Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

4 Gud er uretfærdig — Er det sandt?

4 Gud er uretfærdig — Er det sandt?

4 Gud er uretfærdig — Er det sandt?

Hvad du måske har hørt: „Det er Gud der styrer denne verden, og alt hvad der sker, er hans vilje. Derfor må han også være ansvarlig for al uretfærdighed, undertrykkelse og diskrimination i verden.“

Hvad Bibelen siger: Jehova Gud er ikke skyld i uretfærdigheden i verden. Bibelen siger: „Fuldkomment er hans værk, for alle hans veje er rette.“ — 5 Mosebog 32:4.

Gud er gavmild over for alle, også nogle som ikke ser ud til at fortjene det. For eksempel lader Gud „sin sol stå op over onde og gode, og lader det regne på retfærdige og uretfærdige“. (Mattæus 5:45) Han behandler alle retfærdigt uden at gøre forskel på grund af race eller kultur. Vi læser i Apostelgerninger 10:34, 35: „Gud [er ikke] partisk, men i hver nation er den der frygter ham og øver retfærdighed, velkommen for ham.“

Hvor stammer al uretfærdigheden da fra? Mange vælger at handle uretfærdigt i stedet for at efterligne Guds retfærdighed. (5 Mosebog 32:5) Bibelen oplyser også at Gud har tilladt sin fjende, Satan Djævelen, at udøve sin myndighed over denne verden. * (1 Johannes 5:19) Men den tid hvor Gud tillader dette uretfærdige herredømme, er snart forbi. Han vil „nedbryde Djævelens gerninger“, og han har allerede tilvejebragt et middel til at gøre det. — 1 Johannes 3:8.

Hvad det kan betyde for dig at kende sandheden: Man kan let blive grebet af håbløshed når man ser al den korruption, undertrykkelse og uretfærdighed som åbenbart ikke får nogen ende. Men når man kender årsagen til alt det onde der sker, forstår man hvorfor forholdene er som de er, og hvorfor menneskers forsøg på at skabe en bedre verden slår fejl. (Salme 146:3) I stedet for at bruge tid og kræfter på at arbejde for noget der i bedste fald kun hjælper i kort tid, kan man holde sig til et fremtidshåb der er sikkert fordi det bygger på tillid til Guds løfter. — Åbenbaringen 21:3, 4.

At forstå den egentlige årsag til uretfærdigheden er især en hjælp hvis det rammer én selv. Når det sker, kan man råbe til Gud ligesom hans tjener Habakkuk gjorde: ’Loven er blevet uden kraft, og det der er ret, kommer aldrig frem.’ (Habakkuk 1:4) Gud gik ikke i rette med Habakkuk fordi han kom med dette udbrud. Nej, Gud trøstede sin tjener og forsikrede ham om at Han havde fastsat en tid til at råde bod på forholdene, og Han hjalp Habakkuk til at finde glæde trods vanskelighederne. (Habakkuk 2:2-4; 3:17, 18) Hvis du, ligesom Habakkuk, stoler på Guds løfte om at fjerne al ondskab, kan du også finde ro og fred i sindet i denne uretfærdige verden.

[Fodnote]

^ par. 5 Flere oplysninger om hvordan Djævelen blev til, kan findes i kapitel 3 i bogen Hvad er det Bibelen virkelig lærer?

[Tekstcitat på side 7]

Har Gud ansvaret for lidelser og uretfærdighed?

[Kildeangivelse på side 7]

© Sven Torfinn/Panos Pictures