Vidste du det?

Hvorfor var der pengevekslere i templet i Jerusalem?

▪ Kort før sin død greb Jesus ind over for nogle groft uretfærdige handlinger der fandt sted i templet. Bibelen oplyser: „Jesus . . . jog alle dem ud der solgte og købte i templet, og han væltede pengevekslernes borde og duesælgernes bænke. Og han sagde til dem: ’Der står skrevet: „Mit hus skal kaldes et bedehus,“ men I gør det til en røverhule.’“ — Mattæus 21:12, 13.

Dengang i det første århundrede kom der tilrejsende jøder og jødiske proselytter fra mange lande og byer til templet i Jerusalem. De medbragte hver især deres lokale mønt. Men når den årlige tempelskat skulle betales, eller der skulle betales for offerdyr eller andre ofre, måtte der kun bruges en bestemt valuta. Derfor var der pengevekslere, som mod et gebyr omvekslede mønter af forskellig værdi og oprindelse til den accepterede møntfod. Når en af de jødiske højtider nærmede sig, satte pengevekslerne deres borde op i Hedningernes Forgård i templet.

At Jesus kritiserede pengevekslerne for at gøre templet til „en røverhule“, betyder uden tvivl at de priser de tog, var helt ublu.

Hvorfor var man på Bibelens tid særlig glad for oliventræer?

▪ Oliventræer og vingårde var nogle af de velsignelser Gud lovede at hans folk skulle få hvis det var trofast over for ham. (5 Mosebog 6:10, 11) Den dag i dag er oliventræet højt værdsat i de egne hvor det vokser. Det kan give store mængder af oliven i flere hundrede år, og det kræver ikke meget pasning. Et oliventræ kan trives selv i stenet jord, og det kan overleve hyppig tørke. Hvis træet fældes, kan der fra rødderne udgå adskillige skud som bliver til nye stammer.

På Bibelens tid blev barken og bladene brugt som feberstillende middel. Den harpiksagtige saft som træets ældre grene afgiver, dufter som vanilje og blev brugt i parfume. Men frem for alt var træet værdsat som næringskilde på grund af dets frugter og især den olie de indeholder. Op til halvdelen af den modne frugt er olie.

Et godt oliventræ kunne give over 50 liter olie om året. Olivenolien blev også brugt som lampeolie. Den havde en ceremoniel og en religiøs anvendelse, og den blev desuden brugt til pleje af kroppen og håret. Endelig blev den brugt som lindrende middel i forbindelse med sår og skrammer. — 2 Mosebog 27:20; 3 Mosebog 2:1-7; 8:1-12; Rut 3:3; Lukas 10:33, 34.