Løb så du kan opnå sejrsprisen!

„Løb på en sådan måde at I kan opnå den.“ — 1 KOR. 9:24.

1, 2. (a) Hvad nævnte Paulus for at opmuntre de kristne hebræere? (b) Hvad opfordres Guds tjenere til at gøre?

I SIT brev til hebræerne brugte Paulus en meget rammende illustration for at opmuntre sine kristne trosfæller. Han mindede dem om at de ikke var de eneste der var med i det løb der gælder livet. De var omgivet af ’en stor sky af vidner’, der allerede havde fuldført løbet. Hvis de kristne hebræere altid huskede disse tidligere løberes trosgerninger og den iver de havde lagt for dagen, ville det motivere dem til at anstrenge sig og ikke opgive løbet.

² I den forrige artikel så vi nærmere på nogle af dem der udgør ’skyen af vidner’. For dem alle gjaldt det at det var deres urokkelige tro der hjalp dem til at forblive loyale over for Gud. De fortsatte til de nåede i mål. Vi kan lære noget af hvordan det lykkedes for dem. Som beskrevet i artiklen gav Paulus sine trosfæller, deriblandt os, denne opfordring: „Lad da også os . . . aflægge enhver vægt og den synd som let omklamrer os, og lad os med udholdenhed løbe det væddeløb der ligger foran os.“ — Hebr. 12:1.

3. Hvad kan kristne lære af det Paulus sagde om løbere i de græske idrætslege?

³ Løb var en af de mere populære discipliner ved idrætslegene på Paulus’ tid. Bogen  Backgrounds of Early Christianity nævner at „grækerne var nøgne under træningen og når de deltog i konkurrencerne“. * Løberne fjernede enhver unødig vægt eller byrde der kunne bremse dem. Det at løbe nøgen er selvfølgelig ikke anstændigt, men løberne dengang gjorde det med det ene formål at vinde sejrsprisen. Paulus’ pointe var at man for at vinde livets sejrspris må fjerne alt hvad der kan være en hindring for en. Det var et godt råd, både til de kristne dengang og til os der lever i dag. Hvilke ting i vores liv kunne blive en tyngende vægt eller byrde for os og hindre os i at opnå sejrsprisen i det løb der gælder livet?

’Aflæg enhver vægt’

4. Hvad var folk på Noas tid optaget af?

⁴ Paulus gav det råd at man skulle „aflægge enhver vægt“. En sådan vægt indbefatter alt hvad der kunne hindre os i at være fuldt koncentrerede om løbet og i at gøre vores yderste for at fuldføre det. Hvilke ting kunne der være tale om? Når vi ser på Noa — en af dem Paulus henviste til — mindes vi hvad Jesus sagde: „Som det gik i Noas dage, sådan vil det også være i Menneskesønnens dage.“ (Luk. 17:26) Jesus pegede ikke først og fremmest på den forestående ødelæggelse af hidtil uset omfang; han henviste til folks måde at leve på. (Læs Mattæus 24:37-39). De fleste mennesker på Noas tid var ikke interesseret i Gud, og da slet ikke i at behage ham. Hvad var det der havde distraheret dem? Egentlig ikke noget særligt. ’De spiste og drak og giftede sig’ — noget der er en helt normal del af livet. Det virkelige problem var at ’de ikke gav agt’, som Jesus sagde.

5. Hvad kan hjælpe os til at fuldføre løbet?

⁵ Ligesom Noa og hans familie har vi meget at gøre hver eneste dag. Vi skal tjene til livets opretholdelse og sørge for os selv og vores familie. Det kan koste meget i form af tid, energi og ressourcer. I økonomiske krisetider kan det være særlig svært ikke at bekymre sig om hvordan man skal skaffe de daglige fornødenheder. Som indviede kristne har vi også vigtige teokratiske forpligtelser at tage os af. Vi deltager i forkyndelsen, forbereder os til og overværer de kristne møder og holder os åndeligt stærke ved at studere personligt og som familie. Noa havde også meget at gøre i tjenesten for Gud, men det fik ham ikke til at slække på noget. Han gjorde „ganske som Gud havde påbudt ham“. (1 Mos. 6:22) Hvis vi skal holde ud i det kristne løb og fuldføre det, kræver det tydeligvis at vi har så lidt som muligt der tynger os.

6, 7. Hvilke ord af Jesus skal vi huske på?

⁶ Hvad mente Paulus da han sagde at man skulle „aflægge enhver vægt“? Selvfølgelig kan vi ikke frigøre os fra alle de forpligtelser vi har. Husk i den forbindelse hvad Jesus sagde: „Vær . . . aldrig bekymrede og sig: ’Hvad skal vi spise?’ eller: ’Hvad skal vi drikke?’ eller: ’Hvad skal vi tage på?’ Det er  jo alt sammen det folk fra nationerne så ivrigt stræber efter. Jeres himmelske Fader ved nemlig at I behøver alt dette.“ (Matt. 6:31, 32) Jesu ord viser at selv såkaldt normale ting som mad og tøj kan blive en byrde eller en snublesten for os hvis de ikke bliver holdt på deres rette plads.

⁷ Husk Jesu ord: „Jeres himmelske Fader ved . . . at I behøver alt dette.“ Det betyder at vores himmelske Fader, Jehova, vil gøre sin del for at dække vores behov. Selvfølgelig kan „alt dette“ godt adskille sig fra det vi personligt ville foretrække eller godt kunne tænke os. Alligevel får vi at vide at vi ikke skal bekymre os om „det folk fra nationerne så ivrigt stræber efter“. Hvorfor? Jesus sagde senere: „Vær opmærksomme på jer selv, så jeres hjerter aldrig bliver tynget af frådseri og drikkeri og det daglige livs bekymringer, og den dag pludselig, i et øjeblik, er over jer som en snare.“ — Luk. 21:34, 35.

8. Hvorfor er det særlig vigtigt at vi ’aflægger enhver vægt’ nu?

⁸ Målstregen er lige forude. Hvor ville det være trist hvis vi lod os tynge af en unødvendig byrde som kunne hæmme os nu hvor vi er så tæt på afslutningen! Apostelen Paulus’ råd er derfor meget víst: „Den er virkelig et middel til stor vinding, denne gudhengivenhed sammen med viljen til at klare sig med hvad man har.“ (1 Tim. 6:6) Hvis vi tager disse ord til os, vil vi have væsentlig større mulighed for at vinde sejrsprisen.

„Den synd som let omklamrer os“

9, 10. (a) Hvad sigter udtrykket „den synd som let omklamrer os“ til? (b) Hvordan kan vi blive ’omklamret’ så vi ikke kan løbe frit?

⁹ Paulus sagde ikke kun at vi skulle aflægge „enhver vægt“, men også „den synd som let omklamrer os“. Hvad betyder det udtryk? Det græske ord der er oversat med „let omklamrer“, står kun dette ene sted i Bibelen. Bibelforskeren Albert Barnes skriver: „En løber passede på ikke at lade sig hæmme af en klædning der kunne vikle sig rundt om hans ben mens han løb, og den kristne bør frigøre sig fra alt hvad der kan have en lignende virkning.“ Hvordan kan en kristen blive omklamret på en måde der svækker hans tro?

¹⁰ En kristen mister ikke troen fra den ene dag til den anden. Det sker gradvis og måske endda uden at man lægger mærke til det. Tidligere i sit brev advarede Paulus om faren for at „glide bort“ og for at ’udvikle et ondt hjerte uden tro’. (Hebr. 2:1; 3:12) Hvis en løber får viklet benene ind i sin klædning, vil han næsten uundgåeligt falde. Risikoen for at blive viklet ind i tøjet er særlig stor hvis løberen ignorerer faren og har noget forkert tøj på når han løber. Hvad kunne få ham til at ignorere faren? Måske ligegyldighed, overdreven selvsikkerhed eller distraktioner af en eller anden slags. Hvad kan vi lære af Paulus’ vejledning?

11. Hvad kunne få os til at miste troen?

¹¹ Vi må huske at det at miste troen kan være slutresultatet af at man i en periode har fulgt en bestemt kurs. Om „den synd som let omklamrer os“, siger en anden bibelforsker at det er „den synd som har det stærkeste tag i os, på grund af de omstændigheder vi befinder os i, vores fysiske og mentale tilstand og de mennesker vi omgås“. Tanken er at vores omgivelser, vores personlige svagheder og dem vi færdes sammen med, kan påvirke os stærkt. Det kan svække vores tro eller endda få os til at miste den. — Matt. 13:3-9.

12. Hvilke påmindelser må vi tage til os for ikke at miste troen?

¹² I årenes løb har den trofaste og kloge træl gentagne gange mindet os om at være forsigtige med hvad vi ser på og lytter til,  altså hvad vi lader vores sind og hjerte være optaget af. Vi er blevet advaret mod faren for at blive grebet af jagten efter penge og ejendele. Vi kunne blive ført ud på et sidespor af underholdningsverdenens glitter og glamour eller af den endeløse række af nye elektroniske gadgets. Det ville være en alvorlig fejltagelse at mene at en sådan vejledning er overdrevent restriktiv, eller at den kun gælder andre, og at vi personligt er immune over for farerne. De fristelser Satan placerer langs vejen, er underfundige og bedrageriske. Nogle er snublet på grund af ligegyldighed, overdreven selvsikkerhed og distraktioner, og noget sådant kunne også gøre det svært for os at opnå sejrsprisen. — 1 Joh. 2:15-17.

13. Hvordan kan vi beskytte os selv mod skadelig påvirkning?

¹³ Dag ud og dag ind bliver vi påvirket af mennesker der promoverer verdens mål, værdier og tankegang. (Læs Efeserbrevet 2:1, 2). Men hvor påvirkede vi bliver, bestemmer vi til en vis grad selv, for det afhænger af hvordan vi reagerer på påvirkningen. Den ’luft’ Paulus talte om, er dødbringende, og derfor må vi konstant være på vagt så vi ikke bliver kvalt og forhindres i at fuldføre løbet. Hvad kan hjælpe os til at holde kursen? Jesus fører på en måde an i løbet, og vi må efterligne hans fuldkomne eksempel. (Hebr. 12:2) Vi har også Paulus som et godt eksempel, for han regnede sig selv blandt løberne i det kristne løb og tilskyndede sine trosfæller til at efterligne ham. — 1 Kor. 11:1; Fil. 3:14.

Du kan opnå sejrsprisen — Hvordan?

14. Hvordan betragtede Paulus sin personlige indsats i løbet?

¹⁴ Hvordan betragtede Paulus sin personlige deltagelse i løbet? I sine sidste ord til de ældste fra Efesus sagde han: „Jeg [regner] ikke min sjæl for noget der er mig dyrebart, hvis blot jeg må fuldende mit løb og den tjeneste som jeg har fået fra Herren Jesus.“  (Apg. 20:24) Han var villig til at ofre alt, selv livet, for at kunne fuldende løbet. Hvis Paulus af en eller anden grund ikke fuldendte løbet, ville alle hans anstrengelser og hans flittige arbejde være forgæves. Alligevel var Paulus på ingen måde selvsikker, som om sejren allerede var i hus. (Læs Filipperbrevet 3:12, 13). Det var først hen imod slutningen af sit liv at han med en vis sikkerhed sagde: „Jeg har kæmpet den gode kamp, jeg har fuldendt løbet, jeg har bevaret troen.“ — 2 Tim. 4:7.

15. Hvad opmuntrede Paulus de andre kristne i løbet til at gøre?

¹⁵ Paulus havde samtidig et stærkt ønske om at hans trosfæller skulle fuldføre løbet og ikke give op undervejs. For eksempel tilskyndede han de kristne i Filippi til at arbejde intenst på deres egen frelse. De skulle bevare „et fast greb om livets ord“. Og han fortsatte: „Så jeg på Kristi dag kan have grund til at juble over at jeg ikke har løbet forgæves eller slidt forgæves.“ (Fil. 2:16) Til de kristne i Korinth gav han en lignende tilskyndelse: „Løb på en sådan måde at I kan opnå [sejrsprisen].“ — 1 Kor. 9:24.

16. Hvorfor skal vi have sejrsprisen klart for øje?

¹⁶ I et langdistanceløb, som for eksempel et maraton, kan man til at begynde med ikke se mållinjen. Alligevel vil en løber under hele løbet koncentrere sig om at komme i mål. Hans beslutning om at gennemføre løbet bliver stærkere jo tættere på mållinjen han kommer. Sådan er det også i det løb vi er med i. Når sejrsprisen er virkelig for os, vil det hjælpe os til at opnå den.

17. Hvordan er troen en hjælp til at fokusere på sejrsprisen?

¹⁷ „Tro er den sikre forventning om ting der håbes på, det klare bevis på virkeligheder som ikke ses,“ skrev Paulus. (Hebr. 11:1) Abraham og Sara var villige til at forlade en komfortabel tilværelse og bo som „fremmede og midlertidige indbyggere i landet“. Hvad hjalp dem? „De så [Guds løfter] opfyldt langt borte“. Moses afviste „den midlertidige nydelse af synd“ og „Ægyptens værdier“. Hvad gav ham den nødvendige tro og styrke til at gøre det? Han ’så ufravendt frem til betalingen af lønnen’. (Hebr. 11:8-13, 24-26) Man forstår godt at Paulus indledte sin beskrivelse af hver af disse personer med udtrykket „ved tro“. Tro satte dem i stand til at se bag om de prøvelser og vanskeligheder de var udsat for, og se hvordan Gud tog sig af dem, og hvad han fremover ville gøre.

18. Hvilke positive skridt kan vi tage for at aflægge „den synd som let omklamrer os“?

¹⁸ Når vi tænker over de trofaste mænd og kvinder der er nævnt i Hebræerbrevet, kapitel 11, og efterligner deres eksempel, kan vi opbygge vores tro og aflægge „den synd som let omklamrer os“. (Hebr. 12:1) Desuden kan vi komme sammen med andre der arbejder på at opbygge deres tro, og derved „give agt på hinanden for at anspore til kærlighed og gode gerninger“. — Hebr. 10:24.

19. Hvad hjælper dig til at holde blikket rettet mod sejrsprisen?

¹⁹ Slutningen af løbet nærmer sig. Vi kan næsten se mållinjen. Gennem tro og med Jehovas hjælp kan også vi „aflægge enhver vægt og den synd som let omklamrer os“. Ja, vi kan løbe på en sådan måde at vi kan opnå sejrsprisen — de velsignelser som vores Gud og Fader, Jehova, har lovet os.

[Fodnote]

Husker du?

• Hvad indebærer det at „aflægge enhver vægt“?

• Hvad kunne få en kristen til at miste troen?

• Hvorfor skal vi holde os sejrsprisen for øje?

[Studiespørgsmål]

[Illustration på side 23]

Hvad er „den synd som let omklamrer os“, og hvordan kunne vi blive ’omklamret’?