Lader du Jehova være din andel?
Lader du Jehova være din andel?
„Bliv . . . ved med først at søge riget og hans retfærdighed, og alle disse andre ting vil blive givet jer i tilgift.“ — MATT. 6:33.
1, 2. (a) Hvem skildrer „Guds Israel“ der nævnes i Galaterbrevet 6:16? (b) Hvem skildrer „Israels tolv stammer“ der nævnes i Mattæus 19:28?
HVAD kommer du til at tænke på når du støder på navnet Israel i Bibelen? Tænker du på Isaks søn Jakob, der kom til at hedde Israel? Eller måske på hans efterkommere, nationen Israel i fortiden? Hvad sigter det åndelige Israel så til? Når Israel bruges i overført betydning, henviser det som regel til „Guds Israel“, de 144.000, der er salvet med hellig ånd til at være konger og præster i himmelen. (Gal. 6:16; Åb. 7:4; 21:12) Men læg mærke til den særlige måde Israels 12 stammer omtales på i Mattæus 19:28.
2 Jesus sagde: „I genskabelsen, når Menneskesønnen sætter sig på sin herligheds trone, skal I som har fulgt mig også selv sidde på tolv troner og dømme Israels tolv stammer.“ I dette vers står „Israels tolv stammer“ for dem der vil blive dømt af Jesu salvede disciple, og som kan se frem til at opnå evigt liv i et paradis på jorden. De vil få gavn af den præstetjeneste som de 144.000 udfører.
3, 4. Hvordan er trofaste salvede kristne gode eksempler?
3 Ligesom præsterne og levitterne i fortiden betragter de salvede i dag deres tjeneste som noget meget dyrebart. (4 Mos. 18:20) De forventer ikke at få overdraget et bestemt område på jorden som deres ejendom. I stedet ser de frem til at være konger og præster sammen med Jesus Kristus. Deres tjeneste for Jehova vil altså fortsætte i himmelen, som det fremgår af Åbenbaringen 4:10, 11, der beskriver de salvede i deres himmelske stilling. — Ez. 44:28.
4 Mens de salvede befinder sig på jorden, lever de på en måde der tydeligt viser at Jehova er deres andel. Deres tjeneste for Gud er det allervigtigste for dem. De tror på det genløsningsoffer Kristus har bragt, og følger ham til stadighed. Derved ’befæster de deres kaldelse og udvælgelse’. (2 Pet. 1:10) De salvede har vidt forskellige omstændigheder og muligheder. Men uanset hvilke begrænsninger de måtte være underlagt, bruger de dem ikke som en undskyldning for kun at gøre lidt i tjenesten for Gud. Tværtimod giver de deres tjeneste høj prioritet og lægger alle kræfter i arbejdet. På den måde er de gode eksempler for dem der har håb om at opnå liv på en paradisisk jord.
5. Hvordan kan alle kristne have Jehova som deres andel, og hvorfor kan det være en udfordring?
5 Uanset om vi har det himmelske eller det jordiske håb, skal vi ’sige nej til os selv og tage vores marterpæl op og følge Kristus til stadighed’. (Matt. 16:24) Millioner af mennesker der ser frem til liv i et paradis på jorden, tjener Gud og følger Kristus på denne måde. De er ikke tilfredse med blot at gøre lidt når de egentlig kunne gøre mere. Mange har følt sig tilskyndet til at forenkle deres liv og er blevet pionerer. For nogle er det muligt af og til at være hjælpepionerer. Andre igen, der ikke kan forøge deres tjeneste på denne måde, gør så meget som de har mulighed for, i forkyndelsen. De er som den offervillige Maria, der hældte vellugtende olie ud over Jesu hoved. Jesus sagde: „Det er en smuk gerning hun har gjort mod mig. . . . Hun har gjort hvad hun kunne.“ (Mark. 14:6-8) Hvis vi skal gøre alt hvad vi kan i en verden der er behersket af Satan, må vi virkelig anstrenge os og stole på Jehova. Lad os se hvordan vi kan gøre det på fire specifikke områder.
Søg først Guds rige
6. (a) Hvordan viser mennesker i almindelighed at deres andel udelukkende er i dette liv? (b) Hvorfor er det bedre at have samme indstilling som David?
6 Jesus lærte sine disciple at de først skulle søge Riget og Guds retfærdighed. Mennesker i verden søger ofte deres egne interesser først, og Bibelen omtaler dem derfor som „mænd af denne tingenes ordning, mænd hvis andel er i dette liv“. (Læs Salme 17:1, 13-15). Mange glemmer alt om Skaberen og går kun op i at få en komfortabel tilværelse, stifte familie og efterlade sig en arv. Deres andel er udelukkende i dette liv. David var helt anderledes, for han var interesseret i at skabe sig „et godt navn“ hos Jehova; noget hans søn Salomon senere anbefalede alle mennesker at gøre. (Præd. 7:1, fdn.) Ligesom Asaf, der blev omtalt i den forrige artikel, havde David indset at det var langt bedre at være ven med Jehova end at være helt opslugt af sine egne interesser. Han glædede sig over at vandre med Gud. I dag har mange kristne ligeledes sat åndelige interesser over deres verdslige arbejde.
7. Hvordan blev en broder velsignet for at sætte Riget først?
7 Jean-Claude, der bor i Den Centralafrikanske Republik, er en gift ældste med tre børn. I dette land er det svært at finde arbejde, og de fleste vil gøre næsten hvad som helst for at beholde deres job. En dag bad produktionschefen Jean-Claude om at påtage sig aftenarbejde; han skulle møde klokken 18.30 syv dage om ugen. Jean-Claude forklarede at han ud over at dække sin families materielle behov måtte sørge for dens åndelige behov. Han fortalte også at han havde et ansvar for at hjælpe menigheden. Hvordan reagerede chefen? „Når du nu er så heldig at have et job, er du nødt til at glemme alt andet, også din kone, dine børn og dine problemer. Du må vie dit liv til dit arbejde — og kun dit arbejde. Så hvad vælger du: Din tro eller dit arbejde?“ Hvad ville du have gjort? Jean-Claude vidste at hvis han mistede sit job, ville Gud sørge for ham. Han ville stadig have meget at gøre i tjenesten, og Jehova ville hjælpe ham med at tage sig af familiens materielle behov. Derfor tog han af sted til det næste møde. Efter mødet gjorde han sig klar til at tage på arbejde, uden at vide om han overhovedet havde noget job. Så ringede telefonen. Chefen var blevet fyret — og vores broder havde stadig sit job.
8, 9. Hvordan kan vi efterligne præsterne og levitterne med hensyn til at have Jehova som vores andel?
8 Hvis ens job ser ud til at være i fare, tænker man måske: ’Hvordan skal jeg kunne leve op til mit ansvar for at forsørge min familie?’ (1 Tim. 5:8) Uanset om du selv har stået i en sådan situation eller ej, har du sikkert erfaret at man aldrig bliver skuffet hvis man lader Jehova være sin andel og sætter tjenesten for ham først i livet. Da Jesus sagde til sine disciple at de skulle blive ved med først at søge riget, forsikrede han dem: „Alle disse andre ting“ — for eksempel mad, drikke og tøj — „vil blive givet jer i tilgift.“ — Matt. 6:33.
9 Tænk på levitterne, der ikke fik nogen arvelod i landet. Eftersom de var helt optaget af den sande tilbedelse, måtte de stole på at deres behov ville blive dækket af Jehova, der havde sagt: „Jeg selv er din andel.“ (4 Mos. 18:20) Selvom vi ikke tjener i et bogstaveligt tempel som præsterne og levitterne gjorde, kan vi efterligne deres indstilling ved at have tillid til at Jehova vil sørge for os. Jo tættere vi kommer på afslutningen, jo vigtigere er det at vi stoler på at Jehova kan og vil dække vores behov. — Åb. 13:17.
Søg først Guds retfærdighed
10, 11. Hvordan har nogle sat deres lid til Jehova i forbindelse med arbejde? Giv et eksempel.
10 Jesus tilskyndede desuden sine disciple til ’først at søge Guds retfærdighed’. (Matt. 6:33) Det indebærer at man sætter Jehovas norm for hvad der er rigtigt og forkert, højere end menneskers normer. (Læs Esajas 55:8, 9). Nogle har, før de lærte sandheden at kende, dyrket eller solgt tobak, trænet andre i krigsførelse eller fremstillet og solgt våben. Men da de fik kundskab om Gud, valgte de fleste at få et andet arbejde så de kunne kvalificere sig til at blive døbt. — Es. 2:4; 2 Kor. 7:1; Gal. 5:14.
11 Lad os tage Andrew som eksempel. Da han og hans kone lærte om Jehova, besluttede de at tjene ham. Andrew var stolt af sit job, men sagde det alligevel op. Hvorfor? Fordi han arbejdede inden for militæret og var besluttet på at søge Guds retfærdighed først. Da Andrew fratrådte sin stilling, havde han to børn, han stod uden indkomst og havde kun penge nok til at familien kunne klare sig i nogle få måneder. Set med menneskers øjne kunne det virke som om han ikke havde nogen ’arvelod’. Andrew søgte nyt arbejde og lod sagen hvile hos Gud. Når han og hans familie ser tilbage, kan de bekræfte at Jehovas hånd ikke er for kort. (Es. 59:1) Fordi Andrew og hans kone har levet et enkelt liv, har de endda haft mulighed for at være i heltidstjenesten. „Der har været perioder i vores liv hvor økonomi, bolig og helbred og blot det at blive ældre har gjort os bekymrede,“ siger han, men fortsætter: „Jehova [har altid] været med os. . . . Vi [kan] afgjort sige at det at tjene Jehova er det mest ærefulde og lønnende et menneske overhovedet kan stræbe efter.“ * — Præd. 12:13.
12. Hvad må vi have hvis vi skal kunne sætte Guds normer højest? Nævn lokale eksempler.
12 Jesus sagde til sine disciple: „Hvis I har tro på størrelse med et sennepsfrø, vil I sige til dette bjerg: ’Flyt dig herfra og derhen,’ og det vil flytte sig, og intet vil være umuligt for jer.“ (Matt. 17:20) Ville du sætte Guds normer højest hvis det medførte vanskeligheder for dig? Hvis du ikke føler dig helt overbevist om at du ville kunne det, så drøft det med andre i menigheden. Det vil helt sikkert virke åndeligt forfriskende på dig at høre hvad de har erfaret.
Værdsæt de åndelige gaver fra Jehova
13. Hvad kan vi være sikre på med hensyn til vores åndelige behov når vi er optaget af tjenesten for Jehova?
13 Hvis du virkelig værdsætter det at tjene Jehova, kan du være sikker på at han vil dække både dine fysiske og åndelige behov, nøjagtig som han dækkede levitternes behov. Tænk på David. Selv da han opholdt sig i en hule, kunne han regne med at Gud ville tage sig af ham. Også vi kan stole på Jehova, selv når vi ikke kan se nogen udvej. Husk at da Asaf kom „ind i Guds storslåede helligdom“, gik det op for ham hvordan tingene i virkeligheden hang sammen. (Sl. 73:17) Vi må også søge hen til Jehova, der giver os den åndelige næring vi behøver, og derved vise at vi sætter pris på at kunne tjene ham uanset vores omstændigheder. På den måde lader vi Jehova være vores andel.
14, 15. Hvordan bør vi reagere når der kastes større lys over bestemte skriftsteder, og hvorfor?
14 Hvordan reagerer du når Jehova, der er kilden til åndelig oplysning, kaster lys over de dybere sandheder i Bibelen? (1 Kor. 2:10-13) Vi kan lære noget af hvordan apostelen Peter reagerede da Jesus sagde til sine tilhørere: „Hvis I ikke spiser Menneskesønnens kød og drikker hans blod, har I ikke liv i jer.“ Mange af disciplene opfattede disse ord helt bogstaveligt og sagde: „Denne tale er chokerende; hvem er i stand til at høre på den?“ Det endte med at de ’trak sig tilbage’. Men Peter sagde: „Herre, hvem skal vi gå hen til? Du har det evige livs ord.“ — Joh. 6:53, 60, 66, 68.
15 Peter forstod ikke fuldt ud det Jesus sagde om at man skulle spise hans kød og drikke hans blod. Men han var sikker på at Gud ville give dem det nødvendige åndelige lys. Hvordan reagerer du når det åndelige lys vokser? Prøver du at forstå de bibelske begrundelser for den ændrede forståelse? (Ordsp. 4:18) I det første århundrede tog jøderne fra Berøa imod ordet „med den største iver og undersøgte daglig Skrifterne“. (Apg. 17:11) Hvis du efterligner dem, vil du blive endnu mere taknemmelig for det privilegium det er at tjene Jehova — at have ham som din andel.
Gift dig kun i Herren
16. Hvordan kan kristne lade Gud være deres andel ved at følge vejledningen i Første Korintherbrev 7:39?
16 Lad os nu se på et andet område hvor kristne må vise tillid til Jehova. Det er i forbindelse med den bibelske vejledning om kun at gifte sig „i Herren“. (1 Kor. 7:39) Der er mange som har valgt at forblive ugifte frem for at gå imod dette bud fra Jehova. Sådanne brødre og søstre kan have tillid til at Jehova interesserer sig for hvordan de har det. Hvad gjorde David da han følte sig ensom og tilsyneladende ingen hjælper havde? „Jeg udøser min bekymring foran [Gud],“ sagde han. „Jeg fortæller om min trængsel foran ham, når min ånd bliver svag i mig.“ (Sl. 142:1-3) Lignende følelser kan være dukket op hos profeten Jeremias, der i flere årtier tjente Gud som ugift. Måske kunne du have lyst til at se nærmere på hans eksempel, der beskrives i kapitel 8 i bogen Gud taler til os gennem Jeremias.
17. Hvordan klarer en ugift søster den ensomhed hun nogle gange føler?
17 „Jeg har ikke besluttet at jeg vil være single resten af livet,“ siger en søster i USA. „Jeg vil gerne giftes når jeg møder den rigtige. Min ikketroende mor prøvede at overbevise mig om at nærmest hvem som helst ville være et godt parti. Men jeg spurgte hende om hun ville påtage sig ansvaret hvis mit ægteskab gik dårligt. Med tiden indså hun at jeg faktisk var glad, at jeg havde et godt job og passede på mig selv. Så holdt hun op med at presse mig.“ Indimellem kan denne søster dog føle sig lidt ensom. „Så forsøger jeg at sætte min lid til Jehova,“ siger hun. „Han svigter mig aldrig.“ Hvad har hjulpet søsteren til at stole på Jehova? „Når jeg beder til Gud, mærker jeg at han virkelig er der, og at jeg aldrig er alene. Den Højeste i universet lytter til mig, så hvorfor skulle jeg ikke føle mig glad og værdsat?“ Søsteren er helt overbevist om at „der er mere lykke ved at give end ved at modtage“, og siger: „Jeg prøver at give af mig selv for at hjælpe andre, uden at forvente noget til gengæld. Når jeg tænker: ’Hvad kan jeg gøre for at hjælpe den eller den?’, giver det mig en indre glæde.“ (Apg. 20:35) Ja, denne søster har Jehova som sin andel og er lykkelig for at tjene ham.
18. I hvilken forstand kan Jehova gøre dig til sin andel?
18 Uanset hvilken situation du befinder dig i, kan du gøre Jehova til din andel. Når du gør det, er du en del af hans lykkelige folk. (2 Kor. 6:16, 17) På den måde kan du blive Jehovas andel, som andre var det i fortiden. (Læs Femte Mosebog 32:9, 10). Ligesom Jehova udvalgte Israel til at være sin andel blandt nationerne, kan han også vælge dig som sin andel og sørge kærligt for dig. — Sl. 17:8.
[Fodnote]
Hvad vil du svare?
Hvordan kan du lade Jehova være din andel . . .
• ved først at søge Guds rige og hans retfærdighed?
• ved at vise værdsættelse af den åndelige føde?
• ved at adlyde buddet om kun at gifte sig i Herren?
[Studiespørgsmål]
[Tekstcitat på side 13]
Jehova bliver vores andel når vi gør tjenesten for ham til det vigtigste i vores liv
[Illustration på side 15]
Jeremias’ eksempel kan opmuntre os
