Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

’En modstand der aftvinger respekt’

’En modstand der aftvinger respekt’

’En modstand der aftvinger respekt’

I LØBET af den periode hvor Adolf Hitler var rigskansler i Tyskland, modtog han titusinder af breve. I 1945, efter at sovjetiske tropper havde besat området omkring Berlin, blev mange af brevene bragt til Moskva, hvor de blev arkiveret. Historikeren Henrik Eberle har gennemgået tusinder af disse breve i Moskvas arkiver for at finde ud af hvem det var der skrev til Hitler, og hvorfor de gjorde det. Henrik Eberle har offentliggjort sine konklusioner i bogen Briefe an Hitler (Breve til Hitler).

„Lærere og elever, præster og nonner, arbejdsløse og topdirektører, admiraler og menige soldater — alle skrev de til Hitler,“ beretter dr. Eberle. „Nogle hyldede ham som den genfødte Messias; andre så ham som selve indbegrebet af ondskab.“ Var der nogen af de ledende kirkefolk der skrev protestbreve til Hitler i anledning af de grusomheder nazisterne begik? Der var nogle, men den slags breve var meget få, og der var langt imellem dem.

I Moskva-arkiverne fandt Henrik Eberle imidlertid en afdeling med et stort antal breve som Jehovas Vidner fra forskellige dele af Tyskland havde skrevet for at protestere mod nazisternes fremfærd. Fra 50 lande sendte Jehovas Vidner omkring 20.000 breve og telegrammer til Hitler for at udtrykke deres protest mod behandlingen af deres trosfæller. Tusinder af Jehovas Vidner blev arresteret, og mange hundrede blev enten henrettet eller døde på grund af den behandling nazisterne udsatte dem for. Dr. Eberle konkluderer: „Sammenlignet med nazistyrets mange millioner ofre synes antallet [af ofre blandt Jehovas Vidner] måske ikke ret stort. Men det er ikke desto mindre et vidnesbyrd om en kollektiv og kompromisløs modstand der aftvinger respekt.“