Skip to content

Skip to table of contents

A Jehovah Ngmedengelkau?

A Jehovah Ngmedengelkau?

A Jehovah Ngmedengelkau?

“A [Jehovah] a medengelterir ar chedal.”​—2 TIMOTEUS 2:19.

1, 2. (a) A Jesus ngmillatk el kirel a ngera el tekoi? (b) E ngera el ker a kired el melatk?

A TA er a klebesei e ngmla er ngii a Farisee el mlo er a Jesus e uleker er ngii el kmo: “Ngera kot el klou a blkul ra chelsel a llach?” Me a Jesus a ulenger er ngii el kmo: “Bo le betik a rengum ra Rubak el Dios er kau era rengum el rokir, ma chomeltkem el rokir, ma chomelebedebekem el rokir.” (Matteus 22:35-​37) A Jesus a kmal mle betik a rengul er a Jehovah. Me a blekerdelel a klengar er ngii a ulechotii el kmo ngmillatk er a osengel a Jehovah el kirel. Sei a uchul me a uchei er a lemad, e ngmle sebechel el melekoi el kmo a Dios a mle medengelii, el chad el mle blak a rengul el olengesenges a llechul. Me a Jesus a millemolem el ngar er a chelsel a bltikerreng er a Jehovah.​—Johanes 15:10.

2 A rebetok el chad er chelecha el sils a melekoi el kmo ngbetik a rengrir er a Dios. Me kid me kede dirrek el uai tir. Nguaisei, engdi ngngar er ngii a meklou el tekoi el kired el melatk el uai aika el kmo: ‘A Dios ngmedengelkak? Ngua ngerang a osengel a Jehovah el kirek? A rechad te omes er ngak el kmo ak chedal a Jehovah?’ (2 Timoteus 2:19) Ngkmal klou el techall el sebeched el melebedebek el kirel tia el kmes el deleuill er kid el obengkel Ngike el Kot el Ngarbab er a eanged me a chutem!

3. Ngera me a rebebil a oumededenger el kmo ngsebechir el mo chedal a Jehovah, e ngera mo ngosuterir el ngodechii tia el uldesuir?

3 Nguaisei, a rebebil el kmal betik a rengrir er a Jehovah a meringel er tir el mo oumerang el kmo a Dios a medengelterir er a ungil el rolel. A rebebil a melatk el kmo ngdiak a ultutelir el chad, me te oumededenger er sel uldasu el kmo ngsebechir el mo chedal a Jehovah. Nguaisei engdi ngkmal dmeu a rengud e le Dios a omes er kid el oeak a kuk ngodech el rolel! (1 Samuel 16:7) A apostol el Paulus a dilu er a rekldemel el Kristiano el kmo: “Ngdi le ngarngii a chad el betik a rengul ra Dios, e ngiil chad a lodengelii a Dios.” (1 Korinth 8:3) Ngklou a ultutelel a bo el betik a rengud er a Dios me bo el sebechel el mo medengelkid. Ka molatk er tiang: Ngera me ke menguiu er tia el babier? Ngera me ke melasem el mesiou er a Jehovah el oba rengum me a klengar er kau me a uldesuem me a klisichem el rokir? A lsekum e ke mla tibir a rengum el mo er a Dios e mla metecholb, e ngera rirellau el mo meruul aika el tekoi? A Biblia a mesaod el kmo a Jehovah, el ngike el merriter a rengrir a rechad, a mengurs er tirke el olengesenges er Ngii. (Monguiu er a Hagai 2:7; Johanes 6:44.) Me ngsebechem el melekoi el kmo ke mesiou er a Jehovah e le ngii el kilengei er kau. A Dios a kmal diak bo lechititerir tirke el melemolem el blak a rengrir el mo er ngii. Ngbetik a rengul er tir me te mekreos er a osengel.​—Psalm 94:14.

4. Ngera uchul me ngkired el blechoel el melatk el kirel tia el mekreos el deleuill er kid me a Jehovah?

4 Sel ta el bla lekengei er kid a Jehovah, e ngkired el melemolem el ngar er a chelsel a bltikerreng er Ngii. (Monguiu er a Judas 21.) Molatk el kmo ngsebechel a chad el oberius el mo cheroid er a Dios el ua losaod a Biblia. (Hebru 2:1; 3:12, 13) El ua tiang, a Paulus er a uchei er a loluches a tekingel el ngar er a 2 Timoteus 2:19, e ngmillekoi el kirel a Himeneus me a Filetus. Tirka el teru el chad a mle chedal a Jehovah er a ta el taem, engdi uriul e te mlo cheroid er a klemerang. (2 Timoteus 2:16-​18) Lak mobes el kmo te dirrek el mla er ngii a rebebil el mla er aike el ongdibel er a Galatia el ble lodengelterir a Dios, engdi ngdimlak lolemolem el oldeu a rengrir er a deleuill er tir el obengkel. (Galatia 4:9) Me ngkmal soad el blechoel el melatk er tia el mekreos el deleuill er kid me a Jehovah.

5. (a) Ngera bebil er a blekeradel el Dios a omes el meklou a ultutelel? (b) Ngera el kerebai a bo dosaod?

5 Ngar er ngii a bebil el blekeradel el Jehovah a omes el meklou a ultutelel. (Psalm 15:1-5; 1 Petrus 3:4) A klaumerang me a klengariourreng a mle olengchelir a rebebil er a rechad el uleba kengei er a Dios. Me bo dorriter er a kerebai er a reteru el chad e desa uchul me aika el blekerdelir a uldeuir a rengul a Jehovah. Kede dirrek el mo mesaod er a ta el chad el ulemdasu el kmo a Dios a medengelii, engdi uriul e a kldidiul a rengul a uchul me a Jehovah a ultngeklii. Ngsebeched el ngmai a klubeled er aika el kerebai.

Demerir Tirke el Loumerang

6. (a) Ngua ngera el klaumerang a lullecholt er ngii a Abraham el kirel a telbilel a Jehovah? (b) Ngoeak a ngera el rolel e a Jehovah a mle medengelii a Abraham?

6 A Abraham a chad el “uluumerang er a [Jehovah]” me ngokedongall el “demerir tirikel rokui el . . . oumerang.” (Genesis 15:6; Rom 4:11) Ngoeak a klaumerang, e a Abraham a mlo cheroid er a blil me a resechelil me a kerruul er ngii e millukl el mo er a cheroid el beluu. (Genesis 12:1-4; Hebru 11:8-​10) A klaumerang er ngii a millemolem el mesisiich er a betok el rak er a uriul. Tiang a mlocholt er sel taem er a bochu lolenget er a ngelekel el “Isak el mo tenget” el lolengesenges er a tekingel a Jehovah. (Hebru 11:17-​19) Ngullecholt er a klaumerang er ngii er a telbilel a Jehovah a uchul me ngmle mekreos er a osengel. Me a Jehovah a mera el mle ungil el medengelii a Abraham. (Monguiu er a Genesis 18:19.) Ngdimlak di lungil el medengelii a Abraham e lemerekong e ngdirrek el mle dmeu a rengul el lomasech er ngii el sechelil.​—Jakobus 2:22, 23.

7. Ngerang a utebengall el kirel a otutel a telbilel a Jehovah, e tia ngerang rirellii el mo er a Abraham?

7 Mutebengii el kmo a Abraham a dimlak el nguu a dikesel er a chutem el letilbir a Dios el mo er ngii er a ledirk el chad. Ngdirrek el dimlak lesa uldidellel a rsechel el mo betok el ua “chelechol er a rriil.” (Genesis 22:17, 18) Me alta e a Abraham a dimlak leues a otutel aika el telbiil er a chelsel a klengar er ngii, engdi ngmillemolem el mesisiich el loumerang er a Jehovah. Ngmle medengei el kmo a lsekum a Dios a dmung a tekingel, e ngua bla lotaut a tekingel. Nguaisei, ngulechotii a klaumerang er ngii el oeak a blekerdelel a klengar er ngii. (Monguiu er a Hebru 11:13.) A Jehovah ngmedengelkid el kmo kede oba osisiu el klaumerang el uai a Abraham?

A Dongiil er a Jehovah a Olechotel a Klaumerang

8. Ngera el melemalt el urungulir a rechad a sorir a lemeketmokl?

8 Kid a ngar er ngii a urunguled el soad a lemeketmokl. A chebechiil, me a klengelakel, me a klisichel a bedenged a melemalt el urungulir a rechad. Me nguaisei engdi te betok el chad a ngar er ngii a urungulir el diak bo lemeketmokl. A lsekum e kede mo chelebangel er a chouaisei el blekeradel, e a rolel a doutekangel er tia el blekeradel a mo ochotii a klungel a klaumerang er kid.

9, 10. (a) Te milekerang a rebebil er a loltaut a urungulir? (b) Ngua ngerang a uldesuem el kirel a otutel a telbilel a Dios?

9 Ngklebelung el tekoi a dolasem el oltaut a urunguled el oeak a rolel el lomtok er a llomeserreng er a Dios. Tia sebechel mo tomellii a deleuill er kid me a Dios. El ua itiang, a rebebil a mla ngmilt a rolel a ukeruul el omtok er a omellach er a Jehovah. E a rekuk bebil a mla kongei a ureor el rulleterir el mo cheroid er a ongalek er tir me aike el miting er a ongdibel. E kuk mekerang a lsekum a Kristiano a mo kasisiik ngii me a chad el diak el lodengelii a Jehovah? A lsekum a Kristiano a meruul er tia el tekoi, e ngika ngmera el losiik er a kengei er a Jehovah? Ngmo ua ngera uldesuel a Jehovah omko a Abraham a mlo kekerei a rengul el mengiil er a otutel a telbilel el mo er ngii? E kuk mekerang omko a Abraham a di uleltirakl aike el soal, e mlo kiei er a delengcheklel e meruul a chisel er a bai longiil er a Jehovah? (Momekesiu er a Genesis 11:4.) Omomdasu e a Jehovah ngmo kongei er ngii?

10 Ngera el urungulem a soam a bo el taut? A klaumerang er kau, ngmesisiich el sebechel el mengiil er a temel a Jehovah, el ngii ngike el tibir el mo meskau aike el melemalt el urungulel a rengum? (Psalm 145:16) Ngdi ua blekeradel el mlo er a Abraham, e a Dios a diak loltaut a bebil er a telbilel er sel ungil el temed. Nguaisei engdi a lsekum a blekerdelel a klengar er kid a olecholt el kmo kede oba osisiu el klaumerang el uai a Abraham, e a Jehovah a diak lobes er kid e mo meskid a omeksulled.​—Hebru 11:6.

A Klekakerous er a Delongelel a Klengariourreng me a Kldidairreng

11. A Kora nguleldeu a rengul er a ngera el techall, e ullecholt el kmo ngmle ua ngerang a osengel el bedul a Dios?

11 A Moses me a Kora a kmal mle kakerous a rolel a lolecholt a omengull er tir el kirel aike el tekoi el bla leketmokl a Jehovah me a telbilel. A omerellir a mla er ngii a lerellii er a osengel a Jehovah el kirir. A Kora a mle ngelekel a Kohath er a kebliil er a Levi, e uleldeu a rengul er a betok el techall er a omesiou. A bebil er aika el techall a ngii el mle sebechel el mesa renged el mo imuul er a Bekerekard el Daob, e uleltaut er a kerrekerilel a Jehovah el mo er tirke el dimlak lolengesenges el chad er a Israel er a lengar er a Rois el Sinai, e dirrek el mla er ngii a ngerechelel el mengol er a arhe er a telbiil. (Exodus 32:26-​29; Ulecherangel 3:30, 31) Ngmle blak a rengul el mo er a Jehovah el betok el rak e mle ungil a chisel er a delongelir a rechad er a Israel.

12. El ua lemocholt er a 30 el llel, e ngmilekerang a kldidiul a rengul a Kora e tilemellii a deleuill er ngii me a Dios?

12 A renged er a Israel er sera lengar er a omerollir el mo er a Beluu er a Nglat, e a Kora a mlo ngodech a uldesuel el kirel a tekoi el lekiltmokl a Dios. Me tirke el 250 el mengeteklir a rechad a dirrek el mlo obengkel el melasem el melodech a tekoi el lekiltmokl a Dios. Me a Kora me tirke el ulebengkel a locha millatk el kmo ngmle ungil a deleuill er tir me a Jehovah. Me te dilu er a Moses me a Aron el kmo: “Kemiu a kmal isong. A re beluu a chedaol, tir el rokui, ma [Jehovah] a ngar a delongelir.” (Ulecherangel 16:1-3) Tia el blekerdelir a ullecholt er a kldidairreng! Me a Moses a dilu er tir el kmo: “A [Jehovah] bo le beketeklii . . . el kmo, ng techa chedal.” (Monguiu er a Ulecherangel 16:5.) Me a bo lekukuk er sel kebesengei, e a Kora me tirke el rokui el tilbir el mo obengkel el omtok a mlad.​—Ulecherangel 16:31-35.

13, 14. Ngoeak a ngera el rolel e a Moses a ulechotii a klengariourreng er ngii?

13 A Moses a bai “mle ngariou a rengul chad, ng kuk ngariou a rengul er a re bek el chad el ngar a beluulchad.” (Ulecherangel 12:3) Ngullecholt a delemedemek me a klengariourreng el mle blak a rengul el oltirakl a ulekrael er a Jehovah. (Exodus 7:6; 40:16) Ngdiak a olechotel a kmo a Moses a mle blechoel el okereker el kirel a rolel a Jehovah a loruul a tekoi me a lechub e blo leseselk a rengul el oltirakl a ulekrael er a Jehovah. El uai tiang, a Jehovah a milsterir a rechedal a llechul a okedecherul a tento el mo lmuut er a komakai el tekoi, el ua chiro er a rekodoll me a ildisel a blil a techerakl el bo lousbech el meruul er aike el kateng er a tento. (Exodus 26:1-6) A lsekum a ta er a odam el olab a ngerachel er a ongdibel a meskau a komakai el teletelel a omoruul a tekoi, e nglocha mo seselk a rengum. Engdi a Jehovah, a ngike el cherrungel el tebechelel a ongdibel, el mesterir a urerir a remesiungel e oumerang el kmo te mo ungil el kutmokl. Me a Jehovah sel lebeskid a mekekerei el omesodel a tekoi, e ngngar er ngii a ungil el uchul e ngmeruul el uaisei. Mutebengii tia el kmo, a Moses a dimlak bo el seselk a rengul er aike el mekekerei el omesodel a tekoi, el ua lomdasu el kmo a Jehovah a dimlak loumerang er ngii me a lechub e lak lsebechel a Moses el kutmeklii a urerel el kmal mo ungil. A Moses a bai dilu er a rechad er a ureor me te ‘remuul el rokui’ aike el ledilung a Dios. (Exodus 39:32) Ngmera el klou el olechotel a klengariourreng! A Moses a mle medengei el kmo tiang a urerel a Jehovah, e ngii a di lousbech er ngii a Dios el mo kutmeklii tia el ureor.

14 A klengariourreng er a Moses a dirrek el mlocholt er a bo el chelebangel a tekoi el mlo uchul a mekngit el kirel. Ngmlo er ngii a ta el taem, e a Moses a mlo diak lorekedii a rengul me ngdimlak longebkall er a Dios er a mederir a rechad el di oumondai. Sei a uchul, me a Jehovah a dilu er a Moses el kmo ngdiak bo longetakl er a rechad el mo soiseb er a Beluu er a Nglat. (Ulecherangel 20:2-​12) Ngii me a obekul er a Aron a mle betok el rak el loutekangel er a omengeremrum er a rechad er a Israel. A Moses a mlo cheleuid a omerellel er a di ta el taem a uchul me ngmlo diak el sebechel el mesang er a medal sel tekoi el lullatk er ngii el kemanget el taem! Me ngmilekerang a Moses? Ngulterekokl el kmal mlo mekngit a rengul, engdi nguleba klengariourreng el kongei er a tekingel a Jehovah. Ngmle medengei el kmo a Jehovah a melemalt el Dios el diak loruul a chelebirukel. (Duteronomi 3:25-​27; 32:4) Me sel molatk er a Moses, e ke mesang el chad el ble lodengelii a Jehovah?​—Monguiu er a Exodus 33:12, 13.

Blekongesenges el Mo er a Jehovah a Ousbech a Klengariourreng

15. Ngera sebeched el suubii er a kldidiul a rengul a Kora?

15 A blekerdeled el kirel a omelodech er a chelsel a ongdibel er a Rekristiano er a beluulechad el rokir me aike el tekoi el bla letib tirke el omtebechel, a ngar er ngii a lerellii er a kmo a Jehovah ngmedengelkid me a lechub e ngdiak. A Kora me tirke el mlo obengkel a mlo cheroid er a Dios e le tir el mle mekedidai a rengrir e dimlak loumerang er a Dios. Me alta e a Kora a ulemes er a chudelang el Moses el melib a tekoi er a bek el sils, engdi a mera er ngii a Jehovah a ngike el omekrael er a renged er a Israel. A Kora a mlo diak lolatk er tia el tekoi el mlo uchul me ngmlo diak lolecholt er a blakerreng er ngii el mo er tirke el chad el lousbech er tir a Dios el meruul a ureor. Ngbai mle sebechel el mo uchul a llomeserreng omko Kora a mlengiil er a Jehovah el kirel a utebengel a tekoi me a lechub a omelodech el mle kirel el meketmokl. Me sel kldidiul a rengul me a omerellel a Kora a tilemellii a blakerreng er ngii el mo er a Dios el lulebang el kemanget el taem.

16. Ngmekerang a doltirakl er a kerebil a Moses el kirel a klengariourreng a ngar er ngii a lerellii er a kmo a Jehovah ngmera el medengelkid?

16 Sel cheldecheduch a mesterir a remechuodel me a rebebil el ngar er a ongdibel er chelechang a klou a ultutelel el uleklatk. A dongiil er a Jehovah e doltirakl a ulekrael er tirke el mla metutk el mo omtebechel er kid a ousbech er a klengariourreng. Me kid kede olecholt er a klengariourreng me a delemedemek el di ua blekerdelel a Moses? Kid ngsebeched el kongei er a deruchellir tirke el omtebechel er kid e mo oltirakl a ulekrael el lomeskid? A lsekum e ngmo mechitechut a rengud, e kid ngsebeched el outekangel e melemolem er a omesiunged? A doruul el uaisei, e kede ochotid el kmo a Jehovah a medengelkid. A klengariourreng me a blekongesenges er kid a mo odeuir a rengul.

A Jehovah a Medengelterir a Rechedal

17, 18. Ngera sebechel el ngosukid el mo melemolem el chedal a Jehovah?

17 Ngklou a ultutelel a dolebedebek el kirir tirke el chad el Jehovah a mle medengelterir. A Abraham me a Moses a dimlak lemecherrungel e mla er ngii a chelitecheterir el di uai kid. Nguaisei, engdi a Jehovah a mle medengelterir el kmo te chedal. A blekerdelel a Kora a olecholt el kmo ngsebeched el mo cheroid er a Jehovah el mo uchul e ngmo diak lodengelkid. Me a derta er kid a ungil a di lekid el oker el kmo: ‘Ngua ngerang a osengel a Jehovah el kirek? Ngera sebechek el suub er aika el kerebai er a Biblia?’

18 Ngsebechel el mo mechelaod a rengum sel modengei el kmo a Jehovah a omes er tirke el blak a rengrir el mo er ngii el kmo te chedal. Me a leuaisei, e me dolemolem el melisiich er a klaumerang me a klengariourreng er kid me a kuk bebil er a blekeradel el rullid el mo odeuir a rengul a Dios. A lodengelkid a Jehovah a kmal mekreos el techall el sebechel el mo uchul a ungilbesul el klengar er chelechang, me a dirrek el betok el klengeltengat er a ngar medad el taem.​—Psalm 37:18.

Ke Dirk Melatk?

• Ngera el mekreos el techall a sebechem el oldeu a rengum er ngii el obengkel a Jehovah?

• Ngmekerang a omoukerebai er a klaumerang er a Abraham?

• Ngera el suobel a sebeched el suubii er a Kora me a Moses?

[Aike el Ker er a Suobel]

[Siasing el ngar er a 29 el llel]

El ua Abraham, e kid kede oumerang el kmo a Jehovah a mo oltaut a rokui el telbilel?

[Siasing el ngar er a 30 el llel]

A Kora a dimlak lekengei el oba ngariourreng el lolengesenges a ulekrael

[Siasing el ngar er a 31 el llel]

A Jehovah ngmedengelkau el chad el oba ngariourreng el oltirakl a ulekrael?