech el oltirakl er a ulaoch er a Psalm 16:10?

19 A Messias a mo mekiis er a kodall. A David a milluches el kmo: “Ng diak mchitak me kbor a belurir a re mla mad.” (Psalm 16:10) Ka molatk er tirke el redil el kmal kilebetiekl er a lebo er a debellel a Jesus e lesa anghel el dengchokl. Ngii el anghel a dilu er tir el kmo: “Lako mkibetiekl; kom osiik ra Jesus ra Nazareth, el ngikel [ledilelii]. E ngii a mla mekiis, me ngdibus er tiang; mesa tiakid a le mlarngii.” (Markus 16:6) A apostol el Petrus a millekoi er a seked el mla er a Jerusalem er sel sils er a Pentekost er a rak er a 33 er a taem er kid el kmo: “[A David a] dimla mo medengelii chokisel a Kristus, me ngmellekoi el kirel el kmo ngdiak le bechere me le medechel ra Hades, ma techel a bedengel me ngka bo le mengelengalek.” (Rellir 2:29-​31) A Dios a dimlak lebecherei a bedengel a betik er a rengul el Ngelekel me bo el mechut e bai rirellii a kmal ungil el tekoi. Ngulekisii a Jesus el mo nguu a klengar er a eanged!​—1 Petrus 3:18.

20. Ngmilekerang e mlotaut a ulaoch el kirel a omengederederel a Messias?

20 Ngmildung er a ulaoch el kmo a Dios a mesubed el kmo a Jesus a Ngelekel. (Monguiu er a Psalm 2:7; Matteus 3:17.) A klou el seked a dirrek el uleldanges er a Jesus me a merekung el Renged, me kid a dmeu a rengud el mesaod el kirel me sel ungil el omengederederel. (Markus 11:7-​10) Ngdi kmedung e a Kristus a mo okngemedeterir a recherrouel sel bo el “mesisiich er a mekemad el kirel osebecheklel a klemerang ma llemalt.” (Psalm 2:8, 9; 45:1-6) A kleking er ngii a mo uchul a budech me a ungilbesul el klengar el meliuekl er a beluulechad el rokir. (Psalm 72:1, 3, 12, 16; Isaia 9:6, 7) A Jesus Kristus el betik er a rengul el Ngelekel a Jehovah a mengedereder el King el ngar er a eanged er chelechang. Me ngkmal klou el techall a dobang kid a Resioning er a Jehovah el sebeched el ouchais aika el klemerang el tekoi.

Ngmekerang a Omonger?

• Ngmilekerang a Jesus e mloterekokl e mlechoit?

• Ngera bebil er a tekoi el mildung el kirel a kodellel a Messias?

• Ngera me ngkmal ulterekokl a rengum el kmo a Jesus a ngike el meltib el Messias?

[Aike el Ker er a Suobel]

[Siasing el ngar er a 21 el llel]

A Jesus el mlo soiseb er a Jerusalem el king nguleltaut a ngera el ulaoch?

[Siasing el ngar er a 22 el llel]

A Jesus a mlad el kirel a kngtid, engdi chelechang e ngmengedereder el Messias, el King er kid